Fjerde uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Danmarks Kronprins Frederik har fødselsdag. Der må flages.
Særlig begivenhed:	Bedsteforældredag – en dag udvælges.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Bedsteforældre Alsidig personlig udvikling Livs-klog
Aktiviteter:	At have oldeforældre eller bedsteforældre er oplevelsen af eksistens og slægters gang. Desuden er det muligt, når man spørger sine bedsteforældre eller oldeforældre, at få forklaret hvordan livet og tilværelsen, hverdage og helligdage, somre og vintre, store begivenheder og små smukke oplevelser har været. Alt sammen fordi bedsteforældrene levede, oplevede eller måske var til stede, da disse ting skete, og således kan give en autentisk beskrivelse. Bedsteforældrene husker også de vigtige datoer og historiske begivenheder, der har fundet sted i deres liv. De kender måske også til mange meget kendte mennesker og kan fortælle om deres liv og arbejde. Bedsteforældrene har oplevet årets helligdage mange gange og kan fortælle om de traditioner, der knytter sig hertil, f.eks. sædvaner og traditioner omkring religiøse begivenheder (dåb, bryllup, begravelse m.m.). Interessant er det at se, om bedsteforældrene har gemt deres tøj fra de var børn eller unge, fordi det måske er blevet moderne igen. Mange børn får altid noget godt og specielt at spise, fordi bedsteforældrene tilbereder det på en særlig måde, så det smager utroligt dejligt. Alle mennesker husker nemlig lugte og smagen fra gode måltider, som de måske også endda var med til at tilberede. Særlig betydningsfuldt er også de specielle hyggelige og uforglemmelige stunder og situationer, som knytter sig til intensivt nærvær (tusmørke og hygge, smukke eller trygge morgener, sange og melodier, historier og fælles oplevelser). Det er dejligt at besøge bedsteforældre. Det kan alle fortælle om. Også bedsteforældre kan måske huske, hvordan det var for dem at besøge deres bedsteforældre. På den måde bliver minder givet videre – minder om dejlig mad, hyggelige stunder, lyse sommerdage og kolde vinterdage, sorger og glæder som alle er betydningsfulde.
Kreativitet:	Udklædning. Om muligt skal børnene prøve på at være klædt ud som deres bedsteforældre var, da de havde den samme alder som deres barnebarn.
Ugens leg:	Følekasseleg Leges sammen med bedsteforældrene. Legebeskrivelse: Deltagerne skiftes til at stikke armene ind fra huller i siderne i en papkasse og føle på ting, som ligger i kassen. Deltageren med armene i kassen skal beskrive, om tingen er varm, kold, blød, hård, rund, kantet, osv. for de andre deltagere, inden deltagerne i fællesskab gætter, hvad der gemmer sig i kassen. Aldersgruppe: 4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 3 personer Rekvisitter: Papkasse, forskellige ting og sager
Rim:	Karen, Maren og Mette De sloges om en gammel hætte Karen slog Maren drog Og Mette fik et par nye sko (eller) Karen, Maren og Mette Kører på hver sin Mobylette Karen slog Maren drog Og Mette fik et par nye sko
Legetøj	Legetøj og redskaber, der stimulerer livskloghed Skæbnefortællinger og historier Rollespil og teater
Historie:	Min bedstemor og jeg - Billedbog af Helen Exley Forholdet mellem bedstemor og barn set fra barnehøjde og en tillidserklæring til bedstemor. Bedstemor har altid tid til sjov, til at sejle og køre i radiobil, og hun er også god til at lytte. Min morfars skattekiste - Billedbog af Mette Egelund Olsen Per hygger sig med sin morfar, de har deres eget sørøverunivers, når de fisker og griller bagefter, men morfar bliver syg og kommer på syghuset. Men Per fortsætter sørøveruniverset med morfar.
Blomst:	Blå anemone, Anemóne hepática - Rosetstillede, 3-lappede blade. 8-20 cm høj. Temmelig almindelig i skove. Blomstrer marts-maj.
Urt:	Pebermynte – Pebermynte – som dyrkes i urtepotter og dufter dejligt – bruges til te og som krydderurt.
Dyr:	Spidsmus Kropslængde 8-9 cm – halelængde 3-6 cm. Almindelig spidsmus forekommer over hele landet og træffes alle steder. Er især aktiv i skumringen men ses også midt på dagen - lever ellers en ret skjult tilværelse. Har et udstrakt system af gange, som den gennemsøger tit for insekter, orme, snegle og andre smådyr. Den udskiller et stærkt lugtende sekret, der har betydning for indbyrdes kommunikation, og som desuden medfører, at mange rovdyr, som fanger og dræber spidsmus, lader dem ligge uden at æde dem.
Fugl:	Gulspurv - 17 cm. Meget almindelig ynglende standfugl og hyppig vintergæst. Findes overalt i det åbne landskab, hvor der blot er enkelte buske og træer. Den bygger sin rede i begyndelsen af maj på grøftekanter, i buske, tjørne eller i unge graner - aldrig særligt langt fra jorden. Udvendigt består den forholdsvis store rede af stængler, strå og græsblade, indvendig er den foret med rodtrevler og hestehår. De 4-5 æg er rødgrå med violette pletter og mørke bugtede streger og årer. Gulspurven plejer at udruge to eller tre kuld om året. Dens beskedne sang høres hele sommeren igennem til langt hen på efteråret. Det er kun hannen, der har den kanariegule farve; hunnen er mørkere gulgrøn.
Insekt:	Vinbjergsnegle, Hélix pomátia - skallen 36-49 m bred og dermed vor største skalbærende landsnegl. Ret almindelig i frodige løvskove og omkring herregårde, idet denne art tidligere blev udsat mange steder, da den var en yndet spise. Nogle steder dyrkes den nu i større mængder og eksporteres til Frankrig. Overvintrer, som nogle andre snegle, lige i jordoverfladen, men vinbjergsneglenes yderste hinde indeholder så meget kalk, at den bliver et fast låg. Disse vinterlåg kan man finde langt hen på sommeren, idet sneglen, når den går af dvale igen, puffer det ud i et helt stykke.
Husk:	Eksistens er evig forandring. Det er i de udfordrende forandringsfaser at mennesket er tættest på sig selv og skal forholde sig til alle de forskelligartede situationer og begivenheder, som sker. Forandringsfaserne er alle de hændelser, der - i langsom eller hurtig rækkefølge - af et menneske skal sorteres og placeres i den pågældendes bevidsthed – her og nu.. Forandringsfaserne skaber impulser, ideer, oplevelser og opdagelser, og dem skal mennesket vælge imellem - tage stilling til, hvad er godt eller dårligt, rigtigt eller forkert, smukt eller grimt osv. Det er ubetinget vigtigt, at børn meget tidligt får viden om, at alle mennesker har en skæbne, kan gøre krav på et liv i frihed, skal have medindflydelse og medbestemmelse – og at alle mennesker på forskellig vis er afhængige af hinanden. Ubetinget er dette i det hele taget forudsætningen for at kunne lege, tilegne sig viden og lære - og leve sit liv. Udfordringerne Ofte rummer disse forandringer og situationer noget nyt, som skal stå i stedet for noget andet. Valg og beslutning om det nye, det andet – om det er rigtigt eller forkert - bliver derfor særdeles nærværende, realistiske og meget autentiske. Selve udfordringen kan være så voldsom for det enkelte menneske, at situationen kan gøre ondt og i mange tilfælde endda være smertefuld. Det enkelte menneske har dog altid friheden til at vælge og tage sin egen beslutning herom. Dette gælder især når det drejer sig om spørgsmål og beslutninger, som kan være udfordrende i forhold til varige valg om hvad der skal ske i fremtiden – eller om valg af livsvarig eller livsvigtig betydning. Alle mennesker ved, at tilværelsen består af livets store modsætninger og modsigelser: Livet – døden Det meningsfulde – det meningsløse Kærlighed – had Fællesskab – ensomhed Gud – guderne Det er disse udfordringer af, hvordan grundvilkårene skal være for det enkelte menneske (for mig!), der er selve det eksistentielle og autentiske spørgsmål for enhver til enhver tid. Grundvilkårene Grundvilkårene gælder også for de små børn, som skal til at tilegne sig viden om den verden, de skal vokse op i. Udfordringen til at lære noget kan imidlertid også foregå på en særdeles ueksistentiel og uautentisk måde – der kan vise sig at være dræbende for barnets initiativ, kreativitet, innovation og evne til at takle forandring. Dette kan stilles op i følgende modsigende spørgsmål - og svar: Hvad vil jeg med mig selv? Det kan i øvrigt være lige meget, for herom tager andre beslutningerne for mig! Hvad står på spil når jeg tager beslutninger? Der skal i øvrigt helst ikke stå noget på spil, for den ene beslutning kan vel være lige så god som den anden – bare jeg består! Hvilke muligheder og begrænsninger har jeg? Det er i øvrigt ligegyldigt, for andre har vurderet mine muligheder – og placeret mig derefter! Er det jeg gør rigtigt og ønskværdigt? – for mig selv? – for andre? Det vil i øvrigt ingen betydning få, når bare jeg får så meget som muligt ud af det og at det ellers ubetinget vil være til min fordel! Eksistentiel erkendelse – afstemt efter børnenes alder og udvikling - er ikke umiddelbart noget alle voksne beskæftiger sig med sammen med børnene – men livs-kloghed er lige så vigtig – måske endda vigtigere – end det er at prøve at lære børn på 5-6 år at regne eller læse. Ofte kan det endda være forudsætningen for at børnene får lyst til at lære så meget andet. At lære at blive livs-klog og eksistentiel intelligent er et spørgsmål om at lære at være aktiv deltager i sit eget og andres liv og tilværelse. Det er at lære at være medbestemmende (og ikke bare være deltager) og at lære at tage ansvar - samt at lære at bestræbe sig på at tage de rette valg på de rette tidspunkter. For børn skal denne læreproces i barndommen være legende øvelse i at lære at bruge livet ud fra en medmenneskelig formel.