Kapitel 1

Denne plan for leg og læring

- beskæftiger sig med:

Åbne dagtilbud.

Det er viden og kultur formidling til børn i dagtilbud, børnehave, sfo og bibliotek.

Det er legende læring - i børnehøjde.

Åbne dagtilbud er grundlaget for, at små børn møder viden, kunst og kultur i deres hverdag og samtidig opbygger gensidige læringsforløb mellem de involverede dagtilbud og "viden- og kulturaktører".

Det skal frigøre innovation, viden, initiativer, kompetenceudvikling og gensidig læring!

Et læringsfællesskab begynder med, at man er set og anerkendt. At man bliver mødt som en person, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet.

Børn skal lære at forstå, at når de deltager i sociale sammenhænge, inddrages de dermed i fælles aktiviteter, så de sammen med andre bidrager til fællesskabet og opnår indflydelse ved det. Det er en vigtig baggrund for det sociale liv, deres livsbetingelser og udviklingsmuligheder.

Legende læring er hverken tilrettelagte programmer for tidlig indlæring, fri viden dressur med små børn som objekter og med leg som et middel eller systematisk indlæring med leg som flidspræmie.

Legende læring i åbne dagtilbud for børn er legende indsamling af viden gennem alle de aktiviteter og daglige gøremål børnene møder både indenfor et dagtilbuds rammer, samt i naturen, på bibliotekerne, museerne, i kulturcentrene - og i møderne med kunstnere, kulturpersonligheder, - og kloge voksne!

Men hensigten med begrebet "legende læring", som mange har et ambivalent forhold til, er at påvise, at der er klare "tegn på læring" gennem "legende processer".

Hvad legende processer så kan være, og hvilken beskaffenhed de kan have, vil givetvis vedblive at være en akademisk elitær diskussion.

Hovedsagen er, at børn nyder at lege - og at lære!

Derfor bliver denne bog helt sikkert læst af forældre, bibliotekarer, pædagoger, lærere og  studerende, der er interesserede i børns dannelse, deres leg og læring, deres indsamling af viden, kultur og kunst gennem legende, undersøgende og eksperimenterende videns bærende sociale processer.

Disse processer kan tilrettelægges - men processerne kan også frigøres, så børns nysgerrighed og opmærksomhed skaber grundlaget for deres egen opsamling og indsamling af viden på alle planer.

Bogen befinder sig i krydsfeltet mellem fag og skønlitteratur - den kan både bruges som debatbog og til at hente inspiration til leg med oplevelse. Den fortæller om eksperimenter, hændelser, situationer og episoder, der både tydeligt og ubemærket optager børn mellem 2-3 til 7-8 år - i børnehaven, på biblioteket, skolepasningsordningen, i de yngste klasser i skolen.

Bogen har et budskab:

Alle forslag til legende og lærende aktiviteter skal være med til at skabe -

"Det hele barn!" - "Det hele menneske!"

Det kan kun ske, såfremt børn får lov til at gå på opdagelse, bruge deres nysgerrighed, blive inspireret gennem små og store møder og oplevelser - og i deres møde med kloge voksne!

Både inspirationen og oplevelserne kan de voksne tilføre børnene, - og de voksne er både bedsteforældre, forældrene, pædagogerne, lærerne, bibliotekarerne, gerne i et gensidigt samarbejde.

Vi skal lære af og om hinanden, ved at komme hinanden ved!

Bogen suppleres med mine andre bogudgivelser om børns leg og læring - leg med viden - lege - dannelse - kreativitet - sanser og sanselighed - spil - tegn - redskaber og legetøj - historier og fortællinger.

Bogen indeholder planer, læreplansforslag og mere en 1000 ideer til legende læring.

Men det er altså  ikke planer og læreplaner, der slavisk skal følges.

Bemærk venligst det!

Hensigten er, at læserne selv skal sammensætte og supplere med forslag, ideer og praksisforløb på de måder, der passer bedst til de børn, der samarbejdes og leges med.

Planene er dine!

Brug planerne, læreplanerne og forslagene som de er, - og opbyg og suppler med dine/jeres egne ideer og aktiviteter.

Jeg ønsker læserne god fornøjelse.

Husk – det vigtigste af alt – at lege!

Kærlig hilsen

Jørn Martin Steenhold

 

Til læseren

Kundskabens træ befinder sig altid på samme sted!

Videnshjulet er i konstant bevægelse!

Man bliver ikke klog på en gang.

Det tager tid og man må øve sig hele tiden.

Faktisk tager det hele livet, så det er bare med at komme i gang.

Der er ingen grund til at vente til i morgen med at begynde at øve sig, for der er så meget at blive klog på, at vi alligevel ikke kan rumme det hele.

Jo mere vi får lært – og lært at anvende det – des mere interessant, sjovere, morsommere, udfordrende, krævende og forpligtende er det.

Jo mere vi får lært, des mere må vi erkende, at der ingen grænser er for viden.

Jo mere viden vi får, erfarer vi, at vi har uanede muligheder.

Over for viden må vi være ydmyge – for når alt kommer til alt, kan viden ikke tilhøre en enkelt person, men hele menneskeheden.

Først opfinder børn historien:

Det er historien om det spændende, det interessante, det smertefulde, det rørende, det interessante, det smukke, det utrolige, det universelle, kosmos i og omkring børnenes egen tilværelse.

Derefter opfinder de bevidstheden:

Det er bevidstheden om deres egen liv og værdien af deres egen historie og verden omkring dem.

Såvel som i historien, i bevidstheden og i legen – da leg er historiefortælling og bevidsthed - er der ingen vetoer.

 

Leg - 10 udsagn om leg

  1. Menneskets mest alvorlige aktivitet er leg. Det er derfor, det er sjovt at lege.
  2. Legen vil blive den væsentligste faktor i fremtidens samfund.
  3. Det er gennem legen, at børnene lærer sig selv livet at kende.
  4. Næsten al innovation og kreativitet omfatter meningsfuld leg.
  5. Et lykkeligt menneske ved altid, hvordan man leger.
  6. Al kreativitet omfatter meningsfuld leg, så derfor er legende fantasi bare intelligens, der morer sig.
  7. Leg er at leve i overensstemmelse med det at være menneske.
  8. At lege og at være menneske har den samme betydning.
  9. Leg vil blive ved med at foregå, så længe der er mennesker til.
  10. Legen er i et menneskes hjerte – holder hjertet op med at slå, dør mennesket - og legen.

Der kan være mange årsager til, at et menneske holder op med at lege!

Et menneske, som holder op med at lege - og at drømme - bliver trist, fordi der ikke længere er noget liv og måske ikke engang et håb.

Mennesket leger med tanker og ting, hvorved det hele tiden sætter sig selv i en ny og anderledes situation. Det legende menneske reproducerer hele tiden sit liv ved at være undrende, nysgerrig og eksperimenterende.

Leg er nysgerrigt at eksperimentere med tilværelsen og alle livets facetter.

Som et menneske udvikler legen sig: den fødes, vokser op, når et klimaks - og dør!

Akkurat som i et menneskeliv – et menneskes udvikling og tilværelse fra fødsel til død – foregår legen på mange forskellige planer.

Mange vidt forskellige begivenheder, drømme og situationer møder et menneske fra fødsel til død.

På samme måde er det med legen: Mange tusinde temaer, historier, møder og begivenheder om livet og tilværelsen bliver der tænkt på og eksperimenteret med - i legen.

Alene de først ti år af et barns liv vil barnet i en blanding af korte glimt og længere scenarier have leget, drømt og tænkt på omkring 100.000 – for barnet alvorlige, spændende, voldsomme, behagelige og glade – situationer og episoder.

Ikke en eneste af alle disse mange situationer, som barnet har set, oplevet, fået fortalt om, tænkt på, drømt om eller leget med, er uundværlig for barnet, for at det kan få et indtryk af det liv og den tilværelse, det er blevet født ind i.

Ved at lege og være optaget af en ting, prøver det legende menneske at skabe sin egen udgave af tilværelsen og at forstå den. Den skal så koordineres med omgivelsernes – og det er et livslangt projekt for ethvert menneske.

Den legende følger på denne måde hele tiden sin egen udvikling. Stopper legen, stopper udviklingen.

Hvis et barn ikke får lov til at lege og samtidigt får at vide, at det ikke er elsket, bliver det trist, aggressivt og asocialt. Bekymrede menneskebørn, som ingen holder af, leger ikke, fordi de bruger al deres tid til at tænke på deres ulykkelige og umenneskelige situation.

At skabe og at udvikle gør til gengæld de frimodige og glade børn (og voksne).

Leg kan udviske spændingsfeltet og afstanden mellem bekymring og glæde, så tro og håb kommer ind og viser vejen frem til en forventning om, at det nok skal gå alt sammen!

Det sker dog kun, hvis barnet får mulighed for lege med sine bekymringer og tanker sammen med andre børn og voksne, så de på den måde snakker sammen om tingene.

Legen har derfor en livsvigtig betydning for det enkelte barns udvikling.

Hvis det lille barn ikke får lov til at lege, vokser det op til at blive et forkvaklet voksent menneske.

Husk – det vigtigste af alt – at lege!

 

Fantasi og leg

 

 

Legeformer

 

 

Viden

 

 

Tegn

 

 

Tegn på viden

 

 

Læring

 

 

Tegn på læring

 

 

Legende læring

 

 

Lærende lege i praksis

 

 

Glæden ved at lege

 

 

Vejledning til ugeplanerne

 

 

Oversigt - ugeplan

 

 

Ugeplanernes indhold