Når dine forældre skal på plejehjem

Cirka 40.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Vi får flere og flere ældre i vores samfund, og det betyder, at der er flere danskere, der får brug for hjælp til hverdagen. Det gælder også vores familiemedlemmer. Mange voksne danskere er med til at hjælpe deres forældre med indkøb og omsorg. Men det kan også clashe i en hverdag, hvor man måske også skal passe egne børn. Hvis forældrene vælger plejehjem, er der nogle ting, man skal være opmærksom på.

At skrive testamente

Når man bliver ældre, begynder flere også at tænke på, hvad der skal ske med ens arv. Nogle vælger at skrive et testamente til deres familie, hvor der står eksplicit skrevet, hvilke familiemedlemmer arven skal gå til. 

Det kan dog også være, at man ikke har noget imod, at ens dødsbo skal gå til ens tvangsarvinger. I så fald fordeles arven efter arveloven, hvor der opdeles efter klasser. I arveloven er den første klasse ens ægtefælle og børn. Hvis man ikke har hverken hustru, mand eller børn, vil det gå videre til anden klasse, som er ens forældre eller søskende. Det kan være en fordel at følge arveloven, hvis man ikke bekymrer sig om, om det ene familiemedlem får mere end den anden.

Deres selvbestemmelse

I tilfælde af at man bliver syg, kan ens familie træffe personlige eller økonomiske beslutninger for en. Det kaldes for en fremtidsfuldmagt og betyder, at man på forhånd har valgt at give familien fuldmagt til visse beslutninger. 

Det kan f.eks. være, at familien finder ud af, at forælderen vil have godt af hjemmehjælp. Så har familien mulighed for at ansøge om det. Hvis dine forældre gerne vil have, at familien og ikke andre skal kunne tage beslutninger for dem, så opret en fremtidsfuldmagt for at sikre en større tryghed.

Er plejehjem det rette?

Der kan være flere grunde til, at man tager på plejehjem. Er du og dine forældre bange for, hvad der vil ske, hvis de falder og er alene i hjemmet? Kan de klare hverdagens opgaver som hygiejne? Hvis man kan svare henholdsvis ja og nej til spørgsmålene, kan det være et tegn på, at et plejehjem er en god idé. Det er en beslutning, som skal diskuteres med din forælder. Det vigtigste er at være der for dem som pårørende. 

Nogle kan have det svært ved at vænne sig til en ny hverdag på plejehjemmet. Derfor kan det være en god idé at holde en indflytningssamtale med plejehjemmet. Det er både til for, at du bliver orienteret om din forælders ophold, men også for at aftale, hvordan du kan hjælpe som pårørende.