Anden uge

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

Mortens aften onsdag d. 11. november – hvor nogle mennesker spiser ænder og gæs. Derfor er både ugens dyr og fugl – and og gås.

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Børneperspektivet – ugerne 45 – 46 - 47
Sociale kompetencer
Os-klog

Aktiviteter:

Samarbejde
I børnehaven og i klassen i skolen skal børnene lære at samarbejde, løse små og større opgaver sammen og sammen træne i at blive bedre til det, forældre, pædagoger, lærere og børnene selv ønsker, der skal læres.
Når børnene bliver voksne. vil der blive krævet samarbejde på mange planer. I skolen kan det udvikles via træning gennem mange vidt forskellige gruppeprøver, tests og eksamener på mange forskellige måder.

Børnene skal hele ugen hjælpe hinanden – et større barn skal tage sig af et mindre barn – lege sammen, hjælpe hinanden osv.

Hver dag skal alle børnene fortælle om, hvordan de har hjulpet de andre og hinanden.

Kreativitet:

Møbelkataloget – og billedreklamer
Fra store møbelkataloger og andre billedreklamer vælger børnene et billede af en lænestol, sofa, seng eller lignende. De skal nu tegne sig selv liggende, siddende, hoppende eller stående i senge og stole.

Ugens leg:

Gæt et hjerte

Legebeskrivelse:
Børnene står i en rundkreds. En vælges til at være lytter og får bind for øjnene. Lytteren snurres rundt, og de andre deltagere bytter pladser. Lytteren føres hen til de andre børn og skal lytte til deres hjerteslag. Kan lytteren gætte, hvis hjerteslag han hører, byttes der, og den gættede bliver lytter.

Aldersgruppe: 5 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 6 personer
Rekvisitter: -

Rim:

Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn
Kørte en tur – osv.
(Efter Halfdan Rasmussen)

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer os-kloghed
Legetøj børnene skal deles om at benytte – sammen
Dyrefigurer/ bondegård og zoo m.m.
Seriedukker og dyr
Rekvisitter
Samle- og bytteobjekter og kort

Historie:

En støvle faldt fra himlen - af Kåre Bluitgen
Gud taber sin ene gummistøvle efter et større regnvejr lige ned på jorden. Men dét, han bare tror er en formssag, nemlig at finde den igen, viser sig at være meget besværligt. Kun en lille dreng med det rette åbne sind har tid til at hjælpe.

Til Flora - af Simon Puttock
Afrikas varme stråler ud af de farvemættede billeder. Aben og flodhesten har det tætteste venskab, og nede ved floden fortæller de historier for hinanden. Stor er abens sorg, da flodhesten pludselig dør. Men heldigvis kommer nye venskaber til.

Blomst:

Nu er der næsten ikke flere blomster tilbage i naturen, så børnene skal ud i skoven og samle mos, grankogler og små stykker træ og andet, som skal lægges til tørre til vinter dekorationer.

Urt:

Grøntkål – som dyrkes – og bruges til suppe

Dyr:

And – selvom anden er en fugl, så tilhører den gruppen af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller anden og de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden.

Fugl:

Grågås - 76-89 cm. Den eneste gås, der yngler i Danmark. Grågåsen forekommer spredt over hele landet og ruger i rør bevoksede søer og moser, ofte i kolonier. Familien holder sammen i flok, fra gæslingerne er kommet ud af æggene og gennem hele efteråret og vinteren.

Uden for yngletiden finder man dem hyppigt på strandfælleder og stubmarker. Ved solnedgang flyver de ud til søer og kyster, hvor de tilbringer natten. Reden er bygget af tagrør og vandplanter, undertiden foret med dun og som regel anbragt så skjult i rørene, at den næsten ikke er til at opdage.

Grågåsen lægger midt i april 5-7 hvidgrå æg, og under rugningen holder gasen skarpt udkig i nærheden af reden.

Insekt:

Nu er de fleste almindelige insekter gået i hi eller har forpuppet sig. De ligger nede i jorden, under sten og fliser og bark og blade – og der skal de have ro til at hvile sig indtil foråret.

Husk:

Sociale positive faktorer er alle de ting, som har indflydelse på, hvordan og hvorledes både det enkelte menneske og de forskellige grupper i et samfund har mulighed for personlig udvikling, for frihed og lighed – samt på opgaverne med at hjælpe hinanden - på samarbejdet.

Derved får alle medlemmerne i samfundet et socialt ansvar og sociale forpligtelser.

Der skal være en fælles vilje til at gøre noget for hinanden – især over de mennesker i samfundet, som af sociale årsager har behov herfor.

Samfundet består af forskellige samfundsgrupper. I en samfundsgruppe har alle visse veldefinerede træk tilfælles – og de forskellige grupper har igen nogle fælles træk, som gør at de indbyrdes udviser en social forståelse for hinanden.

Forskellige sociale faktorer i familien (forældrenes barndom, uddannelse, arbejde, samliv, bolig, kost m.m.) kan ligge til grund for, at nogle børn i forhold til andre ikke får de sammen naturlige muligheder for en optimal udvikling (tryg og kærlig barndom, godt børnehave- og skolemiljø, sundt fritidsmiljø m.m.).

Men velfærdssamfundets social- og uddannelsesinstitutioner kan i de fleste tilfælde nå at kompensere og hjælpe disse børn.

Sociale og demokratiske lighedsidealer danner sammen med liberale teorier baggrunden for, at negative sociale faktorer ikke skal være skyld i, at børn mistrives.

Børn har lige fra de er små (på trods af, at de også kan mærke at ikke alle er ens) en meget stærk social fornemmelse for, at fællesskab og samvær i børnegruppen er forudsætningerne for at have det godt sammen. Det giver derfor også plads til individuelle udviklingsmuligheder for de enkelte børn.

Oplevelse af fællesskab gennem praktiske eksemplariske eksempler samt sociale lege og rollespil - hvor dette at dele med hinanden og udvise solidaritet og hjælpsomhed vil give ros og fordele - er måden hvorpå børnene lærer, at både social individualisme og individuel social adfærd er forudsætningen for lighed og frihed.