Børns opsamling og indsamling af viden

Denne bog beskæftiger sig med opsamling og indsamling - og optagelse af viden – af børn.

Det drejer sig om den viden, som børn skal opsamle, indsamle, optage og omsætte, så den kan erkendes og blive brugt i hverdagen.

Til dette er nogle børn meget bedre end andre – og det er der selvfølgelig ikke kun en enkelt, men mange grunde til og forklaringer på.

Forklaringen på, hvorfor nogle børn er meget bedre til dette end andre, bliver begrundet senere.

At samle er at bringe sammen, forbinde og forene, sammenfatte og sammenslutte, således at den der samler noget, får noget til rådighed.

 

Viden, kyndighed, klogskab

Intelligens, viden og klogskab er de tre ord, som er gennemgående i denne bog. De danner derfor også baggrund for at kunne indsamle og opsamle viden.

De tre ord betyder imidlertid ikke det samme, men på mange måder er de vældigt indfiltret i hinanden - på trods af deres forskellige betydning.

Det reelle udgangspunkt for at bruge disse tre ord er faktisk, at påpege tre ”andre” ord:

viden, kyndighed og klogskab –

- hvor ordene viden og klogskab faktisk bare går igen.

Men selv om ordene går igen, er det slet ikke sikkert, at de altid ”har betydet” det samme.

Det har i de sidste 75 år været almindeligt i psykologien at tale om begrebet intelligens, om menneskers intelligens og hvad intelligensbegrebet rummer.

Derfor er det vanskeligt ikke også at benytte dette ord – selvom ordene viden og klogskab sagtens kan forklare, hvad det går ud på - når børn indsamler informationer og derved lærer deres verden bedre at kende.

Dertil kommer, at det også er vigtigt at skelne mellem viden og information – især når det drejer sig om børns indsamling og optagelse af viden:

Viden og kunnen er det, børnene lærer og derved bliver kloge på.

Viden er derfor det samme som kendskab, kundskab, kunnen, at have lærdom om noget, herunder erfaring og kyndighed.

At vide noget er for børnene det samme som at kende til noget bestemt, at forstå og erkende – men også at være sig bevidst om noget bestemt fordi man kender til det.

Imidlertid bliver ”viden” ofte kun en betegnelse for det, som de voksne – især pædagogerne og lærerne – lærer børnene. Noget viden bliver til den autoriserede viden.

Men det passer jo ikke, for børnene lærer jo også en masse ved selv at opsamle, indsamle og optage viden alle mulige steder fra.

Der er vel ingen, der har monopol på viden – eller er der?

Spørger man børnene, når man opdager at de pludselig er i besiddelse af en viden, vil de altid svare, at det har de enten selv fundet ud af – eller at andre børn for fortalt eller lært dem det. Det er foregået som ”undergrundsformidling”.

De voksne har aldrig i menneskehedens udviklingshistorie rigtigt fattet, at børn er mestre i at lære af hinanden, informere hinanden, skabe rygter og sladre.

Det gør de på måder, så voksne heller ikke rigtigt kan følge, hvordan og hvornår det faktisk sker.

Men under alle omstændigheder er børn gode til at give hinanden viden og at lære af hinandens færdigheder – gennem samvær og leg.

Det er derfor også væsentligt at være opmærksom på begrebet information.

 

Information

Information er underretning, oplysning – eller det sted, man går hen og hvor oplysning gives.

Inden for elektronisk databehandling (edb) er information en betegnelse for data, der har gennemgået en bearbejdning. Derved har disse data fået et andet indhold, der almindeligvis har større nytte for brugeren.

Det bliver hele tiden nævnt, at vi lever i et videns- og informationssamfund.

Informationssamfundet er en betegnelse for det moderne informationsteknologiske samfund, hvor et stadigt stigende antal personer ved hjælp af en lang række informationssystemer er beskæftiget med indsamling, lagring, genfinding og anvendelse af data.

Hertil benyttes den nyeste datateknik – som fornyer sig selv konstant.

Blandt de teknikker, der i den forbindelse bliver stillet store forventninger til, er den moderne teleteknik med brug af digital transmission, lyslederkabler, ISDN og satellit-kommunikation, som vil gøre det muligt for den enkelte bruger at betjene sig af store informationsdatabaser.

Men hvor utroligt det end er - så opfatter børn bare alt dette som en selvfølge!

Mange børn – allerede fra 6-8 års alderen – bruger dagligt en pc’er – og de lærer sig meget hurtigt ved hjælp af pc’en at surfe. Børnene opfatter pc’ som et naturligt redskab, som naturligvis blot skal bruges.

Derved får de meget tidligt kundskaber om simpel informationsteknologi.

Informationsteori - eller info kybernetik – er ellers bare en fællesbetegnelse for de teknikker, der anvendes ved selve den elektronisk databehandling f.eks. inddata, datakommunikation, bearbejdning og præsentation af data. Informationsteori giver regler for og analyserer kommunikationen mellem computere og edb-brugerne.

Hvis børnene skal have mulighed for at indsamle viden, må der være viden at plukke af.

Ligesom friske frugter må viden gerne smage godt, være vokset op et godt sted, være modnet og indbydende.

Det er hvad denne bog også handler om.

 

Børns legende videns udvikling

Hvorfor leger børnene, som de gør?

Fordi alle legene handler om de ting, situationer, episoder og elementer i det samfund i den tid, som børnene vokser op i. Desuden be­skæftiger børnenes lege sig også med meget af det, som har eksisteret, tilhørt og er foregået i tidligere samfundsformer i menneskehedens historie.

Mennesker har altid leget med hinanden – for ellers havde de ikke overlevet. At lege med tingene er også det samme som at øve sig og at eksperimentere. Som bekendt gør øvelse den legende til mester på det område, der bliver øvet i eller leget med, så både barnet og den voksne har altid haft travlt med at lege og øve sig. Man vil noget med hinanden, når man leger sammen.

Det er ikke en sur pligt at øve sig, fordi det er leg og samvær; men det bliver en sur pligt, hvis det ikke længere er for sjov, tingene bliver gjort – at det derved ikke læn­gere er leg.

Hvorfor leger børnene bestemte lege?

Nogle af disse lege og øvelser har ikke ændret sig, for mennesket har heller ikke ændret sig af betydning de sidste mange tusinde år. De forskellige samfund og det, som de bygger på, har ændret sig i kraft af, at mennesket har udviklet dem – fra samler- og jægersamfundet til informations- og videns samfundet.

Grundlaget for de forskellige samfundsformers eksistens har væ­ret forskellige, men på trods af det er der mange flere ligheder end forskelle, når vi taler om leg og samvær mellem mennesker.

Der er tale om fem grundlæggende forskellige samfundsformer.

1. Samler- og jægersamfundet
2. Landbrugssamfundet
3. Industrisamfundet
4. Informations- og videns samfundet
5. Det Femte Samfund (- som i denne bog ikke får nogen speciel betegnelse)

En særlig viden knytter sig til hver af disse frem samfundstyper.

Denne særlige viden kan der leges med – og derved kommer viden i børnenes opfattelse til at vise nogle muligheder, som engang har eksisteret.

Det betyder for børnene, at viden blot er knyttet til aktiviteter og legende processer, og disse skitseres hermed:

1. Videns opsøgning og opsamling

Den oprindelige måde at opsamle viden på, som nomader – at få erfaring gennem direkte konkrete udfordringer, som i kraft af situationen fordrer handling og beslutning – som derved skaber viden og erfaring – og hertil behøver vi ”videns samlere og jægere”.

Jagt på viden – og videns research.

2. Videns dyrkning

Viden er som mennesket en del af naturen. Viden er naturens egne produkter, som kan forædles på samme måde som man gør med afgrøder og husdyr i et landbrugssamfund – og dertil behøver vi ”videns dyrkere og forædlere”, som kan bringe den opdyrkede viden ”i hus”.

Forædling af viden – og erfarings viden.

3. Videns bekræftelse

Viden er skolet og industrialiseret gennem fabrikeret ensartethed, hvor både brugerne og den pågældende udvalgte viden tilsammen er lige så konform som produkterne – og dertil behøver vi ”videns arbejdere”.

Konform videns gengivelse – og videns kontrol.

4. Videns datalagring

Der er ingen klasseskel mellem videns håndværkere og videns kunstnere, bare de kan datalagre deres viden og skabe kanaler for information – og dertil behøver vi ”videns informanter og kustoder”.

Datalagring i videns pakhuse - og videns arkivering.

5. Videns fortællere

Når der er en viden vi ikke kender (for det er der altid), må vi opfinde den gennem kreative eksperimenter og beskrive (berette) den på en hypotetisk og fantasifuldt måde – og dertil behøver vi ”videns netværk og legende fortællere”.

Videns skabelse – og videns generering.

 

Børns legende kundskabsudvikling

1. Videns opsøgning og indsamling

Man kan godt tro, at moderne børn i nutidens samfund på en eller anden måde kan huske den oprindelige form for tilværelse, selvom de aldrig har oplevet den. De leger den imidlertid uden egentlig at gøre sig overvejelser om, hvorfor de gør det.

Desuden elsker de disse lege, fordi de er forbundet med oprigtighed, og fordi de er afhængige af elementerne jord, luft, ild og vand. Legenes succes er forbundet med erfaring. Legene bliver leget i grupper.

Der skal bruges kræfter til at hugge brænde til et bål, hvorpå der skal tilberedes mad eller bages snobrød. De ældre børn viser de yngre, hvordan man gør.

At sove i telt eller under åben himmel kræver ritualer, be­sværgelser og bøn på et plan, som børnene forbinder med ærlighed – for i legene er de tæt på naturen og sanser den oprigtigt.

2. Videns dyrkning

Landbrugssamfundet kan vi i dag takke for ideen om mange redskaber, ekstra energi, der letter muskelarbejdet i marken - trækdyrene, møllerne og ploven. I land­brugssamfundet arbejdede hele familien sammen hjemme.

Hvis det igen engang i fremtiden bliver almindeligt, at hele familien har hjemmearbejde – eller er hjemmearbejdende, så har adskil­lelsen mellem hjem og arbejdsplads kun været en ubetydelig parentes i verdenshisto­rien, med en varighed af 100-200 år.

Mange børn leger stadig med en lille kopi af en bondegård, med kopier af husdyr og andre dyr, med legetøjskopier af de moderne landbrugsredskaber, traktor, plov, harve, m.m.

Der er forskel på en gammeldags bon­degård og en moderne industrialiseret landbrugsejendom. Mekaniseringen af virkelig­hedens redskaber og maskiner afspejler sig imidlertid stadig i det legetøj, som kopie­rer landbrugssamfundet.

3. Videns bekræftelse

I de tidlige industrisamfund blev børnene brugt som billig arbejdskraft på fabrikkerne, i minerne og indgik desuden mange gange som medhjælp i de mindre lokale håndværksindustrier.

Ufattelige har lidelserne været for mange børn, når de tvunget til hårdt arbejde ikke har haft mulighed for blot at lege nogle få stunder i løbet af arbejdsdagen – fået lov til at udtrykke glæden gennem leg med andre og derved fået tid til at drømme, føle, sanse og håbe på en bedre fremtid for både dem selv og deres kammerater.

Industrisamfundene undertrykte ikke blot børnene, men også deres forældre. Med fagforeningerne og socialismens fremmarch blev der langsomt atter skabt muligheder for at børnene i både organiseret og fri form kunne genfinde legen.

Retten til frihed blev af fagforeningerne også opfattet som tid og ret til at kunne lege – samt mulighed for at både piger og drenge i lighedens navn kunne få plads til at lege og gå i skole sammen.

4. Videns datalagring

Børnene har i mange tusinde år legede på samme traditionelle måde med tro kopier af de ting, som omgav dem.

Udgangspunktet var altid, hvad der foregik omkring dem, synligt og nærværende. Kun i knap 300 år har de leget med udgangspunkt i indu­strisamfundets kultur – som, efterhånden som fremstillingsformerne blev komplice­rede, holdt dem borte fra at følge fremstillingen af mange af de produkter, famili­erne bruger i hverdagen.

Nu bliver deres leg pludselig præget af en anden form for sam­fund med en lineær tankegang. Velstand og tekniske fremskridt bliver af de fle­ste børn opfattet som en selvfølge – og på samme måde opfattes også informations­sam­fundets redskaber, computeren, scanneren, websiderne og netværkene.

I stedet for at lege med materialiserede små kopier af kendte ting og genstande i form af legetøj, bliver mange af legene flyttet over til i stedet at koncentrere sig om tingenes og genstandenes erstatninger på skærmen, nemlig ikoner og symboler.

Disse skal børnene lære udenad, hvad de også gør, foruden at de forbavsende hurtigt (sy­nes forældrene) tilegner sig færdigheder i at mestre procedurer og programmer.

I videns samfundets ånd bliver der arbejdet ihærdigt på at benytte legen som et nyttigt redskab (leg/læring, læreplaner/læseplaner, test/prøver, kontrol/eksaminer osv.).

Metoden skal bruges således, at børnene kan erhverve sig viden, som de egentlig af sig selv kan fremskaffe ved at surfe på nettet – i det store globale billedbibliotek tilgængeligt på www - når de engang får brug for denne viden.

Nu fornægter legen imidlertid ikke sig selv, da den altid udfolder sig på sine egne præmisser i ægte menneskelig spontanitet, nysgerrighed og søgen. Legen knytter mennesker sammen, fordi mennesket i sig selv er leg.

Dette vil også gøre sig gældende i fremtidens samfund.

 

Videns fortællere og legen

5. Videns fortællere

Der er ingen grund til at have et pessimistisk syn på fremtiden, når det gælder bør­nenes mulighed for gennem lege at indhente sig viden. Legen vil være fremherskende i alle processer, fordi den er uundværlig, højt respekteret som menneskets væsentligste drivkraft og res­source.

Det er en sejr for humanistisk og eksistentiel tænkning og forståelse, for barnets ret til barndom og den officielle legitimering af voksne menneskers ret til at lege.

At børnenes tilværelse i videns og informationssamfundet er præget af en meget abstrakt tids struktur, vidt forskellige skole- og institutionstilværelser og for mange børns vedkommende flydende sociale tilhørsforhold - er tydeligt nok.

Sådan er vilkå­rene i deres forældres samfund. Det lærer børnene hurtigt at forstå, og det giver dem mulighederne for at ændre på tingene. Børns tilpasnings evner har igennem men­neskehedens udviklingshistorie altid vist sig at være helt utrolige. På trods af krige, fattigdom, nød og elendighed har børn en overmenneskelig evne til at fylde deres liv og tilværelse, hvordan den end er, med leg, kærlighed, glæde og social kreativitet, nysgerrighed og opfindsomhed.

Ekstreme eksempler på tvang og undertrykkelse af børns spontanitet og virkelyst ek­sisterer desværre; men når forældre nu hører om, hvordan man netop ikke skal be­handle børnene – hvorfor gør de det så?

Det er ikke vanskeligt for børnenes foræl­dre i videns og informationssamfundet at forberede dem på fremtiden. Det er jo bare at forberede sig på at tilrettelægge forandringerne, sådan at leg, opfindelse og anderledes former for at anvende den mængde viden, der i dag og i morgen hober sig op, kan blive anvendt og omsat af børnene på børnenes egne præmisser – gerne med hjælp af voksne, som gerne vil lege med!

I fremtiden må forældre forberede sig på, at børnene – også - ønsker at lege alene – hvilket også betyder, at de gerne vil finde deres viden alene. Det er lige så vigtigt for børn at få lov til at lege alene, som det er, at de har mulighed for at lege med andre børn. Børn ønsker også engang imellem ro og fred.

Men det betyder bestemt ikke, at børnene ikke længere vil dele deres viden med andre. Tværtimod - de allierer sig i videns og formidlingsnetværk – fordi de kan lide at samarbejde – og så er det sjovt.

Men – der skal også gives plads til ene og alene legen, hvori koncentration og vedholdenhed kan læres og erfares betydningen af.

For mange børn er ”ene og alene” legens kvaliteter en måde at tilegne sig nogle personlige adfærds- og handlemulig­heder, som det måske vil tage dem lang tid at få mulighed for at tilegne sig, når de er sammen med andre børn.

At tilskynde til skabende virksomhed sker ved at

• vise åbenhed i relationerne mellem barnet og omgivelserne
• omgivelserne motiverer og tillader leg
• det er muligt at lege frit uden at blive kontrolleret
• det er muligt at lege alene og isoleret
• det er muligt at skabe nye sociale kontakter på basis af de eksisterende
• det er muligt at lege med elementerne jord, luft, ild og vand
• det er muligt at eksperimentere med ufarlige ting og redskaber
• det er muligt at lege med tiden på forskellige tider
• give plads til at drømme
• tillade at legen indgår på alle planer på alle niveauer i tilværelsen.