Tredje uge

Mærkedag:

Torsdag d. 21. Kr. Himmelfart

Særlig begivenhed:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Søskende
Alsidig personlig udvikling
Jeg-klog

Aktiviteter:

Tælle søskende og lære navnene at kende.
Alle mennesker har en familie, og familien har værdi for den enkelte. Alle kender billedet af en traditionel familie med mor, far og børn – men de moderne familier ser ofte anderledes ud og indretter sig anderledes.
Søskende og forældre er barnets nærmeste pårørende, og alle i familien er med til at give hinanden identitet og personlighed.

Desuden er søskende og familie med til at give det enkelte barn i familien ansvar efter modenhed, opgaver efter dygtighed, nærhed efter behov, forbrug efter familiens budget, udvikling efter evne og interesser – og kærlighed som en forudsætning for det gode liv.

Vi skal have fotos – eller tegninger tegnet af børnene – af deres søskende – og have sat navne på.

Kreativitet:

To, tre eller fire billeder i et.Et billede kan godt bestå af flere billeder, som henholdsvis mor, far og søskende har tegnet. Hvert barn skal hjemmefra have en tegning med af hvert familiemedlem, tegnet af familiens medlemmer. I børnehaven sættes billederne sammen til et ”familiebillede”.

Ugens leg:

Tegn dig selv

Legebeskrivelse:
Deltagerne får udleveret papir og blyanter, farver eller tuscher og får til opgave at tegne et selvportræt.

Aldersgruppe: Fra 4 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 1 person
Rekvisitter: Papir og blyanter, farver eller tuscher

Rim:

Pandeben, øjesten
næsetip
mundelip,
hagefip
dikke, dikke, dikke

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer jeg kloghed
Dukker
Sanselegetøj
Spil generelt
Samle- og bytteobjekter

Historie:

Gustav Legesygs lillesøster - af Niels Roland.
Gustav får en lillesøster, og så får hans far og mor travlt. Gustav er nemlig rigtig god til at finde på ting, som han kan bruge sin lillesøster til.

Emil og Ida fra Lønneberg - af Astrid Lindgren.
3 billedbøger om Emil og Ida og deres skarnsstreger. Om Emil, der tager tiggerstaven og går til provstinden for at få penge til fluefangere, om den skarnsstreg Ida endelig finder ud af at lave og om...

Dalgin penguen - af M. Murat Küçükbasaran.
Billedbog om en pingvin familie, der får en ny medlem.

Blomst:

Mælkebøtte - Løvetand

Urt:

Stokrose (Lægestokrose) – dyrkes og står ofte som dekorationsplante op af gamle idylliske huse, men kan også vokse vildt. Bladene kan plukkes og benyttes til te.

Dyr:

Pindsvin - Kropslængde 16-30 cm, vægt 800-1500 gram. Meget almindelig overalt i landet trods mange tusind trafikdræbte dyr årligt. Findes især ved bebyggelser på landet og i villahaver, hvor den er en meget populær gæst (og kan næsten gøres tamt) - men især også langs levende hegn og ved og i grøfter.

Er især aktiv i skumringen, men også midt på dagen. Ruller sig sammen som en kugle dækket af de strikkende pigge. Lever mest af snegle, insekter, orme og andre smådyr – og må ikke fodres med mælk, som den får dårlig mave af. Bygger en rede til vinteren, hvor den går i hi.

Fugl:

Knopsvane - 150 cm. Danmarks største fugl. Knopsvanen var ved at blive udryddet, men total fredning har medført, at den er tiltaget så meget, at den nu findes ynglende i enhver større dansk sø.

I 1925 var der kun 3-4 par tilbage, i 1950 3-400 par, i 1955 1.000 par, i 1968 2.600 par. Om efteråret søger knopsvanen ud til kysterne, hvor den tilbringer vinteren i flokke. Knopsvanen lever næsten udelukkende af vandplanter.

Når den flyver frembringer vingerne en høj, syngende lyd. Ungerne har askegrå dun dragt, og ungfuglenes fjerdragt er også grå; først i en alder af to år er svanerne ufarvede.

Tre år gamle er de forplantningsdygtige. Knopsvanen bygger en stor rede af siv, rør og vandplante rødder på små holme eller mellem tagrør.

I begyndelsen af maj lægger den 4-7 grågrønne æg. Der holdes mange tamme eller halvvilde knopsvaner i parker og søer.

Insekt:

Løbebille, Pteróstichus níger - 15-21 mm lang. Meget almindelig fra april til august på fugtig let skygget skovbund. Træffes også hyppigt i haver og kældre.

Husk:

Alle mennesker har en familie og familien har værdi for den enkelte.

Alle kender billedet af en traditionelle familie med mor far og børn – men de moderne familier ser ofte anderledes ud og indretter sig anderledes.

Søskende og forældre er barnets nærmeste pårørende og alle i familien er med til at give hinanden identitet og personlighed.

Den moderne familie er ikke en isoleret enhed som er traditionelt bundet til slægten eller klanen, men er en del af det dynamiske velfærdssamfund og det innovative erhvervsliv.

Der findes et idealbillede af den moderne familie – og i den får forældrene børn, når de er parate til det – gør karriere, når de er modne til det – køber drømmeboligen, når der er råd til det. Alle i familien er sammen om beslutningerne.

Familien tilrettelægger tilværelsen under hensyntagen til, at børn rent faktisk bliver syge - uden at det kommer bag på forældrene.

Familien lever sundt, så sygdom er en sjælden gæst – og god kost og tilpas med søvn er også at sikre sig, at børnene er friske og kan lide at gå i skole, så de får mulighed for at lære alle de ting, som de kan bruge i fremtiden.

I den moderne familie bliver de praktiske opgaver i hjemmets opgaver brugt til videns og værdibaseret opdragelse og samvær - frem for som ”sure pligter”.

Men sådan ser virkeligheden bestemt ikke ud for mange familier. I den klager arbejdspladserne over, at medarbejderne ikke er produktive nok, er stressede eller udbrændte og tit syge – og man belønner ikke at kvinderne føder børn – skønt dette netop sikrer, at der er kunder og medarbejdere i fremtiden.

Ubalance i samfundet mellem arbejdspladserne og medarbejdernes familie er af det onde: det fjerner fundamentet for det gode liv, som burde være et middel til at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Det gode liv og familieliv burde være en vigtig del af det moderne velfærdssamfund.

Balance opnås ved at skrue op for familielivet, lade flere familier være sammen om at hjælpe hinanden og forvente, at arbejdspladsen investerer i beskyttelse af familiemedlemmernes fælles samvær og udvikling.

Desuden er søskende og familie med til at give det enkelte barn i familien ansvar efter modenhed, opgaver efter dygtighed, nærhed efter behov, forbrug efter familiens budget, udvikling efter evne og interesser – og kærlighed som en forudsætning for det gode liv.