Legetøj

Et kerneområde i Jørn Martins arbejder handler naturligvis om legen og legens redskaber.

Han gør studierne i legetøj til videnskab.

Han konstaterer, at man naturligvis ikke kan lege sig tilbage til sin barndom. Men hvis den har været god og fyldt med dejlige og smukke oplevelser, ville det være pragtfuldt, hvis man kunne. I stedet må erindringen om legene være afgørende for, hvilke afgørelser og valg man træffer om fremtiden.

Leg er en kombination af mange forskellige typer tankevirksomhed, der omsættes til eksperimenterende handlinger. Derfor indeholder legene eksperimenter iblandet store følelser.

Oplevelser gennem leg kan på en måde sammenlignes med Mandelbrots fraktaler. Nemlig derved, at de legende bevæger sig dybere og dybere ind i en sanselig verden, der altid kun kan begynde, men aldrig slutter.

Denne emnekreds fortæller han om i sin 3-bindsafhandling Toys and Users fra 1994. Den blev udgivet af Instituttet for Fremtidsforsking, som han gennem årene har arbejdet for. I hans omtale af legetøjet henviser han til både Lege-, Redskabs- og Spilhjulet.

Om legetøjslegen anvender han en metafor, hvori han sammenligner en leg med en bold.

 

Legen med legetøjet

Jørn Martin skriver om legen med legetøjet - at legen er som et atom, en kugle - eller den er som legens bedste genstand "bolden",

- at den ydre overflade både anviser og begrænser størrelsen

- at indholdet, hele det økosociale miljø, er sammensat forskelligt og varierer afhængigt af, hvordan de forskellige konstellationer sammensætter sig

- at legene på godt og ondt er bundet til og underlagt disse eksistentielle vilkår - som de forskellige videnshjul henviser til.

Han minder om, at legen med legetøj - kan være både harmonisk og uharmonisk - ligesom en bold eller en kugle:

Hvis legen er kuglerund, vil den have naturlige muligheder for at kunne bevæge sig i en eller anden ønskelig retning. Men legen kan også "trille afsted af sig selv" og være vanskelig at kontrollere. En leg kan også være akavet i sin form, ligesom en punkteret bold, hvorfor den vil ligge stille, være ubevægelig og forblive i sin aflåste tilstand og stilstand.

Men hvis der sker forandringer i legens indre, kan legens tyngdepunkt flyttes, så legen kan ændre form og måske komme ind i en ny bevægelse.

Men måske ligger legen også blot tilbage som den punkterede, akavede bold.

Baggrunden for den nyligt færdigskrevne og omfattende bog - Legetøj. Legens redskaber (2017) - skal findes i Jørn Martins tidligere udgivelser om legetøj, om legetøjslegen, om spillene og redskaber benyttet i den frie og eksperimenterende leg.  Men også i materialet fra hans tidligere bøger og artikler, foruden en opdateret justering af nyt datamateriale.

Hans praktiske erfaring med legetøj til børn i vuggestuer og børnehave, legematerialer til større børn, legeplads- og idrætsredskaber, har han erhvervet sig gennem iagttagelse og undersøgelser i institutionerne af legens redskaber gennem mange år.

Det medførte, at han blev rådgiver for legetøjsbranchen, som flittigt har anvendt hans forsknings- og udviklingsprojekter. Mange projekter har han gennemført for nogle af verdens største producenter. Alt dette ligger til grund for bogen. Børns leg med de mange forskellige typer legetøj er så absolut et af Jørns Martins stærkeste vidensområder.

 

Den manglende litteratur og forskning

Det har derfor været naturligt, at han har bidraget til Legetøjslitteraturen. Han bemærker, at der hverken er skrevet eller udgivet særligt mange bøger eller artikler om dansk legetøjsforskning. Og at der heller ikke findes mange anmeldelser af godt legetøj til små og større børn i blade og tidsskrifter.

Der er udgivet en del bøger om antikt legetøj, hvor kulturhistoriske beskrivelser af legetøjet indgår.

Landets legetøjsmuseer udstiller antikt legetøj, men sammenligner det sjældent med det moderne. Der tilrettelægges ikke antropologisk baserede udstillinger, der viser et stykke legetøjs udviklingshistorie - fra basisredskab over det antikke til de moderne genstande.

Forskning i legetøj og i legetøjslegen, samt materialeudvikling på basis af leg og spil er stadig et forsømt område. Værre er det, at legetøj er usynligt i undervisning og i læreplaner for både daginstitutioner og folkeskole - samt nærmest fuldstændigt fraværende i de pædagogiske uddannelser.

For at råde bod på det var Jørn Martin (sammen med Brian Sutton-Smith og Jeffrey Bornstein) i 1990 medstifter af "International Toy Research Association ITRA", en organisation for legetøjsforskere internationalt.

Til hans seneste bog - Legetøj. Legens redskaber - samt værket Toys and Users - har han hentet inspiration fra samarbejde med de 25 legetøjsforskere, der dengang var medlemmer af organisationen - og afhandlingen Toys and Users indbragte ham den internationale legetøjsforskerpris Brio-prisen i år 2000.

I sin iver efter at støtte børnenes leg bedst muligt påpeger han, at legetøjsfirmaernes egne udgivelser om legetøj oftest kun er en slags salgskataloger, brugsmanualer eller reklamematerialer.

Han konstaterer, at megen af den videnskabeligt baserede litteratur om legetøj på internationalt plan mest handler om, hvad legetøj "gør ved børnene" - men sjældnere om "hvad børnene gør med legetøjet" (hvordan de behandler det fantasifuldt som legens redskab).

Dertil kommer, siger han, at der i de pædagogiske uddannelser i Danmark stort set ikke undervises i viden om legetøj og legeredskaber og deres indflydelse på børns fysiske, sociale og intellektuelle udvikling.

Respekten for seriøst legetøj til børn ligger generelt på et meget lille sted - bemærker han tørt!

 

Synliggørelsen af legetøjets lege- og læringsværdi

Han hævder, at på trods af, at børn gennem legende virksomhed med både legetøj og redskaber "kan lære alt!", har man endda ofte kun hån til overs for "legetøj" og anser legetøjsfirmaerne for at udnytte børns godtroenhed.

Og videre:

Værre står det til med respekten for markedsføring af legetøj og  legetøjsreklamer - og det er faktisk med god grund! Dette behandles indgående i bogen.

Man kan godt ærgre sig herover, for mange legetøjsprodukter er faktisk af virkelig god beskaffenhed og fremstillet forsvarligt af samvittighedsfulde og seriøse designere, kunstnere, kunsthåndværkere, fabrikanter og distributører på markedet, og indeholder meget store lege- og læringsværdier.

De større private virksomheder, som Jørn Martin samarbejder med, har stort set alle afdelinger, hvor markedsanalyse og produktudvikling sættes i relation til brugergruppernes behov.

Virksomhederne ligger derfor, som tidligere påpeget af ham, inde med en omfattende viden om ikke alene deres egne produkter, men også med en overordentlig stor viden om børns leg knyttet til bestemte produkter - en viden, som sjældent når udenfor virksomhedernes meget lukkede rammer - og da slet ikke ind i de akademiske miljøers forskning om leg generelt.

Jørn Martin har sat sig det som opgave at finde, optage og supplere denne viden, så den kan formidles bredt og komme så mange som muligt til gavn.

Selv formulerer han det på følgende måde:

Jeg vil klarlægge legetøjets og legeredskabers lege- og læringsværdier, så børnene kan få det optimale udbytte, glæde, livsmod, nysgerrighed og fantasi af legene med legtøj!

I de seneste 20 år har han samarbejdet med analyse- og certificeringsvirksomheder på globalt plan. Ikke kun for at undersøge legetøjs materielle beskaffenhed og sammensætning (f. eks stoflighed, kemi og bindinger m.m.), men især for at klarlægge legetøjets og legeredskabers lege- og læringsværdier.

Hans analyser udføres både gennem anvendelse af praksistests og af spørgeskemaer i børnehaver og i private hjem. Hans medhjælpere og assistenter benytter hertil  meget omfattende analysemanualer, som han har udarbejdet til formålet.

Det har medført, at han i dag - gennem foredrag og kurser - har fået en gruppe af hovedsageligt pædagoger, lærere - men også journalister - interesseret i at foretage kritiske analyser af legetøj, samt tilskyndet dem til at skrive om legetøj i pressen på en seriøs måde.

 

Legetøjs definitioner

Selv skriver han i bogen - Legetøj. Legens redskaber fra 2017 - at legetøj er de mange vidt forskellige redskaber, der i legen kan foregribe at være mange ting.

I bogens mange essays giver han masser af eksempler, for, som han siger, ”alt" kan være legetøj!”

Det er jo ikke kun børn, der nysgerrigt leger med alt. Det gør voksne også. Legen kan udfolde sig som både praktisk anvendelse af tingene og til genstands-undersøgelser - samt udvikles til forskning på højt plan.

Så han spørger: “Hvad er "legetøj" egentlig”?

I bogen redegør han for, at legetøj i klassisk forstand er

• små kopier af virkelighedens synlige ting og genstande til at lege med,
• kopier af historiske ting og genstande til at lege med,
• ting, genstande, objekter og elementer til at lege med, der er baseret på både en genkendelse af virkelige objekter og hvad man i fantasien kan gøre sig forestillinger om med alle mulige objekter.
• Men det er også alle de (usynlige) materielle ting og genstande, vi "drømmer om", uden at de (endnu) findes i en materiel og erkendelig form.

Nøgternt siger han, at legetøj på legetøjsmarkedet pt. er klassificeret som -

"ethvert produkt, som klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år."

 

De universelle spørgsmål om legetøjet

Men så let slipper man ikke, for Jørn Martin tager fat på universelle spørgsmål et spadestik dybere end ovennævnte definition, idet han skriver:

Legetøj - dette "noget!" - indeholder begreber, hvor kommunikation, historiefortælling og -skrivning, identitet og handlen indgår og hvor de social forskelle hos legedeltagerne i legen med legetøjet er inddraget.

Derfor kan legetøj if. Jørn Martin ses ud fra tre synsvinkler: Legetøj

- som "tegn" (legetøjet i sig selv) 

- som social og kulturel betydningbærer (sociokulturel betydning)

- som forbrugsgode (markedsobjekt).

Han opstiller på grundlag heraf seks forskningsområder for legetøjet -

1) legetøjet i familien - (vedr. forskellige samfundsgrupper brug af legetøj) 

2) legetøjet i undervisningen - (vedr. forskellige lege-lærende materialer)

3) legetøjet i teknologien - (vedr. tekniske produkter)

4) legetøjet i elektrologien - (vedr. elektroniske og elektro-kemiske produkter)

5) legetøjet i kunsten - (vedr. materialer til skabende virksomhed og udtryk)   

6) legetøjet på markedet - (vedr. markedsføring, profilering, salg og reklame)

Jørn Martin har i sin legetøjsforskning udarbejdet 4 gennemgående spørgsmålsgrupper, som danner udgangspunkt for alle hans undersøgelser samt for hans forskning i legetøj.

Det drejer sig om analyser - af legetøj generelt - af certificering - af arbejde med teorier om legens udvikling og dens praksis - og om legetøjet fra idé til færdigt produkt - til legetøjsdesign - til prototype - og til udvikling, leg og produkttest.

Men! - Legetøj skal - påpeger han - først sanses, så de legende kan få viden om det.

Når der bliver leget med det, får de legende erfaring ved anvendelsen af det.

Erfaringen bliver videre omsat til legende udtryk, demonstreret og vist gennem de legendes adfærd og handlen, der igen kan omsættes til forklaringer i form af tolkning og fortolkning!

(Hans tese om - sansning, viden, erfaring, udtryk, tolkning, fortolkning).

Denne evige proces, som altid har fundet sted under menneskets udviklingshistorie - om indsamling og sammenfatning af "know-how", er i historiens lange forløb blevet udviklet til teknisk og elektronisk erfaring inden for både de naturvidenskabelige og humanistiske videnskaber.

Jørn Martin begynder i sin forskning og i sine undersøgelser af nutidens legetøj altid med en analyse af, "hvilke redskaber der kan ligge til grund for legetøjet".

Legetøj er jo altid kopier af de voksnes redskaber!

Jørn Martins fire spørgsmålsgrupper ser således ud:

1. Legetøjet og fortolkningen af det:

Hvilken betydning har det pågældende stykke legetøj?

Er det forståeligt og entydigt?

Her angår spørgsmålene forholdet mellem selve legetøjet og fortolkningen af legetøjet - de visuelle og sociale koder og spørgsmål, der angår legetøjets betydning -

samt den norm legetøjet har opfyldt for i det hele taget at blive forstået.

2. Legetøjet og meningen med det:

Hvilken oprindelig genstand, hvilket redskab refererer legetøjet til?

Udtrykker det den oprindelige genstand, det oprindelige redskab på en sand måde?

Her drejer det sig om relationerne mellem legetøjet og sagen, hensigten med det.

Det første spørgsmål angår således arten af reference -

mens det andet spørgsmål drejer sig om normen for sandhedskriteriet.

3. Forholdet mellem designer/fabrikant og legetøjet:

Hvad er opfinderens, designerens og fabrikantens hensigter med det?     

Er hensigterne pålidelige og sandfærdige?

Her er det spørgsmålet om designerens/fabrikantens ærlige forhold til sit eget produkt.

Det første spørgsmål angår, hvilke slags lege og handlinger, der er og kan blive tale om.

Det andet omhandler producentens oprigtighed og sandfærdighed.

4. Forholdet mellem legetøjet og den legende:

Hvilken legitim opfordring til leg og skabende virksomhed rummer legetøjet?

Hvordan og i hvilket omfang følger den legende, brugeren, opfordringen?

Disse spørgsmål behandler relationen mellem legetøjet og den, der leger med det.

Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt og hvorledes legetøjet kan engagere den legende, hvorledes det opfordrer den legende til at anskue det, og hvilke lege- og handlingsmæssige følgevirkninger, det medfører.

Det andet spørgsmål angår selve vurderingen af, om det i det hele taget er rigtigt, at den legende påtager sig den anviste opfordring til at lege på den anviste måde, der fremsættes - om det rigtige i at lege eller handle i overensstemmelse med det fremsatte.

Om redskaber bemærker han, at man kan stille de samme spørgsmål om redskabers beskaffenhed. Redskaberne kom jo før legetøjskopierne.

Han siger, at man - som for legetøjets vedkommende - kan spørge om

 

• redskabet og fortolkningen af det
• redskabet og meningen med det
• forholdet mellem opfinderen af redskabet og selve redskabet
• forholdet mellem redskabet og dem, der kan, må eller skal anvende det.