Glæden ved at lege

Legen er det største af livets eksistentielle eksperimenter: at vi fra helt små lever for at være sammen med andre og nyder at være sammen med en eller flere særligt udvalgte, som vi elsker og holder af og leger godt sammen med.

Vi er født med en so­cial drivkraft, og den eksperimenterer vi med i legen.

Lege og eksperimenter indeholder mange tusinde drømme, historier, temaer og scener, der bliver leget med for at lære livet at kende. Derved bliver legen en forudsætning for at kunne lære og forstå, hvad der foregår i den legendes egen tilværelse og i den legendes om­givelser.

Leg er også den mest direkte måde, hvorpå den, som leger, kan skabe forbin­delse til andre.

Som tidligere nævnt skaber barnet sin egen udgave og forståelse af tilværelsen ved at lege og være optaget og være nysgerrig. Barnets egen opfattelse af verden skal så koordineres med omgivelsernes – og det er som sagt et livs projekt.

Det er et smukt og menneskeligt træk, at vi kan variere vores måde at opføre os på overfor de forskellige mennesker, vi møder i forskellige sammenhænge.

Det lærer vi især i legen.

Børns nysgerrighed sætter sig igennem i legen.

De bruger legen til at få noget at vide om andre og til at give noget af sig selv. I legen oplever de vekselvirkningen mellem at give noget selv og få noget af andre: forudsætningen for at modtage og give kærlig­hed.

Børn er nysgerrige, de undersøger og stiller spørgsmål og forventer præcise og over­bevisende svar. Når et barn spørger om noget, kan man ikke snyde. Børn har ingen fordomme, og de vil forstå. Under en legs forløb viser der sig altid et eller andet nyt.

Noget sker, nogle spændende eller markante ting bliver dannet, skabt eller opfundet. Igennem legen finder børnene meget hurtigt ud af, at nogle af disse ting gentager sig, når man leger.

Det bliver man bliver nødt til at forholde sig til – og det drejer sig om følgende:

• På et eller andet tidspunkt i legen må barnet erkende, hvorvidt legen er god eller dårlig, om det skal stoppe eller fortsætte, m.m. (At erkendelse en legs betydning).
• Der er altid situationer i en leg, hvor man bliver uenige om et eller andet, kommer i modstrid med hinanden om beslutninger og regler, hvem der skal bestemme, hvad vi skal gøre, m.m. (At erkende legens konflikt).
• På nogle tidspunkter i legen er det hele bare så godt og dejligt, interessant eller spændende, så barnet glemmer sig selv og bliver ”høj” i legen. Legen får præg af lidenskab og dybe følelser (At erkende legens lidenskab).
• De legende konkurrerer også indbyrdes - bevidst eller ubevidst. Leger man med sig selv, konkurrerer man sikkert også med sig selv om at gøre noget bedre eller mere sikkert. Måske er legen en form for venlig kappestrid (At erkende at vi konkurrerer gennem legen).
• Gennem legen tilegner de legende sig evnen til at beherske eller styre tingene, le­getøjet eller situationen. De lærer gennem legen at mestre og kunne noget be­stemt (At erkende at vi lærer at mestre tingene gennem legen).
• Nogle gange kommer legen slet ikke til at foregå i den særlige atmosfære, som passer til denne særlige leg. En leg, som skal foregå roligt, ender med at blive en vild leg, eller omvendt. Nogle gange er det sjovt, andre gange er det ikke rart (At erkende le­gens orden og/eller anarki).
• Andre gange er det nødvendigt at vise, hvordan det hele skal foregå i legen, for at legen i det hele taget kan blive leget. Det er nødvendigt at vise og forklare, de­monstrere og præsentere nogle ting for dem, man leger med (At erkende legens fremstilling og/eller demonstration).
• Der er altid nogle grænser og rammer, vi skal acceptere for at lege sammen, og nogle regler, som vi skal overholde, indtil vi måske finder på nogle andre regler. Selvom vi selv bestemmer, hvordan alt skal foregå i legen, skal vi være enige om grænserne, rammerne og følges ad (At erkende legens disciplinering gennem regler og normer.)
• Der er bestemte former, som vi kan lege under. Alt kan være tilladt og fuldstæn­digt frit. Vi kan også give plads til, at vi aldrig ved, hvad der vil ske og lege i det uvisse. Vi kan have meget faste regler eller ændre dem hele tiden, m.m. (At erkende legens etiske og moralske former.)
• Til sidst er der tiden og rummet eller pladsen, hvor legen foregår. Det drejer sig om den tid, legen tager, men også om legens historisk tids dimension (at det kan være en gammel leg, vores oldeforældre legede, eller at vi leger, vi er i middelal­deren). Legens rum er både legens frirum, naturen eller haven eller den plads eller det værelse, hvori legen foregår (At erkende legens tid og rum - og at en leg aldrig kan gentages.)
• Derfor: Glem aldrig at lege!