Livs-klog – Eksistentiel viden

- er at erkende situationer og episoder, hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er i indbyrdes balance

Eksistens er evig forandring.

Det er i de udfordrende forandringsfaser at mennesket er tættest på sig selv og skal forholde sig til alle de forskelligartede situationer og begivenheder, som sker.

Forandringsfaserne er alle de hændelser, der - i langsom eller hurtig rækkefølge - af et menneske skal sorteres og placeres i den pågældendes bevidsthed – her og nu.. Forandringsfaserne skaber impulser, ideer, oplevelser og opdagelser, og dem skal mennesket vælge imellem - tage stilling til, hvad er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert, smukt eller grimt osv.

Det er ubetinget vigtigt, at børn meget tidligt får viden om, at alle mennesker har en skæbne, kan gøre krav på et liv i frihed, skal have medindflydelse og medbestemmelse – og at alle mennesker  på forskellig vis er afhængige af hinanden.

Ubetinget er dette i det hele taget forudsætningen for at kunne lege, tilegne sig viden og lære - og leve sit liv.

 

10 Livskloge lege- og læringskategorier

Livs kloghed – eksistentiel intelligens udvikles gennem leg og erfaring med

• bedsteforældre
• livets modsætninger
• skæbnehistorier
• originale personligheder
• drømme
• generationsforskelle
• natur og menneske
• liv og død
• kærlighedshistorier
• kunstneriske udfoldelser

Børn der leger som om de er livskloge
- foregiver at de vil være en slags filosoffer, forfattere, kunstnere, lærere – og i legene vil de gerne vise at de er ansvarlige, moralske og ansvarsbevidste

Disse børn udvikler sig derved til at blive
betænksomme, optræde tænksomt og overvejer situationer og episoder i forhold til andre børn, til voksne – og dyr.

De har brug for
at være sammen med livskloge mennesker, som de snakke med og diskutere livets store spørgsmål med.

De vil elske
at høre om andres problemer - og om hvad der sker mennesker imellem.

De bliver gode til
at tage sig af andre, bestemme godt/ondt, rigtigt/forkert, snakke om skæbner, livet,

døden og om religiøse emner.

De bliver stimuleret til udvikling af livskloghed
ved at få læst historier – kærlighedshistorier - skæbnehistorier og beretninger om børn/personer, samt at høre om religiøse emner og om religion på alle planer.

 

Udfordringerne

Ofte rummer disse forandringer og situationer noget nyt, som skal stå i stedet for noget andet. Valg og beslutning om det nye, det andet – om det er rigtigt eller forkert - bliver derfor særdeles nærværende, realistiske og meget autentiske. Selve udfordringen kan være så voldsom for det enkelte menneske, at situationen kan gøre ondt og i mange tilfælde endda være smertefuld.

Det enkelte menneske har dog altid friheden til at vælge og tage sin egen beslutning herom.

Dette gælder især når det drejer sig om spørgsmål og beslutninger, som kan være udfordrende i forhold til varige valg om hvad der skal ske i fremtiden – eller om valg af livsvarig eller livsvigtig betydning.

Alle mennesker ved, at tilværelsen består af livets store modsætninger og modsigelser

• Livet – døden
• Det meningsfulde – det meningsløse
• Kærlighed – had
• Fællesskab – ensomhed
• Gud – guderne

Det er disse udfordringer af, hvordan grundvilkårene skal være for det enkelte menneske (for mig!), der er selve det eksistentielle og autentiske spørgsmål for enhver til enhver tid.

 

Grundvilkårene

Grundvilkårene gælder også for de små børn, som skal til at tilegne sig viden om den verden, de skal vokse op i. Udfordringen til at lære noget kan imidlertid også foregå på en særdeles ueksistentiel og uautentisk måde – der kan vise sig at være dræbende for barnets initiativ, kreativitet, innovation og evne til at takle forandring.

Dette kan stilles op i følgende modsigende spørgsmål - og svar:

Hvad vil jeg med mig selv?

Det kan i øvrigt være lige meget, for herom tager andre beslutningerne for mig!

Hvad står på spil når jeg tager beslutninger?

Der skal i øvrigt helst ikke stå noget på spil, for den ene beslutning kan vel være lige så god som den anden – bare jeg består!

Hvilke muligheder og begrænsninger har jeg?

Det er i øvrigt ligegyldigt, for andre har vurderet mine muligheder – og placeret mig derefter!

Er det jeg gør rigtigt og ønskværdigt? – for mig selv? – for andre?

Det vil i øvrigt ingen betydning få, når bare jeg får så meget som muligt ud af det og at det ellers ubetinget vil være til min fordel!

Eksistentiel erkendelse – afstemt efter børnenes alder og udvikling - er ikke umiddelbart noget alle voksne beskæftiger sig med sammen med børnene – men livs-kloghed er lige så vigtig – måske endda vigtigere – end det er at prøve at lære børn på 5-6 år at regne eller læse. Ofte kan det endda være forudsætningen for at børnene får lyst til at lære så meget andet.

At lære at blive livs-klog og eksistentiel intelligent er et spørgsmål om at lære at være aktiv deltager i sit eget og andres liv og tilværelse.

Det er at lære at være medbestemmende (og ikke bare være deltager) og at lære at tage ansvar - samt at lære at bestræbe sig på at tage de rette valg på de rette tidspunkter. For børn skal denne læreproces i barndommen være legende øvelse i at lære at bruge livet ud fra en medmenneskelig formel.

 

Legetøj og redskaber, der stimulerer livs-kloghed:

Naturen og ting fra naturen

Fortællinger og historier 

Rollespil og teater

 

 

 

Bedsteforældre

På billedet sidder et barn på sin bedstefars knæ mens det snakker og hygger sig sammen med ham. Det er en situation som alle børn burde have lov til at opleve mange gange i deres barndom. Bedstemor og bedstefar har engang været lige så lille som jeg, tænker barnet – og de har også engang været på samme alder som mor og far, men da var mor og far lige så lille som jeg.

Men – ikke alle bedsteforældre er gamle. Mange bedsteforældre er og ser meget unge ud – så måske er det oldeforældrene, som barnet på billedet hygger sig med.

At have oldeforældre eller bedsteforældre er oplevelsen af eksistens og slægters gang. Desuden er det muligt, når man spørger sine bedsteforældre eller oldeforældre at få forklaret, hvordan livet og tilværelsen, hverdage og helligdage, somre og vintre, store begivenheder og små smukke oplevelser har været. Alt sammen fordi bedsteforældrene levede, oplevede eller måske var til stede, da disse ting skete, og således kan give en autentisk beskrivelse.

Bedsteforældrene husker også de vigtige datoer og historiske begivenheder, der har fundet sted i deres liv. De kender måske også til mange meget kendte mennesker og kan fortælle om deres liv og arbejde.

Bedsteforældrene har oplevet årets helligdage mange gange og kan fortælle om de traditioner der knytter sig hertil, f.eks. sædvaner og traditioner omkring religiøse begivenheder (dåb, bryllup, begravelse m.m.).

Interessant er det at se, om bedsteforældrene har gemt deres tøj fra de var unge, fordi det måske er blevet moderne igen.

Mange børn får altid noget godt og specielt at spise, fordi bedsteforældrene tilbereder det på en særlig måde, så det smager utroligt dejligt. Alle mennesker husker nemlig lugte og smagen fra gode måltider, som de måske også endda var med til at tilberede.

Særlig betydningsfuldt er også de specielle hyggelige og uforglemmelige stunder og situationer, som knytter sig til intensivt nærvær (tusmørke og hygge, smukke eller trygge morgener, sange og melodier, historier og fælles oplevelser).

Det er dejligt at besøge bedsteforældre. Også bedsteforældre kan måske huske, hvordan det var for dem at besøge deres bedsteforældre. På den måde bliver minder givet videre – minder om dejlig mad, hyggelige stunder, lyse sommerdage og kolde vinterdage, sorger og glæder som alle er betydningsfulde.

 

Livets modsætninger

På billedet leger to børn fattig og rig. Det er ikke så slemt at lege den leg, for ingen af børnene er i virkeligheden fattig eller rig. Det er bare en leg som de har fået inspiration til ved at se nogle udsendelser på TV om nogle meget fattige børn i Latinamerika og nogle meget rige mennesker i USA. Fattigdom medfører lidelse og afsavn, og desuden ofte tvang, undertrykkelse og manglende muligheder for at få opfyldt de basale behov, man har som menneske.

Derfor medfører forskelle mellem at være rig og fattig meget dybe menneskelige modsætninger. 

Modsætninger er at noget er et modstykke til noget andet, en kontrast i et forhold – men kan også være en antitese, det modsatte til noget andet. Livets modsætninger er nogle klare eksistentielle og æstetiske modsætninger og modsigelser, som tydeligt viser sig i menneskers forskellige livsvilkår.

• Smukt – hæsligt - er den æstetiske modsætning, hvor æstetikken udtrykker det skønne, rene, harmoniske og kunstneriske. Skønhedens æstetik er det modsatte af hæslighedens æstetik, men fælles for både det skønne og hæslige er, at begge bliver dyrket, studeret og præsenteret i alle mulige sammenhænge – på billeder, film, teater i det virkelige liv og i kunsten. Det siges at man også skal kunne se det smukke i det hæslige og at noget kan være smukt i al sin hæslighed.
• Nydelse – lidelse – er at finde behag i, have smag for, at kunne nyde at opleve – modsat elendighed, modgang, smerte og pine. Nydelse kan næsten alle mennesker få eller opleve på mange forskellige måder. Nydelse er desuden bestemt af lyst og smag på alle livets områder. Den dybe lidelse er meget smertefuld og medfører også dyb sorg, som desuden giver sig udtryk i magtesløshed.
• Frihed – tvang – er uafhængighed og bevægelsesfrihed – modsat underkuelse, pres, tryk, vold og repressalier. Friheden og frihedsbegreberne indgår som positive politiske faktorer på alle planer, i hverdagen er det muligheden for at vælge hvad man selv vil og har lyst til. Tvang er som lidelse både nedværdigende og smertefuldt.
• Rent – Snavset. - Om tingene er rene eller snavsede afhænger af øjnene, som ser. Imidlertid er det meget vigtigt, at det man omgiver sig med er rent og uforurenet, så man ikke påfører sygdom, infektioner og smittefare
• Gammelt – nyt – udtrykker den alder, tingene har. Det kan være trygt, sikkert og godt at omgive sig med gamle og kendte ting – udfordrende og spændende med det nye. Desuden har gamle ting patina, som udtrykker at det er afprøvet og brugt på en smuk måde – i modsætning til det uberørte.

Det er alle livets modsætninger og modsigelser, der indgår i de begreber børnene stiller op overfor hinanden, når de leger, snakker og eksperimenterer med alt lige fra ting og genstande til sociale episoder og situationer i virkeligheden og i historierne.

 

Skæbnehistorier

På billedet er en voksen ved at fortælle nogle børn om den skæbne, Jesus Kristus fik. Det er historien om frelseren, som mødte sin skæbne. Historier om mennesker, som møder deres skæbne, er spændende. Mange af historierne er dramatiske, fordi hovedpersonen måske får en voldsom skæbne – eller en interessant.

Skæbne er tilskikkelse, lod, styrelse og fatum. Det, der hænder et menneske i livet, især det, som er af afgørende betydning for det, kaldes dets skæbne. Skæbne bruges om en enkelt vigtig begivenhed og om hele det afsluttede livsforløb (f.eks. hun mødte sin skæbne – det viste sig at være skæbnesvangert for hende).

Udgangspunktet er, at ethvert menneske har en skæbne - men også at ethvert menneske altid bærer på et andet menneskes skæbne.

Skæbne er altid et forhold mellem mennesker, at Jeg er – fordi Du er. Skæbnen vedrører alle livets forhold: at være rask – at være syg, at være rig – at være fattig, at være lykkelig – ulykkelig, glæder og sorger, at være fri for ulykke - ramt af ulykke osv.

Ordet bruges også om den hemmelige magt, som man tror, kan råde over særlige hændelser, som indtræffer i livet – eller som gør at tingene i livet er forudbestemte. Mange mennesker lægger måske deres liv i Guds hånd i tillid til, at han styrer forsynet – f.eks. siger man, at nu råder Gud over ens skæbne.

Nogle tvivler på, at livets gang er forudbestemt, så de har ingen skæbnetro. Andre tager skæbnen i egen hånd og vil mene, at det er det enkelte menneske, som selv råder over livets udvikling og forløb.

At alle hændelser i livet således skulle være forudbestemte, beretter mange af de store folkeeventyr om: Prinsen og prinsessen var bestemt for hinanden – det var forudbestemt at hun skulle få et lille barn julenat – det var bestemt at han skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne blive den store digter.

Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen.

Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødet deres skæbne – med mindre et lille offerdyr havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste.

Desuden har vi historierne om de onde, som fordi de er så onde går deres grufulde skæbne i møde og lider en grufuld død.

Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne – men som trods alt til sidst frelses af Gud – eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster.

 

Originale personligheder

På billedet møder en dreng Pippi Langstrømpe. Han kender hende ganske godt og har både hørt historierne om hende og set hende på film. Han er meget, meget betaget af hende og hvad hun gør og tør. Mødet med Pippi er virkelig et højdepunkt i drengens liv.

Pippi kender ikke drengen og har aldrig mødt ham, så for hende er det bare et tilfældigt træf med en dreng, som ligner så mange andre drenge.

Pippi er ikke en levende personlighed, men derfor kan mødet med hende – at høre om hende – godt være meget betydningsfuldt. Det er noget andet med de personligheder vi møder og som lever.

En original personlighed har en oprindelig, uforfalsket, ægte personlighedsstruktur – men vedkommende er også iderig, nyskabende og selvstændig. Mange originale personligheder kan være besynderlige, sære og forunderlige.  Desuden er nogle endda ualmindelige, særegne, excentriske, måske endda direkte underlige.

De dybt originale mennesker lever og arbejder ud fra vitale behov, tvangstanker og intuitive tilskyndelser, og deres motivation er ærlig, ren og intens.

At møde dem – planlagt eller tilfældigt – kan få store eksistentielle konsekvenser for en selv.

Der er forskel på møder – bare at mødes - og mødet! Nogle mennesker møder man bare tilfældigt, og de gør måske ikke noget indtryk på os. Det er bare nogle, man møder. – Andre mennesker kan man møde, ofte sker det tilfældigt, og dette møde kan så udvikle sig til eller medføre, at det får skælsættende betydning. Måske vil dette møde have betydning for resten af ens liv.

Men det er ikke lige meget hvem man møder.

Hvert menneske er enestående og vigtigt:

• for sig selv
• for familien
• for gruppen i børnehaven
• for klassen i skolen
• for samfundet
• for andre mennesker i verden.

Selv om vedkommende måske slet ikke er kendt af særligt mange mennesker udover de nærmeste, er vedkommende vigtig. Det samme gælder for originale personligheder. Forskellen er, at de er, kan og gør noget særligt, som ingen andre gør eller tør.

Måske er de slet ikke kendte for det de gør, og måske er det de gør slet ikke så vigtigt.

Andre originale personligheder er måske meget kendte – og det de gør er utroligt og specielt. Men det er ikke sikkert, at det de gør, er særligt godt for andre.

Børn må gerne udsættes for store møder med originale personligheder, for derved træffer de og lærer at mennesker er forskellige, smukke og enestående og at alle mennesker er betydningsfulde. 

 

Drømme

De to børn på billedet hedder Søren og Mette. De drømmer om at flyve til månen med en rumraket. Det kan faktisk godt lade sig gøre. Der er personer, som har været på månen og de har ganske sikkert drømt om det før de kom derop.

Det kan også godt være, at børnene drømmer om at flyve ud for at opdage en fjern planet i en meget fjern galakse – en tvillingeplanet – og så kalde tvillingeplaneterne for Søren og Mette. Det er der ingen der før har gjort, så det er en drøm. Men det er tvivlsomt om den drøm nogensinde går i opfyldelse.

Drøm er en forklædt opfyldelse af et undertrykt ønske. Man drømmer om noget bestemt, som man ønsker gerne må gå i opfyldelse – eller man ønsker sig at det for alt i verden helst ikke eller aldrig må gå i opfyldelse. Men det man drømmer er ikke det man ønsker sig skal ske – eller vil undgå skal ske. Det man drømmer er forklædt eller ser i drømmen ud som noget andet. Og det er dette andet, som er det vigtige – og som måske kan analyseres eller tolkes.

At drømme kan også forklares som en række af psykiske billeder og fænomener, der viser sig mens man sover. Ifølge en af de mest gængse teorier om fænomenet er drømme et biprodukt af en proces, hvorunder hjernen ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Der findes mange andre forklaringer og betegnelser for drømme: Personlige drømme (se Ønsker) – Dagdrømme -

Søvnens drømme - Kollektive drømme (at mennesker mens de sover drømmer det samme eller bytter drømme) - Profetiske drømme - Drømme som gentager sig - Forvandling af drømme osv.

I forbindelse med at man drømmer når man sover, optræder hurtige øjenbevægelser (REM søvn). Hos spædbørn udgør drømmesøvnen ca. 50 procent, hvorefter den aftager med årene. Hos voksne udgør drømmesøvnen mellem ca. 20 og 30 procent. Mennesket har normalt 4-6 drømme i løbet af en nat, med omkring 90 minutter mellem hver drømmefase. Når man er på vej ind i den dybe søvn varer drømme 5-10 minutter. Nattens sidste drøm før man vågner kan vare op til 30-40 minutter.

Tolkningen og analyserne af drømme er interessante, da det har betydning for næsten alle mennesker – også fordi alle mennesker drømmer alt muligt forskelligt om natten, når de sover. Dog er der nogen, som drømmer meget mere end andre.

Tolkningen og analyserne kan - dels koncentrere sig om forståelsen af drømmenes bagudrettede tolkning set i relation til oplevelser i barndommen eller noget som er hændt - dels dreje sig om drømmenes mening for fremtiden.

Man må ikke tage drømmen fra et menneske – og man skal være åben overfor børnenes drømme og snakke om dem. De gode drømme er betydningsfulde og fylder altid mennesker med tro og håb.

 

Generationsforskelle

På billedet ser vi en meget gammel mand, som er tipoldefar. Han hilser på sit tipoldebarn. Det er et udtryk for forandring, fordi noget nyt kommer til. Det smarte ved forandringer er, at de kommer lidt efter lidt. Tingene ændre sig - uanset om det er et nyt lille menneske der skal ind i generationsrækken – om det drejer sig om nye ting og genstande der afløser de gamle - om det er nye måder at gøre tingene på eller nye holdninger til livet, som indgår i stedet for de tidligere.

Alt forandrer sig og nyt kommer til.

En generation er en årgang, et slægtled eller en aldersklasse. Alle mennesker tilhører en årgang og nye årgange kommer til. Det medfører almindeligvis en forandring i livet og tilværelsen, selvom forandring ikke altid kommer på en gang. Forandring er nemlig ændring og forskel, forvandling, omdannelse og omskiftning – men kan også være omveksling, overgang og omordning.

Alle mennesker forandrer sig gennem livet:

• de ældes efterhånden som årene går, hvilket gør at de indtager nye roller og positioner i livet og samfundet, som medfører at
• de ændrer udseende, efter som kroppen forandrer sig. Dette kan skyldes forskellige slags påvirkninger som fysisk slid, sygdom, psykiske oplevelser eller sociale omskiftelser – sorger og glæder.

Viden og kundskaber ændrer sig også, da ny viden på næsten alle områder afløser den gamle. Det medfører ganske naturligt, at mennesker bliver nødt til at:

• anvende sine evner på andre og nye fleksible måder, hvilket kan være en kolossal udfordring
• overveje om de kundskaber man har fortsat kan og skal stadig anvendes på den hidtidige måde
• indrette sine interesser og aktiviteter efter fysisk og psykisk formåen – og måske også efter økonomi og sociale forpligtelser
• overveje, forny og optage eller afslutte venskaber, som både kan være af ny dato eller af meget gammel dato fra barndommen, ungdommen - eller skyldes særlige hændelser.

Steder og ting ændrer sig også over tid. Her drejer det sig om

• den måde tingene anvendes på
• den værdi de har, da tingenes og stedernes værdi ændrer sig fordi nyt kommer til
• udseende og tilstand, fordi de måske ikke længere kan klare udfordringerne fra det nye.

Men selvom dette sker, vil der altid være steder og ting, som forbliver uændrede.

Det skyldes at de har særlige kvaliteter og egenskaber, som rækker meget længere end en generation og derfor kan være enestående og vigtige at passe på og bevare.

Mennesker kan aldrig forblive uændrede. De fødes, vokser og udvikler sig, bliver gamle og dør. Det er livets lod. Børn fra 3 års alderen forstår, at noget ændrer sig i deres liv og forandres. De elsker derfor at høre om sig selv, da de var små, om da mor og far var små osv. – og nyder at se på billeder af sig selv og andre, som vokser og forandrer sig.

 

Kunstneriske udfoldelser

På billedet er to børn sammen med en voksen ved at male et billede af en båd, som sejler på havet. Billedet, der bliver malet - er ikke kunst - men de leger fantasifuldt, at det er det – og desuden er det også et meget flot billede. Det forestiller dem selv på båden – og sejlturen er en oplevelse for dem alle.

Kunstnerisk udfoldelse er eksistens og skabende virksomhed. Forskellen mellem et ganske almindeligt menneskes tegninger og malerier og malere som f.eks. van Gogh eller Michael Kvium er, at de to nævnte kunstnere serverer deres guddommelige produkter med en så overvældende kraft og tydelighed, at alle tror på deres oprigtighed. Deres fan­tasi er så stærk, at den i praksis på det nærmeste fortætter sig til virkelighed. Når alt kommer til alt, er det hele bare bedrag, en illusion – en rigtig god historie, som kan gribe alle om hjertet.

At opfinde er børnenes og naturfolkenes sag, sagde en kulturforsker engang, og fortsatte: Fantasien kan vi overlade til hvem som helst eller alle og enhver! - Med dette mente han, at der naturligvis er forskel på fantasiprodukter og deres kvalitet og be­tydning.

De store kunstnere, de fremragende skabere og opfindere er som børn og naturfolk, fordi de leger - og tør lege! Nogle gange lykkes det for dem, andre gange ikke. Sådan er det at lege, og det ved de!

At være i besiddelse af en god fantasi er som sagt at kunne gøre sig forestillinger om noget og at kunne tænke sig til noget, som enten ikke er sket - noget man ønsker skal ske - eller som man tror vil ske – eller noget man gerne vil have ændret eller ønsker at tegne, male eller fortælle om.

At bruge sin fantasi er således at gøre sig forestillinger og at lege og drømme; men det er også en måde, hvorpå man kan bearbejde virkeligheden og eksperimentere med den. Ikke alle børn – og heller ikke alle voksne – har lige meget fantasi. Nogle er mere fantasifulde end andre og er derfor i stand til at gøre sig mange flere og meget for­skellige forestillinger om at ændre på tingene, se på verden på en anden måde eller forestille sig, hvordan fremtiden måske kan blive, eller hvordan et guddommeligt digt eller en historie skal lyde.

At være kreativ er derimod at kunne bruge sin fantasi, omsætte sine drømme og bruge sine ideer til noget anvendeligt og synligt i praksis, i hverdagen og i virkelighe­den. Mange mennesker med en stærk fantasi er også meget kreative.

At tænke sig til noget, er skabende virksomhed for alle mennesker, såvel for Mozart og Leonardo da Vinci som for lille Karina og Frederik i børnehaven. Resultatet afhæn­ger af det tænktes kombinationer, fylde og kraft, uafhængighed af traditionen, en større eller mindre afstand til, hvad andre tænker og tror, og af vilje, vedholdenhed, udholdenhed og måske i nogle tilfælde evnen til at turde tage chancer. Men intet bli­ver skabt eller opfundet, såfremt der ikke bliver eksperimenteret og leget!

 

Kærlighedshistorier

På billedet ser vi en typisk scene fra et kærlighedsdrama på teatret. Der er tre personer i et kærlighedsdrama: de to som elsker hinanden og den som bliver forsmået. Dramaet kan ende på flere måder: at de to unge elskende dør sammen, eller den der bliver forsmået dræber enten den som vedkommende elsker, eller den som er så heldig at få den elskede. Kan en af hovedpersonerne ikke finde ud af, hvem vedkommende vil have, kan historien ende med, at parterne dræber hinanden pga. jalousi.

Men kærlighedshistorierne – for det er kun historier - kan også ende lykkeligt ved at de elskende får hinanden og lever lykkeligt sammen til deres dages ende – ligesom i eventyrerne.

Kærlighed er eksistens og moral. En kærlighedshistorie handler om nogen, som elsker hinanden. Det er for det meste to unge eller voksne mennesker (det kan også være to børn) - men det kan også godt være kærlighed mellem børn og forældre. I kærlighed mellem voksne gør partnerne alt hvad de kan for at få og beholde hinanden. De er hinandens objekt.

Barnet er et meget mærkeligt og en anden slags kærlighedsobjekt, fordi det at elske sit barn går ud på at acceptere, at det skal forlade en – og det er faktisk temmelig svært.

Kærlighed er et spørgsmål om moral – og moral er spørgsmålet om at gøre det godt og rigtigt sammen med andre mennesker – i kærlighed er moral at gøre det godt og rigtigt sammen med dem, man elsker – i to menneskers indbyrdes kærlighed til hinanden er det at finde ud af at leve smukt, godt og rigtigt sammen.

Det er således en balancegang, fordi mange store moralske modsætninger og modsigelser i både et kærlighedsforhold og i en kærlighedshistorie altid bliver så påtrængende. Det drejer især om:

• Rigtigt – forkert
• Godt – ondt
• Begær – lede
• Troskab - svig
• Accepteret – uaccepteret
• Udvikling – afvikling
• Kærlighed - had
• og i værste fald om fred – krig.

Der findes både simple og komplicerede kærlighedshistorier og det er både godt og rigtigt at føle med dem, som elsker hinanden i historien. For børnene er al kærlighed skøn, sand og god. Derfor er de gode kærlighedshistorier en kilde til længsel og drømme, tro og håb.

 

Liv og død

På billedet leger to børn med temaet liv og død. De leger færdselsuheld, hvor den der bliver udsat for en ulykke, afgår ved døden i selve ulykkesøjeblikket. Ulykkessituationer er altid meningsløse og mange kunne måske være undgået. Efterfølgende er tiden, når nogen dør på en sådan meningsløs måde, fyldt med sorg, bebrejdelser, skyld og afmagt – og alle, som mister en de holder af, bliver aldrig helt de samme mennesker igen.

Spørgsmålet om livet i forhold til døden er fyldt med alle de store eksistentielle modsætninger og modsigelser. - Når noget spiser, ved man, at det er levende. En blomst lever af sollys og regnvand, det gør den i stand til at spire og blomstre. Vand, luft og lys er dens næring og får den til at gro. Noget er levende, når det formerer sig. Det vil sige, når det producerer andre levende væsener. – En sten producerer ikke andre sten.

Et menneskeliv er langt mere end blot livet i dets krop. Et menneskeliv handler om at tale, lytte, læse, elske, beundre solnedgangen, skrive digte, græde, danse, lege, og bygge noget op og skabe noget. Et menneskes liv ligner ikke dyrenes liv, for menneskene styrer deres eget liv og bestemmer selv. De har frihed til at gå deres vej, hvis de vil.

Ikke to menneskeliv er ens, hvert menneske vælger sin egen livsbane. Mennesket opbygger lidt efter lidt hele livet igennem det, som man kalder personlighed – og personligheden er bygget på alle de oplevelser, et menneske har, samt alle minderne. Ofte minderne om et andet menneskes personlighed – og dette minde kan man kalde personens sjæl.

Man kan ikke se sjælen, og man ved ikke hvor den sidder. Det er det samme som at spørge, hvor man kan finde en tanke eller en ide. Man kan lede i mange dage eller i flere hundrede år uden nogen sinde at finde den.

Alle mennesker dør. Vi ved alle, at vi dør en dag. Uanset om livet er langt eller kort har det ændret sig en lille smule hver eneste dag. Døden er den sidste ændring i livet og da døden er en del af livet, er den derfor den sidste etape af livet.

Normalt dør et menneske efter et langt liv, når det er gammelt. Man siger at det dør en naturlig død, 

men nogle gange kommer døden alt for tidligt, på grund af ulykke eller sygdom.

Menneskene har altid søgt efter en grund til at sige, at noget fortsatte med at leve, når kroppen var holdt op med det, - at sjælen fortsat levede. Det er et bevis på, at mennesket er mere end kun krop og at det rummer noget evigt.

Den største glæde for et menneske er at være sammen med nogen, det holder af. Man er ikke lykkelig, når dem man holder af ikke er der. Så venter man tålmodigt på, at de skal komme tilbage.

For at have lyst til at få noget ud af livet skal man huske på, at det ikke varer evigt – og da livet jo slutter en dag, må vi gøre os stor umage for at få noget ud af det – for at leve godt.

 

Natur og menneske

På billedet ser vi et menneske, som nyder naturen. Hun er blevet et med, er blevet en del af,

den natur, hun befinder sig i lige nu. Selv om hun ikke er i bevægelse rent fysisk, er hendes tanker i bevægelse – hun ånder den friske luft, sanser duggen i græsset, lytter til lydene fra skoven og engen – og hun ser op på stjernerne og tænker måske på, at mennesker for mange tusind år siden skabte geometrien ved at kikke på stjernernes indbyrdes placering på himlen.

Natur er hvad der eksisterer eller er opstået uden menneskelig indgriben – men det kan også være udtryk for lovbundethed eller orden. Menneskelig natur er de medfødte eller de oprindelige egenskaber, vedkommendes konstitution, væsen og eksistens.

Mennesket er afhængigt af natur, skabt af natur og er en del af naturen. Mennesket er i slægt med dyrene og kan leve i harmoni med naturen og derved respektere alt levende – dyr, insekter, planter – vandet, luften og stjernerne.

Jorden er menneskenes vugge og bolig på trods af, at mennesket ikke har eksisteret i særlig lang tid i forhold til jordens oprindelige alder. Jorden og menneskene er omspændt af universet, som både får mennesket til at drømme om og ønske sig en tættere kontakt til fjerne stjerner og planeter.

Mennesket ved derfor, at alle levende væsener indgår i kosmos, med stjerner, solen og planeterne.

Naturligvis har mennesker derfor også som religion dyrket naturfænomenerne – storm, regn, torden, nordlys, luftspejlninger og kometers, meteoritters og andre himmellegemers tilsynekomst på himlen - som forekommer hemmelighedsfulde og er i besiddelse af overmenneskelige kræfter.

Desuden har mennesker altid lavet naturbeskrivelser om alle de grundlæggende begreber som stof, energi, tid m.m., som er blevet registreret.

Naturligt nok er mange derfor af den opfattelse, at al menneskelig erkendelse og vurdering er et resultat af den årsagsbestemte natur og at naturen og virkeligheden derfor må gengives i alle tænkelige detaljer.

At nyde naturen er noget mange børn først skal lære ved at færdes i og vænne sig til den. Men næsten alle børn elsker at lege i naturen og nysgerrigt gå på opdagelse.

Små børn fra 3-4 års alderen lærer meget hurtigt, at der er forskel på naturtyperne. De lærer hurtigt at kende forskel på typer som vadehav, klit, strandeng, vandløb, overdrev, hede, højmose, kulturskov og forskellen på næringsfattig og næringsrig sø.

Det er ved at færdes sammen med børnene i naturen, at deres opmærksomhed bliver rettet mod ligheder og forskelle i fauna, insekt- og dyreliv.

Alle børn er interesseret i naturhaven – haven der får lov til at leve på sine egne betingelser – og hvor naturhaven indgår i et almindeligt anlæg omkring børnehave og skole i form af blomstereng, skovbundsbed eller strandhave.

 

 

Livs-klog videns skema

	Lege, opdage og erkende
Individ og eksistens	Hvert menneske er enestående og vigtigt: for sig selv for familien for gruppen i børnehaven for klassen i skolen for samfundet og for verden
Individ og skæbne	Vide at ethvert menneske har en skæbne ethvert menneske bærer altid på et andet menneskes skæbne Jeg er – fordi du er At være rask – at være syg At være rig – at være fattig At være lykkelig – ulykkelig Glæde - sorg Fri for ulykke - ramt af ulykke
Etiske modsætninger og modsigelser	Vide at tilværelsen består af Livet – døden Meningsfuldt – meningsløst Kærlighed – had Fællesskab – ensomhed Gud - guderne
Moralske modsætninger og modsigelser	Vide hvad der er Godt – ondt Rigtigt – forkert Troskab – svig Krig - fred Accepteret – uaccepteret Begær - lede Udvikling – afvikling
Æstetiske modsætninger og modsigelser	Vide noget om skønhedens og hæslighedens æstetik Smukt – hæsligt Nydelse - lidelse Frihed – tvang Fattig og rig – rig og fattig Rent - beskidt Gammelt – nyt Patina - uberørt
Natur og eksistens	Vide at Mennesket er afhængigt af natur Mennesket er skabt af natur Mennesket er en del af naturen Mennesket er i slægt med dyrene Mennesker kan leve i harmoni med naturen Respektere alt levende – dyr, insekter, planter – vandet, luften og stjernerne Jorden er menneskenes vugge og bolig Jorden og menneskene er omspændt af universet Alle levende væsener indgår i kosmos, med stjerner, solen og planeterne
Eksistens og evig forandring	Vide at alle mennesker forandrer sig gennem livet: de ældes de ændrer udseende nogle evner, kundskaber og interesser ændrer sig venskaber og forhold ændrer sig  Steder og ting ændrer sig over tid: i brug i værdi i udseende og tilstand Steder og ting kan forbliver uændrede: Kvaliteter og egenskaber Komponenter og dele Mennesker fejrer vigtige datoer og historiske begivenheder: Kendte menneskers fødselsdage Helligedage Nationale festdage Jubilæer Nogle mennesker har traditioner og sædvaner som er anderledes end andres traditioner og sædvaner: kunst historier, vers hvad de spiser religiøse fester tøjstil spil dans