Kanon for sansning - At mærke verden

Sansning er dybt forankret i den menneskelige natur.

Hvis børn fra fødselen fratages deres muligheder for at ”sanse” - bliver de "sanse-løse"! - og nogle dør.

Alle mennesker sanser de ting, hændelser og begivenheder, der forekommer i deres omgivelser - og heldigvis får de fleste børn fra fødselen utroligt mange muligheder for at sanse det skønne, det sande og det gode gennem et meget bredt spekter og en varieret og smuk påvirkning fra det miljø, de vokser op i.

• Hjernen
• Bevidsthed
• Sansningens funktioner
• Sans
• Oplevelse
• Følelse

 

Fra - Konventionen om Barnets rettigheder - Artikel 6

1. Deltagerstaterne anerkender, at ethvert barn har en naturlig ret til livet.
2. Deltagerstaterne skal i videst muligt omfang sikre barnets overlevelse og udvikling. 10

 

Hjernen

Vi har evnen til at tænke og føle.

Vi adskiller os fra andre levende væsener med hensyn til effektiviteten i at benytte disse evner.

Vores hjerne udstyrer os med evne og motivation til at stille spørgsmål - og svarene afhænger helt at vores egen individuelle fornemmelse og forståelse.

 

• Hjernen er dækket af en tynd, stærkt foldet skal - kaldet hjernebarken - eller cortex.
• Det meste af cortex består af den såkaldte neocortex, der kun findes hos pattedyr.
• Hos mennesket udgør neocortex op mod halvdelen af centralnervesystemets samlede vægt - og det er især denne del af hjernen, der er vokset og udviklet i løbet af menneskets udvikling.
• Alle højere mentale funktioner er knyttet til neocortex.
• Hvis menneskets neocortex bredes ud, vil den fylde ca. 4 A4 sider - (til sammenligning vil chimpansens fylde1 side - gibbonabens et postkort).
• Når der er plads til neocortex inde i menneskets kranie, skyldes det at den er foldet sammen.

 

Den biologiske evolution har skabt den mest tilpasningsdygtige struktur, der nogensinde har eksisteret - menneskets nervesystem.

Hjernen er i stand til at planlægge opsøgende møder med andet og andre, - hjernen kan kommandere en muskel til at kontrollere den retning og bane, et spyd skal kastes - eller en raket skal følge.

Hjernen kan smage forskel på surt og sødt, lære finsk eller portugisisk og kan tolke mønstre og lys på tv som en tredimensionel verden, hvori der er mennesker.

 

Hjernen kan tilpasse sig enhver udfordring, som vejret, landskabet og naturkræfterne giver. Selv nye udfordringer, som er ganske ubekendte og som den aldrig har mødt før, ikke kender noget til og end ikke er forberedt på. Hjernen får os til at improvisere en adfærd, der er bedst og hensigtsmæssig uanset, hvordan situationerne er eller hvordan de udvikler sig.

 

Hjernen får os til på selv ganske kort tid at udvise en adfærd, som er et udtryk for en forståelse af selv komplicerede sammenhænge mellem årsag og virkning.

Hjernen får os til i løbet af sekunder at sammenholde forskelle og adskille ligheder, således så vi kan sanse og danne os overblik over flere på hinanden tænkelige og mulige forløb og situationer.

 

Ingen anden organisme på kloden har disse egenskaber. Sandsynligvis er vi den eneste art, der mestre kognitiv empati, - som er evnen til at sætte sig i en andens sted

- men også evnen til bevidst at fortrænge lysten til eller nysgerrigheden efter at gøre det!

Kognitiv empati er en særdeles nyttig overlevelsesmekanisme hos en intelligent organisme, der lever i et højtudviklet og kompliceret social miljø. Vores hjerne har udviklet sig til noget helt andet end vore nærmeste slægtninges, de højerestående primaters hjerner. Pga. vores store hjerne er det ikke nødvendigt at vente på, at en tilfældig naturlige udvælgende skal løse problemerne for os, - for den evolutionære udvælgelse har givet os et organ, der kan skabe hurtige beslutninger og løsninger.

 

Hjernen har desuden visse indbyggede genetisk bestemte egenskaber, der udstyrer os med bestemte instinktive adfærdsmønstre, der er hensigtsmæssige i forhold til overlevelse. Vi beskytter vort afkom, vi har seksuelle behov, vi undgår faren ved at falde ned fra store højder og vi kæmper eller flygter når vi står over for en fjende, uanset om vi lever i et højhus eller vogter får på heden.

 

Men vores kulturelle adfærd fortrænger og erstatter meget ofte den instinktive adfærd - idet vi kan dræbe, frivilligt afstå fra seksuel aktivitet, roligt gå i døden m.m.

Menneskets kulturelle evolution indeholder derfor også nogle meget kritiske aspekter, - men disse aspekter udtrykker desuden også mennesket utroligt store alsidighed og uanede muligheder.

 

 

Bevidsthed

Menneskets psyke er sammensat af fire stærke komponenter -

• Sanser, - der har den elementære funktion at give os oplysninger om vores omgivelser
• Kognition, - logisk tankevirksomhed og problemløsning, der skaber evnen til læring
• Følelser, - som glæde, sorg, vrede, tristhed m.m.
• Bevidsthed, - der sætter os i stand til at vide, hvad vi ved, - (og finde ud af hvorfor).

Bevidstheden er en indre erkendelse, hvormed vi kan bestemme over vores egne individuelle følelser og adfærd. Ved således at kunne bestemme vores egne følelser, kan vi på basis heraf både fortolke og forudsige andres følelser og adfærd. Bevidsthed er derved at redskab for sociale væsener.

Desuden omfatter bevidstheden også evnen til at opfinde og danne tegn, billeder, symboler og tanker - uden om de direkte sanseindtryk.

Under den menneskelige bevidstheds udvikling - der forekom på forskellige tidspunkter indenfor den historiske udvikling - blev evnen til at danne en omverdensrepræsentation ændret.

Derved blev det muligt for mennesket at danne sig forskellige og anderledes tolkede og forestillede omverdensbilleder, - der ikke umiddelbart var knyttet til direkte sanseindtryk.

Denne evne skabte mulighed for at overskue og vurdere konsekvenserne af egne og andres handlinger i den virkelige verden, før disse handlinger blev sat i værk.

Mennesket blev på en måde i stand til at foretage et valg mellem de foreliggende muligheder. Således at kunne vælge den ”fornuftigste” eller mest livs fremmende mulighed, har mange fordele.

Denne evne har været en afgørende forudsætning for, at bevidstheden blev udviklet.

 

Sansningens elementære funktioner

Sanser har den elementære funktion at give os oplysninger om vores omgivelser.

Det alt dominerende træk ved modstandsdygtige, nysgerrige og videns begærlige mennesker er, at de tidligt som børn har haft mulighed for at oprette tætte, trygge og stabile tilknytningsbånd til andre personer, som accepterer dem betingelsesløst og giver dem tilstrækkelig omsorg og opmærksomhed til, at de udvikler en grundlæggende følelse af tillid.

Nære følelsesmæssige bånd spiller en væsentlig rolle, og de stærkeste følelser i alle aldersgrupper er dem, som har at gøre med enten at knytte, miste eller genetablere nære bånd til andre mennesker.

Men det er ikke nødvendigvis vigtigt, at tætte tilknytningsfigurer udelukkende eller alene udgøres af mennesker. Andet spiller også ind i børns opdagelse af livet, verden og tilværelsens muligheder.

Kærlige og opmærksomme voksne er absolut de vigtigste! - og nødvendigste!

Men også kæledyr! - og naturligvis andre vidende, deltagende, originale og formidlende voksne! - er relevante, når stabilitet, omsorg, tryghed, nærhed kan erhverves.

Foruden naturen - landskaberne - årstidernes forskellighed - fugle, dyr og insekter - træer, planter, blomster, - provokerende fysiske og psykiske aktiviteter, - der udfordrer børnenes sanser og følelser, tilfører dem viden, poesi, store oplevelser og eksistentielle øjeblikke.

Sanser har som nævnt den elementære funktion at give os oplysninger om vores omgivelser.

Vi er derfor dybt afhængige af vores sanser, for det er gennem dem, vi forholder os til den verden, vi lever i.

Når noget går skævt i sansebearbejdnings- eller sanseintegrationsprocessen, kan det få vidtrækkende følger for et menneskes liv.

Sansning er dybt forankret i den menneskelige natur.

• Hvis børn fra fødselen fratages deres muligheder for at ”sanse” - bliver de sanse-løse! - og nogle dør derved.
• Alle børn sanser deres omverden - og heldigvis får de fleste børn fra fødselen utrolige muligheder for at sanse det skønne, det sande og det gode.
• Men - børn der fratages muligheden for optimalt at sanse, sanser imidlertid også - men bare noget helt andet. De sanser og oplever verden som utryg, usikker, smertefyldt - og bliver derved ude af stand til tage imod det skønne, det sande og det gode.
• Hvis børn fratages deres mulighed for at udvise følelser, bliver de afstumpede! - for muligheden for at kunne give udtryk for sine følelser, er dybt forankret til den menneskelige natur.

 

Sans, oplevelse og følelse

At sanse - er at gøre sig forestillingsbilleder, dannet gennem sansepåvirkninger, eksempelvis gennem iagttagelse, - foruden at høre og føle, lugte og smage m.m. - dette at kunne opfatte med sanserne - alt tilsammen noget man oplever på egen krop - det ”legemlige” - den fysiske sansning - det ydre.

Den menneskelige krop har (stadigt) så mange (også skjulte) ressourcer, som vi endnu ikke helt kender eller ved noget om, hvordan vi skal bruge!

Kroppens ressourcer erfares og læres gennem oplevelser.

 

Oplevelse - stammer fra individets (personens) emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som organismen (personen) får fra genstandsverdenen (omgivelserne, miljøet).

Oplevelser har store erkendelses skabende potentialer, idet de sansede oplevelser giver en kropslig og/eller følelsesmæssig erfaring, som f.eks. supplerer den mere faktuelle viden, som almindelige systematisk tilrettelagte læreprocesser frembringer.

 

Følelse - er at reagere på ting, situationer og episoder på en måde, så personen, der viser en følelse, derved viser sin sindstilstand overfor det, der bliver oplevet -

- at ”være til mode” - det ”sjælelige” - at ”være” i en sindstilstand - det indre.

Disse ”værende” og sjælelige udtryksformer kan eksempelvis være frygt, vrede, afsky, glæde, hengivenhed, sorg, forundring eller overraskelse - men også følelser som skyld, skam, jalousi, ømhed, flovhed, empati m.m.

 

Følelserne kan udtrykkes

• nuancerede, - når de fungere normalt
• begrænsede, - når de er svækket
• afstumpede, - når intensiteten er svækket
• i fladhed, - når personen fuldstændigt savner evnen til at give udtryk for sine følelser
• modsigende, - når følelserne ikke stemmer overens med det, som personen reagerer på (f.eks. latter som reaktion på en sørgelig begivenhed).

Både sanser og følelser kan samstemmes med andre personers sanser og følelser, så man får en oplevelse af at sanse og føle - mere eller mindre - det samme!

Men dette er ikke altid tilfældet med de sjælelige oplevelser. 

Det enkelte menneskes følelser er som regel så komplekse, at de ikke kan reduceres til de begrebslige kategorier eller en præcis sammensætning af disse.

 

Både sansning og følelse kan være frydefuldt:

• Derved bliver nydelse gjort til et livs princip, hvor livet gøres ”sanseligt” -
• i modsætning til ”det højere sjæleliv” - hvor intellektuelle tanker bliver en ”finere” betragtningsmåde på livet og tilværelsen - end det fysisk sanselige.
• Det moderne menneske må jo helst ikke - ukontrolleret - komme i ”sine sansers vold”!
• Det gælder naturligvis også for børnene - men det tænker de ikke på i de øjeblikke, hvor både sansning og følelse er behageligt.

 

Med disse forklaringer burde teksterne i denne bog derfor lægges på det sansede, den fysiske registrering af det materielle.

Men det er i realiteten slet ikke muligt!

For det er ikke muligt af adskille sansning og følelse fra hinanden!

Samtidig medfører både sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer, at personen får viden, indsigt og erfaring.

Personen får ”sans for viden!” - gennem sansede oplevelser! - der stammer fra personens emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som personen får fra tingene i - og hvad der eller sker - i omgivelserne.

Oplevelser har mange erkendelses skabende potentialer, idet de sansede oplevelser giver både en kropslig og en følelsesmæssig erfaring, som kan supplere den form for faktuel viden, som almindelige læreprocesser i vuggestuen, børnehave og skole frembringer.