Fjerde uge

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

At vise interesse og deltagelse
Sproglig udvikling
Ord-klog

Aktiviteter:

At vise interesse og deltagelse

• Børnene må gerne vise, at de nyder at udveksle idéer (fra 4 år)
• Børnene må gerne nyde at dele “egenproducerede” historier, sange og digte med hinanden (eller tegninger, som de fortæller om) (fra 4 år)
• Nyder at lære og anvende nye ord – leg: ”smag” på nye ord – hvor børnene suger nye ord ind og leger med udtalen
• Hvad er det at konversere? At snakke sammen uformelt med kammerater og voksne (fra 4 år)
• Lyt til om børnene taler frivilligt om egne personlige erfaringer (fra 5 år)
• Fortæl en spontan historie for børnene. Anvend udtryk som “undskyld”, “må jeg bede om” og “tak” – og snak med børnene om udtrykkene
• Respons til hilsener – leg med hilsener

Kreativitet:

Cafe-duge
Der skal males på papir duge eller stof duge.
Motiverne er frie, men du må gerne sige til børnene, at deres duge - skal - se forskellige ud.
Dugene kan senere benyttes til dekorationer.

Ugens leg:

Hvilken stol sad han på?

Legebeskrivelse:
Der opstilles tre stole og blandt deltagerne vælges en leder. De resterende deltagere skiftes til at gå udenfor døren, mens en af de andre sætter sig på en af tre opstillede stole. Når deltageren udenfor døren er blevet kaldt ind af lederen, skal deltageren gætte hvilken stol, der er blevet siddet på. Lederen svarer ”rigtigt” eller ”forkert” og kender som den eneste følgende regler: Deltageren udenfor døren bliver kaldt ind på følgende måde: ”Kom” betyder stol nr. 1, ”kom ind” betyder stol nr. 2 og ”kom bare ind” betyder stol nr. 3. Legen fortsætter indtil deltagerne afslører lederens system.

Aldersgruppe: 5 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 4 personer
Rekvisitter: 3 stole

Rim:

Katten og kællingen
sloges om vællingen
av, av skreg kællingen
jeg brændte mig på vællingen
miav, miav sagde katten
Du sku' ha' ladt mig ha’ den

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed:
Historie- og billedbøger
Skrive- og tegnematerialer
Ord- og lydpuslespil

Historie:

Rosita og skilsmissekatten - af Anders Rostrup
Rosita og hendes familie skal passe en skilsmissekat. Det får hendes tanker i gang om, hvad det vil sige at være en familie, og hvad det kan betyde at blive skilt.

Blomst:

Mange forskellige tørrede blomster

Urt:

Tørrede appelsiner

Dyr:

Siameserkat

Fugl:

Sumpmejse

Ret almindelig ynglefugl i det meste af landet. Sumpmejsen holder til i løvskove, men foretrækker fugtige kratskove og bevoksninger med ask, birk og el. Den lever mest af frø, men tager også insekter og larver. Den bygger rede i hule træer og mejsekasser og bruger mos, uld, hår og dun som redemateriale. Fra midt i maj lægger den 8-10 hvide æg med røstrøde pletter.

Insekt:

Insekterne hviler sig.

Husk:

 Sprog er det middel,

hvorved vi gennem visse lyde, hvori der findes en betydning, meddeler os til hinanden. Det mennesker siger – ordene i sproget – er så tæt knyttet til mennesker og deres liv, at det i stærkest mulig grad må præges af alle de love og forhold, hvorunder menneskene lever og virker.

Der er derfor ingen naturlig grund til, at de enkelte lydgrupper lige netop har fået den betydning, de har nu. Men et lands natur, kultur og samfundsliv – områder og dagligliv – får i tidens løb en meget stærk indflydelse på et sprogs udvikling og tilfører det derved dets specielle eller særegne karakter.

Ingen fødes med talens brug, men skal lære at tale. Desuden kan man lære at tale smukt ved at studere talekunstens teknik og væsen.

Det er naturligvis vigtigt, at kunne tale på en måde, så andre kan forstå, hvad man ønsker at sige eller fortælle. Det er vigtigt at lære at tale pænt, ordentligt og tydeligt. Det læres gennem samtalen med andre personer, og begynder med den sproglige leg mellem mor og barn. Igennem samtalen lærer barnet ordene og betoningerne, som giver sproget melodi, klang og følelse.

De mange varierende måder at benytte sproget på – den måde hvorpå vi taler til hinanden, – for at vi kan komme hinanden ved - læres gennem lege og eksperimenter. Når mennesker vil hinanden noget godt og oprigtigt, er tiltaleformerne bundet til varme og venlige følelser.

De mange forskellige tiltaleformer i sproget er eksempelvis, at vi kan tale hårdt – blødt - inderligt – indsmigrende - kærligt - ligegyldigt osv. til – med – for – om – op til eller ned til osv. - hinanden.

Desuden er det legen og eksperimenterne med tiltaleformerne, som er den første form for retorisk læring.

At lære de forskellige og korrekte tiltaleformer, som knytter sig til henholdsvis den daglige tale – festtalen – den overbevisende tale osv. - og senere som voksen den politiske tale, talen for retten, den fag videnskabelige tale osv.

- er den største og mest omfattende legende sproglige udviklingsproces og udfordring.

En dialog er en samtale mellem to eller flere personer, hvor den enkelte person både får tid, plads og råderum til at fremføre lange monologer som dele af selve dialogen.

Dialogen bliver brugt i drama og skuespil – men også i en udveksling af modstridende synspunkter mellem to eller flere parter i gensidig respekt og ofte i en høflig og dannet form. Dialogen er derfor ikke en diskussion.

Børnene lærer hurtigt, at det kræver tid, plads, fred og ro for at kunne få det spændende og interessante ud af både den korte og den lange dialog. Det drejer sig om dialogerne om billeder, om tekster, udsagn og historier.