Krops-klog - Krops-viden

- er at bruge hele kroppen til at udtrykke ideer og følelser

Det er en vigtig forudsætning for et barns personlighedsudvikling at kunne fornemme sin egen krop og hvad den kan bruges til. Barnet finder gradvist ud af, at det kan styre og koordinere sine bevægelser, krop, arme og ben, sådan som man ønsker det.

Blandt børn har fysiske og motoriske færdigheder høj præstige. I børnene lege og aktiviteter er det de sammen færdigheder, som indgår på alle planer: at gribe bolden, at kravle i træet, sjippe, køre hurtigt på go-cart, sparke til bolden osv.

I skolen er det indlæringen af læse-, skrive- og talefærdigheder - at holde på blyanten, skrive tal og bogstaver, få dem til at ligne noget og også stå på linie, holde balancen på stolen og udvise vedholdenhed – der hurtigt viser at have en sammenhæng med udviklingen af kropsbevidsthed og fysisk styrke, smidighed og udholdenhed.

Faktisk burde alle fysisk raske mennesker, incl. børn fra 5-6 års alderen, i et stræk løbe 1-5 km hver dag.

Mange børn – og voksne med – holder meget af at bevæge sig i løb og føler velvære ved at bruge benene, kroppen, lungerne og samtidig mærke hjertet slå. Ved regelmæssigt at løbe styrker den løbende derfor både sin krop ved den fysiske udfoldelse og træning, og sin sjæl, ved oplevelsen af velvære og den frie tankevirksomhed, som altid forekommer, når man løber.

Og vigtigst af alt er det at få fyldt lungerne med frisk luft.

 

10 Kropskloge lege- og læringskategorier

Krops kloghed – fysisk intelligens udvikles gennem leg og erfaring med

• jord, sand, ild og vand
• balance
• gynge
• svæve
• klatre
• cykle
• vippe
• hvile
• rutsche
• løbe

Børn der leger som om de er kropskloge
- foregiver at de er dansere, idrætsfolk, håndværkere, maskinoperatører.

Disse børn udvikler sig derved til at kunne
tænker i ting, der påvirker kroppen – hvilket indbefatter evnen til at bruge krop og hænder med stor færdighed.

De har brug for
at være sammen med personer, som sammen med dem kan iværksætte rollespil, drama, bevægelse, ting de kan bygge, sports aktiviteter og praktisk arbejde.

De vil elske
at bevæge sig, løbe, hoppe, bygge gestikulere, danse og røre ved tingene.

De bliver gode til
at dyrke sport, danse, spille teater og arbejde håndværksmæssigt.

De bliver stimuleret til udvikling af kropskloghed
af at komme på steder, hvor de kan bevæge sig og røre ved tingene som f.eks. tumleområder og børnemuseer.

 

Udfordringerne

Der er anført 10 kropskloge lege og læringskategorier.

Spørger man børnenes forældre, hvilke af disse 10 kategorier, de sidst har leget med eller dyrket (alene eller sammen med andre), kan man meget let få nogle nedslående svar.

I betragtning af, at netop disse 10 bevægelsesdiscipliner er de mest elementære menneskelige bevægelses- og adfærdsformer, vil den 11. – at sidde stille på en stol 6-8 timer om dagen – måske være den, der scorer højest! – Og det er i sig selv ganske nedslående, for derved bliver det anført, at mange mennesker er godt på vej til, i en tidlig alder, at fortabe deres fysiske styrke. Det vil uvægerligt få indflydelse på folkesundheden, på den enkeltes modstandskraft overfor sygdomme – og på den mentale udvikling og trivsel.

Hvad med børnene?

For at de kan få mulighed for en sund fysisk udvikling, skal der være plads til fysisk udfoldelse – spændende og udfordrende legepladser – både kunstigt og natur skabte terrænbaner – idrætsfaciliteter af mange slags og økonomi og tid til at bruge dem – udviklet lokale organisationer til dyrkelse af friluftliv for børn og unge – og vigtigst af alt: motivation til og påskønnelse ved at børn og unge ”gøre noget ved det”!

Udfordringer er det nok af vedr. fysisk udfoldelse og sundhed – samtidig med at der i den vestlige verden har en fedmeepidemi.

 

Grundvilkårene

Hvordan er de psykiske og fysiske rammer for børnene?

Er der tid og overskud blandt de voksne til at være sammen med dem – lege med dem – være aktive og opleve noget spændende og udfordrende sammen?

Er der plads og mulighed for at lege med jord, sand, ild og vand, balance, at gynge, svæve, klatre, cykle sammen, vippe, hvile, rutsche eller løbe en tur sammen?

Er der fred og ro til søvn, hvile og at lade op til den nye dag i morgen?

Hvad med miljøet og forureningen?

Hvad med kost og ernæring i familien – i børnehaven og skolen?

Ovennævnte faktorer har så stor betydning, når tilsyneladende ganske almindelige børn pludselig ikke længere kan koncentrere sig, bliver motorisk usikre, udviser uhensigtsmæssig adfærd og motorisk urolige og mister koncentrationen.

Det er med sine fysiske færdigheder og med motorikken som igangsætter, at barnet udvikler det komplekse samspil mellem de fysisk, sansemæssige, sproglige og kreative færdigheder.

Mange børn kan kun lære nye ting og begreber, samtidig med de bevæger sig – synger til bevægelse – og derved bruger kroppen som en katalysator for at kunne optage ny viden.

Det skulle forbydes at bede børn om at forholde sig roligt i bare mere end 20 minutter, når de er 5-8 år.

Al menneskelig adfærd er knyttet til bevægelse – og det har den været siden tidernes morgen.

 

Legetøj og redskaber, der stimulerer krops-kloghed

Sportsrekvisitter

Genbrugsmaterialer

LEGO

 

 

Jord sand ild vand

Vi trækker vejret for at kunne mærke jorden, sandet, ilden og vandet, som vi er en del af fra tidernes morgen.

Børn har altid leger og eksperimenterer med disse fire elementer Det gør de for at få et grundigt kendskab til dem. Jord, sand ind og vand var i tidernes morgen børnenes første og bedste legetøj – og det er det stadig.

• Jorden går vi på og vi kan mærke, om den er blød eller hård, tør eller fugtig, frugtbar eller gold. Fra jorden får vi vores afgrøder. Vi sover vandret på jorden eller på et underlag anbragt på jorden, eksempelvis en seng. Vi ved at tingene falder til jorden, når vi kaster en ting op i luften og at vores krop ligeledes falder til jorden på grund af tyngdekraften, som vi kropsligt prøver på at beherske ved hjælp af balance. Vi kommer af jord og bliver til jord.
• Sandet er mineralkorn eller meget små bjergartselementer med en kornstørrelse mellem 0.02 og 2 mm. Det opstår mest ved forvitring af forskellige bjergarter eller ved knusning af sten i havets brænding mod kysten. Sand er løst og består af forskellige bestanddele, som almindeligvis er kvarts, magnetjernsten, feltspat, zirkon og glimmer. Det kan bruges til mange ting: mørten, beton, glas og porcelæn – og vores krop kan mærke og føle sandet.
• Ilden er opfundet af de første mennesker og har været i vores tjeneste siden. Ilden skulle vedligeholdes –hvis den gik ud var det både anstrengende og tidskrævende at skabe ny ild.. Ilden har altid haft en magisk kraft, da den kan optage og udslette os. Derfor bliver ilden også dyrket, fordi den kan varme vores krop, lyse op, opvarme rum, få vand til at koge og smelte hårde elementer – og ild kan også være helbredende. Mange mennesker opfatter ilden som hellig: Den Olympiske Ild, brudelys, livslys, hellige flammer m.m.
• Vandet, når det er friskt, er almindeligvis farveløst og smager og lugter ikke. Kroppen har brug for vand og vi vasker os og bader i rent vand for renhedens og velværens skyld. Noget vand indeholder bestemte salte og mineraler og kan derfor være sundt for vores hud - og helbredende, når vi drikker det. Vandet er derfor livgivende, så vi tillægger derfor vandet magiske kræfter. Der findes både blødt vand (med en meget lille del af magnesium- og kalciumsalte) og hårdt vand , som på hver sin måde har indflydelse på og betydning for vores krop. 

Børn leger og eksperimenterer med disse fire elementer, og det er vigtigt at have et grundigt kendskab til dem. I de små haver lærer børnene om forudsætningerne for, at afgrøderne kan spire, vokse og udvikle sig til færdige planter. I sandet og sandkassen lærer det lille barn om former og figurer.

I legen med bålets flammer lærer de om forudsætningerne for varme og kulde, om brændbarhed og lys og røg.

I vandet lærer de at fornemme velvære, fugtighed, vandets kræfter og glæden ved at kunne flyde og svømme.

 

Balance

På billedet prøver et barn på at holde balancen på en balance bom.

Balance betyder ligevægt og harmoni.

Når et legeme er påvirket af flere kræfter fra alle sider, men ikke forandrer sin position og stilling, holder kræfterne hinanden i ligevægt – og legemet er i ligevægt. 

Det lille barn, som skal lære at stå og gå og at finde balancen, sætter derfor ofte armene ud til siderne for derved at finde sin egen ligevægtsposition, så det ikke falder.

At balancere er at holde den fysiske og kropslige ligevægt – det er at holde tungen lige i munden og ikke falde til en af siderne.

Den mest almindelige leg blandt børn med balance er at stå på et smalt underlag, en stolpe, en planke eller en bom og så finde ud af, hvem der kan holde balancen længst og ikke falde ned.

Konkurrenceelementet er altid til stede, når flere børn leger balancelege.

En anden lige så anvendt balance leg er at stå overfor hinanden på en bom og prøve på at bringe den anden i ubalance, så vedkommende falder ned. I denne leg vedtager deltagerne, hvordan og hvor meget de må skubbe eller puffe til hinanden.

En mere avanceret balance leg er, når deltagerne, samtidig med at de skal holde balancen, skal synge et vers fra en sang, sige en remse eller udføre krævende bevægelser.

Balance leg bliver meget nemt til konkurrence leg, fordi det er fysisk krævende at kunne holde balancen i lang tid – og fordi disse lege kan være meget morsomme. Det gælder især, når legen foregår med vand eller mudder som underlag.

Balancelege kan også være udfordrende eller direkte farlige, især hvor der er mulighed for at tage chancer i forhold til at holde balancen i længere tid over en længere distance, når der er stor afstand til faldunderlaget – og der er langt ned.

Det er vigtigt, at børn gennem balance lege får mulighed for at afprøve sig selv og prøve kræfter med mod, koncentration og udholdenhed.

 

Gynge

På billedet gynger nogle børn i en ganske almindelig gynge.

At gynge og svinge er at bevæge sig frit svævende i et ophæng frem og tilbage eller rundt om sig selv.

Det kan enten foregå i en almindelig ophængt gynge, som er et bræt eller en stol ophængt mellem to stykker tov - eller i et enkelt ophængt tov, der er hængt op som et pendul.

Gyngen svinger sig frem og tilbage, hvorimod i et enkelt ophængt tov også svinger rundt om sig selv.

De fleste gynger er ophængt i et træ eller et stativ – mens en vugge, en hængekøje eller en hængestol kan være ophængt på forskellige måder. Mange vugger og gyngestole er monteret på bueformede meder.

Det er forbundet med eufori at gynge, fordi situationen er forbundet med ”vildskab” og ”noget farligt” – og fordi det kan være fysisk og psykisk udfordrende.

Man bliver ”høj” af nydelse og glemmer hvad der sker i omgivelserne, man forglemmer sig selv. Det sker især når gyngen er i yderpositionerne, hvor den person som gynger hænger frit i luften - samt i gyngens ligevægt stilling, hvor den som gynger har den største fart på vej ned eller op.

Desuden kan man benytte gyngen som afsæt og springe fra den. At gynge og svinge ofte giver børnene kropsfornemmelse. De fleste børn har sikkert prøvet at få kvalme ved at svinge sig rundt i et tov – eller blive rundtosset og derved miste balancen. Det kan være både kvalmende og skræmmende.

Når børn gynger tænker de under ingen omstændigheder på Newtons 2. lov – om centrifugal- og centripedalkraften – som siger, at et legeme kun kan bevæges krumlinjet, når det påvirkes af en mod krumningscentreret centripedalkraft.

At gynge er under alle omstændigheder et meget interessant fysisk fænomen at lege med, afprøve i praksis og gøre sig tanker om, når man i stor fart bevæger sig gennem en kurve eller et vejsving.

 

Svæve

På billedet svæver et barn gennem luften i en ophængt svævebane.

At svæve er at glide gennem luften.

At befinde sig i luften, måske et godt stykke over jorden, er næsten det samme som at flyve. Det er ikke forundt os mennesker uden videre bare at tage en flyvetur. Vi er som bekendt ikke skabt dertil og vores krop og lemmer er ikke som fuglenes. Vil vi flyve eller svæve, behøver vi redskaber, hjælpemidler eller en maskine.

At svæve kan foregå i en ophængt tov, som er fæstnet mellem to punkter. På tovet eller på linen kører en trisse eller en kovs, hvortil der er fæstnet en stol – eller som vist på billedet - et bildæk. 

Den som skal have en tur i svævebanen, kører i stolen mellem de to ophængningssteder ved enten at blive trukket af sted, eller glider fra det højeste ophængningspunkt til det laveste.

Det er farten og især dette ikke at have jordforbindelse, der fascinerer. Er der samtidig god afstand mellem stolen og jorden, er en tur i svævebanen desuden en udfordring for den som tager turen.

Vægten har indflydelse på, hvor hurtigt og hvor langt man kan glide i en svævebane på legepladsen - tyngdepunktet i forhold til ophængningspunkterne betyder, at farten bliver reguleret – og endelig er trissens eller kovsens beskaffenhed også af betydning. Det betyder, at selve svævet i en svævebane er reguleret af nogle bestemte faktorer.

For børnene er en tur i svævebanen er udfordring og en oplevelse, fordi de befinder sig svævende over  jorden. Dog er de ikke frit svævende – for det er man først, når det man svæver i ikke er forankret.

Den frieste form for svæveflyvning er paragliding – som foregår med en styrbar rektangulær faldskærm som vinge. Selve flyvningen foregår efter de samme principper som drageflyvning, men glideren adskiller sig fra andre lignende redskaber ved ikke at have en stiv indre strukturramme – den holdes op af det lufttryk som opbygges inde i skærmen.

Det er naturligvis ikke tilladt børn at udføre paragliding – end ikke med deres forældre – men de må gerne deltage i et tandemspring i faldskærm sammen med en uddannet faldskærmsinstruktør – dog opstår deres interesse for senere at svæve frit og flyve i legen med svævebanen.

 

Klatre

På billedet kravler et barn op af en klatre væg.

At klatre op – af en væg eller op i et træ eller en mast – er at krybe i lodret vertikal position (modsat at krybe i vandret, horisontal position).

Forskellen er dog også, at man ved at klatre skal have noget at gribe fat i. Dette kan være et lille udhæng, en gren eller et særligt konstrueret greb, som på forhånd er fastgjort eller undervejs skal fastgøres på den lodrette væg.

Det kræver både fysisk og psykisk koordination at klatre, fysisk smidighed, kropslig balance, øje og hånd koordination og fornemmelse, fordi hændernes greb skal sikre at man er fastgjort til den lodrette flade, samt at føddernes placering afgør om man er sikkert og fast understøttet.

En vis styrke i fingre og arme, så grebet i væggen ikke svigter, er en ubetinget forudsætning for at kunne klatre, foruden mod, villighed og vilje til at lære klatreteknik.

Den vigtigste ting ved at klatre er imidlertid at kunne vurdere sin egen styrke og kyndighed i forhold til de sværhedsgrader og udfordringer en klatre væg, et træ eller en mast byder på.

Hertil kræves modenhed, nøgternhed og erfaring.

Små børn begynder at øve sig i at klatre samtidigt med, at de kravler. Fra tre års alderen klatrer børnene op på alt for at kunne nyde og opdage omgivelserne fra oven.

Det er vigtigt at have et blødt underlag under de lave klatre træer og –vægge, så faldulykker kan undgås.

Men børn må ikke fratages muligheder for at kunne klatre, så en klatre væg med gode greb og med sikkerhedskontrol og – liner er den bedste forudsætning herfor.

Uanset alder vil mange gerne klatre og opfatter det naturligt som en spændende udfordring – bare de er sikre på, at sikkerheden er i orden – så hvorfor fratage både børn og voksne den mulighed, når det nu samtidigt også er både en fysisk og psykisk oplevelse.

 

Cykle

På billedet kører og cykler et barn rundt i en go-cart.

At cykle er at træde på to pedaler, hvor pedalerne er anbragt på et tandhjul som trækker en kæde, der gennem en anden tandhjulsforbindelse kan få et drivhjul til at køre rundt og derved få cyklen til at bevæge sig.

Der findes mange forskellige former for cykler, som både kan have et, to, tre eller fire hjul – og hvor den som cykler enten skal sidde lodret på cyklen og træde ned på pedalerne, eller sidde i en stol og træde horisontalt på pedalerne - eller ligge på ryggen i et sæde og udføre trædebevægelserne.

At cykle på en to hjulet cykel kræver også til at begynde med øvelse, balance, koncentration og omtanke, men det er som nævnt en øvelsessag at lære at køre på en almindelig cykel med 2 hjul. Det lærer de fleste børn i 5 års alderen. Men fælles for alle de forskellige former for cykler er, at det er pedalkraften, der får dem til at bevæge sig.

 Der findes mange spændende cykeltyper med pedalkraft til både små og større børn og da det er en naturlig bevægelse for selv helt små børn at bruge kræfterne i benene, er det derfor en stor fornøjelse og glæde at cykle både alene og sammen med andre.

Fælles cykeloplevelser mellem børn og voksne er, når der er mulighed for at køre gennem spændende og smukke landskaber, snakke sammen om det man ser og oplever og samtidig nyde fællesskabet.

At cykle fra sted til sted på en af de mange smukke cykelruter i Danmark, i Skandinavien eller i Europa over flere dage, kan for mange børn være en positiv og lærende oplevelse for livet. Hertil kommer, at der altid på en cykelrute er større eller mindre krævende distancer, som det kræver styrke og vilje til at gennemføre.  

 

Vippe

På billedet vipper to børn på en traditionel vippe.

En vippe er oftest en lang bjælke eller en træstamme som er drejelig om et understøttelsespunkt, der er placeret midt under bjælken og derved deler den i to halvdele.

Understøttelsespunktet er placeret på toppen af en lodret akse, således at bjælken fra en fast position kan vippe op og ned - men i visse tilfælde kan den – udover at vippe op og ned - også svinge rundt om sin akse som en karrusel.

Derved bliver vippen en vægtstang i balance – især når de to personer som vipper har næsten samme vægt.

Man vipper ved at sidde på et sæde yderst på den ene bjælkehalvdel, holde fast i et håndgreb, og blive vippet eller løftet op af den anden persons modvægt, - for derefter med sin egen vægt at skifte position og vippe ned hvorved den anden person vippes op.

Det er især oplevelsen ved at blive løftet op sammen med det underlag, man sidder på (et sæde eller en stol) som er frydefuld og kan give en svag oplevelse af vægtløshed.

At vippe en person op i øverste position kan også foregå så hurtig, at personen hopper op af sædet og derved har vanskeligt ved at holde fast i håndgrebet. Det er selvfølgelig ikke tilrådeligt, men det er faktisk lige netop dette, der gør det at vippe så utilregneligt og spændende.

I et vippedyr er bjælken udskåret som et dyr og understøttelsespunktet er meget ofte en stærk fjeder, som gør at vippedyret ikke kun vipper i en fast position, men også kan vippe til alle sider.

Vippen er en vægtstang i balance, hvilket betyder, at bjælken men to børn i en lige og vandret position angiver, at børnene må veje lige meget. At vippe giver derfor børn den første anskuelige fornemmelse for vægt og tyngde.

Børn kan lide at eksperimentere og lege med vægt, modvægt eller kontravægt, tyngde og vægtfylde, så gode vipper kan derfor også bruges til at lære om vægtbalancen mellem forskellige ting og genstande.

 

Hvile

På billedet hviler et barn sig i en hængekøje.

Hvile er ro, afslappelse, afspænding og fred.

At tage et hvil er at holde pause, gøre holdt eller tage et ophold eller et pusterum.

Det er vigtigt og sundt for kroppen at kunne standse op og det er livsvigtigt undertiden - enten at tage den med ro og tænke sig om - eller at lade være med at tænke på noget som helst, mens man hviler sig.

Børn har mellem de mange og meget aktive opgaver og perioder i deres hverdag behov for hvilestunder i børnehaven og skolen, hvor de kan slappe af og ellers bare tage den med ro.

Når man hviler sig afslappes musklerne i kroppen og åndedrættet falder til ro. Er hvilestunden accepteret og måske endda skemalagt, således at hvilen ikke forstyrres af pligter eller fysiske aktiviteter, er den for mange børn nærmest en velsignelse.

Der skal være plads – og ro - til at kunne hvile sig. Det kan foregå under forskellige former og i forskellige rum, men der må ikke være tvivl om hvilens funktion og nødvendighed.

Hvile modvirker stress – og stress forrykker som bekendt den biologiske, bevægelige ligevægtstilstand og evnen til at modstå stærke påvirkninger af fysisk og psykisk karakter.

Den negative stress medfører altid nogle psykiske symptomer såsom uoverkommelighed, nervøsitet, rastløshed, uro, utilstrækkelighedsfølelse og søvnløshed som følge af, at det stressede barns evner og formåen overskrides på grund af omverdenens krav.

Hvile, ro, afslapning, afspænding og fred er lige så vigtige ”fysiske og psykiske aktiviteter” som alle de direkte fysiske udfordringer børn deltager i gennem leg eller tilrettelagte og indlærende funktioner i børnehave og skole.

 

Rutsche

På billedet tager et barn sig en rutschetur på en glidebane på en legeplads.

Rutsche er et sammen som at glide på en eller anden overflade eller kure hen af jorden – men det kan også være at skride ud og væk fra den sikre grund eller styrte ned af en skrænt.

At rutsche eller glide er at være i bevægelse på et vandret eller skråt plan.

Man kan enten selv bestemme om man vil rutsche – eller ufrivilligt kan man blive bragt i en ukontrolleret bevægelse. Den ufrivillige glidetur kommer man på fordi man mister fodfæste og balance og resultatet heraf er derfor ikke altid til at forudse eller overskue, hvilket kan være skræmmende.

Den frivillige rutschetur får man, når man selv sætter sig i bevægelse på et vandret plan og glider af sted eller man kravler ud over en kant på et skråt plan og rutscher nedad.

På det vandrette plan kan glideturen være på en is belagt glidebane eller på et glat gulv.

På det skrå plan kan det være på en glidebane på en legeplads eller en vand rutschebane i vandland. Begge dele er for de fleste – både børn som voksne – meget underholdende.

Er rutsche- eller glidebanen beskyttet af kanter eller rækværk, så man ikke kan skride uden for banen, er man selvfølgelig beskyttet mod at havne det forkerte sted, når turen er slut. Mere risikofyldt er det, når den som vil rutsche tager unødige chancer med fare for at komme ud for en ulykke.

At rutsche eller glide er derfor ikke noget, man umiddelbart gør, men det er altid fristende at prøve, fordi det er at lege og eksperimentere med sit balancepunkt og derved overlade resultatet til tilfældighederne. Desuden er den fart man opnår på turen for de fleste en oplevelse.

Læreprocesserne - i forbindelse med selv at rutsche – eller ganske enkelt at lade en genstand eller et objekt glide af sted for at se, indtegne, måle, bedømme eller beregne afstand, position, retning og mål – er meget spændende – for hvorfor kommer nogle ting længere væk end andre ting?

Ved at rutsche lærer børnene de basale fysiske love, om vægt, størrelse, tyngde, overflade, form og konsistens og glideflade – og så er det endda spændende, når man skal bruge sine egne kræfter og sin egen krop.

 

Løbe

På billedet er et barn ude at løbe orienteringsløb.

Løb er ganske simpelt en bevægelsesform, hvor fødderne ikke berører jorden samtidigt.

At gå og at løbe er de almindeligste måder, hvorpå vi bevæger os fra sted til sted.

Da løb er den hurtigste måde, er den derfor langt at foretrække, med mindre man har god tid. Man kan løbe hurtigt (sprinte), langsommere eller langsomt og det er ganske op til den der løber at bestemme, hvor hurtigt eller langsomt det skal gå.

At løbe sammen med andre er socialt udviklende, da man er sammen om at bevæge sig. Det kan foregå i organiseret form som kondiløb eller som en atletisk disciplin – men også som en ganske almindelig aftale om at løbe og at være sammen.

Derfor kan mange på en gang sagtens løbe sammen fra et sted til et andet samtidig med at de snakker sammen. Det kan både være fornøjeligt og oplevelsesrigt, især hvis løbet foregår i smukke omgivelser i en smuk natur. 

Mange børn – og voksne med – holder meget af at bevæge sig i løb og føler velvære ved at bruge benene, kroppen, lungerne og samtidig mærke hjertet slå. Ved regelmæssigt at løbe styrker den løbende derfor både sin krop ved den fysiske udfoldelse og træning, og sin sjæl, ved oplevelsen af velvære og den frie tankevirksomhed, som altid forekommer, når man løber.

Der findes forskellige atletiske løbe discipliner, eksempelvis løb over korte, mellemdistance eller lange afstande, terrænløb, hækkeløb og det klassiske maratonløb.

Disse forskellige former for løb holder alle børn af at eksperimentere med. Jo før de får lov til at komme i gang med dette – allerede som en del af legen i børnehaven – kan dette at løbe som en form for fysisk aktivitet derfor blive en del af deres sunde livsstil og derved blive et varigt ønske om at holde sig i fysisk form.

Orienteringsløb er en særlig form for løb, som foregår i naturen og hvor løberen gennemløber en bestemt afmærket trækning, indtegnet på et kort, og hvor der er anbragt kontrolposter, som løberen skal opsøge. At aflæse et kort samtidig med at man skal orientere sig i naturen, beregne afstande i forhold til sin fysiske form, er krævende. Børn fra 6 års alderen kan begynde at lære at læse et kort og kan sagtens gennemløbe lette strækninger.

Løbehjulet er et transportmiddel, som består af et aflangt bræt, forsynet med to hjul og en opretstående eller skrå styrestang med håndtag. Løbehjul skal løbes i gang. Mange børn holder meget af deres løbehjul.

 

 

Krops-klog videns skema

	Lege og tilegne sig færdigheder og forståelse
Kroppen og dens opbygning: Kropslig forståelse	Kender navne og kan pege på forskellige dele af kroppen: hoved, skuldre, arme, hænder, ben, knæ og fødder Bevæger dele af kroppen uafhængige af andre dele: klapper i hænder, nikker med hovedet, sidder på hug og bøjer knæene Forstår “foran”, “bagved” og “ved siden af” kroppen
Krops-bevægelser	Bevæger sig hurtigt og langsomt Bevæger sig hurtigere, langsommere Forstår og har kontrol over hastigheden af sine bevægelser
Hvor kroppen bevæger sig: Rumlig forståelse	Forstår forskel mellem eget personligt og alment “rum” Reagerer overfor mundtlige beskeder vedrørende rum (op, ned, forlæns, baglæns) Bliver bevidst om stier og formationer: går tilnærmelsesvis lige ud, kan støde til en gruppe, som stiller sig op i en ring eller en firkant Forstår anvendelse af større arealer til bevægelse (løbende, galoperende) Er bevidst om “personligt rum”, når han/hun håndterer materialer Forstår “ind”, “ud” og “omkring”
Forståelse af retning	Forstår stop, vend om og bak Respons til instruktion: forlæns, baglæns
Forståelse af niveau	Kender forskel mellem høj og lav Respons til instruktion om at skifte niveau
Bevidsthed omkring stier	Kan bevæge sig på geometriske stier: cirkel, streg Kan bevæge sig i klassen omkring bordene, ind og ud af “temakroge” uden at kollidere med mennesker og ting Kan bevæge sig baglæns og forlæns på en streg
Hvad kroppen kan: Ikke-locomotoriske og locomotoriske bevægelser	Kan strække og bøje sig, skubbe, trække, gynge, dreje sig Kan løbe, hinke, hoppe, galopere, sjippe på et ben Begynder at sjippe på to ben Anvender udendørs legetøj, f.eks. trækvogn Kan let flytte rundt med hule og solide klodser
Motoriske bevægelser	Kaster og griber store bolde Begynder at kunne kaste stofposer fyldt med linser rimelig nøjagtigt Kan håndtere saks, blyanter og pensler efter hensigten
Anvendelse af forskellige kropsdele	Hopper som en kanin, springer som en frø Kan efterligne andres bevægelser på kommando Begynder at udføre “stunts”: gang på line (på gulvet), klatrer helt op til toppen af klatrestativet
Rytme og dans: Kreativ og rytmisk udtryk igennem dans	Reagerer til rytmer: hinke, galopere og løber i takt med musik/slagtøjsinstrumenter Kan bevæge dele af kroppen på forskellige måder Kan danse simple gruppedanse og kende bevægelserne i forskellige sanglege, f.eks. “Jeg gik mig over sø og land”