Kanon for baby

Fra - Konventionen om Barnets rettigheder - Artikel 3

1. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
2. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller andre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.
3. Deltagerstaterne skal sikre, at institutioner, tjenester og organer med ansvar for omsorg for eller beskyttelse af børn skal være i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af kompetente myndigheder, særligt med hensyn til sikkerhed, sundhed, personalets antal og egnethed samt sagkyndigt tilsyn.

0-12 måneder

0-12 måneder | En oversigt

Sanser og aktivitet

Mor og far, den øvrige familie, vuggen, legetøjet, pusletæppet, barnevognen, solen og træerne. Det nyfødte barn bombarderes med sanseindtryk. Alting ses, høres, lugtes for første gang. I barnets første leveår bestemmer du i høj grad, hvad barnet omgives af, og hvad det lærer. Det er en dejlig opgave – og en stor forpligtelse. Lad barnet opdage dig og sine omgivelser i sit eget tempo.

Fra ca. 0 til 3 - fra ca. 3 til 6 måneder kan barnet

• føle
• høre eller lytte
• bruge sin lugtesans
• se og iagttage
• gribe og slippe
• smage

Fra ca. 6. måned kan barnet

• sidde op i lange perioder
• slå ting mod hinanden
• undersøge og trykke genstande ind til sig

Fra ca. 9. måned kan barnet

• frembringe høje lyde
• putte ting ind i andre ting, f.eks. en bold i en taske
• vise interesse for hverdagsting, f.eks. ske eller krus
• plaske i badet

Fra ca. 10. måned kan barnet

• rejse sig op
• kravle efter alt, f.eks. bevægeligt legetøj
• efterligne lyde og bevægelser
• inde på at røre andre på hovedet

0-3 måneder

0-3 måneder | Barnets psykiske og motoriske udvikling

Så snart barnet er født, begynder det at bevæge sig. I begyndelsen er det spæde,

forsigtige bevægelser som at holde din finger eller strække sig langsomt. Når barnet er ca. fem uger gammelt, kan det lave små cirkelbevægelser med hånden og dreje sit legetøj frem og tilbage. I to måneders alderen kan babyen flytte legetøj tæt hen til øjnene og væk igen, så det virker større eller mindre. Barnet benytter sig af to legeformer – ene leg, hvor barnet leger alene og beskæftiger sig med en simpel genstand, og sanse leg, hvor barnet lytter, ser, føler, lugter til og smager på ting.

I den første tid er mor og far barnets bedste legetøj

Barnet elsker at have øjen- og kropskontakt med jer. I bestemmer i høj grad, hvad der skal leges. Som regel sover en baby meget, så når dit barn er vågent, skal tiden udnyttes til at kommunikere, kæle, lege og høre musik. Barnet elsker, hvis man synger eller nynner for det – gerne en melodi, barnet allerede har hørt inden fødslen. Eller I kan lytte til en cd med afspændingsmusik.

Den psykiske udvikling

Barnet vil sandsynligvis knytte sig til en eller to personer, og barnet genkender mere end én person. Barnet viser tydeligt, hvad det kan lide – eller ikke lide – ved hjælp af

kropssprog, gråd og smil. Barnet er meget optaget af nærheden til andre mennesker; alt efter situationen bliver det roligt eller opstemt af, at nogen nærmer sig, taler til barnet og tager det op. Barnet kigger ivrigt efter personer og genstande; det drejer hovedet for at følge, hvad der er interessant. Også lys og lyde er spændende. Barnet kan pludre lidt. Når du taler til dit barn, svarer det med lyde.

Den motoriske udvikling

Barnet lærer i løbet af de første år at håndtere forskellige genstande. Når barnet er på vej til at lære en ny måde at holde en ting på, kan det godt blive utålmodigt og fortvivlet. Det er helt naturligt, når man er i gang med at lære noget nyt og synes, det er svært.

Rotation (ca. 5. uge):

Rotation er barnets små cirkelbevægelser med håndleddet, når det samtidigt holder et stykke legetøj i hånden. Hvis det ikke samtidigt kan se legetøjet, vil barnet holde op med at udføre bevægelsen og slippe tingen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:

• at holde genstanden i hånden.
• at se genstanden.
• at forandre genstandens udseende ved at rotere den frem og tilbage.

Flytning (ca. 9. uge):

Flytning er, når hænderne og legetøjet snart er tæt på øjnene, snart længere væk fra øjnene. Barnet iagttager, at det kan flytte legetøjet tæt på og længere væk, så legetøjet syner større og mindre. Fornemmelsen af at kunne flytte en genstand mærker barnet også i armen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:

• at føre legetøjet tættere hen til sig.
• at se meget tæt på og – putte i munden.
• at tage fat i legetøjet for at kunne se det tæt på og putte det i munden.

Lige nu kan barnet have glæde af:

• at føle mor og fars krop
• folde-ud-bøger eller billeder med enkle motiver
• små farverige bamser eller frottédyr
• uro i filt eller papirklip
• ophæng, f.eks. farvede garnduske i elastik
• fjer
• små bjælder og klokker
• rangler
• trapez
• musik

0-3 måneder | Søvn, drømme og aktivitet

Vi kan drømme, mens vi sover, og mens vi er vågne. Også spædbørn drømmer. Når dit barn sover, gennemgår det – ligesom alle andre – forskellige søvnfaser. Ligger barnet i dyb søvn, har det en rolig vejrtrækning og ingen bevægelser bag de lukkede øjenlåg.

Begynder barnet at drømme, vil du kunne se, at øjnene bevæger sig, selvom de er

lukkede. Barnet oplever noget i sin drøm. Det ser sig omkring i det rum, som det drømmer om.

For et spædbarn er alting nyt

Barnet bombarderes med nye sanseindtryk, lige fra det vågner til det falder i søvn.

Drømmen er en god måde at bearbejde disse indtryk og oplevelser på. Måske lod du

babyen dufte til en blomst, og i drømmen nyder barnet duften igen. Eller den ene bamse i vuggen er for stor, og barnet blev lidt bange for den. Når barnet drømmer, oplever det måske bamsen som endnu større og bliver igen bange, eller det drømmer bamsen mindre og overvinder på den måde sin forskrækkelse.

Små aktiviteter

Legen er meget begrænset, da barnet sover det meste af tiden de første tre måneder.

Legen, der foregår på forældrenes betingelser, kan handle om at forældrene:

• efterligner barnet og laver babylyde
• snakker “babysnak”
• laver grimasser til barnet
• udfører cyklebevægelser med barnets ben
• nusser og kysser barnets krop og ansigt
• danser blidt med barnet på armen
• synger til barnet
• lader barnet gribe i fingeren
• lader barnet lytte til musik

 

0-3 måneder | Kommunikation, sprog, motorik, legetøj og ernæring

Noget af det første, et nyfødt barn kan, er at opnå og fastholde øjenkontakt med far og

mor og smile. Øjenkontakt og fysisk kontakt er af største betydning for, at børn begynder at udvikle deres kommunikationsfærdigheder. Brug så megen tid og så mange kræfter, som du overhovedet kan, på at vise dit barn, at du elsker det, og på at tale og lege med det. Jo mere tryghed og kommunikation du kan skabe, jo bedre vil dit barn udvikle selvtillid, følelser og sprogfærdigheder.

I begyndelsen kan barnet kun fortælle om sine følelser og behov ved hjælp af at græde. Men barnet kan græde på mange forskellige måder, alt efter om det er sultent, vil skiftes, keder sig eller er træt og gerne vil puttes.

Det nyfødte barns bevægelser med hoved, hænder, arme og ben følger din stemmes

rytme. Nyfødte har en særlig stærk evne til at sanse syns- og høreindtryk. Det er yderst

vigtigt, at du besvarer barnets signaler med smil, tale og varm kropskontakt. Du kan ikke vise eller sige for ofte, at du elsker dit barn. Det vil nyde at føle og høre det hver gang. Barnet fokuserer bedst på dit ansigt, når du holder det tæt hen til barnet.

I de første to måneder vil du næppe bemærke nogen stærk forandring i barnets motorik. Men når først motorikken kommer i gang med at udvikle sig, går det stærkt!

Et eller flere sprog?

Har du overvejet muligheden for at gøre dit barn flersproget fra starten? Børn, der vokser op i en familie, hvor forældrene har forskellige modersmål, kan lære to-tre sprog samtidigt.

Det kan betyde, at barnets første ord kommer lidt senere end hos etsprogede børn. Det er også muligt, at det ene sprog vil være “stærkere” hos barnet end det andet. Sørg for, at sprogene ikke blandes sammen. Hvis mor taler ét sprog med barnet og far et andet sprog, skal det gøres konsekvent.

Måske er det også sådan, at der tales et andet sprog derhjemme end i vuggestuen, børnehaven, skolen, hos venner, bekendte eller legekammerater. I så fald vil barnet have forskellige ordforråd på de forskellige sprog, for det taler om andre ting med forældrene end med legekammeraterne.

Nogle forældre vælger at ansætte en au-pair, der taler sit eget modersmål med barnet. I givet fald er det vigtigt, at barnet også løbende har mulighed for at kommunikere på sit eget modersmål. Uanset, hvilke valg forældre træffer for barnets sproglige udvikling, så er det bedst at træffe disse valg senest på dette tidspunkt. Selvom barnet ikke kan tale, lytter det ihærdigt og suger alle ord, som det hører, til sig.

Motorik

Efterhånden begynder dit barn at holde hovedet selv og dreje det efter lyde. Når barnet ligger på ryggen, griber det efter sine fødder og triller omkring. Ligger det på maven, kan det støtte på albuerne og kigge op. Hvis du hjælper dit barn op i oprejst stilling, kan det støtte lidt på benene.

Leg/legetøj

Dit barns leg er endnu begrænset og afhænger i høj grad af, hvad du giver dig til at lege med barnet. Det kan godt lide, at I leger “cykel leg”, hvor barnet ligger på ryggen og du tager fat i dets fødder og laver cykelbevægelser. Dit barn vil sikkert også kunne lide, hvis du synger og danser blidt med det på armen.

Populært legetøj i denne aldersgruppe er f.eks. folde-ud-bøger eller billeder med enkle

motiver, uroer (gerne sort-hvid eller stærke farver), små farverige bamser eller frottédyr samt små bjælder, rangler og klokker.

Ernæring

Dit barn ernæres ved modermælk og/eller modermælkserstatning. Er der indarbejdet en god amningsrytme, kan barnet klare sig med denne kost indtil det er ca. seks måneder.

3-6 måneder

3-6 måneder | Håndbevægelse, tryghed og aktiviteter

Dit barn er ved at opdage sin krop og dens muligheder. Barnet studerer sine

håndbevægelser, og barnet kan nu ryste sit legetøj og registrere, når legetøjet reflekterer lys eller rasler.

Fra omkring fire måneders alderen opdager barnet, at det kan bruge begge hænder på en gang og gøre to ting samtidig. Det kan holde godt fast i genstande og dreje store genstande med hænderne. Det, at barnet leger med sine hænder og små genstande, kaldes funktions leg. Barnet benytter sig også fortsat af sanse legen, hvor det typisk tager genstande i hånden og putter dem i munden.

Du kan lave små gymnastikøvelser med dit barn, kilde det og snakke med det. Leg “gå og stå”, lad barnet trække i dit hår og pille ved smykker som f.eks. en blank halskæde eller en skinnende armring. Syng for barnet. Læg det på et sansetæppe, hvor det kan udforske forskellige former, farver, strukturer og lyde. Leg med rangler, tøjdyr, bideringe og blanke genstande. Dit barn vil elske det, og du vil elske at se barnets glæde ved legene.

Dit barn begynder at:

• genkende ord, det hører tit
• reagere på opfordringer
• forstå, hvad ordet “nej” betyder
• lege med lyde
• indlede en “samtale” ved at sige lyde

Sammen med mor og far

Dit barn har vænnet sig til sine nærmeste omgivelser. Men det er stadig meget vigtigt for barnet at have de samme mennesker omkring sig, helst mor og far, og at I har rutiner, barnet er fortroligt med. Hvis der sker noget pludseligt, vil barnet være nødt til at bearbejde forandringen i sine drømme. Det er meget vigtigt, at dit barn oplever så megen nærhed, tryghed og regelmæssighed som muligt for at også drømmene kan være harmoniske.

Aktiviteter

Legene foregår naturligvis stadig på de voksnes betingelser, men allerede nu er barnet meget opmærksomt og koncentrerer sig om hændelser og situationer.

Derfor:

• får barnet til at grine og le
• laver små gymnastiske øvelser med barnet
• pludrer med barnet
• kilder barnet
• gynger barnet på knæet
• leger “gå og stå” med barnet på armen
• lader barnet trække sig i håret
• leger “klappe kage”
• synger sange og mimer for barnet
• lader barnet trække sig i håret
• leget ”klappe kage”
• synger sange og mimer for barnet

 

 

3-6 måneder | Motorisk udvikling og ernæring

Barnet bliver stadig bedre til at holde sit hoved selv og reagere på lyde. Det følger med i, hvad du laver. Du kan træne barnets øjenkontrol ved hjælp af små øvelser. Fang barnets opmærksomhed og nysgerrighed. Få det til at vende og dreje sig efter lyde og legetøj.

Brug din stemme, rangler, små klokker, spilledåser eller hvad du ellers har for hånden. Giv barnet mulighed for at undersøge sit legetøj og dets lyde. Legetøjet må gerne have forskellige former og strukturer. Det kan f.eks. have en glat eller ru overflade, det kan være blødt eller hårdt, stift eller bøjeligt, stort eller småt osv.

Husk, at dit barns pludren fortsat i høj grad afhænger af, hvor meget du leger og snakker med det.

Leg med kroppen

Barnet bevæger sig meget aktivt nu og er begejstret for sine fremskridt. Ligger det på

ryggen, griber barnet efter fødderne og triller måske om på siden. Når barnet ligger på

maven, kan det støtte på albuerne og arbejder sig efterhånden op på strakte arme. I

oprejst stilling støtter barnet let på benene og hopper lidt.

Sandsynligvis føler dit barn, at det har mest overblik over alting, når det ligger på ryggen. Men husk, at barnet også i ny og næ skal lægges på maven. Hvis dit barn ikke kan lide at ligge på maven, kan du rulle et lille gæstehåndklæde sammen og putte det under barnets bryst og armhuler.

Du kan også lægge dit barn på maven hen over dine lår, så det på den måde får mere bevægelsesfrihed til armene. Eller du kan lægge dig på ryggen, bøje benene og lægge barnet på maven på dine skinneben. I denne stilling kan du både have

øjenkontakt med dit barn, støtte det og gynge det forsigtigt.

Giv dit barn løstsiddende, afslappet tøj på, så det kan bevæge sig frit.

Vibration / rysten (fra ca. 12. uge):

Vibration / rysten er barnets bevægelse, når det

bøjer i albue eller håndled, og ryster legetøjet i små hurtige bevægelser og nøje

iagttager virkningen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:

at bøje, strække og eventuelt at lytte til den lyd, evt. se på lyset, som fremkommer

ved bevægelsen at lyden og lyset ophører samtidigt med, at bevægelsen ophører.

Med begge hænder hver for sig (omkring 4. måned):

Når barnet opdager, at det kan bruge begge hænder på én gang, erfarer det næsten samtidigt, at det kan gøre to ting samtidigt.

At holde samme genstand med begge hænder (omkring 4. måned): Ved at bruge begge hænder opdager barnet, at det kan holde meget stærkt fast om en genstand. Barnet finder ud af, at det kan holde på store ting og vende og dreje dem bedre.

Barnet leger gerne med:

• forældrenes og barnets egen krop
• sansetæpper med påsyede ting
• række-ud-og-gribe-fat-i-ting
• tøjdyr og gribedyr i stof
• rangler med forskellige lyde
• bideringe
• refleks og spejl

Barnet øver sig flittigt i de forskellige måder at bevæge sig på og bliver efterhånden dygtigt

til at kombinere bevægelserne.

Ernæring

Fra fire måneders alderen kan du begynde at give dit barn neutral kost som f.eks. vælling eller grød.

Frem til seks måneders alderen skal kosten tilberedes uden gluten, som kan være årsag til diarré og vægttab, så længe børnene er så små og deres maver er i gang med at vænne sig til fast føde.

Anvend ris, majsmel, maizena, hirseflager eller lignende. Fortsæt med at give barnet

modermælk og/eller modermælkserstatning.

6-9 måneder

6-9 måneder | Bevægelse, kommunikation, lyd/musik og farver

Det er dejligt for dit barn at se velkendte ansigter og høre velkendte stemmer. Barnet

knytter sig til de mennesker, det omgås dagligt – som regel mor, far og eventuelt en

dagplejemor eller lignende. Barnets selvtillid og personlighed afhænger i høj grad af,

hvordan netop disse måneder forløber. Du kan opleve, at dit barn i denne periode er mere tilbageholdende over for fremmede personer.

Til gengæld undersøger barnet flittigt alle mulige genstande. Legetøj vendes og drejes, betragtes og puttes i munden eller anvendes til at banke i f.eks. bordet med. Barnet gentager alle former for bevægelser – det kaldes repetitions leg – og barnet elsker at lege tumle lege.

Særlig populært legetøj er gryder, grydelåg og grydeskeer, der anvendes som trommesæt, eller – mindre støjende! – papir, der kan krølles sammen og rives i stykker. Også “rigtigt” legetøj bruges flittigt: bolde og balloner, byggeklodser og – bægre, puttekasser, æsker og dåser, pegebøger og sovedyr.

Kommunikation

Så småt begynder dit barn at få kontrol over sine pludre lyde. Det kan måske frembringe et va-va, da-da eller ma-ma. Hvis du ønsker at kommunikere med dit barn ved hjælp af håndtegn, inden det kan tale, bør du begynde at lave tegn nu. I løbet af få måneder vil barnet begynde at efterligne tegn for f.eks. “tørstig”, “sulten”, “ble”, “dygtig” eller “mere”.

Du kan læse om tegnsprog for babyer i fagbøger og på internettet eller sammen med dit barn udvikle jeres egne tegn.

Ofte vil barnet ved hjælp af sit kropssprog lære dig, hvad det vil. Vent med at tage det op i dine arme, til det selv strækker armene frem mod dig og dermed siger: “Nu er jeg parat til, at du tager mig op. Og jeg vil gerne op til dig.”

Det er vigtigt, at du bruger så megen tid som muligt på at fortælle dit barn om jeres

omgivelser og om, hvad I laver. Alle aktiviteter som f.eks. bad, indkøb, madlavning, gåture, besøg m.m. giver utallige muligheder for at stimulere udviklingen af dit barns

talefærdigheder. Tal langsomt og tydeligt til dit barn.

Gør dine sætninger korte og holdpauser. Så er det nemmere for dit barn at forstå og huske det, du siger.

Et lille barn forstår langt mere i forbindelse med sine omgivelser, end det kan give udtryk for med ord. Det kender personer og ting, længe inden det kan udtale deres navne.

Vis dit barn, at du forstår, hvad det udtrykker. Hvis barnet gør opmærksom på ting, det er lidt bange for, fordi de larmer, er store, hurtige eller lignende, kan du samtidig forsøge at mindske denne frygt. Hvis det peger på en flyvemaskine, kan du f.eks. sige: “Ja, det er en flyvemaskine. Den er flot, ikke?” Eller hvis der kommer megen motorstøj fra en bil, der kører forbi, og dit barn peger op i luften for at gøre opmærksom på lyden, kan du sige:

“Bilen larmer. Så, nu er den kørt væk.”

Lyd og musik

Der findes mange sjove små spilledåser og dukker med lyd. Nogle af dem kan trille

omkring og ved hjælp af lyd og bevægelse opmuntre dit barn til at kravle for at få fat i dem.

Selvfølgelig er det dejligt at have et farvestrålende stykke legetøj i hænderne, men også et ganske almindeligt stykke papir er spændende, for det laver herlige knitrelyde. Sørg i givet fald for, at papiret ikke er så tyndt, at barnet kan skære fingrene på det.

Farver

Stærke, varme farver som rød, orange og gul er særlig spændende for dit barn nu.

Sandsynligvis reagerer det næsten ikke på grøn, blå eller lilla.

Det kan barnet

Når dit barn er ni måneder, kan du forvente, at det

• råber for at få opmærksomhed
• efterligner lyde
• forstår “hej” og “farvel”
• pludrer i lange, uforståelige “sætninger”, hvor det gentager bestemte lyde
• afbryder sin aktivitet, når du siger “nej”.
• genkender sit navn og/eller ord som f.eks. “far”, “mor” og navne på nære familiemedlemmer

 

6-9 måneder | Drømme og aktiviteter

Det hænder nok for de fleste børn, at de på et eller andet tidspunkt drømmer noget

ubehageligt. Især i otte- til ti måneder alderen er der stor sandsynlighed for, at dit barn

sover særlig uroligt og har mareridtslignende drømme. Det skyldes, at dit barn nu er mere bevidst om, hvem og hvor det hører til, og drømmene kan handle om, at far eller mor ikke er der.

Aktiviteter

Barnet er i gang med at udforske sin krops kunnen. Det er sjovt at lege med sig selv og de voksne.

Har I allerede prøvet at:

• tumle
• få barnet til at grine
• lade barnet øve sig i at gribe fat i og give slip
• gemme barnet under et lille tæppe
• lege “titte-bøh”
• lade barnet krølle papir
• lave sjove grimasser, som barnet efterligner
• lege gemmeleg bag en bog
• jagte og løbe efter andre med barnet på armen

 

6-9 måneder | Motorisk udvikling og ernæring,

Nu bevæger dit barn sig rigtig meget. Det kan bevidst trille rundt fra ryggen til maven – og tilbage igen. Barnet laver såkaldte krydsbevægelser, hvor det ligger på maven og presser hænder og fødder nedad. Krydsbevægelserne fører med tiden til, at barnet begynder at kravle. Hvis du støtter dit barn lidt, vil det sandsynligvis kunne stå oprejst. Det kan også sidde uden støtte.

Barnet opdager, at man kan holde eller slippe en genstand med den ene hånd, mens man gør noget andet med den anden hånd.

Dit barn drejer hovedet, når du kalder. Barnet kan med øjnene følge en bold, der triller

forbi, eller et stykke legetøj, der falder på gulvet. Hvis du placerer et stykke legetøj over barnets hovedhøjde, kan du få dit barn til at rulle om efter det.

Placerer du legetøjet ud til siden, nøjes barnet med at trille om på siden for at nå det. Har dit barn svært ved at rulle, kan du hjælpe det lidt på vej ved forsigtigt at skubbe hoften med rundt og eventuelt trække det ben, der ligger øverst, lidt ned. På den måde stimulerer du dit barn til at løfte hovedet med rundt. Hjælp ikke barnet mere end højst nødvendigt – det skal jo lære at kunne selv.

Den motoriske udvikling og ”legetøjet”

At overføre fra den ene hånd til den anden (fra ca. 5. måned): Det store spring i

udviklingen er “give og give-slip” bevægelser – at kunne tage og give.

Koordinerede bevægelser med en genstand (fra ca. 5. måned): Barnet finder ud af, at hænderne kan “arbejde sammen”. Barnet kan med en hånd holde omkring en genstand, samtidigt med at det med den anden hånd kan udføre en anden bevægelse med genstanden, f.eks. holde på en rangle og samtidigt dreje ranglens kugler.

Handlinger med to forskellige genstande (fra ca. 7. måned):

Barnet opdager, at det kan have en ting i hver hånd, og lade tingene røre hinanden – eller slå tingene sammen – så det fremkalder en lyd. Mange forskellige ting og redskaber kan bruges som legetøj.

De bedste ting er sædvanligvis køkkenting og ufarlige brugsting, som giver lyd ved, at barnet slår på dem.

Barnet kan få ting til at ændre form og give lyd (fra ca. 8. måned):

Når barnet opdager, at det kan få genstande til at ændre form og give lyd, bruger det som oftest begge hænder.

Barnet klemmer, river og bøjer med den ene hånd, og bruger samtidigt den anden hånd som “skruestik”.

Et eksempel, som vi nok alle kender, er situationen med gavepapir, som barnet krøller sammen og derved viser mere interesse for papiret end for gaven.

Barnet elsker at vende og dreje sit legetøj og undersøge det nøje. Lad dit barn undersøge tingene og fortæl, hvad det har i hænderne. I kan også lege give-tage-lege med hinanden.

Sandsynligvis vil barnet gerne lege med bolde, balloner, byggebægre, store klodser,

simple stableklodser, puttekasse, æsker og dåser til at komme ting i, simple funktionsting som kan forandres, køkkenting (skåle, gryder og træskeer), værdiløse paprør og anden emballage, pegebøger med enkle handlingsmotiver, sovedyr og skubbe-trække-dyr.

Ernæring

Nu begynder dit barn at synes, det er interessant at røre ved maden. Barnet hjælper til

med at drikke af krus og spise små brødtern. Hvis dit barn drikker af kop og spiser med ske, fremmer det læbekontrollen. Jo flittigere barnet tygger, jo nemmere kan det

efterhånden klare at få lidt grovere mad, som tungen kan skubbe til siderne.

Det stimulerer munden og fremmer barnets taleudvikling!

Det er også nu, at du så småt kan lade glutenholdige produkter indgå i dit barns kost. Det kan f.eks. være grød fremstillet af bl.a. havre, byg, hirse og ris. Du kan også servere øllebrød, kartoffelmos, forskellige grøntsager samt kød – eksempelvis en lille kødbolle.

Hvis du vælger at give dit barn frugt mos, så husk at den er meget sød og kun skal

anvendes som tilbehør eller dessert. Grøntsags mos er mere næringsrig!

Giv fortsat dit barn modermælk og/eller modermælkserstatning at drikke. Sødmælk kan anvendes i forbindelse med tilberedelsen af grød eller mos.

Hvad og hvor meget spiser et barn typisk i seks- til ni måneders alderen?

For at få et lille indtryk af, hvad et barn i denne aldersklasse i gennemsnit kan og bør

spise, kommer her et eksempel for et syv- til ni måneder gammelt barn, der vejer syv til otte kilo. Mængderne er kun et pejlemærke og afhænger i høj grad af barnets fysiske aktivitet, højde og drøjde.

Desuden kan klimaet have indflydelse på, hvor meget barnet kan spise og drikke:

Morgen:

1/2 dl grød, f.eks. hirse-, majs- eller risgrød. 1/2 dl modermælk eller

modermælkserstatning kan sammen med vand bruges som væske i grøden eller drikkes.

Formiddag:

En lille bolle med lidt smøreost.

Frokost:

En kvart skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Du kan f.eks.

smøre lidt fedt- og næringsrigt pålæg på, som ikke nødvendigvis behøver at indeholde

kød. Dertil banan, moset eller i skiver, et par små æble både samt 1/2 dl sødmælk.

Eftermiddag:

Frugt.

Aften:

Mos en lille kartoffel og lidt rå eller kogte grøntsager, i alt 30-40 gram, og tilsæt en teskefuld olie. Dertil lidt sauce og en lille kødbolle på 15-20 gram.

Derudover kan du i løbet af dagen give dit barn omkring 4 dl modermælk eller

modermælkserstatning.

 

9-12 måneder

9-12 måneder | Fællesskab, kommunikation, musik, form og farve

Efterhånden skelner dit barn klart mellem forskellige personer. De mennesker, barnet

kender, opdeles efter, hvor godt barnet kender dem, og hvad de betyder for barnet. Hvis dit barn bliver ked af det eller bange, foretrækker det tydeligt at blive trøstet af en eller to bestemte personer, typisk far og/eller mor.

Barnet giver udtryk for sin kærlighed til især sine forældre og reagerer heftigt, hvis far eller mor går fra det. Det er som regel også nu, at barnet begynder at kravle. Det sætter sig et mål og kravler hen til det – f.eks. en person, sofaen eller aktivitetstæppet.

Barnet rejser sig op

Barnet forsøger så småt at rejse sig op og stå. Det trækker gerne kroppen op ad en

lænestol eller lignende og halvt går, halvt slæber sig rundt om møblet. Det kan også finde på at lave små stående knæbøjninger – ofte med det resultat, at det falder på numsen.

Ros dit barn, når det selv tager initiativ til at gå og stå – så bruger barnet mere energi på at forsøge igen og igen!

Dit barn går højt op i, om ting passer sammen eller ej. Det kan lege parallel leg, dvs. at det leger ved siden af andre småbørn, og imitations leg, hvor det afprøver simple ting ved at efterligne.

Andre børn

I denne periode fokuserer dit barn sandsynligvis meget på sine allernærmeste – mor, far og eventuelt bedsteforældrene. Det kan i disse måneder være vanskeligt for andre end mor og far at passe barnet.

Dit barn er meget interesseret i andre børn og søger at komme i kontakt ved f.eks. at

række ud efter dem. Barnet reagerer på andres følelser og begynder at efterligne de

mennesker, det kender.

Kommunikation

Så småt er dit barn ved at opdage de mange muligheder, der ligger i det at kunne gøre sig forståelig. De lyde, barnet frembringer, får de voksne til at reagere på en bestemt måde.

Én lyd fremkalder et smil, ved en anden lyd kommer mor, ved en tredje lyd kommer der mad… Jo oftere dit barn oplever, at lydene giver det ønskede resultat, jo mere ivrigt vil det udvikle og bruge sit “ordforråd”.

Og så kommer det store øjeblik: Dit barn siger for første gang “mor” og “far”. Det kan godt være, at “far” snarere lyder som “vah”, men med lidt godt vilje kan det sagtens fortolkes som “far”. Gør dig umage for at forstå, hvad dit barn siger, og gentag ordene tydeligt. På den måde kan du både styrke dit barns selvtillid og hurtigere rette op på det, hvis barnets udtale ikke er helt korrekt i begyndelsen.

I etårsalderen begynder dit barn at danne sætninger med op til tre ord. Det kan kende sit eget navn og ryster på hovedet, når det gerne vil sige “nej”.

Musik

Dit barn kan godt lide at lytte til musik og forsøger gerne at “synge med”. Syng så ofte og så meget for og med dit barn, som du bare orker. Og husk, at selv hvis den ene eller anden tone skulle smutte for dig, så synes dit barn at du synger utrolig smukt, og at du skal synge sangen igen og igen…

Form og farve

Når barnet nærmer sig etårsalderen, bemærker og reagerer det på alle farver. Men det er som regel mere optaget af former end af farver.

 

9-12 måneder | Barnets drømme og leg

Barnet drømmer meget og vågner nogle gange op og er meget bange. Det skyldes at det barn ved, at far og mor er de vigtigste personer i verden. Som forældre skal vi ikke bliver urolige for disse voldsomme drømme. Det kan klares med en “lille vandretur” rundt i rummene om natten og mange kærlige ord, og en lille “hyggesnak”, som barnet kender.

Lege

Barnets lege bliver nu funktionslege, hvor ting fra hverdagen benyttes på mange

forskellige måder. Barnet kan lide:

• at putte ting i kasser og finde dem igen
• at lege “titte-bøh” og grine
• æsker, gryder og skåle, – alt, der kan puttes ting i
• at røre rundt i, give sjove lyde
• punge og tasker, der kan åbnes og lukkes
• at sætte kasser og kartoner ovenpå hinanden
• telefonen
• at efterligne dyr
• at trække og skubbe vogne
• at rulle bolde
• billedbøger og plakater med farver

Alle ting er kilde til nye erfaringer.

 

9-12 måneder | Motorisk udvikling, leg og ernæring

Det er senest nu, du skal beslutte, hvilke genstande der skal fjernes fra bogreolens

nederste hylder og fra køkkenskabene! Dit barn kravler omkring, undersøger, piller og

eksperimenterer.

De instrumentelle handlinger

Barnet bruger begge hænder og kan gøre noget konstruktivt og forskelligt med begge

hænder på samme tid – samtidigt med at det har et mål eller en hensigt med bevægelsen.

Barnet behersker sine håndbevægelser forskelligt, alt efter hvordan barnet sidder, eller hvordan det står, hvilket underlag der leges på eller hvilket legetøj, der benyttes. F.eks. kan barnet have en byggeklods, som ikke “binder”, i hver hånd, placere den ene klods på gulvet med den ene hånd, placere den anden ovenpå med den anden hånd – og kort tid efter bytte dem om.

Barnet begynder desuden at bruge tommel- og pegefinger som “knibtang” og kan på

denne måde samle små ting op. Ofte ender eksperimenterne i kaos og gråd, når tingene ikke lykkes for barnet. Lige så ofte er glæden stor, når eksperimenterne lykkes eller giver overraskende resultater. Barnets aktiviteter veksler mellem orden/ kaos og sorg/glæde, som udtrykkes spontant og direkte.

Legetøj og andet, som dit barn kan få glæde af:

Bolde og balloner, ufarlig emballage af alle slags, papkasser i alle størrelser, klodser,

puttekasser, mælkekartoner, badeting der kan flyde, køkkenting, skåle, gryder og skeer, pegebøger med enkle motiver og handlingsforløb, sovedyr, telefon, trækdyr og vogne.

Ernæring

Af hensyn til dit barns tyggemuskler bør den mos, du giver dit barn, nu have en tykkere, fastere konsistens. Du kan efterhånden nøjes med at skære kogte grøntsager, f.eks. kartofler og gulerødder, i små mundrette stykker i stedet for at mose dem. Også rugbrød med forskellige slags pålæg er populært; undgå brød med for grove kerner.

Når dit barn nærmer sig etårsalderen, spiser det næsten den samme slags mad som en voksen. Måske er nogle grøntsager mere populære end andre. Du kan godt komme ud for, at gulerødder er et hit, mens broccoli kræver både overtalelse og tricks.

Hvis dit barn kan lide kartoffelmos, kan du evt. “smugle” lidt broccoli ned i den.

Du kan stadig anvende ca. 4 dl modermælk eller modermælkserstatning om dagen til at supplere barnets mad og drikke. Efterhånden kan du også vænne dit barn til at drikke sødmælk.

Hvis barnet reagerer allergisk på sødmælk, kan jeres sundhedsplejerske eller læge fortælle om forskellige alternativer.

Når dit barn er ca. 11-12 måneder gammelt, vejer det sandsynligvis ni til ti kilo. Her

kommer et lille eksempel på, hvad du kan give dit barn at spise og drikke i løbet af en dag.

Eksemplet kan varieres, som I synes, f.eks. hvis I har fravalgt at spise visse kødsorter eller har valgt at spise vegetarisk:

Morgen:

1 dl grød, f.eks. spelt- eller havregrød. 3/4 dl sødmælk kan sammen med vand bruges som væske i grøden eller drikkes.

Formiddag:

En kvart skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Som pålæg kan du f.eks. vælge pølse eller smøreost. Anvend lidt fedtstof under pålæg, der ikke smøres direkte på.

Frokost:

3/4 skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Som pålæg kan du f.eks. vælge et hårdkogt æg i skiver, postej, banan eller smøreost. Dertil et par små

æble både samt 1/2 dl sødmælk.

Eftermiddag:

Frugt.

Aften:

Grøntsags terrin og/eller kogt torskerogn. Dertil kartoffelmos.

Derudover kan du i løbet af dagen give dit barn omkring 4 dl modermælk eller

modermælkserstatning.