Første uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Månedens potteplante:	Streptocarpus - Populærnavn: Spiralfrugt Vanding: Sparsomt. Gerne let udtørring mellem vandingerne. Gødning: Sparsomt Anvendelse: Lyst, ikke i direkte sol. Stuetemperatur. Oprindelse: Afrika Månedens potteplante er børnevenlig og hårdfør – og kan uden problemer udplantes, så børnene kan få stiklinger med hjem. Børnene skal have hjælp til at passe deres egen plante – som kan afleveres i børnehaven igen og ombyttes med en anden plante.
Månedens træ / busk:	Lærk - adskiller sig fra de øvrige nåletræer ved at være løvfældende samt ved at bære nåle såvel på langskud som på dværgskud. Blomstringen finder sted allerede i slutningen af april. Lærkekogler er på grenene meget dekorative. Du kan benytte dem året rundt. Nogle piger hedder Lærke – men de er opkaldt efter fuglen.
Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Mønstergenkendelse Alsidig personlig udvikling Fornemme-klog
Aktiviteter:	Find mønstre – alle steder Der er mønstre i og på alt, som eksisterer – blade har mønstre, mineraler, skind og hud, modeller og konstruktioner – og ud fra enhver genstand og ethvert element kan man trække et mønster. Da mange mønstre gentager sig, sammenligner mange børn straks det mønster, de ser, med andre mønstre de husker. At genkende er at huske, kende igen og identificere, ofte i forhold til noget tilsvarende eller noget andet. Mønstergenkendelse er en måde, hvorpå vi kan konstatere, hvordan tingenes indbyrdes forhold er ved tilsvarende eller lignende ting. Lad børnene se på mange forskellige genstande og ting, hvori der findes mønstre. Lad dem gerne benytte en stor lup, så de kan se mønstrene – tegn mønstre af og snak om dem – lad børnene forklare og lege / lære. Find puslespil og vendespil med mønstre – og leg og spil.
Kreativitet:	Tegn mønstre Benyt de aftegnede mønstre – lad børnene tegne nye egne mønstre med passer og lineal eller små træstykker i forskellig mønsterform - og lad børnene farvelægge dem – efter egen fri fantasi.
Ugens leg:	Mønster leg Legebeskrivelse: Børnene sidder i en rundkreds på gulvet. I midten af kredsen ligger en bunke mønster-kort, klodser eller brikker – hvoraf der er mindst 2-3 eller gerne 4 gengangere i mønster, form eller størrelser. Børnene skal nu hver især vælge et mønsterkort, brik eller klods – kikke på det – og huske mønstret – og gemme det bag sig. Børnene skal nu - på skift - vælge et mønster fra bunken i midten og gætte, hvem der har et tilsvarende mønster. Gætter barnet rigtigt, må vedkommende beholde mønsterkortet, klodsen eller brikken. Legen fortsætter indtil alle mønstre er brugt. Aldersgruppe: 3-4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 2 personer Rekvisitter: Mønster-kort – mønster brikker / klodser.
Rim:	Thomas tag mus Tag lopper og lus Tag lille, tag stor Tag nogen til din mor
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer fornemmekloghed er Kims lege Billedfortælling Mosaikspil
Historie:	Det gale vej - af Peter Mouritzen Billedbog med rimet tekst -en nonsenshistorie om Bindegal by, hvor en skør nisse maler byens vejr, så skyer, køer og mennesker går amok, og alting ser mærkeligt ud.
Blomst:	Viol – Martsviol – vokser på gærde, i hegn og i skovkanten – også i mange haver – blomsterne kan bruges til te og i salat – man kan kandisere blomsterne.
Urt:	Kokleare – en overset lille plante, som især vokser i kanten ved bække og kilder – hele planten kan bruges – til te - og i salater, hvor salaten får en frisk og speciel smag.
Dyr:	Gris - Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller grisen og de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden. Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret. Grise er meget kloge dyr, som meget gerne vil være på marken i al slags vejr.
Fugl:	Rødben - 28 cm. Meget almindelig ynglefugl på strandengene langs de danske kyster. Rødbenen kommer til landet fra slutningen af marts; mange fortsætter til Sverige og Rusland. I august-september vender de tilbage, nogle af dem helt til Sydafrika. Kan optræde som vintergæst i milde vintre. Næst efter viben er rødbenen vor talrigeste rugende vadefugl. Der er næsten ikke et sted på strandengene langs kysterne eller på øerne, hvor man ikke hører dens karakteristiske dobbelte eller tredobbelte skrig, som den både laver, mens den flyver, og når den er på jorden. I begyndelsen af april begynder hannerne på deres ejendommelige parringsflugt med spændte nedadbuede vinger og korte vingeslag. Rødbenen lægger i begyndelsen af maj sine 4 grøn/grå eller gul/grå brunplettede, pæreformede æg på jorden. De er meget ofte skjult i en tot græs, der fuldstændig dækker æggene, og som undertiden er snoet i en top over reden, men undertiden er reden helt åben og anbragt på toppen af en tue. Når man nærmer sig den rugende fugl, plejer den at flyve op i god tid lige fra reden. Undertiden kan den trykke sig længe, hvis den ligger i en overdækket rede og vente med at flyve op, til man er helt inde på livet af den.
Insekt:	Så er insekterne ved at komme på benene og på vingerne. Løft sten eller fliser for at se, hvad der gemmer sig – og tag nogle ind i et glas et lille stykke tid, men husk at sætte dem ud igen. Du kan også indrette et specielt lille terrarium til insekterne i den tid, du har dem på besøg.
Husk:	Et mønster er et eksempel og forbillede, en slags model eller fortegning, design eller motiv, men kan også være en prøve eller paradigma. At genkende er at huske, kende igen og identificere, ofte i forhold til noget tilsvarende eller noget andet. Mønstergenkendelse er en måde hvorpå vi kan konstatere, hvordan tingenes indbyrdes forhold er ved tilsvarende eller lignende ting. Tit er det sådan, at vi mister overblikket i situationer hvor vi hverken kan finde hoved eller hale i oplysninger og data. Vi bliver konfuse og kan ikke gennemskue situationen eller tingene. Sådan har mange mennesker det tit og de oplever, at når de først kan se eller danne mønstre eller billeder på selv komplekse mængder af oplysninger og data, så lysner det for dem. Imidlertid forholder det sig sådan, at for at man kan danne sig et mønster, må man have erfaring fra og med andre mønstre, som man kan sammenligne med – uanset om det drejer sig om genstande og elementer eller situationer og hændelser. - Jo mere erfaring man har - jo mere kan man genkende - jo mere man kan huske – jo mere kan man identificere. Genstands- og elementmønstre har mål og mønstre, som kan registreres og datalagres til senere brug, når det er nødvendigt. På samme måde er det med de utroligt mange gennemgående træk i eksempelvis sociale hændelser eller andre former for menneskelige samværssituationer. De registreres og sammenlignes af alle, men den person som har medfødte stærke mønstergenkender reflekser, kan meget mere. Labyrinter er urgamle symboler som mennesker til alle tider og alle steder har brugt. Som en udvidelse af hjernens måde at fungerer på, blot symboliseret på en visuel og fysisk måde. Mønstre/symboler udgør langt større del af vores navigationsgrundlag end vi umiddelbart antager og Microsoft har bygget hele sit koncept op om symboler. Symboler er nonverale og derfor universelle, (medmindre man mener, at sproget kom først og med sine benævnelser gav symbolerne indhold). Små børn leger med mønstre. De tegner mønstre, leger og sammenligner – og de nyder det. Alle disse lege og legende gentagelser er den måde hvorpå de lærer sig at kunne sammenholde forskelle og adskille ligheder.