Viden om - egen krop
- er at kunne bruge hele kroppen til at sanse og udtrykke ideer og følelser.
Det er en vigtig forudsætning for et barns personlighedsudvikling at kunne fornemme sin egen krop og hvad den kan bruges til. Barnet finder gradvist ud af, at det kan styre og koordinere sine bevægelser, krop, arme og ben, sådan som man ønsker det.
Blandt børn har fysiske og motoriske færdigheder høj præstige. I børnenes lege og aktiviteter er det de sammen færdigheder, som indgår på alle planer: at gribe bolden, at kravle i træet, sjippe, køre hurtigt på go-cart, sparke til bolden o.s.v.
Børn får viden og lærer at blive krops-kloge, - når de leger at de er idrætsudøvere og sportsfolk, håndværkere, operatører, artister, dansere og fysisk udøvende kunstnere - og når de i legene øver sig i at blive fysisk stærke ved at løbe, springe, klatre, gribe, svømme, cykle, tumle, vandre, danse m.m., og ved at færdes i naturen.
Krops-klog - er den person, der kender sin egen krop og kroppens styrke, samt ved hvordan og på hvilke måder den bedste kan benyttes. Kroppens styrke viser sig både som rå kræfter, fysisk udholdenhed og smidighed, nøjagtig koordination af bevægelserne, kombinerede fysiske og sansede færdigheder, foruden fysisk balance, vedholdenhed og nøjagtighed.
Balance Kroppen og elementerne - jord, sand, ler, luft, ild og vand
Børn har altid leget og eksperimenteret med elementerne. Det gør de for at få et grundigt kendskab til dem. Jorden, luften, sandet, ilden og vandet var i tidernes morgen børnenes første og bedste legetøj – og det er det stadig.
Balance
Når et legeme er påvirket af flere kræfter fra alle sider, men ikke forandrer sin position og stilling, holder kræfterne hinanden i ligevægt – og legemet er i ligevægt.
Det lille barn, som skal lære at stå og gå og at finde balancen, sætter derfor ofte armene ud til siderne for derved at finde sin egen ligevægtsposition, så det ikke falder.
At balancere er at holde den fysiske og kropslige ligevægt – det er at holde tungen lige i munden og ikke falde til en af siderne.
Balancelege kan også være udfordrende eller direkte farlige, især hvor der er mulighed for at tage chancer i forhold til at holde balancen i længere tid over en længere distance, når der er stor afstand til faldunderlaget – og der er langt ned. Det er vigtigt, at børn gennem balance lege får mulighed for at afprøve sig selv og prøve kræfter med mod, koncentration og udholdenhed.
Gynge
At gynge og svinge er at bevæge sig frit svævende i et ophæng frem og tilbage eller rundt om sig selv. Det kan enten foregå i en almindelig ophængt gynge, som er et bræt eller en stol ophængt mellem to stykker tov - eller i et enkelt ophængt tov, der er hængt op som et pendul.
Gyngen svinger sig frem og tilbage, hvorimod i et enkelt ophængt tov også svinger rundt om sig selv.
De fleste gynger er ophængt i et træ eller et stativ – mens en vugge, en hængekøje eller en hængestol kan være ophængt på forskellige måder. Mange vugger og gyngestole er monteret på bueformede meder. Det er forbundet med eufori at gynge, fordi situationen er forbundet med “vildskab” og “noget farligt” – og fordi det kan være fysisk og psykisk udfordrende. Barnet bliver “høj” af nydelse og glemmer hvad der sker i omgivelserne, man forglemmer sig selv.
Svæve
At befinde sig i luften, måske et godt stykke over jorden, er næsten det samme som at flyve. Det er ikke forundt os mennesker uden videre bare at tage en flyvetur. Vi er som bekendt ikke skabt dertil og vores krop og lemmer er ikke som fuglenes. Vil vi flyve eller svæve, behøver vi redskaber, hjælpemidler eller en maskine.
For børnene er en tur i svævebanen er udfordring og en oplevelse, fordi de befinder sig svævende over jorden. Dog er de ikke frit svævende – for det er man først, når det man svæver i ikke er forankret.
Klatre
Det kræver både fysisk og psykisk koordination at klatre, fysisk smidighed, kropslig balance, øje og hånd koordination og fornemmelse, fordi hændernes greb skal sikre at man er fastgjort til den lodrette flade, samt at føddernes placering afgør om man er sikkert og fast understøttet.
En vis styrke i fingre og arme, så grebet i væggen ikke svigter, er en ubetinget forudsætning for at kunne klatre, foruden mod, villighed og vilje til at lære klatreteknik.
Den vigtigste ting ved at klatre er imidlertid at kunne vurdere sin egen styrke og kyndighed i forhold til de sværhedsgrader og udfordringer en klatre væg, et træ eller en mast byder på.
Cykle
Der findes mange forskellige former for cykler, som både kan have et, to, tre eller fire hjul – og hvor den som cykler enten skal sidde lodret på cyklen og træde ned på pedalerne, eller sidde i en stol og træde horisontalt på pedalerne - eller ligge på ryggen i et sæde og udføre trædebevægelserne.
At cykle på en to hjulet cykel kræver også til at begynde med øvelse, balance, koncentration og omtanke, men det er som nævnt en øvelsessag at lære at køre på en almindelig cykel med 2 hjul. Det lærer de fleste børn i 5 års alderen.
Men fælles for alle de forskellige former for cykler er, at det er pedalkraften, der får dem til at bevæge sig.
Fælles cykeloplevelser mellem børn og voksne er, når der er mulighed for at køre gennem spændende og smukke landskaber, snakke sammen om det man ser og oplever og samtidig nyde fællesskabet.
Vippe
En vippe er oftest en lang bjælke eller en træstamme som er drejelig om et understøttelsespunkt, der er placeret midt under bjælken og derved deler den i to halvdele.
Understøttelsespunktet er placeret på toppen af en lodret akse, således at bjælken fra en fast position kan vippe op og ned - men i visse tilfælde kan den – udover at vippe op og ned - også svinge rundt om sin akse som en karrusel.
Derved bliver vippen en vægtstang i balance – især når de to personer som vipper har næsten samme vægt.
Vippen er en vægtstang i balance, hvilket betyder, at bjælken med to børn i en lige og vandret position angiver, at børnene må veje lige meget. At vippe giver derfor børn den første anskuelige fornemmelse for vægt og tyngde.
Børn kan lide at eksperimentere og lege med vægt, modvægt eller kontravægt, tyngde og vægtfylde, så gode vipper kan derfor også bruges til at lære om vægtbalancen mellem forskellige ting og genstande.
Hvile
Det er vigtigt og sundt for kroppen at kunne standse op og det er livsvigtigt undertiden - enten at tage den med ro og tænke sig om - eller at lade være med at tænke på noget som helst, mens man hviler sig.
Børn har mellem de mange og meget aktive opgaver og perioder i deres hverdag behov for hvilestunder i børnehaven og skolen, hvor de kan slappe af og ellers bare tage den med ro.
Hvile, ro, afslapning, afspænding og fred er lige så vigtige “fysiske og psykiske aktiviteter” som alle de direkte fysiske udfordringer børn deltager i gennem leg eller tilrettelagte og indlærende funktioner i børnehave og skole.
Rutsje
At rutsje eller glide er at være i bevægelse på et vandret eller skråt plan. Man kan enten selv bestemme om man vil rutsje – eller ufrivilligt kan man blive bragt i en ukontrolleret bevægelse. Den ufrivillige glidetur kommer man på fordi man mister fodfæste og balance og resultatet heraf er derfor ikke altid til at forudse eller overskue, hvilket kan være skræmmende.
Den frivillige rutsjetur får man, når man selv sætter sig i bevægelse på et vandret plan og glider af sted eller man kravler ud over en kant på et skråt plan og rutsjer nedad.
Ved at rutsje lærer børnene de basale fysiske love, om vægt, størrelse, tyngde, overflade, form og konsistens og glideflade – og så er det endda spændende, når man skal bruge sine egne kræfter og sin egen krop.
Løb
Da løb er den hurtigste måde, er den derfor langt at foretrække, med mindre man har god tid. Man kan løbe hurtigt (sprinte), langsommere eller langsomt og det er ganske op til den der løber at bestemme, hvor hurtigt eller langsomt det skal gå.
At løbe sammen med andre er socialt udviklende, da man er sammen om at bevæge sig. Det kan foregå i organiseret form som kondiløb eller som en atletisk disciplin – men også som en ganske almindelig aftale om at løbe og at være sammen.
Der findes forskellige atletiske løbe discipliner, eksempelvis løb over korte, mellemdistance eller lange afstande, terrænløb, hækkeløb og det klassiske maratonløb.
Disse forskellige former for løb holder alle børn af at eksperimentere med.
Jo før de får lov til at komme i gang med dette – allerede som en del af legen i børnehaven – kan dette at løbe som en form for fysisk aktivitet derfor blive en del af deres sunde livsstil og derved blive et varigt ønske om at holde sig i fysisk form.