Redskabshjulet

I Jørn Martins gennemgang af Redskabshjulet, skriver han i indledningen nogle af de udsagn han har hørt fra brugere af redskabshjulet:

“Redskabshjulet bliver af os anvendt til at analysere redskaber og brugsgenstande benyttet i vores daglige pædagogiske arbejde - kort og godt!

- idet vi stiller os selv spørgsmålet:

Hvor kompliceret er redskabet, og hvilke kvaliteter indeholdet det?” og

“For vores vedkommen beskæftiger vi os med undervisningsredskaber og hjælpemidler til både handicappede og ganske almindeligt fungerende børn.

Redskabshjulet er derfor for os blevet det "universalredskab", vi alle kan benytte, uanset hvilken faglig baggrund vi har for vores arbejde.”

Han konkluderer at: Legetøj er små kopier af de voksnes redskaber.

Gennem legen med redskaber og legetøj lærer børn livet at kende. Børnene leger “voksne”, de  kopierer andre "dygtige" børn og voksne, der viser, at de kan bruge redskaberne og legetøjet. Børnene efteraber og efterligner for at lære den korrekte håndtering og anvendelse.

Det giver prestige, og det giver "magt" - dette at besidde ejerskab og beherskelse over redskabet, legetøjet.

Det er ganske let og enkelt "at lære" noget nyt og hidtil ukendt - hvis bare man får lov til at efterligne på tanke- og handleplanet. En forudsætning herfor er, at børnene har noget godt legetøj. Men hvis dét mangler, vil de heldigvis finde ud af at bruge forhåndenværende ting og genstande, som så skal "foregive" at være "noget" - det faktisk slet ikke er.

For heldigvis klarer fantasien resten, konstaterer han - og han udtrykker det således:

"Redskaberne er i deres urform opfundet til at kunne forstærke og forlænge de mange forskellige funktioner, som mennesket med brug af både krop og intellekt har brug for at udføre. Redskaberne forstærker menneskets fysiske, psykiske og intellektuelle styrker og potentialer.

Et redskab kan ikke erstatte mennesket, men det kan komplementere det! 

Det gælder, uanset hvilket redskab det end drejer sig om. Sådan har det altid været og sådan bliver det vel også i fremtiden, ligegyldig hvilke utrolige fremtidsredskaber det end vil kunne komme til at dreje sig om!”

 

Oprindelse - værdi/betydning - historie

De første redskaber, basis redskaberne, danner da også grundlaget for udviklingen af de nye og mere forfinede og komplicerede redskaber, der egentlig bare er mere udviklede og mere sofistikerede kopier - fremstillet af nye og bedre materialer.

Der findes mange måder at kategorisere redskaber på, som han gennemgår i bogen og legetøjet.

Jørn Martin fortsætter med at pointere, at måden at bruget et redskab på afhænger af brugerens fysiske og intellektuelle styrke og deraf følgende identitet og adfærd, med andre ord: Brugerens personlighed. Man må naturligt forvente, at brugeren af redskaber efterhånden opnår bedre færdigheder i at bruge dem, når hun eller han lærer dem bedre at kende.

Om redskabets værdi og betydning fra dets oprindelse og op gennem dets historie bemærker han, at det får både praktisk og mytisk betydning for brugerne.

Det får en værdi - en brugsværdi, en nytteværdi, men også en værdi for brugeren i at varetage en rolle, en funktion og til markering af hans sociale placering. Det får måske sågar tilføjet en historie. Det kan for eksempel dreje sig om historier om bestemte redskabers betydning i særlige situationer, hvor det måske har været livsnødvendigt at have det lige ved hånden.

Nogle redskaber har ligefrem fået en magisk magt og måske endda et navn.

Der er et indbyrdes samspil mellem redskabsmageren, redskabsbrugeren, redskabets basisfunktion og redskabets betydning og historie. Og deres forskellige tilgange til redskabet påvirker hinanden.

Disse påvirkninger præger alle de omfattende handleforløb og aktioner og de tanker og sprog, som det afføder.

Jørn Martin beskriver kategorierne, som han kalder redskabskategorierne, idet han konstaterer, at de præsenterer sig forskelligt - og er opstået efterhånden som mennesket har opfundet og udviklet redskabernes egenskaber i kraft af manuel, teknisk, elektronisk og biologisk viden.

Han beskriver basiskategorierne som tager udgangspunkt i - mennesket som et redskab - dyr som redskaber - naturen og dele fra naturen som redskaber - systemer og strategier som redskaber - og det enkelte redskab sammensat af andre redskaber.

Om redskabsmageren og redskabsbrugeren - oftest håndværkeren, anfører han, at alle redskaber rummer nogle kvaliteter, hvis beskaffenhed er bestemt - dels af redskabsmageren, som jo har fremstillet det - dels af brugerens brug af redskabet - og hensigten er at det helst skal kunne fungere optimalt, når det anvendes

Dette kræver styrke, øvelse og erfaring. Der er derfor en stærk forbindelse mellem redskabsmager og -bruger - og de er dybt afhængige af hinanden.

 

Redskabers beskaffenhed

Jørn Martin karakteriserer redskabers beskaffenhed på følgende måder:

Det er naturligvis livsnødvendigt, at et redskab er stærkt og godt! Beskaffenheden og udformningen af redskabet - redskabets design - kan sammenfattes i fem punkter:

Materialerne -

Materialet, som redskabet er bygget, udformet, dannet af. Materialet er et stof eller et råmateriale - i fortiden f.eks. flint - i fremtiden måske laserstråler.

Produktionsformen -

er den måde som redskabet er produceret eller formet på, for at det kan fungere hensigtsmæssigt.

Udviklingsgraden -

er hvordan det evt. har forandret og ændret sig - fra sin grundform til f. eks  en teknisk eller elektronisk nykonstruktion.

Realitetsgraden -

anviser det forhold eller den situation, der viser at redskabet er i overensstemmelse med den virkelige verden.

Kompleksitetsgraden -

handler om redskabets komposition, om i hvor høj grad, det er indviklet eller sammensat.

 

Redskabernes semer - betydninger

Når Jørn Martin analyserer redskaber og legetøj, tager han udgangspunkt i deres grundbestanddeles betydning(er). Han kalder disse for semer. Den betegnelse anvender han herefter i sine beskrivelser af de enkelte indholdsdele, der skaber selve fortællingen om hvert enkelt redskab og stykke legetøj.

Derved bliver der tale om en slags "mikro" fortælling, der beskriver redskabet eller legetøjet historie og derved ganske nøje placerer og præciserer både redskabets og legetøjets betydning, dets relationer og funktioner.

Han karakteriserer disse underinddelinger således:

Konfigurationer -

er meget korte og præcist formulerede fortællinger eller beskrivelser om, hvordan indholdet i fortællingen om redskabet placerer sig i et forløb eller i en proces.

Motivet -

illustrerer fortællingen om redskabet og er de synlige og genkendelige billeder, dets figurer og former - beskrivelsen af, hvad det formår - eller hvad det har medvirket til at udføre.

Stil -

er redskabets særlige præg eller helhed, særlige kendetegn, som det er i besiddelse af, f.eks. med hensyn til dets form, skikkelse, udformning, type, æstetik, anvendelsesmåde eller -metode.

Udsagn -

er en påstand om redskabet. Det er en dom over eller hævdelse af dets beskaffenhed. Man skal forestille sig, at den er sand/usand, altså at den kan tilskrives sandhedsværdien sand eller falsk.

Kompleksitetsgrad -

tager afsæt i idéen med redskabet - og beskriver, om det er let eller kompliceret at bruge. 

Udtryk/Design -

udgør redskabets formgivning og materialets kvalitet, herunder hvor let/svært det er at kopiere og fremstille på ny.

Signaler -

er de tegn, et redskab udsender til illustration af dets "tilsyneladende" beskaffenhed, holdbarhed og brugsværdi. Disse signaler kan af brugeren opfattes som reelle eller som en illusion.

Forståelse -

er en karakteristik af den måde, hvorpå redskabet generelt opfattes og forstås. Men den kan også afklare, hvordan redskabet kan forstås i en konkret sammenhæng med en bestemt idé.

Koder -

er de mere eller mindre skjulte regler for, hvad redskabet kan benyttes til (sammen med andre redskaber) udover det, som det egentligt er beregnet til.

 

Legen -

er en direkte beskrivelse af, hvordan redskabet kan benyttes i leg eller, hvordan man ved at øve sig med det kan blive bedre til at bruge det - eller bedre til at opfinde nye anvendelsesmuligheder.

Praktisk brug -

er beskrivelsen af, om redskabet under forskellige betingelser kan anvendes til at føre mere eller mindre gennemtænkte idéer ud i det virkelige liv.

 

Redskabsviden - Vidensredskaber

Med baggrund i den yderste ring i redskabshjulet stiller Jørn Martin nogle relevante spørgsmål om selve forholdet mellem redskab og viden, nemlig: 

“Hvilken viden frigør brugen af bestemte typer af redskaber?

“Hvilke konkrete redskaber er der tale om?”

“Hvordan får brugeren mere viden om sig selv, livet om tilværelsen ved at bruge redskabet?” 

- og “hvilken viden taler vi her om?”

Den yderste ring i redskabshjulet giver nogle svar herpå.

Der henvises her til de 10 vidensområder (bogen - Børn og klogskab)  og dermed til den viden, som man får ved det at bruge et ganske bestemt redskab.

Som eksempel nævner han redskaber, som i særlig grad tilfører brugeren personlig viden, matematisk viden, social viden osv.

Man kan også spørge hvilken (forhånds)viden, det er nødvendigt at være i besiddelse af for at kunne bruge det pågældende redskab.

Her henleder han igen opmærksomheden på de 10 vidensområder i Videnshjulet.

Men man kan også gå mere ned i detaljen og se hvilke redskaber, der tilfører brugeren en særlig og specifik viden. Og her kan Videnshjulet komme læseren til hjælp i form af de 10 gange 10 (100 anviste) specifikke vidensområder, som det anviser.

Jørn Martin anser Redskabshjulet og den deraf følgende analyse af redskaber og viden om redskaber som basis for hans analyse af legetøjet - og udviklingen af Legetøjshjulet.

I form af fortællende essays uddyber han dette og kommer i den forbindelse ind på  legetøjets "såkaldte fortræffeligheder" - og ind på vigtigheden af at tilbyde børn legetøj af god kvalitet.