Semiotikken i praksis
De ofte voldsomme begivenheder, som børn oplever, danner udgangspunktet for hans erkendelsesverden, sanset med baggrund i hans egne barndomsoplevelser.
Semiologi betyder som nævnt "læren om tegn", hvorved denne "læren" for mange børn bliver en slags "videnskab" (på deres niveau) om tegnprocesser i kultur og natur.
Tegn formidler informationer i tid og rum: Uden tegn ville erkendelse, kommunikation, forståelse og tolkning af kulturelle betydninger ikke være mulig!
Steenhold blev så tidligt som i 60-erne og 70-erne - gennem læsning om Charles Sanders Pierce og af semiotikkens historie - dybt optaget af, at netop tegnene danner udgangspunktet for at lære at forstå livet og verden - og at det især også gælder for helt små børn - en erkendelse han også ser begrundet i egne barndomsoplevelser.
Semiotik er ikke en ny disciplin. - Allerede antikkens filosoffer - især Aristoteles (384-322 f.Kr), oldkristne teologer og filosoffer som Augustin (354-430 e.Kr.), middelalderens teologer og filosoffer som f. eks. William af Occam ca. 1295-1350, den tidlige oplysningstids filosof Thomas Hobbes 1588-1679 - samt oplysningstidens filosoffer John Locke (1632-1704) og Christian Thomasius (1655-1728) - beskæftigede sig med semiotik.
Den første, der definerede ordet "tegn", var vist nok (!!) Augustin, der skrev: "Tegn er noget, mennesket sanser!"
Da sansning allerede begynder i den tidlige barndom, allerede før barnets fødsel, menes der naturligvis: "Barnets" sansning!"
De tegn, børn sanser, peger ud over barnet selv, og taler derved til både intellekt og følelser.
I det 20. årh. har mange filosoffer og sprogteoretikere beskæftiget sig med tegnteori.
Når der tales om semiotik inden for nutidens videnskaber, er det tegnteorierne fra det 20. århundrede, som er centrale.
I naturvidenskaberne tales der om biosemiotik, galaktisk semiotik, microsemiotik m.m..
Selv indenfor de tekniske videnskaber anvendes semiotiske begreber indenfor principperne i relations- og sansynlighedsberegning.
I Jørn Martins bøger om børns indsamling af viden henviser han ofte til især semiotikerne Ferdinand de Saussure (1857-1913) og Charles Sanders Peirce (1839-1914).
De har begge haft indflydelse på kendte æstetik-tegnforskere som fx. Roland Barthes (1915-1980) og Jean Baudrillard (1929-2007) - hvis symboler og udtryk man tit genfinder i Jørn Martins beskrivelser og historier.
Sprogforskeren de Saussure, der opbyggede en tegnteori på baggrund af sprogets struktur, har Jørn Martin fuldstændigt taget til sig både i sin forskning og i de formidlende fortællinger om børn.
I hans egen udlægning består et tegn ifølge Jørn Martins forståelse af de Saussure af to dele:
(1) det konkrete tegn, selve ordet, og
(2) det koncept, ordet repræsenterer.
Overføres denne opfattelse til fx. børns tegn i tegninger, kan
(1) det konkrete f. eks. være et bestemt tegn i en tegning, et portræts særlige kendetegn, fx. et særligt element i portrættet, en farve, en linje eller formen.
Overføres opfattelsen imidlertid til konkret viden, indhentet gennem leg og undersøgende, eksperimenterende virksomhed, bliver den
konkrete del til en optagelse og indsamling af tegn på viden, indsigt og kloghed (know-how), som kommer til at indgå i en større sammenhæng.
(2) Den anden del af tegnet - det koncept, som ordet/tegnet repræsenterer - bliver fx. i en tegning eller i et portræt til, hvad det bestemte tegn, den særlige farve eller en bestemt linje - repræsenterer og betyder.
Tegnet får således værdi og betydning.
Dette: "Fortolkning af tegnets værdi og betydning", har især Charles Sanders Pierce beskæftiget sig indgående med, for, som også tidligere nævnt er:
- et tegn "noget", der for "nogen", står for "noget", i en eller anden betydende sammenhæng.
Tegnet består (ifølge Peirce) af tre dele:
- det primære tegn: Formen,
- den sekundære tegn-del: Objektet, som formen refererer til, og
- den tertiære tegn-del: Betydningen.
Børn er vilde med at finde og opdage (nye) tegn og ting. De er optaget af at finde ud af tegnenes og tingenes betydning og hvilken værdi, de har. Netop dét kredser Jørn Martin intensivt omkring i bøgernes essays - og fremdrager hermed respekt for den almenmenneskelige søgen efter viden og indsigt.
Den del af Pierces tegnteori, som Jørn Martin på sin egen originale og legende måde anvender i sine beskrivelser af børn og deres søgen efter viden, er især 3 af typerne, nemlig:
1) symbolet: Tegn, der er valgt vilkårligt og ikke (altid) ligner det objekt, det betegner: Hvad symboliserer tingene? Hvad står tingene for?
2) ikonet: Tegn, der ligner eller imiterer selve objektet billedligt: Hvad skal det forestille? - og hvordan er lighederne?
3) indekset: Tegn der i sig selv ikke beror på et tilfældigt valg eller et personligt skøn, men at det fysisk (årsags- og sammenhængsmæssigt) kan forbindes med objektet ud fra iagttagelser eller tænkning: At tingene er sande, sandfærdige og legitime? At man kan stole på tingenes værdi og betydning?
Et "tegn" vil normalt ikke udelukkende tilhøre én af de ovennævnte kategorier.
Men tilbage til Peirce - som mente, at forståelsen af et tegn var en proces.
Jørn Martin udlægger det som en intensivt legende proces.
Det er da også akkurat sådanne processer, han beskriver smukkest, når han beretter om børns søgen efter forklaringer på, hvorfor tingene måske er, som de er? - samt hvad årsagerne hertil kan være?
Børnene søger gennem deres lege og eksperimenter beviser for at tingenes tilstand og betydning er virkelige! Børnene prøver på at tolke og fortolke tingenes værdi og betydning. De søger en forklaring på - og en fortolkning af - det, der foregår i denne verden og i deres liv.
I første omgang er det ikke kategoriseringen af det, der opdages, men derimod:
De spørgsmål, der kan stilles til opdagelserne, og hvordan de kan fortolkes.
Når Jørn Martin opstiller aspekter sansning, viden, erfaring, udtryk, tolkning, fortolkning, er han direkte inspireret af Peirce. Følgende tre Peirce-aspekter er gennemgående i alle hans bøger.
Peirce mente, at alle fænomener i sig rummer aspekter af tre logisk forskellige typer og kategorier. De kan formuleres som 1) kvalitet (følelse), 2) reaktion (handling), og 3) repræsentation (formidling) - og Peirce kaldte den logisk nok for Førstheden, Andetheden og Tredieheden.
- I Førsthedens kategori befinder sig uhåndterlige men reelle aspekter af fænomener som potentiale, mulighed og kvalitet som f.eks. "rødhed" eller "dyb rumlen". Disse kvaliteter skal dog ikke opfattes som knyttet til bestemte ting (en tomat, fjern torden). De skal alene forstås som abstraktioner.
- Andethedens kategori omfatter det åbenbare og direkte håndgribelige, menlig handling, modstand, brud, adskillelse, eksistens, kvalitet. Andetheden kan også forklares som at være Førsthedens realisering som kendsgerning.
- Tredieheden opstår i og med, at der etableres en forbindelse mellem Førsthedens univers af kvalitet og Andethedens mængde af sammensatte begivenheder og ting (rød tomat, lyden af fjers torden).
Tredieheden fremkommer som den "vane" (lovmæssighed) eller association (forening, sammenslutning, sammenhængen mellem forestillinger at den ene fremkalder den anden). Kvalitet og kvantitet (følelse og eksistens) sættes sammen til en reaktion. Tredieheden er derved tilblivelsens kategori. Alle fænomener rummer aspekter af disse tre kategorier i sig.
Anvendelsen af disse Peirce-aspekter er gennemgående i alle Jørn Martins bøger, uanset om de forekommer i beskrivelserne af børns utrolige sansende og kreative aktiviteter, i deres eksperimenterende og skabende virksomhed, i deres nysgerrige og undersøgende processer båret af ønsker om at få viden og indsigt, eller i deres legende tilgang til spændende nye oplevelser.
En af de meget store fortællere i vor tid, forfatteren og semiotikeren Umberto Eco (1931-2016) anskueliggør også dette i sine bøger. Hans ideer om tegn og tolkning i selve fortælleformerne har Jørn Martin helt taget til sig og inddraget i alle sine essays.
Eco har, ifølge Jørn Martin, grundigt og indgående beskæftiget sig med Peirces teorier, men har især fokuseret på fortolkningsdelen af tegnet.
Eco har ,som Jørn Martin bemærker, den opfattelse, at selv om der hypotetisk set er ubegrænsede fortolkningsmuligheder, er fortolkeren af tingene og det, der sker, bundet til alle de sociale og kulturelle sammenhænge, hvori begivenhederne indgår, optræder eller konkret befinder sig.
Eco - og mange andre, især et af de nyeste navne i denne videnskab: Lingvistikeren Julia Kristeva (f.1941) - nævner, at tegn både bærer direkte betydning (denotation) og indirekte betydning (konnotation).
Herved forstås en betydning, der først afdækkes, når fortolkeren indgående beskæftiger sig med et det, der er det, der er interessant.
Afdækningen af "tingenes og begivenhedernes betydning" - som børn undersøgende leger og eksperimenterer med - afhænger ikke kun af den kollektive sociale og kulturelle sammenhæng børnene befinder sig i - men af fortolkerens viden! - den viden, som barnet både leger med og arbejder hårdt på at finde og opdage.
Alle de ting og situationer, alle de opdagelser, børn sanser, er måske for nogen måske ikke (helt) nye, - men for det barn, der møder dem for første gang - rummer de altid nyhedens aktualitet, som barnet undres og forundres over!
Julia Kristeva giver for øvrigt udtryk for, at alle tegn (i en tegning, fortælling, episode eller i opståede begivenheder og processer) refererer gensidigt til hinanden.
Det kalder hun - intertekstualitet.
I alle Jørn Martins bøger om børns opdagelse og indsamling af viden er tegnene netop placeret i en særdeles frugtbar intertekstualitet og sammensat med mange smukke eksempler i mange gensidige og indbyrdes referencer og fortællinger.
Han får derved fat i noget vigtigt og væsentligt om børn - nemlig deres måder at tilegne sig viden og at lære på - og især deres urmenneskelige trang til at gå på opdagelse i det forhåbentligt interessante og smukke liv, de har fået tildelt i denne verden.
Jørn Martin Steenholds bøger om pædagogik og semiotik:
(Se især "Videnshjulene" - med kort forklaring.)
2015 & 2017 Legenes kendetegn. Bogen om legens semiotik
2016 Tegning, tegn og kendetegn
2016 Tegn Tolkning
2010 Børn og klogskab
2011 Den kreative udfordring
2011 Børns leg med kundskab - en naturlig del af deres barndom
2013 Sanser og sanselighed
2015 Barndomskanon
2015 LOGBOG - over indsamlet viden E-bog/PDF
2015 Læreplaner og klogheder Bog & E-bog/PDF
2016 Legende læring i børnehøjde