Kanon for den 6 årige (6-9 årige)

Fra - Konventionen om Barnets rettigheder Artikel 15

1. Deltagerstaterne anerkender barnets ret til foreningsfrihed og dets frihed til at deltage i fredelige forsamlinger.

2. Udøvelsen af disse rettigheder må ikke underkastes andre indskrænkninger end sådanne, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale eller offentlige sikkerhed, den offentlige orden (ordre public), beskyttelse af folkesundheden eller sædeligheden eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

6 år - Generelt

Det seksårige barn begynder at lege fantasilege, der tager udgangspunkt i det uvirkelige.

Barnet kan også lide at lege rollelege og regellege.

Regel legene behandler etiske og moralske emner: godt og ondt, rigtigt og forkert, smukt og grimt.

Frigørelse

Dit barn har et stort behov for at blive bekræftet.

Barnet er ved at frigøre sig, og denne forandring kan gøre ondt.

Som seksårig er man for stor til mange hyggelige ting, men også stadig for lille til en masse spændende!

Det kan skabe (naturlige) konflikter.

Barnet udfordrer dagligt familie og venner.

Det har gang i så mange aktiviteter, at det kan være svært for forældrene at følge med.

Af og til kan selv barnet have svært ved at holde til sit tempo, og du kan blive nødt til at bede dit barn om at holde lidt igen med aktiviteterne og unde sig selv en pause i ny og næ.

6 år - Motorik og sprog

Dit barn får vokseværk, og dets bevægelser bliver lidt mere “løse i leddene”.

Kroppen er ikke længere barnlig og rund – den er ved at blive mere ranglet.

Barnet kommer nemmere til at vælte genstande eller skubbe til andre. Det skyldes, at motorikken har svært ved at følge med, når kroppen vokser.

Derfor er ting, som dit barn beherskede i femårsalderen, f.eks. at knappe knapper, pludselig vanskelige igen. Det frustrerer barnet, og barnet kan blive både usikkert og aggressivt.

Vanskelighederne med motorikken gør, at barnet føler sig rastløst og uroligt.

Det søger en ny balance og andre bevægelser. Selvom den har svært ved at følge med at kroppen vokser, udvikler finmotorikken sig, alt efter øvelse og stimulering.

De fleste børn i seksårsalderen kan binde sløjfer.

Når barnet tegner, hviler det sin underarm på bordet og holder blyanten lige som voksne gør. Det kan selv smøre sin mad, gribe en bold og køre på tohjulet cykel.

Mange nye ord

I seksårsalderen falder det barnet let at tale rent. Sætningsbygningen er korrekt, og ordforrådet vokser. Endelser og bøjninger falder naturligt. Dit barn er sikkert i sin opfattelse af, hvad nutid er i forhold til fortid og fremtid.

Sandsynligvis har barnet længe kunnet skrive sit navn og genkende en række bogstaver.

De gode historier

Historier, både eventyr og mere realistiske med afsæt i børns hverdag, samt vrøvlevers er uhyre populære hos seksårige. Tag på biblioteket sammen og lad dit barn selv vælge, hvad det gerne vil læse. Seksårige ved udmærket godt, hvad de gerne vil have!

Bøgerne, dit barn søger, må gerne give det mulighed for at genkende sig selv. Med udgangspunkt i historierne kan I snakke om de ting, der beskæftiger dit barn – f.eks. skole, sygdom, skilsmisse, at blive storesøster eller – bror osv.

Jo mere I læser og taler sammen, jo større bliver dit barns ordforråd og forståelse. Måske er det fristende at satse på, at dit barn nok skal få det hele lært i skolen, for du har travlt med en masse andet end at sidde og læse Peter Plys for 117. gang. Men det er ikke det samme at lære ting i skolen som at hygge sig med at lære dem derhjemme! Skær lidt ned på dine forventninger til, hvad du skal nå, når du kommer hjem, og hyg dig i stedet med dit barn.

6 år - Sang og dans

Når dit barn starter i 0. klasse, lærer det sikkert en masse nye sange og sanglege. Måske lærer barnet også nye instrumenter at kende og får en forkærlighed for et eller flere af dem.

Sang, sangleg og dans kan være med til at give børn mere selvtillid.

Syng og dans sammen, lad barnet fortælle om de nye ting, det har lært i skolen, lad det synge nye sange og danse for dig.

Dit barn vil være stolt af at kende noget, som du ikke kender i forvejen – og at lære dig det.

Mange af sanglegene kræver, at man hopper eller danser. Det er meget nyttigt i seksårsalderen, hvor barnets motorik er i en overgangsfase, og barnet kan føle sig usikker.

Jo mere dit barn hopper og danser, jo mere fortroligt bliver det igen med sin krop.

Det får en ny fornemmelse for sig selv, for afstande og bevægelser.

Dans kan hjælpe med at overvinde de lidt ubehjælpsomme bevægelser, der opstår nu, hvor barnet har vokseværk.

Når barnet danser, øver det sin balance evne og at bevæge sig målrettet i en bestemt rytme og et bestemt tempo.

Desuden er det at lære dansetrin på en måde det samme som at lære spilleregler, og barnet er jo meget optaget af regler nu.

Sammen med andre børn begynder barnet måske af indøve fælles danse – og danse og synge (tit på engelsk) play back efter pop melodier, som de lærer at kende gennem tv.

Måske laver de deres egne dansetrin til bestemte melodier – måske digter de deres egne sange.

Det er alt sammen udtryk for kreativitet og social leg.

6 år - Sammen med andre – nye forhold og venskaber

En helt ny verden åbner sig for dit barn, når det begynder at gå i skole, og det føles sandsynligvis som en stor omvæltning.

Skolestarten er et opbrud fra det kendte til nye udfordringer og muligheder.

Nye venskaber

Den store omvæltning, som skolestarten betyder for barnet, gør ofte at det søger tryghed og sikkerhed i sig selv. Barnet anerkender fællesskaber som f.eks. drengebander og venindekliker, og ønsker at være en del af dem.

Det søger at gøre sig nyttigt i fællesskabet.

Drejer det sig om praktiske spørgsmål, får skolekammeraterne efterhånden større betydning for dit barn, og forældrene rykker lidt i baggrunden.

Forandringen kan gøre ondt.

Den seksårige skal forholde sig på en ny måde til de mennesker, han eller hun har kendt hele sit liv. Men efterhånden udvikler barnet egne metoder til at skabe ro i sin tilværelse.

Barnet forstår humor og har behov for at grine sammen med andre.

Hvilken form for humor, barnet anvender, afhænger af, om det er sammen med jævnaldrende eller med far og mor.

Videreudviklingen til selvstændighed kan føre til kriser, hvor alt føles usikkert og svært.

Det seksårige barn er som sagt hverken stort eller lille.

Af og til trøster det sig med et kæledyr.

På andre tidspunkter vil barnet gerne være stort og barskt: det gør sig snavset, klæder sig grimt eller roder derhjemme.

Alt dette er tegn på barnets trang til at gøre sig selvstændigt.

Skru ned for forventningerne til dit barn og giv det ro til igen at finde sin balance.

6 år - Personlighed

Trodsalderen, seksårsalderen og puberteten er vanskelige perioder, hvor barnet har svært ved at finde ud af, hvem det er og hvor det hører til. Disse vanskelige perioder skal til, for at man bliver et selvstændigt menneske. Der er ingen vej udenom.

Den største “kamp”, barnet må kæmpe, er at bevise over for sig selv, at det faktisk er godt nok.

For at afprøve det, udfordrer barnet sin familie og sine venner.

Der skal sættes grænser

Den “lille” seksårige kan af og til have en lidt hånlig og foragtelig tone over for andre. Det kan være nødvendigt at “tale med store bogstaver” til barnet, så det opfører sig ordentligt over for sine omgivelser.

Men barnet er faktisk den, der lider mest under sin trods.

Der skal sættes konkrete grænser. Barnet kan reagere aggressivt, men også ved at græde, fordi uroen jo inderst inde handler om, at barnet tvivler på sig selv.

Det er meget vigtigt, at du viser dit barn, at du ikke bare skælder ud, fordi du har lyst til det, men fordi der faktisk er en grund.

Vis meget tit dit barn, at du holder af det!

Forklar, at du ikke altid bryder dig om de ting, barnet gør, men at du alligevel elsker det. Dit barn har behov for kærlighed og nærvær, selvom barnet måske ikke altid vil indrømme det nu, hvor det er “stort”.

Den sociale personlighed

Alle børn er unikke mennesker – alle børn har imidlertid nogle fælles menneskelige træk, nemlig at man gerne vil være sammen med andre børn og voksne.

I seksårsalderen begynder hvert enkelt barn at vise sine særlige evner og egenskaber, som gør det enkelte barn originalt.

Disse evner og egenskaber er forudsætningen for, at barnet senere som voksen udvikler talenter, som kan bruges i uddannelses- og arbejdslivet.

Det er derfor vigtigt at styrke det enkelte barns bevidsthed om, hvad det er dygtigt til.

Giv det nogle spændende opgaver – ros barnet – hjælp barnet med at blive dygtigt på de områder, som barnet elsker at beskæftige sig med.

Hjælp samtidigt barnet med at lære at vise respekt for, at andre børn også er dygtige til forskellige ting.

6 år - Spil, regler, udfordringer og samvær

Sandsynligvis har dit barn det stadig sådan, at spil og konkurrencer kun er sjove, hvis man vinder. Men som bekendt kan ikke alle vinde. Så forestil dig en flok seksårige, der alle sammen ikke kan tåle at tabe, og hvor den, der vinder, oven i købet gør grin med dem, der ikke klarer sig så godt.

Det giver ballade!

Spil kan have meget forskellig karakter. Nogle spil afhænger fuldstændig af, hvor dygtig den enkelte spiller er. Men de fleste spil har en tilfældighedsfaktor. Det kan være en terning, der kastes, eller et kort, der skal trækkes. Hvis man kaster det forkerte tal eller trækker det forkerte kort, kan man måske ikke redde situationen selvom man er dygtig.

Er barnet ved at tabe, kan det bryde sammen, blive aggressivt eller snyde.

Derfor er det vigtigt at forklare barnet, at der er det særlige ved spil, at man kan vinde og tabe uden at man er mere eller mindre dygtig af den grund.

Spillet viser kun, hvor heldig eller uheldig man lige har været. Spillets kvalitet ligger i at være sammen med sine medspillere og sige og gøre sjove ting. I modsætning til mange andre situationer her i livet handler det ikke om at vinde.

Der findes også en række spil, der udfordrer barnet intellektuelt.

Det er i og for sig udmærket.

Men hvis den slags spil bliver for svære, kan det gå ud over dit barns selvtillid.

Det er jo vigtigt for barnet at vise, at det kan noget. Sørg for, at dit barn spiller spil, der er egnede for dets alderstrin og modenhed. Så vil det nyde sin succes med at svare på spørgsmål, sætte puslebrikker sammen, balancere med genstande eller hvad spillet nu måtte kræve.

At vinde

Et barn har brug for oplevelsen af at vinde!. For et barn er der ingen forskel på at lege og at leve, så derfor kan barnet føle sig ganske fortabt, hvis det hele tiden taber. Barnet har bestemt brug for at vinde og føle sig som vinder – og sejren er virkelig noget barnet nyder.

Barnet har brug for at slå os i spil, men vi skal gøre modstand nok til, at det føler sig udfordret. Hvis barnet oplever “rigtige” sejre over os, er det mindre tilbøjeligt til at behøve at vinde konstant over sine venner.

At snyde

Et barn kan opleve det som noget meget smertefuldt, hvis det taber i et spil.

Derfor kan barnet godt finde på at snyde. Hvis vi er opmærksomme på det, kan vi tage det ganske afslappet. Vi kan lave sjove kommentarer om, hvordan spillet udvikler sig, eller selv være med til at snyde, så alle kan grine af det. Det er med til at tage brodden af situationen og kan mindske barnets behov for at snyde.

At tabe

Som barnet bliver ældre, lærer det at være en “god taber”. Vi kan hjælpe ved at give barnet et fundament af sejre, som det kan bruge som en god og sikker platform.

At tabe vil sandsynligvis nogle gange medføre stærke følelser af vrede og skuffelse. Fra tid til anden kan vi voksne sørge for, at vi vinder, så barnet kan opleve at tabe og lade følelserne komme til udtryk over for os voksne.

En blanding af sejre og lejlighedsvise nederlag forbereder barnet på at lære at tabe, når det leger med legekammerater og venner.

6 år - Hjælpsomhed og fællesskab

Selvom dit barn udadtil optræder stærkt og selvstændigt, har det stadig meget brug for knus og bekræftelser.

Du kan f.eks. bede dit barn om at hjælpe til derhjemme i hverdagen. Så er det jo også i orden at få et knus som tak for hjælpen, selvom man nu er en stor dreng eller pige.

Barnets kamp med sig selv handler om at finde en indre tryghed og sikkerhed i sig selv, og derfor har dit barn brug for at føle, at det gør sig nyttigt i fællesskabet.

Ros dit barn, så ofte der er grund og lejlighed til det. Barnet har behov for ros – det styrker dets selvtillid.

“Jeg bemærker, at hvis jeg roser og hjælper min datter på seks år, går hun straks hen og roser og hjælper andre børn.

Hun får overskud og livsglæde ved at føle, at hun er god og dygtig – derved kan hun give overskud og livsglæde videre til andre børn”.

6 år - Genfortælling og læsning – Tal og mængde

Der er meget lidt enighed om, hvornår barnet bør lære at læse. Nogle mener, at barnet bør begynde i tre-fire års alderen, mens andre foretrækker at vente, til barnet er syv.

Der er ingen beviser på, at børn senere som voksne er blevet lykkeligere, dygtigere og bedre mennesker fordi de har lært at læse i en tidlig alder.

Der er mange beviser på, at børn som har fået lov til at lege meget og beskæftige sig kreativt i barndommen, er blevet lykkelige og udtryksfulde voksne.

Bogstaver og læsning

At kunne læse er en adgangsbillet til at lære, men at lære at læse er ikke noget, der bare kommer af sig selv. Det betyder derfor ikke noget, hvornår barnet begynder at læse, når bare barnet kommer til at synes om det. Du behøver ikke at føle dig forpligtet til at lære dit barn at læse. Sandsynligvis bliver det snarere sådan, at dit barn ønsker at lære at læse, og du hjælper det.

Genfortælling og læsning

Her kommer et par tips om, hvordan du kan gøre det sjovere og nemmere for dit barn at lære at læse. Sørg for at have en samling interessante bøger derhjemme og besøg meget tit det lokale bibliotek. Udvælg bøger efter barnets alder. Vælg bøger, der bruger hverdagssprog.

Læs for dit barn, mens barnet ser på billederne og teksten. Efterhånden vil barnet foregribe sætninger, og forsøge at læse selv. – Nogle børn begynder at gøre det allerede i fire-femårsalderen. Andre børn først i syv otte års alderen.

Lad dit barn sætte læsetempoet – og vælg et tidspunkt for læsning, som passer barnet. Prøv også sammen med barnet at genfortælle historierne – også meget gerne tegne episoder og situationer – selvom barnet helst vil have historien læst korrekt efter bogen.

Lad dit barn lave fejl i genfortællingen eller læsningen uden konstant at afbryde og rette det. De fleste børn går selv tilbage og retter egne fejl. Hvis dit barn beder om hjælp, så giv hellere barnet et “stikord” end det faktiske ord.

Børn lærer betydningen gennem sammenhæng. Voksne springer ord, de ikke kender, over og finder frem til meningen ud fra sammenhængen. Det gør ældre børn i ni til ti års alderen også.

Tal og mængde

Dyr, planter og andet som barnet ser i naturen, giver store muligheder for at lege tællelege med et barn. Mange sange handler om tal og mængde, f.eks. “En elefant kom marcherende, hen ad edderkoppens fine spind”. Syng sangene og vis på fingrene eller ved hjælp af små figurer den mængde, der bliver sunget om.

Sans for tal og matematik

Barnets oplevelse af tal begynder allerede i de første år. Ny forskning tyder på, at vi lige fra fødslen er udstyret med en naturlig sans for tal og matematik. Vi kan engagere barnet til at få en fornemmelse for tal på mange måder i hverdagen. Vi kan tælle æbler eller nødder – vi kan dele ting ud, så barnet bliver optaget af, hvad tal betyder i det virkelige liv.

Allerede i treårsalderen kan barnet nemt forestille sig tallene billedligt – f.eks. tre knive, tre gafler tre skeer som den samme mængde af forskellige genstande. Giv barnet tid til at tænke over tal og mængde og lær barnet at gætte det rigtige tal – det styrker barnets fornemmelse for tal og mængde.

6 år - Læring og eksperimenter

I seks års alderen ønsker børnene "at lære noget". Der findes ikke en ensartet måde for børn og voksne at lære på, men tre faktorer gælder for alle børn:

At barnet får en udstrakt individuel opmærksomhed fra forældre og andre opmærksomme voksne, som er rettet mod barnets indlæringsaktiviteter, talenter og interesser – sammen med masser af kærlighed.
At det enkelte barn i kortere perioder godt kan nøjes med begrænset kontakt til andre børn, hvis det i stedet har en meget tæt kontakt til en voksen, der hjælper og støtter barnet på alle måder.
At barnet får mulighed for at færdes i et miljø, hvor forestillingsevne og fantasi er i højsædet og opmuntres.

Forskellige læringsforhold

Den måde, vi lærer på, er sandsynligvis noget, vi langsomt udvikler i den tidlige barndom, i børnehaven før vi kommer i skole – eller måske på trods af skolen.

Måske blander vi bare et antal forskellige erfaringer og måder at lære på, så de passer til vores behov.

Selve motivationen til at lære, samt hvor effektivt vi lærer noget, afhænger så af, hvordan uddannelsessystemet tilgodeser den enkeltes måde at lære på. Vi har alle på et eller andet tidspunkt undret os over, hvordan det ene barn kan være så forskelligt fra det andet i samme familie. Vi skal naturligvis erkende forskellene mellem børn.

Børn lærer forskelligt.

Den amerikanske læringsfilosof Rita Dunn har kategoriseret en række forskellige “læringsstile”, som børnene benytter på vidt forskellige måder.

Prøv at bruge denne liste til at bedømme, hvad der er de bedste indlæringsforhold for dit barn:

Holistisk tænkende børn – de tænker i helheder før de begynder at overveje de enkelte detaljer.
Analytisk tænkende børn – de tænker først på de enkelte detaljer før disse indsættes i en større helhed.
Visuel – barnet lærer ved at se og kikke.
Auditiv – barnet lærer ved at høre og lytte.
Impulsiv – barnet lærer efter øjeblikkets indskydelse.
Reflekterende – barnet lærer efter en hel del overvejelser.
Afhængig – barnet har brug for andres hjælp for at kunne lære.
Uafhængig – barnet er i stand til at lære uden andres hjælp.
Støjniveau – barnet har brug for en stille baggrundslyd eller fred og ro.
Lysforhold – barnet har brug for skarpt lys eller dæmpet belysning.
Temperaturforhold – barnet har brug for varme eller kølighed.
Kropsstilling – barnet lærer bedst, når det sidder eller ligger ned.
Fødeindtagelse – Barnet lærer bedst, når det er mæt eller gumler på noget engang i mellem.
Barnet lærer bedst tidligt om morgenen (lærke-børn) eller sidst på eftermiddagen eller om aftenen (ugle-børn).

Det er lærerigt at lege!

Det kan være farligt at afprøve forskellige ting. Men hvis man ikke satser, lærer man jo ikke hvordan det fungerer! Så hvis dit barn tømrer og hamrer er det bedste du kan gøre, at opmuntre det og have plaster inden for rækkevidde. Spil, byggeredskaber, perler, væv, ler og dukketeater er meget interessante for den seksårige.

Barnet bearbejder sine oplevelser og skaffer sig viden ved hjælp af samtale og leg. Det eksperimenterer med værktøj, materialer og dekoration. Barnet leger også med tal og bogstaver. Eksperimenter og problemløsning er noget, barnet øver sig i ved hjælp af forskellige materialer, f.eks. ler og konstruktionslegetøj.

Det er sjovest, hvis det kan bruges til at efterligne noget, som barnet kender oghar set i virkeligheden.

6 år - Barnet søger sine rødder

Det seksårige barn interesserer sig for fortiden og elsker at høre om sine forældres og bedsteforældres barndom og skoletid. Selvom du ikke føler, at din barndom er længe siden, så har meget faktisk forandret sig. Måske spørger dit barn: “Havde I virkelig hverken computere eller mobiltelefoner? Jamen, hvad gjorde I så?”

På det konkrete plan kan den seksårige erkende nutiden i forhold til fortiden og fremtiden. Du kan tale med dit barn om, hvad det tænker og forestiller sig.

Selvom man som seksårig er stor, kan man stadig godt have behov for at være lille og gøre de ting, der hører med til det at være lille.

Perspektiv

I seksårsalderen begynder barnet at sætte sit eget liv i perspektiv.

Barnet vil gerne lytte til hvad forældrene fortæller om barnets liv – og barnet genfortæller “milepæle” i sit eget liv: fødsel, det første smil, det første skridt, de første ord, sjove ord som bliver forandret, de bedste legekammerater, at prøve at sove nye steder, oplevelser i børnehaven, oplevelser sammen med bedsteforældrene, den første skoledag.

6 år - Pige eller dreng

Pigernes fællesskab

Har du en datter, kan du så småt belave dig på op og nedture, der har med hendes veninder at gøre. Pigerne danner deres netværk omkring en eller flere meget dominerende piger. De dominerende piger får rollen som “anfører” på grund af deres udseende, særlige evner og egenskaber og/eller dygtighed.

De bestemmer, hvad der er attraktivt lige fra interesser, tøj og væremåde.

For de andre piger gælder det om at være populær hos de dominerende piger. Uanset, om din datter har en mere eller mindre dominerende rolle i pigegruppen, så vil hun påvirkes af, hvad de andre piger gør og siger, og hun vil bruge megen tid og mange kræfter på at spekulere over, hvordan hun selv skal forholde sig.

Pigernes fællesskab og snak

Piger snakker meget sammen. Det både ses og høres i skolen og uden for skolen.

Det er også en kendsgerning, at pigerne på de yngste klassetrin i skolen klarer sig bedre end drengene, netop fordi samværet er lagt an på kreativitet og det at udtrykke sig mundtligt.

Talelysten udvikler pigernes sproglige evner og – færdigheder, så de i sprogfagene har et fortrin frem for drengene helt op til de ældste klasser.

I fritiden udfolder venindesamværet sig gennem tæt kommunikation.

Der bliver snakket om forældrene, lærerne, kammeraterne og andre betydningsfulde, nære forhold – og om følelserne, kroppen og udseendet. Venindernes indbyrdes forhold er – ligesom i det tidlige forhold mellem mor og datter – tænksomt og samtalende.

Det bygger på en gensidig tæt samfølelse, hvor den, som taler, tillægger den lyttende sine egne følelser. Der bliver vekslet mellem at være den talende og den lyttende.

Pigerne øver sig på hinanden og prøver hinanden af i samfølelse. I de mest positive forhold prøver de hele tiden på at bekræfte, at de står hinanden nær og er jævnbyrdige. Desuden giver de hinanden mulighed for at lege og eksperimentere med forskellige roller – og de beundrer og støtter hinanden.

Men pigernes netværk kan også udvikle sig negativt og nærme sig det små barnlige, hvis veninderne kun går op i deres små hemmeligheder, som de fastholder hinanden i ikke at fortælle andre.

Drengenes verden af teknik og action

Hvis du har en søn, er jeres hjem nok efterhånden ved at drukne i flyvemaskiner,lastbiler, modelracere og enkle computerspil. Tekniske og elektroniske instrumenter har en central plads i drengenes verden sammen med pc’en, tablet, iPhone og iPad, modelbiler og -fly, små kopier af rumstationer, m.m.

Det hele skal helst give drengene en følelse af action, fart og bevægelse. Når drengene tegner og konstruerer, er det maskiner, avancerede biler og fly. De tegnede genstande er i bevægelse eller sat ind i et sammenhængende forløb.

Drengenes aktiviteter er mere prægede af handling end af snak, deres motiver er mere orienterede mod genstande og objekter end mod det følelsesmæssige. Deres målestok er generelt saglig og rationel.

På samme måde er drengevenskaber typisk anderledes end pigevenskaber. De er mere ligetil. Drengevenskaber handler i høj grad om fælles oplevelser, fælles legesituationer og det at deles om eller bytte legetøj.

Sagt lidt firkantet, så vælger piger at lege med dem, de kan lide, mens drenge kan lide dem, de leger godt med.

Piger leger ofte med:

Cykel, hoppe, rulle, hinke og sjippe, tegne, farve og klippe, computertegne programmer, spil, bøger, perler, udklædning, sy, væve og strikke, dekorationslege, dukke, bamse, byggeklodser. tablet, iPhone og iPad, Computer/PC.

Drenge leger ofte med:

Cykel, biler, byggeklodser, bøger, logiske computerspil, spil, tegne, farve og klippe, monsterdukker, værktøjskasse, computerspil m.m., tablet, iPhone og iPad, Computer/PC.

Piger vælger at lege med dem, de godt kan lide, mens drenge kan lide dem, de leger godt med.

6 år - Selvtillid og venskaber

Seksårsalderen er en vanskelig tid for dit barn. Verden åbner sig for barnet og viser sig ikke altid fra den pæne og venlige side – og mange nye ting trænger sig på. Denne tid kan også være hård for dig. Brug så megen energi, som du overhovedet kan, på at give dit barn selvtillid. Vis det, at du elsker det, også når det er i dårligt humør og skælder ud over “alle andre”, der “ikke kan finde ud af noget som helst” eller “bare gør alt forkert”.

Gå lange ture sammen, snak, leg, syng og dans sammen. Tag hen til steder, I kan lide – f.eks. i skoven, til stranden, på legepladsen. Besøg nogen, I holder af.

Plads til vennerne

Giv dit barn mulighed for at dyrke sine venskaber. For når barnet kommer i seksårsalderen, begynder venskaberne at betyde enormt meget. Det er vigtigt at kunne tage en kammerat eller veninde med hjem for at lege og måske overnatte, eller at kunne besøge kammeraten eller veninden.

Indret jer sådant, at I er fleksible og hurtigt kan klare at have en gæst, der eventuelt overnatter. En stak lette madrasser i børneværelset kan både bruges til at tumle og sove på. Måske har I også en ekstra dyne og en pude liggende parat.

Sørg for, at dit barns kammerater føler sig velkomne hos jer, så de besøger dit barn så ofte og så længe ad gangen som muligt.

Det vil gøre den besværlige seksårsalder lidt mindre besværlig for dit barn.