Fjerde uge

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

Tirsdag d. 22. er det Jævndøgn og det vil være på sin plads at fortælle børnene, hvad jævndøgn er – lige lange lyse og mørke timer mellem solopgang og solnedgang.

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Skæbne
Personlig udvikling
Livs-klog

Aktiviteter:

Ethvert menneske har en skæbne
Ethvert menneske bærer altid på et andet menneskes skæbne:
Jeg er – fordi du er
Glæde - sorg
Fri for ulykke - ramt af ulykke

Stort emne – små børn – som børnene bedst lærer gennem historier:
At alle hændelser i livet skulle være forudbestemte, beretter mange af de store folkeeventyr om: Prinsen og prinsessen var bestemt for hinanden – det var forudbestemt, at hun skulle få et lille barn julenat, det var bestemt, at han skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne blive den store digter.

Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen.Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødt deres skæbne, hvis ikke et lille offerdyr havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste.
Desuden har vi historierne om de onde, som, fordi de er så onde, går deres grufulde skæbne i møde og lider en grufuld død.

Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne, men som trods alt til sidst frelses af Gud, eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster.

Kreativitet:

Klippe billeder af mennesker ud af ugeblade
Billederne, som børnene klipper ud, sorteres i tre kategorier således:

1. At være rask – at være syg
2. At være rig – at være fattig
3. At være lykkelig – ulykkelig

Børnenes skal prøve på at fortælle, hvorfor de personer, de har klippet ud enten er rask, syg, rig, fattig, lykkelig/glad eller ulykkelig/ked af det.
Billederne af de tre kategorier limes sammen til kollager med motiverne som dokumentation.

Ugens leg:

Tillidslegen – stol på mig

Legebeskrivelse:
En af deltagerne får bind for øjnene og går på stole og bevæger sig på den måde fra den ene ende af lokalet til den anden. De andre deltagere skal flytte stolene og vejlede den der går, så turen bliver tryg.

Aldersgruppe: 4 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 4 personer
Rekvisitter: 4 (eller flere) stole, tørklæde

Rim:

Godnat du klare stjerne
Godnat du mørke jord
Godnat du lille flue
Som kravler på mit bord
(Efter Halfdan Rasmussen)

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer livs-kloghed
Naturen
Skæbnefortællinger og historier
Rollespil og teater

Historie:

Det lille havvæsen - af Russel Hobal
Skæbne. Tilværelsens essentielle spørgsmål: Hvem er jeg – og hvad er meningen med livet og tilværelsen.
Det lille havvæsen skylles op på stranden, hvor han møder andre dyr, der hjælper ham med at bryde sin snævre cirkel og flyve ud i verden.

Sommerfugleværkstedet - af Giocorda Relli
En noget anderledes skabelsesberetning for de ældste børnehavebørn. Der gælder en ufravigelig regel om, at dyre- og planteriget ikke må blandes. Men den unge opfinder drømmer om en flyvende blomst og skaber gennem sin drøm det letteste og smukkeste væsen: sommerfuglen.

Blomst:

Torskemund almindelig eller Hørbladet torskemund - Tæt blomstret klase i enden af stænglen. 15-50 cm høj. Almindelig på tørre marker - især i nærheden af havet. Blomstrer juli-september.

Urt:

Æble – vild - vis gerne flere forskellige både vilde og kultiverede typer æblesorter, vokser mange steder i haver og i skove, bruges skrællet eller uskrællet til salater, kager, kompot og te.

Dyr:

Flagermus - længde 6,2-8,1 cm – vingefang ca. 36 cm. Almindelig og vidt udbredt over det meste af landet bortset fra Nordøstsjælland og Nordjylland. Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse, men den er alligevel en af de almindeligste danske flagermus. Optræder både i det åbne land og i byer, hvor den i skumringen kan ses over parker, i skovkanter og ved villahaver, kirkegårde og lign.

Fugl:

Gråspurv - 15 cm. Den almindeligste fugl i Danmark.

Varierer meget i antal; hvor der det ene år har været i tusindvis, kan der det næste år være næsten spurvetomt. Er en udpræget standfugl, men kan dog strejfe noget om udenfor yngletiden.

Gråspurven lever mest af korn - især hvede og havre, men tager også mange insekter, navnlig i yngletiden. Kan yngle mange tæt sammen for eksempel under tage, i murhuller og espalier træer. Reden består mest af strå og stængler, sejlgarn og papirstumper; indvendigt er den ofte beklædt med fjer. Først i maj lægger gråspurven 5-6 grålige æg med mørke pletter og prikker; æggene kan variere både i størrelse og udseende.

Gråspurven får som regel to-tre kuld om året.

Insekt:

Regnorm grå, Allolobóphora túrgida - 10-15 cm lang. Adskiller sig fra skovregnorm, ved at halen ikke kan bredes spatelformet ud, og ved at farven ikke er iriserende. Utvivlsomt vor almindeligste regnorm både i skov og i mark og have, hvor den findes overalt, hvor jorden er muldet.

Husk:

En voksen ved at fortælle nogle børn om den skæbne, Jesus Kristus fik!

Det er historien om frelseren, som mødte sin skæbne! - og det er ikke sikkert, at børn forstår det!

Historier om mennesker, som møder deres skæbne, er spændende. Mange af historierne er dramatiske, fordi hovedpersonen måske får en voldsom skæbne – eller en interessant.

Skæbne er tilskikkelse, lod, styrelse og fatum. Det, der hænder et menneske i livet, især det, som er af afgørende betydning for det, kaldes dets skæbne. Skæbne bruges om en enkelt vigtig begivenhed og om hele det afsluttede livsforløb (f.eks. hun mødte sin skæbne – det viste sig at være skæbnesvangert for hende).

Udgangspunktet er, at ethvert menneske har en skæbne - men også at ethvert menneske altid bærer på et andet menneskes skæbne.

Skæbne er altid et forhold mellem mennesker, at Jeg er – fordi Du er. Skæbnen vedrører alle livets forhold: at være rask – at være syg, at være rig – at være fattig, at være lykkelig – ulykkelig, glæder og sorger, at være fri for ulykke - ramt af ulykke osv.

Ordet bruges også om den hemmelige magt, som man tror, kan råde over særlige hændelser, som indtræffer i livet – eller som gør at tingene i livet er forudbestemte. Mange mennesker lægger måske deres liv i Guds hånd i tillid til, at han styrer forsynet – f.eks. siger man, at nu råder Gud over ens skæbne.

Nogle tvivler på, at livets gang er forudbestemt, så de har ingen skæbnetro. Andre tager skæbnen i egen hånd og vil mene, at det er det enkelte menneske, som selv råder over livets udvikling og forløb.

At alle hændelser i livet således skulle være forudbestemte, beretter mange af de store folkeeventyr om: Prinsen og prinsessen var bestemt for hinanden – det var forudbestemt at hun skulle få et lille barn julenat – det var bestemt at han skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne blive den store digter.

Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen.

Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødet deres skæbne – med mindre et lille offerdyr havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste.

Desuden har vi historierne om de onde, som fordi de er så onde går deres grufulde skæbne i møde og lider en grufuld død.

Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne – men som trods alt til sidst frelses af Gud – eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster.