Anden uge

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Drømme
Alsidig personlig udvikling
Livs-klog

Aktiviteter:

Det drømmer jeg om
Man drømmer om noget bestemt,
- som man ønsker gerne må gå i opfyldelse
- eller som man ønsker sig helst ikke eller aldrig må gå i opfyldelse.
Men det, man drømmer, er ikke det, man ønsker sig skal ske – eller vil undgå skal ske. Det man drømmer er forklædt eller ser i drømmen ud som noget andet.
Og det er dette andet, som er det vigtige – og som måske kan analyseres eller tolkes.

Snak med børnene om deres drømme
- Spørg dem enkeltvis om hvad de drømmer –
- lige nu
- om natten
- har drømt om - engang?
- Nedskriv stikord om hvert barns drømme –
- og indhent gerne forældrenes kommentarer

Man må ikke tage drømmen fra et menneskebarn – og man skal være åben overfor børnenes drømme og snakke om dem. De gode drømme er betydningsfulde og fylder altid mennesker med tro og håb.

Kreativitet:

Tegn en drøm eller et ønske
Hvad kunne du tænke dig, der meget gerne må ske?
Børnene må gerne tegne flere tegninger – eller en lille serie af tegninger om deres drøm og ønske.

Ugens leg:

Hvem er under tæppet?

Legebeskrivelse:
Børnene sidder i en rundkreds. En bliver sendt uden for døren. En anden skal gemme sig under tæppet i midten. Den, der er udenfor, kaldes ind og skal gætte, hvem der ligger under tæppet.
Hvis vedkommende ikke kan gætte med det samme, kan den, der ligger under tæppet, sige lidt om, hvad hun / han drømmer om.

Aldersgruppe: 3 år og opefter
Antal deltagere: Min 6 – Max 24
Rekvisitter: Papir og tegnerekvisitter

Rim:

Øster og vester, det si’r borgmester
Ærter og bønner
det si’r hans sønner
Litter og latter
det si’r hans datter

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer livskloghed
Skæbnefortællinger og historier
Rollespil og teater

Historie:

Er du allerede vågen? -
af Hanna Johansen
Det er morgen. Dodo er ved at vågne. Sover alle stadigvæk? Dodo går på opdagelse i huset. Mor og far sover stadig, men bedstemor er vågen, og hun vil gerne læse en historie.
Se med hjertet.
Billedbog af Colin Thompson

Når Sally og hendes bedstemor flyver ud på deres drømmerejser, har de alle sanser åbne. Da bedstemoren dør, ved Sally, at hun kan lære sine børn og børnebørn at drømme hele livet igennem.

Blomst:

Tusindfryd eller Bellis - Rosetstillede blade og 3 -15 cm lange skafter med enlig kurv i spidsen. Almindelig på marker, enge og ved veje. Blomstrer næsten hele året.

Urt:

Løvetand – Mælkebøtte – vokser overalt – de første fine blade plukkes – til salat, suppetilsætning og te.

Dyr:

Dværgmus – 7 cm og 6 cm. hale – almindelig lille mus, som findes i det åbne land, ofte i havremarker og i højt græs hvor den klatrer op og ned af stråene, idet den udnytter halen som gribehale.
Den lever af frø, bær, grønt og insekter. En halv meter over jorden fletter den en lille rund sommer rede, foret med planteuld. Dværgmusen får 4-9 bittesmå unger i hvert kuld og føder 2-4 kuld hvert år. Om vinteren lever den i jordgange eller i lader. Den kan blive 2-3 år. Dens værste fjender er lækat og brud.

Fugl:

Strandskade - 43 cm. Almindelig ynglende trækfugl ved kysterne næsten overalt i landet. Strandskaden kommer allerede i marts og tager tilbage til Nordfrankrig i august-september, og den er meget almindelig på træk langs Jyllands vestkyst. Den færdes alene eller i småflokke på revlerne, hvor den jager næbbet ned efter sandorme. Hvis reden ligger i gruset ved strandbredder, har den små sten og muslingeskaller som underlag; findes den inde på strandenge i det korte græs, er den derimod belagt med fine strå og tang. Fra de første dage af maj lægger strandskaden 3, sjældnere 4 grågule, glinsende, store æg, med brune og sorte prikker, pletter og skjolder.

Insekt:

Så er insekterne ved at komme på benene og på vingerne.
Løft sten eller fliser for at se, hvad der gemmer sig – og tag nogle ind i et glas et lille stykke tid, - men husk at sætte dem ud igen.

Husk:

Drøm

- er en forklædt opfyldelse af et undertrykt ønske. Man drømmer om noget bestemt, som man ønsker gerne må gå i opfyldelse – eller man ønsker sig at det for alt i verden helst ikke eller aldrig må gå i opfyldelse.

Men det man drømmer er ikke det man ønsker sig skal ske – eller vil undgå skal ske. Det man drømmer er forklædt eller ser i drømmen ud som noget andet. Og det er dette andet, som er det vigtige – og som måske kan analyseres eller tolkes.

At drømme kan også forklares som en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. Ifølge en af de mest gængse teorier om fænomenet er drømme et biprodukt af en proces, hvorunder hjernen ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Der findes mange andre forklaringer og betegnelser for drømme:

Personlige drømme (se Ønsker) –

Dagdrømme -

Søvnens drømme -

Kollektive drømme (at mennesker mens de sover drømmer det samme eller bytter drømme) -

Profetiske drømme -

Drømme som gentager sig -

Forvandling af drømme osv.

I forbindelse med at man drømmer når man sover, optræder hurtige øjenbevægelser (REM søvn). Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent, hvorefter den aftager med årene. Hos voksne udgør drømmesøvnen mellem ca. 20 og 30 procent.

Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Når man er på vej ind i den dybe søvn varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm før man vågner kan vare op til 30-40 minutter.

Tolkningen og analyserne af drømme er interessante, da det har betydning for næsten alle mennesker – også fordi alle mennesker drømmer alt muligt forskelligt om natten, når de sover. Dog er der nogen, som drømmer meget mere end andre.

Tolkningen og analyserne kan - dels koncentrere sig om forståelsen af drømmenes bagudrettede tolkning set i relation til oplevelser i barndommen eller noget som er hændt - dels dreje sig om drømmenes mening for fremtiden.

Man må ikke tage drømmen fra et menneske – og man skal være åben overfor børnenes drømme og snakke om dem. De gode drømme er betydningsfulde og fylder altid mennesker med tro og håb.