|
Mærkedag:
|
Ingen
|
|
Særlig begivenhed:
|
Ingen
|
|
Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:
|
At tale sammen
Sproglig udvikling
Ord-klog
|
|
Aktiviteter:
|
Talefærdigheder
(Både små og storgruppeaktiviteter)
Børnene skal give respons til en historie, som læses højt.Herefter almindelig samtale om, hvad der skete i historien?
- Lege recitationer, alle børnene / alle samtidig i talekor) af rim, sanglege, sang
- Stil spørgsmål? – hvem? – hvad? – hvor? – hvorfor osv.
- Afrapportere uformelt (fra 4 år) – Så skete der det, så det , så det osv.
- Udtrykke meninger (fra 4-5 år)
- Deltage i gruppesamtaler (fra 4-5 år)
- Lære - og anvende nyt mundtligt ordforråd – du forklarer nye ord fra en historie til børnene
- Tale om objekter i billeder (fra 4-5 år) – formulering: På billedet ser du ....
- Udtrykke følelser og tanker i ord, vendinger eller sætninger (fra 4-5 år)
- Lære at forklare følelserne hos personer i historier (fra 4 år)
- Lære at genfortælle kendte historier i den korrekte rækkefølge (fra 5 år)
- Interviewe andre mennesker (fra 5-6 år)
- Fortælle og forklare hvordan en aktivitet eller handling skal gennemføres (fra 5-6 år)
|
|
Kreativitet:
|
Samtalen om ægget
Maleriske abstraktioner på æg.
Vi snakker om, hvad vi gør, når ægget måske går i stykker.
Vi kan slå ægget i stykker og lime skallerne på papir.
Vi får nogle personlige former og farver ud af æggeskallen
|
|
Ugens leg:
|
Ord – billede - vendespil
Legebeskrivelse:
Deltagerne sidder omkring et bord og får udleveret karton-firkanter og blyanter. Hver deltager skriver forskellige ord på karton. Der skal være to karton-firkanter med det samme ord. Alle deltagernes ord lægges ud på bordet med forsiden nedad.
Herefter skiftes deltagerne til at vende to brikker. Får man et stik må man vende to brikker mere. Den deltager med flest stik vinder.
Aldersgruppe: 5 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 4 personer
Rekvisitter: Karton, blyanter
|
|
Rim:
|
Mime Karoline, du skal ikke stå og grine
du skal ikke stå og grine
du skal sidde pænt på stolen
du skal kikke op på solen
du skal synge mig en sang
den må ikke være lang
den skal være om min bror
som er stærk og meget stor
|
|
Legetøj:
|
Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed:
Historie- og billedbøger
Skrive- og tegnematerialer
Ord- og lydpuslespil
|
|
Historie:
|
Carsten & Gittes bedste historier
Billedbog. Carsten og Gitte er læserens nye bedste venner - i hele verden. Selvom de er meget forskellige, kan de sagtens finde på sjove ting sammen. Her fortæller de 6 skøre historier.
|
|
Blomst:
|
Krokus
|
|
Urt:
|
Tørrede æbler
|
|
Dyr:
|
Muldyr
|
|
Fugl:
|
Topmejse - 12 cm. Ret almindelig ynglefugl i jyske granplantager og tillige på Fyn. Den lever af insekter, larver og granfrø. Topmejsen anbringer sin rede i træhuller, som den selv tilhugger i trøskede træstubbe; dens næb er ikke stærkt nok til at lave huller i frisk træ. Reden består af mos, hår og uld. Fra midt i april til midt i maj lægger topmejsen 5-7 hvide æg med rødbrune prikker.
|
|
Husk:
|
Et udsagn er en udtalelse, ytring, erklæring, påstand eller en fremstilling.
Udsagn fungerer som en slags kommunikationsnøgle, som skal holde mulighederne åbne i enhver snak eller samtale. Udsagn er med til at holde fordelingen af magt og indflydelse børnene imellem på plads, da børnene leger sammen, fordi de kan lide hinanden.
Det drejer sig om følgende ni typer udsagn:
- Opbyggende udsagn - som skal indbyde og hjælpe med til at opbygge en leg. Børnene siger: ”Skal vi lege! – Skal vi lege fine damer! – Skal vi bygge sammen!
- Forbindende udsagn - som skal forbinde og bekræfte, at man gerne vil deltage i og bidrage med noget i legen. Børnene siger: ”Må jeg være med! – Jeg vil gerne være baby! – Min dukke vil gerne lege med din!”
- Forkastende udsagn - som skal forhindre eller afkræfte et udviklingsforløb i legen. Børnene siger: ”Du skal ikke være med! – Sådan vil vi ikke gøre det! – Jeg vil ikke være med til at lege sådan!”
- Opløsende udsagn - som accepterer en drejning i legens forløb eller direkte opløser legen, afslutter den. Børnene siger: ”Så lad os gøre det (sige det!)! – Jeg vil godt fortsætte alligevel! – Jeg vil ikke være med mere!”
- Definerende udsagn - som klart definerer og konkluderer, hvordan nogle ting er i legen. Børnene siger: ”Der var mig, som var baby! – Det var prinsen, som var en frø! Det var dig, som sagde, at Superman kan flyve!”
- Accepterende udsagn - som bekræfter resultatet af en beslutning eller et forløb. Børnene siger: ”Jeg var baby og lå og sov! – Jeg tager den bil, vi blev enige om! – Jeg er skudt og død!”
- Ikke-accepterende udsagn - som under dialogen benægter eller fornægter noget bestemt. Børnene siger: ”Jeg vil ikke være hund! – Det har jeg aldrig sagt eller gjort! – Jeg gør det igen!”
- Opretholdende udsagn - som støtter et forløb eller en leg direkte, så legen eller snakken kan fortsætte. Barnet siger: ”Du er en god baby, så vi leger bare videre! – Lad os forsætte med at - - - !” – Jeg vil stadig være venner med dig!”
- Omformulerende udsagn - som skal medvirke til at gøre tingene forståelige for deltagerne i legen eller samtalen. Børnene siger: ”Lad os i stedet for sige det sådan, at - - - !” – ”Det er fuldstændig ligesom - - -!
Børns snak og samtaler er ofte fuldstændigt uforudsigelige og flertydige, fyldt med mange forskellige uigennemskuelige aspekter. De sproglige udsagn i børnenes indbyrdes kommunikation i en leg, i deres snak og i deres dialoger er til gengæld let genkendelige.
Udsagnenes form bliver en del af temaet i legene og i historiernes indhold. Udsagnenes tydelighed er derfor afhængig af børnenes individuelle evne til at tolke og forstå det sagte eller fortalte.
|
