Forskning i de små børns fabulerings- og erfaringsuniverser

Forskningen i de helt små børns fabulations- og erfaringsuniverser påbegyndte Jørn Martin allerede i 1976,

mens han arbejdede med tilrettelsen af vuggestuemiljøer.

Senere er forskningen gentaget utallige gange og udbygget i forbindelse med analyser og forskning på basis af "Videnshjulene".

Det er også på basis af forskningen i de små børns fabulations- og erfaringsuniverser, at BABYHJULET blev designet og beskrevet.

Begge dele indgår i dag som analysemodeller for arbejdet med certifesering af både legetøj og genstande til små børn, samt ved vurderingerne af miljøer for småbørn.

 

cirka 0 - 12 måneder

Fabulerings- og erfaringsuniverserne

Babypiger og –drenge udfører de samme funktioner for at finde ud af, hvad der sker med dem selv, og hvad omgivelserne rummer.

Babyers legeunivers – som måske nær­mere kan betegnes som et univers med hårdt arbejde for at finde ud af og opdage alt - er i sig selv et fantastisk eksempel på den vedholdenhed og udholdenhed, som ba­byer udviser.

Babyer har i den begrænsede lille verden, som en seng udgør, et stort behov for at røre sig.

Derfor kan man kalde denne aktivitet for den første form for bevægelses­leg.

I løbet af nogle måneder er sanserne gradvist udviklede, så barnet reagerer på, hvad det ser og hører. Omkring fem måneders alderen vil barnet gribe efter alt, der kommer i nærheden af det.

Babyen lærer at kende med munden og alt bliver under­søgt lige fra små genstande til at gribe om til fingrene, tæerne, puden, tæpperne.

I cirka syv måneders alderen er babyen interesseret i alle de forskellige ting, den får øje på.

Alt, hvad barnet kan få fat i, bliver der først set grundigt på, derefter bliver der suttet på det, hvorefter der bliver banket med det mod bordet eller gulvet.

Be­vægelige genstande og legetøj, små stabile trækdyr og bolde, bliver spændende på det tidspunkt, hvor barnet selv begynder at bevæge sig rundt alene, rulle rundt og kravle på gulvet. På det tidspunkt er barnet overbevist om, at ting som kan bevæge sig af sig selv, er levende.

I slutningen af det første leveår kan barnet efterligne mimik og bevægelser, som an­dre udfører. At lege borte-tit-tit er den leg, alle børn helst vil lege.

De har nu lært, at den, de leger med, ikke forsvinder, men kommer tilbage.

Enkle rim og remser er barnet meget optaget af, og det prøver på at efterligne ord og lyde. Det er ligeledes på dette alderstrin at den første enkle dukke vil vække stor glæde hos begge køn.

I begyndelsen af det andet leveår bliver barnet interesseret i at stoppe ting ind i hinanden. Æsker, dåser, kurve bliver brugt til at stoppe ting ned i.

Barnet vender med den største fornøjelse tingene på hovedet uden at gøre sig overvejelser over række­følge, farver og former på klodser og æsker.

Det er ligeledes på dette alderstrin, at barnet nok så charmerende tiltrækker sig forældrenes, familiens og omgivelsernes fulde opmærksomhed, når det begynder at kunne gå.

Barnet vil også gerne have noget til at trække efter sig på gulvet, så trækdyr på hjul er et populært stykke legetøj.

Køkkenet og køkkenskabenes indhold er et eldorado af format! For børn mellem et og to år findes der intet bedre legetøj i verden, som er mere eftertragtet end gryder, kasseroller, grydelåg, skeer, spande, børster, støvklude, små håndklæder, osv.

Bedst af alt er det for barnet at kunne slå, hamre eller banke på noget med en grydeske, så det larmer tilpas. Det er også på dette alderstrin, at billeder – især af ting som bar­net kender fra omgivelserne – bliver interessante for barnet. Se-og-pege legene med en voksen som sammen med barnet ”læser” og fortæller om billederne, skærper bar­nets opmærksomhed overfor ord, billeder og begreber.

 

 

cirka 12 - 24 måneder

Fabulerings- og erfaringsuniverserne

Alle børn er små intelligente mennesker, som individuelt viser deres omgivelser op­mærksomhed. Omgivelserne er imidlertid ikke indrettet på ens og samme måde for alle børn, så børnene tilegner sig derfor de efterfølgende færdigheder på forskellige tidspunkter.

De grundlæggende færdigheder som at sidde, kravle, høre, se, gribe og stå udvikler sig til, hvad man kan kalde for intellektuelle, motoriske færdigheder: barnet begyn­der at kunne lytte intensivt, iagttage opmærksomt, løbe langsomt og hurtigt, gribe/klamre og give slip, kravle både forlæns og baglæns eller ”møve” sig frem, flytte rundt på tingene og til dels kunne kaste med tingene. At kunne gribe kræver mere øvelse.

Ydermere omsættes dette, sammen med en utrolig nysgerrighed, vedholdenhed og konstant aben voksne og andre børn efter, til at barnet vil finde ud af, hvordan alt mellem himmel og jord forholder sig. Det drejer sig om otte fantastiske, intellektuelt grundlæggende færdigheder, som er selve grundlaget for de interesser og sysler, som barnet er ubevidst om på dette tidlige tidspunkt i livet; men som det senere kommer til at omsætte og udvikle indenfor bestemte og særlige fagområder og jobs. Man kan simpelthen ikke give det lille barn  tid  nok til at lege og udføre følgende sysler:

1. Rive papir i stykker og klemme det, så barnet mærker, at et materiale forandrer sig og giver lyde fra sig, når det bliver bearbejdet ved at blive delt i mindre styk­ker.
2. Eksperimentere med sand og vand, som giver barnet kendskab til grundlæggende eksempler på materialer af en flydende og fast form, som kan flyttes.
3. Skubbe ting foran sig og trække ting efter sig, således at større ting og gen­stande kan blive forskellige steder – og senere hentes igen.
4. Putte ting ned i noget andet, tage det ud igen og sætte det på noget andet er en leg, som giver barnet den grundlæggende erfaring med strukturelle mønstre og i, hvordan ting forholder sig til hinanden.
5. Stable (klodser oven på hinanden) og nitte (trække store perler eller elementer med huller i på en snor) er den første erfaring med at bringe ting i en vandret og lodret position.
6. Se på konkrete og realistiske billeder fra barnets egen verden sammen med en voksen og snakke og synge om dem. Billederne giver barnet mulighed for at fanta­sere og genkalde sig situationer og episoder. Som et ikon er et billede eksemplet på at være et sted eller være tæt ved noget – uden at være det i virkeligheden.
7. Se på og lege med (kramme, kaste, putte ned eller væk) en simpel tøj- eller sla­skedukke. Dukken er symbol på mennesket, og man kan være sammen med den så lang tid, man ønsker det.
8. Lege med meget vellignende figurer af dyr, som barnet kender fra hverdagen. Dy­refigurer er erstatninger for og symboler på noget, som lever og eksisterer et an­det sted.

Vigtigst af alt er det imidlertid så tit som muligt at lade barnet opleve, mærke og føle verden, give det mulighed for at se, hvad der foregår i virkeligheden – sammen med forældre og søskende.