Viden

”Kreativitet er vigtigere end kundskab” sagde en af verdens største fysikere engang.

Viden og kundskab kan alle erhverve sig ved at arbejde på at opsøge, opdage eller finde det

– og lære noget om det, man vil vide noget om.

Kreativitet  derimod opstår kun, såfremt bestemte forudsætninger (spontant opstået eller systematisk  tilrettelagt)  – ”måske” er til stede i øjeblikket.

Intelligens er bl.a. selve evnen til at lære.

• Viden - er det, vi lærer og derved bliver kloge på.
• Viden - er derfor det samme som at have lærdom om noget, hvilket er det samme som:
• Kendskab - er at have kendskab til noget.
• Kundskab, - herunder erfaring og kyndighed - er evnen til at anvende viden og kunnen i praksis.
• At samle og indsamle - er at bringe sammen, forbinde og forene, sammenfatte og sammenslutte således, at den der samler noget, får noget til rådighed. Børn opsamler og indsamler viden gennem mange forskellige lege, aktiviteter, eksperimenter og ved at være opmærksom på og iagttage hændelser og forløb – og det er ofte meget kreative processer.
• Information - er underretning, oplysning – eller det sted, man går hen og hvor oplysning gives.
• Fantasi - er imidlertid vigtigere end viden, for viden er begrænset, hvorimod fantasien omfatter hele verden, stimulerer fremskridt og skaber udvikling - men i det hele taget kan tingene slet ikke skilles ad.

Vi ser nemlig aldrig tingene, som de er.

Vi ser tingene som vi er, og derved vil vores tanker bestemme vore reaktioner på det, vi ser.

Derfor er de forskellige videnområder - og den viden, barnet indsamler og det enkelte menneske har - altid præget af den enkeltes individuelle opfattelse og erfaringer.

For nemheds skyld kan vi opdele viden i 10 hovedområderne.

Indenfor hver enkelt af disse 10 områder finder der uendelig mange del-vidensområder. 

(Disse er beskrevet i de 2 afsnit: Tegn på viden - og, Tegn på læring. Se senere).

De 10 videnområder er:

Eksistentiel viden (at være livs-klog) -

er evnen til at erkende situationer og episoder, - hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er udfordrende for en selv.

Intuitiv viden (at være fornemme-klog) -

er evnen til at fornemme hvad der (sikkert) vil ske, at tankelæse og tænke synkront.

Kropsviden (at være krops-klog) -

er evnen til at bruge hele kroppen til at udtrykke egne ideer og følelser.

Matematisk viden (at være tal-klog) -

er evnen til at bruge matematiske begreber i praksis, men også at lege med talteori, ligninger, geometri og topologi.

Musikalsk intelligens (at være musik-klog) -

er evnen til at opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier.

Naturalistisk viden (at være natur-klog) -

er evnen til at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.

Personlig viden (at være jeg-klog) -

er selvindsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset en selv.

Rumlig viden (at være billed-klog) -

er evnen til at opfatte synsindtryk og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt.

Social viden (at være os-klog) -

er evnen til at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker – og at kunne samarbejde.

Sproglig viden (at være ord-klog) -

er evnen til tænke i tale og samtale med andre, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære andre sprog.

Dette er, hvad viden er!

Noget andet er tegnene på videns indholdet - den eksakte viden om begreberne! - at kunne påpege tegnene på begreberne!

(De forskellige områder er nøjere beskrevet i bogen:

Børn og klogskab. Klog på 100 måder.)