Første uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Månedens potteplante:	Duchesnea indica - Populærnavn: Indisk Jordbær Vanding: Regelmæssigt Gødning: Jævnligt Anvendelse: Lyst, gerne direkte sol. Stuetemperatur eller køligere. Kan udplantes, er vinterhårdfør Oprindelse: Indien
Månedens træ / busk:	Tjørn Almindelig Hvidtjørn, kaldes også Skovtjørn, og kan blive op til 10 meter.
Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Lytte og forstå historie Sproglig udvikling Ord-klog
Aktiviteter:	Lytte langsomt Barnet forstår indholdet i en enkel historie: (fra 3-4 år) Begynd med at fortælle små og korte historier – og om, hvad som hændte. Stop op og hør om børnene Husker detaljer Husker sekvenser Laver logiske slutninger Forstår årsag og effekt Forudser slutninger Genfortæller en historie Efterhånden skal børnene lære at: Forstå mundtlige informationer. Forstå personernes holdninger og adfærdsmønstre Lytte til en historie, når der læses højt Lytte til andre uden at afbryde Udvise interesse for andres idéer (fra 4 år) Vælge cd’er - lytten som en aktivitet (fra 3-4 år) Koncentrationsspændvidden øges (fra 4-5 år)
Kreativitet:	Male gamle sko Få fat i en masse gamle sko fra en skobutik – og lad børnene udvælge en sko – som skal males. Det enkelte barn bestemmer selv farve og udseende. Prøv derefter at få det enkelte barn til at fortælle en historie om den mand eller dame, som ejer skoen.
Ugens leg:	Tag hatten af Legebeskrivelse: Børnene står i en rundkreds med hænderne på ryggen, en med en hat på hovedet. Musikken startes og kredsen begynder at gå rundt, mens hatten sendes den modsatte vej. Man må først løfte hænderne, når man har hatten på hovedet. Den person, der har hatten på hovedet når musikken stopper, går ud af legen. Legen slutter, når der kun er én tilbage og vedkommende er vinder. Aldersgruppe: 3-4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 5 personer Rekvisitter: Musik, en hat
Rim:	Ride, ride Ranke Hesten hedder Blanke Føllet hedder Abildgrå Det skal Ole ride på Ride, ride Ranke Ride, ride Ranke Hesten hedder Planke Føllet hedder Tippeltå Det skal søster ride på Hvor skal de mon ride? Hen til tante Sallevide Og møde en yndig pige Hvad skal hun bestille? Pille lidt persille Og hvad kan hun mer? Vaske nogle bleer Hvad skal hun ha’ i løn? Bare si’ at hun er køn
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed: Historie- og billedbøger Skrive- og tegnematerialer Ord- og lydpuslespil
Historie:	Det lille lokomotiv - af Ib Spang Olsen. Om et lille lokomotivs mange oplevelser, da det en dag tager sig en fridag ud i det danske land. Kiosken på torvet: Nede på torvet ligger en gammel kiosk.
Blomst:	Binde blomster med ståltråd og silkepapir.
Urt:	Tandfri Vårsalat – vokser langs kysterne og ellers på god jord – benyt bladene og de unge stilke – benyttes til salat og i suppe.
Dyr:	Vaskebjørn
Fugl:	Gråand - 50-60 cm. Som måske skal fodres i denne kolde tid. Danmarks almindeligste and, stamform til tam-anden. Gråanden er almindelig over hele landet og yngler i højt græs eller i rørene ved søer, moser, tørvegrave og smådamme. Kan undertiden være standfugl, men de fleste ankommer til Danmark i februar-marts og forlader landet i november-december. Alligevel er der flest gråænder her til lands om vinteren, fordi der ankommer store skarer fra Sverige og Rusland. Gråandriken er den eneste fugl, som har krølle på halen. Hvis det kniber med at finde redepladser, tager gråanden gerne til takke med en kompostbunke, et hult træ, et stråtag eller en gammel krage- eller musvågerede. Reden er ofte sammensat af kviste, siv og rørstumper, mos, løv og strå. I april-maj lægger gråanden 8-12 bleggrønne eller gulligt glinsende æg. Når æglægningen er tilendebragt, er reden fyldt med dun, som dækkes over æggene, når anden forlader reden. Der skydes årligt over 400.000 gråænder i Danmark.
Insekt:	Insekterne hviler sig.
Husk:	Fortælle Alder og udviklingstrin har naturligvis en indflydelse på, hvilke funktioner der ligger bag, at historierne bliver tolket og genfortalt. Funktionerne bag historierne bliver forstået og tolket ud fra alder og udvikling og kan kategoriseres som krønikefunktioner de fortællende funktioner de mystiske funktioner - på følgende måde: 1 Krønikefunktioner (fra fødslen) står i forhold til dagligdagen og den tid, hverdagens sysler tager. Det lille barn prøver fra 1 års alderen meget hurtigt på at ajourføre hverdagens faste hændelser, at blive hentet og bragt, indkøb, mors og fars funktioner i hjemmet, sengetid, spisetider, tid til leg, osv. Det lille barn prøver på tidsmæssigt at være på højde med situationen og repeterer, ud fra en erkendelse af hvad der foregår i hverdagen, spørgsmålene om, hvor jeg skal hen, hvor jeg lige kommer fra, og hvad der nu skal ske, måske? Hverdagen bliver omsat i en form for krønike og er en lille historisk beretning efter en bestemt tidsfølge, som det lille barn tolker og genfortæller – og nogle gange ytrer sig meget højlydt om. 2 De fortællende funktioner (fra 2-3 års alderen) er meget mere dybtgående fortællinger, som er medvirkende til at bearbejde, hvad der er sket i hverdagen. Fortællingerne handler om andre børn og giver barnet en mulighed for at tolke og ytre sig, og sammenligne sig med andre børn. At sammenligne sig med andre stiller barnets liv og tilværelse i perspektiv. Om perspektivet drejer sig om prinsesser eller prinser, troldebørn eller dyreunger er underordnet. Følelserne ved og mulighederne for at sammenligne situationer og episoder på et realistisk grundlag med udgangspunkt i barnets egen hverdag skaber fortællingen. 3 De mystiske funktioner (fra 5-6 års alderen) i fortællingerne er hændelser, som ligger længere væk eller meget fjernt fra hverdagens hændelser – og som børnene endnu ikke altid forstår. Ved 5-6 års alderen bliver de interessante for børnene, fordi børnene på dette alderstrin har en grundlæggende erfaring fra deres eget liv med hverdagens hændelser. Medierne har nu en særdeles stor rolle som historiefortællere. Mediernes formidling af historier og beretninger foregår naturligvis ikke på børnenes niveau, men børnenes naturlige nysgerrighed gør dem til ivrige lyttere og tv-seere. Mange børn på alderstrinnet 5-6 år tror, at de ved alt i verden, og at alt er overskueligt. Derfor er mange af de ting, de ser i medierne, chokerende opdagelser og oplevelser for børnene. Børnene finder hurtigt ud af, at ingen har monopol på historierne. Ingen kan bestemme over drømmene, og legen med historierne og temaerne tilhører børnene selv. Temaerne lader sig omsætte i nye beretninger og historier – og i fantasier og drømme hvor fantasi og virkelighed bliver blandet sammen. Ved at lege med elementerne og temaerne opdager børnene litteraturen, som for børnene er den store fortællings naturlige muligheder i legen, og de opdager, at alle mennesker har en historie!