Fjerde uge
Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.
Mærkedag: |
Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition. |
Særlig begivenhed: |
Tirsdag d. 22. er det Jævndøgn og det vil være på sin plads at fortælle børnene, hvad jævndøgn er – lige lange lyse og mørke timer mellem solopgang og solnedgang. |
Ugens tema: |
Skæbne |
Aktiviteter: |
Ethvert menneske har en skæbne Stort emne – små børn – som børnene bedst lærer gennem historier: Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen.Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødt deres skæbne, hvis ikke et lille offerdyr havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste. Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne, men som trods alt til sidst frelses af Gud, eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster. |
Kreativitet: |
Klippe billeder af mennesker ud af ugeblade
Børnenes skal prøve på at fortælle, hvorfor de personer, de har klippet ud enten er rask, syg, rig, fattig, lykkelig/glad eller ulykkelig/ked af det. |
Ugens leg: |
Tillidslegen – stol på mig Legebeskrivelse: Aldersgruppe: 4 år og opefter |
Rim: |
Godnat du klare stjerne |
Legetøj: |
Legetøj og redskaber, der stimulerer livs-kloghed |
Historie: |
Det lille havvæsen - af Russel Hobal Sommerfugleværkstedet - af Giocorda Relli |
Blomst: |
Torskemund almindelig eller Hørbladet torskemund - Tæt blomstret klase i enden af stænglen. 15-50 cm høj. Almindelig på tørre marker - især i nærheden af havet. Blomstrer juli-september. |
Urt: |
Æble – vild - vis gerne flere forskellige både vilde og kultiverede typer æblesorter, vokser mange steder i haver og i skove, bruges skrællet eller uskrællet til salater, kager, kompot og te. |
Dyr: |
Flagermus - længde 6,2-8,1 cm – vingefang ca. 36 cm. Almindelig og vidt udbredt over det meste af landet bortset fra Nordøstsjælland og Nordjylland. Danmark ligger på nordgrænsen for artens udbredelse, men den er alligevel en af de almindeligste danske flagermus. Optræder både i det åbne land og i byer, hvor den i skumringen kan ses over parker, i skovkanter og ved villahaver, kirkegårde og lign. |
Fugl: |
Gråspurv - 15 cm. Den almindeligste fugl i Danmark. Varierer meget i antal; hvor der det ene år har været i tusindvis, kan der det næste år være næsten spurvetomt. Er en udpræget standfugl, men kan dog strejfe noget om udenfor yngletiden. Gråspurven lever mest af korn - især hvede og havre, men tager også mange insekter, navnlig i yngletiden. Kan yngle mange tæt sammen for eksempel under tage, i murhuller og espalier træer. Reden består mest af strå og stængler, sejlgarn og papirstumper; indvendigt er den ofte beklædt med fjer. Først i maj lægger gråspurven 5-6 grålige æg med mørke pletter og prikker; æggene kan variere både i størrelse og udseende. Gråspurven får som regel to-tre kuld om året. |
Insekt: |
Regnorm grå, Allolobóphora túrgida - 10-15 cm lang. Adskiller sig fra skovregnorm, ved at halen ikke kan bredes spatelformet ud, og ved at farven ikke er iriserende. Utvivlsomt vor almindeligste regnorm både i skov og i mark og have, hvor den findes overalt, hvor jorden er muldet. |
Husk: |
En voksen ved at fortælle nogle børn om den skæbne, Jesus Kristus fik! Det er historien om frelseren, som mødte sin skæbne! - og det er ikke sikkert, at børn forstår det! Historier om mennesker, som møder deres skæbne, er spændende. Mange af historierne er dramatiske, fordi hovedpersonen måske får en voldsom skæbne – eller en interessant. Skæbne er tilskikkelse, lod, styrelse og fatum. Det, der hænder et menneske i livet, især det, som er af afgørende betydning for det, kaldes dets skæbne. Skæbne bruges om en enkelt vigtig begivenhed og om hele det afsluttede livsforløb (f.eks. hun mødte sin skæbne – det viste sig at være skæbnesvangert for hende). Udgangspunktet er, at ethvert menneske har en skæbne - men også at ethvert menneske altid bærer på et andet menneskes skæbne. Skæbne er altid et forhold mellem mennesker, at Jeg er – fordi Du er. Skæbnen vedrører alle livets forhold: at være rask – at være syg, at være rig – at være fattig, at være lykkelig – ulykkelig, glæder og sorger, at være fri for ulykke - ramt af ulykke osv. Ordet bruges også om den hemmelige magt, som man tror, kan råde over særlige hændelser, som indtræffer i livet – eller som gør at tingene i livet er forudbestemte. Mange mennesker lægger måske deres liv i Guds hånd i tillid til, at han styrer forsynet – f.eks. siger man, at nu råder Gud over ens skæbne. Nogle tvivler på, at livets gang er forudbestemt, så de har ingen skæbnetro. Andre tager skæbnen i egen hånd og vil mene, at det er det enkelte menneske, som selv råder over livets udvikling og forløb. At alle hændelser i livet således skulle være forudbestemte, beretter mange af de store folkeeventyr om: Prinsen og prinsessen var bestemt for hinanden – det var forudbestemt at hun skulle få et lille barn julenat – det var bestemt at han skulle gå så grueligt meget igennem, før han kunne blive den store digter. Modsat finder vi fortællingerne om små og store helte, som selv kan finde ud af at tilrettelægge og gennemføre de store gerninger i livet, og hvor intet kan stå dem i vejen. Anderledes forholder det sig i historierne med personer, som ikke ville have kunnet klare sig og ville have mødet deres skæbne – med mindre et lille offerdyr havde ofret sig, givet sit liv for at hovedpersonen kunne overleve, vende hjem og få sin gamle kæreste. Desuden har vi historierne om de onde, som fordi de er så onde går deres grufulde skæbne i møde og lider en grufuld død. Børn – og voksne med - elsker disse historier. Vi græder over at høre om gode og milde personer, som lider en tung skæbne – men som trods alt til sidst frelses af Gud – eller naboens datter – og vi fryder os over at høre om, at det – måske – var forudbestemt, at Frederik skulle have en lillesøster. |