Kanon for den 4 årige
Fra - Konventionen om Barnets rettigheder Artikel 12
1. Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.
2. Med henblik herpå skal barnet især gives mulighed for at udtale sig i enhver behandling ved dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem en repræsentant eller et passende organ i overensstemmelse med de i national ret foreskrevne fremgangsmåder.
4 år - Nysgerrighed, venner
Når barnet er fire år, udforsker det alt omkring sig. Barnet har mod på livet og lyst til at opleve og afprøve så meget som bare muligt. Omgivelserne undersøges med stor interesse, og barnet har et kolossalt behov for bevægelsesfrihed og mulighed for at opdage.
Det fireårige barn er åbent og fordomsfrit, og forlanger realistiske forklaringer på stort set alt mellem himmel og jord. Du kommer til at svare på et hav af spørgsmål, og måske vil nogle af spørgsmålene give anledning til, at I slår op i bøger og fører lange samtaler.
Barnet forsøger også at gøre sig nyttigt og at have et ansvar for små opgaver. Hvis du sætter dit barn til at lave en bestemt ting, vil det udføre sin opgave, som om den er en leg.
Venner og veninder
Barnet opsøger selv andre børn for at lege. Du vil opleve, at dit barn udpeger og udvælger sine legekammerater med omhu. Det er ikke alle og enhver, der slipper igennem nåleøjet og får lov til at kalde sig dit barns ven eller veninde!
4 år - Motorik
Barnets bevægelser er efterhånden hurtige og flydende. Grov motorikken er ved at være stabil. Barnet hopper, løber, klatrer, cykler og bruger en masse energi. Det fireårige barn afprøver sin egen energi og styrke.
Barnet søger udfordringer for spændingens skyld, og de forskellige måder at udfordre sin kunnen på, er spændende. Barnet eksperimenterer med at gynge og at springe fra gynger og legestativer.
Bevægelserne er udadrettede, hurtige og aktive.
Balance evne og smidighed styrkes.
Højt at klatre, dybt at falde
Børn elsker at klatre – herunder at hænge i armene og sprælle med benene.
Giv barnet mulighed for at øve sig i at hænge frit i armene og lade sig falde eller dumpe ned på jorden eller på et blødt faldunderlag.
På en trampolin er det muligt at hoppe meget højt. Til gengæld kræver det øvelse at kunne kontrollere sin krop, når man svæver et øjeblik i luften, for det at hoppe er forbundet med balance.
Desuden er det “lidt farligt”, fordi barnet ikke helt kan kontrollere sit afsæt til hoppet – der er jo mange gange også andre børn på trampolinen.
4 år - Sprog, tanker og fornemmelser
Det er meget almindeligt i fireårsalderen, at barnet lytter og fortæller om oplevelser og stiller mange spørgsmål for at kunne vide og forstå. Barnet bruger også mange bindeord som f.eks. “og” og “med”, og efterhånden kan det danne forholdsvis komplicerede sætninger.
Barnet leger meget med ord og lyde, og overdriver lydene i lege, beretninger og fortællinger.
Barnet lyver ikke, men overdriver i fortællingen.
Andre menneskers reaktioner er noget, som det fireårige barn kan tage hensyn til og forstå. Barnet kan føre samtaler. Sproget er meget konkret og giver udtryk for tanker og ideer. Rim, remser og bandeord er spændende og benyttes spontant, uden at barnet altid forstår betydningen.
Barnet stiller sandsynligvis hele tiden spørgsmål og vil gerne forstå alt det, der foregår i hjemmet, børnehaven og de øvrige nære omgivelser.
Ord med Følelser
Barnet begynder at udtrykke følelser i sproget: “Det er snyd”, “Det gør ondt, hvis man gør sådan”, “Det er ikke pænt – det er pænt”, “Det er rigtigt – det er forkert” osv. Den fireårige forstår ord i en sætning, også når barnet hverken ser billeder eller oplever noget, der underbygger ordene.
Sproget er meget konkret, og netop det kan give anledning til misforståelser. Barnet spørger hele tiden – og er ikke bange for at spørge.
Det vil have enkle sammenhænge, ikke dybe og indviklede forklaringer. Måden at tale og danne sætninger på ligner nu efterhånden de voksnes. Barnet efterligner løbende, hvad det hører de voksne sige.
“Hvordan har du det?”
Det fireårige barn kan omgås andre, tage hensyn og leve sig ind i, hvordan andre mennesker har det. Ud fra sin egen erfaring har det en klar fornemmelse af, hvornår en jævnaldrende er ked af det, eller hvad der gør et andet barn glad.
Selvom barnet ikke har forudsætning for at forstå, hvad de voksne planlægger, ønsker, tænker, føler og spekulerer over, kan barnet tydeligt mærke, hvis der f.eks. er noget, der bekymrer dig.
4 år - Frihed, udforskning og regler
Et fireårigt barn ved ikke, hvad frihed er.
Men det opfører sig, som om det ved det.
Barnet taler og drømmer frit og fortæller åbent om det.
Barnet opfører sig også, som det selv vil.
Det giver små problemer i forhold til at skelne mellem godt og ondt, rigtigt og forkert.
Fireårsalderen er en udviklingsperiode, hvor dit barn føler en stærk trang til at udforske. Derfor har dit barn et udpræget behov for bevægelsesfrihed til at undersøge sine omgivelser – også på egen hånd.
Barnet respekterer sig selv og er åbent for nyheder og forandringer.
Fastsætter og ændrer Regler
Når børn i fireårsalderen leger, fastsætter de regler for, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt.
Når du hører dit barn lege sammen med andre, vil du sandsynligvis bemærke, at en hel del af tiden går med at fastlægge, hvem der skal gøre og sige hvad, inden legen overhovedet kommer i gang.
Og mens børnene så leger, diskuterer og ændrer de reglerne.
4 år - Roller, leg og legetøj
At lege sammen og have roller
Da dit barn var mindre, legede det enten alene (ene leg/alene) eller ved siden af andre (parallel leg). Nu leger det gerne i en gruppe, sammen med andre børn.
Legen danner grundlaget for, at barnet kan tilegne sig sociale erfaringer, færdigheder og holdninger.
Det kaldes social leg.
Børn lader sig gerne inspirere af det konkrete.
De leger far-mor-og-børn, købmand, kører bus eller leger med ting, de finder i naturen, i haven, på vejen m.m.
Under legen kan børnene lave regler, men de følger dem ikke altid.
Hvordan leger barnet, og hvad leger det med?
For det fireårige barn er det skønt at bevæge sig og bruge kroppen. Derfor er gynger, klatrestativer, hoppebolde og balancemuligheder spændende. Men legen behøver ikke altid at være hurtig, fysisk og “vild”.
Dit barn er nu også i stand til at koncentrere sig om puslespil, tegninger, malergrej og værktøj i længere tid.
Fantasien er en vigtig del af dit barns leg. Barnet fabulerer, eksperimenterer og får ideer til nye lege. Det kan være svært for voksne at forstå, hvad fireårige leger.
Dit barn kan opleve en situation helt anderledes, end voksne gør.
For barnet er fantasifigurer og -dukker også noget helt andet end for voksne.
I fireårsalderen benytter børnene sig af tilnærmelses leg for at komme til at lege sammen. Tilnærmelses leg er en legeform, som ligger udenfor anden leg.
Den tjener det formål at skabe anledning til, at barnet kan blive optaget i legen, som andre er i gang med.
En anden form for leg, som især drengene leger, er aggressions leg. Vær opmærksom på, at børnene bare leger at de er aggressive – derfor er aggressiv
leg det modsatte af aggression.
Faktisk synes drengene at det er sjovt "at lege at være" aggressiv.
Børn som leger med aggressiviteten lærer at forstå, hvordan den rigtige aggressivitet ser ud i virkeligheden.
4 år - Dreng eller pige
Indtil treårsalderen leger drenge og piger med alt, hvad de kan få fat i. For dem findes der ikke “pigelegetøj” og “drengelegetøj”. Men efterhånden bliver piger og drenges interesser mere og mere forskellige.
Hvor typisk “piget” eller “drenget” dit barns leg og legetøj bliver, afhænger af mange forskellige ting.
Til dels præges dit barns leg selvfølgelig af det legetøj, det nu engang har adgang til – hjemme, i børnehaven, hos nabobørnene osv.
Børn præges også gennem legen med større børn, om det er en større pige eller dreng.
Men det har også noget at gøre med, hvilke værdier du lærer dit barn.
Tilskynder du din datter til at lege “fint te selskab” med de flotte dukker, hun lige har fået til sin fire års fødselsdag?
Lærer du hende, at hun skal passe på ikke at blive snavset, når hun gerne vil ud og lege?
Eller giver du hende et par gamle smækbukser på og sender hende udenfor med en fodbold under armen?
Fremelsker du “maskuline” interesser hos din søn – ser og spiller I fodbold sammen, har han action dukker og en værktøjskasse i sit værelse?
Lader du ham også lege med dukkehus og legetøjskomfur, eller stopper du ham, når han gerne vil det?
Pigens klassiske lege univers
Tre-fireårige piger kan som regel godt lide at tegne, klippe og klistre, synge og lege sanglege, lege far-mor-og-børn, læse (kikke i bøger) og få læst historier, se fjernsyn, lege med dukker og bamser, spille spil, lege gemmelege, lege købmand, lege damefrisør, lege doktor, spille bold og lege fangelege.
For de fleste pigers vedkommende er legen og det at være sammen med andre børn vigtigst af alt. For piger i tre- til femårsalderen er det muligt at lege sammen i en lille flok, hvor de skiftes til at være i centrum. Dukker og dukkehuse har en betydningsfuld plads i legen. Her øver pigerne sig i at vise omsorg for deres dukker eller plys dyr.
De kopierer ganske enkelt de voksnes adfærd overfor børnene.
Der bliver leget med alle hverdagsaktiviteter indenfor omsorg, pleje og pasning. Aktiviteterne omfatter at klæde sig af og på, vaske sig, sove og spise.
Pigerne flytter, hvis det er muligt, gerne rundt i huset eller lejligheden med deres dukkehus. Kilderne til alle legene er de hverdagssituationer, de oplever og deltager i.
Drengens klassiske lege univers
Lege og aktiviteter, som tre-fireårige drenge som regel godt kan lide: lege gemmelege, leg med byggeklodser, få læst historie eller se fjernsyn, spil, lege med tog, togbane, lege med biler og små redskaber, slås for sjov, fangelege, fodbold, save, hamre og bygge i træ, tegne, klippe og klistre, sange og sanglege, lege købmand og lege far-mor-og-børn med pigerne.
Drenge er ikke så gode som piger til at lege i en mindre gruppe – det kommer senere. Når en dreng leger, flytter han med største fornøjelse rundt i boligen med sine biler, garagen, kranen, flyene, osv. For ham er det nyt, spændende og udfordrende at finde en ny plads at lege på.
En dreng eksperimenterer og afprøver forskellige muligheder med legetøjet. Han gør det desuden for at lege med begreberne kontrol og at mestre tingene. Drengen lever sig hurtigt ind i en rolle som politibetjent eller pilot, som eventuelt kan være forbundet med legetøjet.
Kilderne til alle legene er drengenes hverdagssituationer.
4 år - Musik
I børnehaven har dit barn formodentlig adgang til en række musik- og rytmeinstrumenter. Derudover har I sandsynligvis også en håndfuld musikinstrumenter derhjemme. I takt med, at dit barns finmotorik bliver bedre, kan I supplere samlingen.
Populære børneinstrumenter
Mundharmonika, triangel, tromme og andre rytmeinstrumenter, xylofon (træ eller metal), fløjte og legetøjsklaver.
Musik som underholder
Du kan også fremme dit barns glæde ved musik ved at lade det lytte til forskellige melodier, mens det leger. Giv dit barn mulighed for at høre så forskellig musik som muligt.
Måske er stille, klassisk musik eller afspændingsmusik god at have i baggrunden, mens I læser i en bog. Så kan I f.eks. lytte til jazz, mens I tegner sammen, og når der skal danses eller tumles, kan det ske til sambatoner, børnemelodier, rock eller pop.
4 år - Form og farve
Dit barns trang til at afprøve og udforske sine omgivelser ses blandt andet i barnets måde at udtrykke sig kreativt på. Der bliver modelleret, tegnet, malet, klippet, klistret og lavet collager på livet løs.
Barnet sætter materialer sammen og eksperimenterer med at skrabe, ridse, fjerne og tilføje.
Hvis du spørger dit barn, hvad en figur, tegning eller collage, som det har lavet, forestiller, kan du godt forvente at få et fantasifuldt svar.
For barnet kan kunstværket betyde noget helt andet end for en voksen betragter.
Det fireårige barn er meget aktivt og vælger typisk stærke, udtryksfulde farver.
4 år - Ernæring
Dit barn kan nu spise præcis de samme ting som en voksen. Der er ikke længere behov for at tilsætte ekstra fedt i maden. Hvis der er mulighed for det, kan det stadig være en god idé foruden de tre hovedmåltider at tilbyde dit barn to-tre mellemmåltider.
Barnet bør drikke ca. en halv liter skummet, kærne- eller letmælk. Denne mængde kan og bør man faktisk også fortsætte med at drikke som voksen.
For børn med mælkeallergi findes der individuelle drikkeprogrammer.
Derudover kan du give dit barn vand at drikke. Hvis det er lidt kedeligt at drikke vand i længden, kan du af og til tilsætte en smule juice. Undgå at give dit barn ufortyndet juice – det skader både tænderne og appetitten.
Det samme gælder selvsagt for sodavand og sød saft.
En god start på dagen
Start dagen i fred og ro. Sid sammen med dit barn, når I spiser havregryn, cornflakes eller mysli. Vælg usødede morgenmadsprodukter og servér dem med syrnede mælkeprodukter. Det er også dejligt at få et stykke groft brød med ost, magert kødpålæg eller marmelade.
Giv dig tid om morgenen til at sidde sammen og snakke ved morgenbordet.
Skal dit barn på udflugt med børnehaven i dag?
Glæder det sig?
Gør morgenmaden til en god og hyggelig måde at komme i gang på.
Madpakken
Har børnehaven en frokostordning, eller skal dit barn have en madpakke med?
En madpakke bør være lækker, sund og indbydende, så dit barn glæder sig til at spise den. Sæt madpakken sammen, så den dækker dit barns behov for næringsstoffer, og barnet får sunde kostvaner.
Brug et varieret udvalg af madvarer. Madpakken kan indeholde brød med pålæg, boller med små stykker kød, æg eller ost, samt lidt frugt og grøntsager – f.eks. gulerodsstave eller agurkeskiver.
Selvfølgelig skal der være nok mad i madpakken til, at dit barn bliver mæt og kan klare sig indtil næste måltid – men en for stor madpakke kan virke så overvældende, at dit barn mister appetitten.
Hvis barnet har en lang dag i børnehaven, kan det være godt med en ekstra madpakke, måske endda med en lille overraskelse – en pakke rosiner, lidt tørret papaya eller et lille stykke chokolade. Ikke hver dag, bare af og til.
Du kan anvende rugbrød, grovbrød, pita eller baguettes i madpakken.
Som pålæg og tilbehør kan du f.eks. vælge ost, hytteost, fiskefrikadeller, torskerogn, makrel i tomat, kyllinge- eller kalkunpølse, æg, kogte kartofler i skiver, gulerødder, tomat, agurk, babymajs, pastasalat, bønner, banan, æble eller mandarin.
Mellemmåltider
Mellemmåltider bør bestå af brød og frugt. Der findes en del produkter, der sælges som “sunde mellemmåltider”, men som faktisk indeholder masser af fedt og sukker. De kan være et alternativ til slik, men brug dem ikke til hverdag!
Kosttilskud
Hvis du sørger for, at dit barn spiser varieret og sundt, får det alle de vitaminer og mineraler, som det har behov for. Men hvis dit barn af en eller anden grund spiser ensidigt, er et vitamin- og mineraltilskud en mulighed.
Dit barn bør spise meget:
Brød, gryn, kartofler og andre grøntsager, frugt, pasta, ris, fisk, mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold (med særlige produkter for børn med mælkeallergi), kød og pålæg med lavt fedtindhold.
Dit barn bør også spise lidt fed mad: Smør, margarine og olie, sukker og salt.