Erfaring

I sine bøger skelner han mellem to typer erfaringer - 

• Personlige erfaringer - er den direkte viden, der stammer fra ens emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som man får fra genstande i omgivelserne, - eller
• - erfaringer, som man skaber selv gennem det, man oplever eller gennem de handlinger, man foretager sig.

Oplevelser bidrager stærkt til dannelse af såvel en kropslig som en følelsesmæssig erfaring. Denne erfaring supplerer den mere faktuelle viden, som man opnår gennem almindelig systematisk tilrettelagte læreprocesser.

Når vi mennesker møder ting, situationer og episoder, ”er til mode” på en bestemt måde, er opfyldt af det ”sjælelige”, det at ”være” i en bestemt sindstilstand, som frygt, vrede, afsky, glæde, hengivenhed, sorg, forundring eller overraskelse - men også når vi nærer følelse af skyld, skam, jalousi, ømhed, flovhed, empati m.m. så er det her følelseslivet får stor indflydelse på, hvilken erfaring vi kommer til at  leve videre med.

 

Dertil kommer, at man ofte lader, som om oplevelse og erfaring er én og samme ting. Det skyldes, at bearbejdningen næsten altid sker ubevidst.

Følelsernes betydning kan have karakter af at være

• nuancerede - det er når de fungerer normalt, eller
• begrænsede - når de er svækket,
• afstumpede - når intensiteten er svækket
• flade - når vi fuldstændigt savner evnen til at give udtryk følelser
• modsigende - når følelserne ikke svarer til vores reaktioner.

Disse to former for erfaring, baseret på det umiddelbart sansede eller det oplevede, er knyttet sammen på en måde, så de skaber basis for - tolkninger - der er med til at sortere og karakterisere det, som har særlig betydning for den enkelte.

Erfarede oplevelser bliver altid sat i forhold til tidligere erfaringer.

På grund af dette vekselspil og denne sortering er det ikke alt det, vi sanser eller oplever, der bliver til - for os - brugbare erfaringer. 

Det betyder så, at mange erfaringer ikke er vore “egne” så at sige, men fremtræder som en formidlet oplevelse af verden.

Børn gør deres egne erfaringer, som godt kan have megen lighed med jævnaldrende kammeraters erfaringer. Mange kan godt have oplevelser, der ligner andres, og hvis de bliver sat ind i en fælles ramme eller forståelsesform, vil de ende med at blive fælles.

Forskningen i menneskets hukommelse gør, at man må opdele en persons samlede mængde af erfaringer i tre typer:

1. episodisk - viden og erfaring - der stammer fra selvoplevede situationer, formidlet som erindringer
2. semantisk - viden og erfaring - der drejer sig om almene sammenhænge, generelle begreber og abstraktioner fra den daglige virkelighed
3. procedural - viden og erfaring - der angår tillærte færdigheder, vaner og holdningsmønstre.

Æstetisk viden og erfaring.

I to af bøgerne, nemlig - Tegning, tegn og kendetegn, og - Den kreative udfordring - kommer han ind på børns sans for æstetisk erfaring.

Han mener, at den æstetiske erfaring er en særlig type, der adskiller sig fra andre erfaringer gennem de egenartede udtryk for fortolkninger, som det enkelte menneske med særlige talenter er i stand til at udtrykke.

Æstetisk erfaring - er derfor ikke beslægtet med vore øvrige erfaringer, indhentet gennem daglige, mere trivielle oplevelser.

Erfaringsviden og læring.

I hverdagslivet og i relationerne børn og voksne imellem lærer børn det meste gennem deres egne erfaringer. Men stadig mere såkaldt kundskab i samfundet overleveres på indirekte måder i form af undervisning. Læringsmåden er den vigtigste i skolen.

Det har været nødvendigt for at sikre, at børn tilegner sig en bestemt form for viden, der kan være vanskelig at overskue.

Almindelig erfaring -

dækker kun en lille del af alt det, børn må have viden om. Det fører imidlertid til, at den direkte erkendelse af en bestemt slags viden indskrænkes, og samtidig adskilles den fra andre erkendelsesformer.

Denne opsplitning af viden har også en anden årsag. Ofte er omstændighederne således, at vigtige oplevelser - som børn erfarer gennem legene - ikke sættes ind i en større helhed, fordi der ikke er tid, rum eller forståelsesrammer for det.

På den måde unddrages både børn og voksne mange vigtige erfaringer.

Store dele af hverdagslivet bliver derfor en uformidlet oplevelse af verden.

Dette sker også, fordi oplevelser, som ikke passer ind i de fortolkningsmønstre, de fleste tror på, bliver undertrykt.

På den måde kan vi let komme til at fastholde forkerte fortolkningsmønstre, selv om de egentlig står i modstrid med vore egne oplevelser.

Især i bogen Legende læring i børnehøjde råder han bod på dette misforhold.

Jørn Martin Steenhold - LEGENDE LÆRING i børnehøjde (SAXO Publish)

Jørn Martin Steenhold - LEGETØJ - Legens redskaber (SAXO Publish)