Første uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Månedens potteplante:	Stephanotis - Populærnavn: Duftranke Vanding: Moderat. Rigeligt når den blomstrer. Sparsomt om vinteren. Gødning: Moderat om sommeren, sparsomt eller ingen om vinteren. Anvendelse: Lyst, men ikke i fuld sol. Stuetemperatur. Køligere temperatur om vinteren fremmer dannelsen af blomsterknopper Oprindelse: Madagaskar Månedens potteplante er børnevenlig og hårdfør – og kan uden problemer udplantes, så børnene kan få stiklinger med hjem. Børnene skal have hjælp til at passe deres egen plante – som kan afleveres i børnehaven igen og ombyttes med en anden plante.
Månedens træ / busk:	Enebærbusk, Jyníperus comm únis - Busk eller 6-7 m højt træ. Sylformede blade i 3-tallige kranse. Temmelig almindelig på sandede bakker, i heder og moser i Jylland, Nordsjælland og på Bornholm. Blomstrer maj-juni.
Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Månedens tema:	Personlighed – det enkelte barns Ugerne 32 – 33 – 34 - 35 Der skal være en stor opslagstavle, hvor der er plads til alle børnenes billeder – et billede for hvert barn – samt en tegning – og kommentar ark under billederne.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Gode mennesker Sociale kompetencer – Alsidig personlig udvikling Jeg-klog – Os-klog
Aktiviteter:	Hvad er et godt menneske? Det er vigtigt, at børn ved, hvad et godt menneske er, og hvad et menneske, som er viis, gør for at hjælpe andre. Det er meget let at finde eksempler i historien og litteraturen på gode mennesker, og det er vigtigt at børn får mulighed for at vide, hvad de har udrettet, hvordan de har gjort det, hvad konsekvenserne er, hvilken betydning de gode handlinger har, og hvad det især har betydet for andre børn. Spørg børnene om de kender nogle gode mennesker. Find sammen med børnene ud af, hvad et godt menneske gør eller har gjort for andre mennesker. Vis børnene billeder af gode mennesker og fortæl deres historie. Gode mennesker kan godt være ganske ”almindelige” mennesker – f.eks. bedstemor, min mor eller far, tante Oda, Bubber m.m.
Kreativitet:	Børnene skal tegne eller male et billede af sig selv. Børnene skal fortælle hinanden om, hvad man er dygtig til - synge sange, tegne, fortælle historier, lege, bygge, klatre, svømme m.m. Det, det enkelte barn er god til, skal skrives neden under vedkommendes billede.
Ugens leg:	Sangleg: Så går vi rundt om en enebærbusk.
Rim:	Jeg og dig og vi to Sejled’ i en træsko Da vil kom til Langeland Var vor træsko fuld af vand Da vi kom til Rom Var vor træsko tom
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer jeg-klog, os-klog Skæbnefortællinger og historier Rollespil og teater Dyrefigurer/ bondegård og zoo m.m. Seriedukker og dyr
Historie:	Se lige mig. En billedbog som ikke indeholder en lang fortælling, men som viser forskellige hverdagssituationer, der hver især beskriver nogle af de udfordringer, vores børn støder på i deres hverdag. En god samtalebog. Solsorten fru Meier - af Wolf Erlbruch Moralen i denne bog er: Hvis du ikke kan lade være, skal du gøre det! Det gælder også fru Meier, der tager en solsorteunge til sig. En rigtig solsoretmor viser sin unge, hvordan man flyver, så det gør fru Meier da også.. Store monstre græder ikke - af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Illustreret af Áslaug Jónsdóttir. At være god til noget. En billedbog om at være god til noget og ikke så god til noget andet og om misundelse. Det lille monster er god til det meste, det er det store monster ikke, og derfor græder Store Monster. Men store monstre græder jo ikke. Sammen finder de noget, som Store Monster er bedst til.
Blomst:	Klokkeblomst eller Blåklokke, Campánula rotundifólia Langstilkede, nyreformede rodblade, lancet- til linieformede stængelblade. 15-50 cm høj. Almindelig på marker, ved gærder og i krat. Blomstrer juli-august.
Urt:	Havre – dyrket, benyt strå og avner til te og fodbad
Dyr:	Ko og kalv Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller køer og kalve, de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden. Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret.
Bog:	Koen der lagde et æg - af Andy Cutbill At være god til noget. - En skøn, sød og noget fjollet historie om koen Mathilde, der ikke kan så meget som de andre køer. Men ved vennernes hjælp lykkes det at gøre Mathilde meget speciel..
Fugl:	Digesvale - 13 cm. Modsat alle andre småfugle yngler digesvalen i kolonier. Den bygger i den øverste del af grusgrave og lerskrænter, og ved hjælp af sine skarpe kløer graver den et vandret redehul ind i brinken og forer reden med strå og fjer. Midt i juni lægger digesvalen 4-6 hvide meget tyndskallede æg.
Insekt:	Guldøje, Chrysópa vulgáris - V. 12-14 mm. Meget almindelig fra maj-oktober i både løv- og nåleskove. Overvintrer ofte i huse. Æggene er stilkede og fæstet til et blad. Larven er ca. 7 mm lang og lever af bladlus, som den udsuger gennem de hule kindbakker.
Husk:	Se på en meget gammel mand, som er tipoldefar. Han hilser på sit tipoldebarn. Det er et udtryk for forandring, fordi noget nyt kommer til. Det smarte ved forandringer er, at de kommer lidt efter lidt. Tingene ændre sig - uanset om det er et nyt lille menneske der skal ind i generationsrækken – om det drejer sig om nye ting og genstande der afløser de gamle - om det er nye måder at gøre tingene på eller nye holdninger til livet, som indgår i stedet for de tidligere. Alt forandrer sig og nyt kommer til. En generation er en årgang, et slægtled eller en aldersklasse. Alle mennesker tilhører en årgang og nye årgange kommer til. Det medfører almindeligvis en forandring i livet og tilværelsen, selvom forandring ikke altid kommer på en gang. Forandring er nemlig ændring og forskel, forvandling, omdannelse og omskiftning – men kan også være omveksling, overgang og omordning. Alle mennesker forandrer sig gennem livet: de ældes efterhånden som årene går, hvilket gør at de indtager nye roller og positioner i livet og samfundet, som medfører at de ændrer udseende, efter som kroppen forandrer sig. Dette kan skyldes forskellige slags påvirkninger som fysisk slid, sygdom, psykiske oplevelser eller sociale omskiftelser – sorger og glæder. Viden og kundskaber ændrer sig også, da ny viden på næsten alle områder afløser den gamle. Det medfører ganske naturligt, at mennesker bliver nødt til at: anvende sine evner på andre og nye fleksible måder, hvilket kan være en kolossal udfordring overveje om de kundskaber man har fortsat kan og skal stadig anvendes på den hidtidige måde indrette sine interesser og aktiviteter efter fysisk og psykisk formåen – og måske også efter økonomi og sociale forpligtelser overveje, forny og optage eller afslutte venskaber, som både kan være af ny dato eller af meget gammel dato fra barndommen, ungdommen - eller skyldes særlige hændelser. Steder og ting ændrer sig også over tid. Her drejer det sig om den måde tingene anvendes på den værdi de har, da tingenes og stedernes værdi ændrer sig fordi nyt kommer til udseende og tilstand, fordi de måske ikke længere kan klare udfordringerne fra det nye. Men selvom dette sker, vil der altid være steder og ting, som forbliver uændrede. Det skyldes at de har særlige kvaliteter og egenskaber, som rækker meget længere end en generation og derfor kan være enestående og vigtige at passe på og bevare. Mennesker kan aldrig forblive uændrede. De fødes, vokser og udvikler sig, bliver gamle og dør. Det er livets lod. Børn fra 3 års alderen forstår, at noget ændrer sig i deres liv og forandres. De elsker derfor at høre om sig selv, da de var små, om da mor og far var små osv. – og nyder at se på billeder af sig selv og andre, som vokser og forandrer sig.