Tredje uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:	Evt. besøg på et genbrugscenter
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Æstetik Kunstneriske udfoldelser Billed-klog
Aktiviteter:	Skønhedens og hæslighedens æstetik Smukt – hæsligt Rent - beskidt Gammelt – nyt Patina - uberørt Organiser en rodekasse med mange forskellige ting eller besøg et genbrugscenter - vis børnene nogle ”ting” og snak sammen om, hvad det er for en ”ting” - lad børnene være tingfindere, hvor de selv personligt udvælger en lille ting, som kan beskrives efter de æstetiske udtryk.
Kreativitet:	At pynte på en ting Når børnene har fundet en ”ting” – eller kommer hjem fra genbrugscentret, skal de pynte på ”tingen” – ved enten at påklistre, lime, tegne eller male på den.
Ugens leg:	Tampen brænder Legebeskrivelse: Et barn bliver udvalgt og skal gå uden for døren. De andre børn gemmer en lille ting i lokalet. Når barnet bliver kaldt ind, skal det prøve at finde tingen – ud fra vejledningerne – fugl, fisk, midt i mellem, kold, varm, afhængig af hvor tæt barnet er på tingen - tampen brænder, når barnet er tæt på. Aldersgruppe: Fra 3 år Antal deltagere: 4-10 Rekvisitter: Forskellige småting, der kan gemmes i lokalet
Rim:	Tingfinder Jytte Hun fandt sig en dukke Mens tingfinder Pytte Hun fandt sig en vugge Og tingfinder Jørn Han fandt sig en bjørn Som ku’ sove i vuggen Og lege med dukken Og spille klaver Nu ka’ jeg ikke mer
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer billed-kloghed Tegne-, farve- og formningsmaterialer Optisk legetøj og redskaber til at bearbejde rummelighed Mønster- og mosaikspil Konstruktionslegetøj generelt Geometriske klodser
Historie:	Tom på øen - af Marie-Louise Gay Æstetik. Der sker ingenting på Toms ø. Går man på opdagelse i de spændende billeder, vil man alligevel opdage, at øen ligger i et forunderligt hav, hvor de sker besynderlige ting. Øjeblikssamleren - af Quint Buchholz Æstetik og poesi. Når drengen spiller violin, og maleren maler sine billeder, opstår der poetiske og surrealistiske billeder, som leverer stof til oplevelser og fantasi.
Blomst:	Tidsel kruset - Bladene hvidfiltede på undersiden. Svage torne. 60-130 cm høj. Almindelig ved veje og ved gærder, navnlig omkring byer. Blomstrer fra juni til sidst i september.
Urt:	Lavendel – som bliver dyrket – blade og blomsterne plukkes og bruges til te og blomsterduft
Dyr:	Kat - Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller katten og de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden. Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret..
Bog:	Mig og min kat - af Satoshi Kitamura Da Nikolaj og hans kat bytter skikkelse, sker der en masse forviklinger og ballade. Alt sammen til stor fornøjelse for læserne, men til stor fortvivlelse for Nikolajs mor.
Fugl:	Ryle - 18 cm. Ret almindelig ynglefugl på strandenge de fleste steder i landet, men hyppigere på gennemrejse. Fra tidligt forår tripper rylerne omkring i strandbreddernes tang eller på ganske lavt vand, søgende efter tanglopper og andre smådyr. Allerede i slutningen af juli har de danske ynglefugle og deres lige flyvefærdige afkom forladt landet, men samtidig kommer der titusindtallige skarer hertil på gennemrejse fra Rusland og Sverige. De kolossale trækskarer bliver næsten et par måneder ved de danske kyster. Nogle efternølere kan endda i milde vintre blive her til over nytår eller endogså overvintre. Rylen anlægger sin rede i opskyllet tang eller højt græs, hvor den er godt skjult. Redematerialet består af tørt bændeltang og græs. Fra sidste april til først i maj lægger rylen 4 pæreformede glinsende æg, som er olivengrønne eller brungule med mørkebrune pletter og skjolder.
Insekt:	Græshoppe - markgræshoppe, Chorthíppus brúnneus - Hannen 12-16, hunnen 15-22 mm lang. De fleste markgræshopper er knyttet til åbent land, men denne art er tillige almindelig på solbeskinnede åbne pladser i skove og langs skovveje. Markgræshopperne adskiller sig fra løvgræshopperne ved at have kortere følehorn, ved at hunnerne mangler den sabelformede æglægningsskede, ved at hannerne spiller med bagskinnebenene på dækvingerne, ved at høreorganet sidder på første bagkropsled, samt ved at de er planteædere.
Husk:	Når to børn sammen med en voksen maler på et bræt, så det skal forestille at være en båd, som kan sejle på søen - er det ikke kunst. Et billedet, der senere bliver malet af "skibet" - er heller ikke kunst - men de leger fantasifuldt, at det er det – og desuden er det også et meget flot billede. Det forestiller måske dem selv på båden – og "sejlturen" er en oplevelse for dem alle. Kunstnerisk udfoldelse er eksistens og skabende virksomhed. Forskellen mellem et ganske almindeligt menneskes tegninger og malerier og malere som f.eks. van Gogh eller Michael Kvium er, at de to nævnte kunstnere serverer deres guddommelige produkter med en så overvældende kraft og tydelighed, at alle tror på deres oprigtighed. Deres fantasi er så stærk, at den i praksis på det nærmeste fortætter sig til virkelighed. Når alt kommer til alt, er det hele bare bedrag, en illusion – en rigtig god historie, som kan gribe alle om hjertet. At opfinde er børnenes og naturfolkenes sag, sagde en kulturforsker engang, og fortsatte: Fantasien kan vi overlade til hvem som helst eller alle og enhver! - Med dette mente han, at der naturligvis er forskel på fantasiprodukter og deres kvalitet og betydning. De store kunstnere, de fremragende skabere og opfindere er som børn og naturfolk, fordi de leger - og tør lege! Nogle gange lykkes det for dem, andre gange ikke. Sådan er det at lege, og det ved de! At være i besiddelse af en god fantasi er som sagt at kunne gøre sig forestillinger om noget og at kunne tænke sig til noget, som enten ikke er sket - noget man ønsker skal ske - eller som man tror vil ske – eller noget man gerne vil have ændret eller ønsker at tegne, male eller fortælle om. At bruge sin fantasi er således at gøre sig forestillinger og at lege og drømme; men det er også en måde, hvorpå man kan bearbejde virkeligheden og eksperimentere med den. Ikke alle børn – og heller ikke alle voksne – har lige meget fantasi. Nogle er mere fantasifulde end andre og er derfor i stand til at gøre sig mange flere og meget forskellige forestillinger om at ændre på tingene, se på verden på en anden måde eller forestille sig, hvordan fremtiden måske kan blive, eller hvordan et guddommeligt digt eller en historie skal lyde. At være kreativ er derimod at kunne bruge sin fantasi, omsætte sine drømme og bruge sine ideer til noget anvendeligt og synligt i praksis, i hverdagen og i virkeligheden. Mange mennesker med en stærk fantasi er også meget kreative. At tænke sig til noget, er skabende virksomhed for alle mennesker, såvel for Mozart og Leonardo da Vinci som for lille Karina og Frederik i børnehaven. Resultatet afhænger af det tænktes kombinationer, fylde og kraft, uafhængighed af traditionen, en større eller mindre afstand til, hvad andre tænker og tror, og af vilje, vedholdenhed, udholdenhed og måske i nogle tilfælde evnen til at turde tage chancer. Men intet bliver skabt eller opfundet, såfremt der ikke bliver eksperimenteret og leget!