Viden

Viden er det, vi har lært og derved er blevet kloge på. 

Viden hænger derfor sammen med begreber som kendskab, kundskab, kunnen, med det at have lærdom om noget, eller at have erfaring og kyndighed.

At vide noget retter sig mod noget bestemt. Det betyder, at man kan forstå noget, man har erkendt – men også at være sig bevidst om noget, man tidligere har mødt.

Det var Aristoteles, som først beskrev og klassificerede de tre vidensområder i livet:

Den teoretisk-videnskabelige viden – episteme

(naturvidenskab, teologi, matematik og meta-fysik)

Alle mennesker opnår en sådan viden på et eller andet niveau. Det sker, når vi som børn og unge tilegner os forskellige færdigheder.

Den produktive viden og kyndighed – techne

(kunst, håndværk og retorik – hvor der ikke er noget skel mellem kunst og håndværk, som både kan være åndelige og materielle frembringelser).

Det er især bemærkelsesværdigt, at der hos Aristoteles ikke er noget skel mellem kunst og håndværk, eller mellem åndelige og materielle ting, der bliver til i en kreativ proces.

Dermed ses en klar kontrast til nutiden, hvor der hersker en meget klar prioritering, som underkender de kreative fags betydning i forhold til de teoretiske.

Det kan bl.a. ses, når bestemte skolefag (sprog og matematik) fremhæves på de kreative fags bekostning.

Den praktiske viden – fronesis

(hverdagsviden, etik, moral, politik - hvordan man moralsk skal opføre sig og om at lede og styre – i forhold til frihed og værdier).

Her handler det altså om ordentlig social adfærd og personlig optræden, om praktisk etik og moral - som har indflydelse på, hvordan mennesker behandler hinanden.

Men det hører også til praktisk hverdagsviden, at alle kan læse, skrive og regne – og gerne mere til. - Analfabetisme er uværdig – og alle har krav på at lære at læse, skrive og regne – og mere til.

Aristoteles’ 3 vidensområder bliver anvendt og eksisterer fuldt og helt den dag i dag i diskussionen om, hvad viden er og hvordan viden kan anvendes, samt hvilken viden børn bør tilegne sig.

I bogen - Børn og kundskab - omsætter Jørn Martin de 3 ovennævnte Aristoteliske kategorier til 10 specifikke vidensområder, der yderligere hver er inddelt i 10 del-områder.

Inden for  disse 100 områder udstikker han i bogen idéer til, hvordan børn kan opfatte og få erfaring ved at lege med dem.

Disse vidensområder er gennemgående i alle hans bøger.

Han oplister dem således:

• Eksistentiel viden - er at erkende situationer og episoder, hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er udfordrende for èn selv.
• Intuitiv viden - er at fornemme, hvad der (sikkert) vil ske - at tankelæse og tænke synkront.
• Kropsviden - er at kunne omsætte fysiske færdigheder til at udtrykke egne ideer og følelser.
• Matematisk viden - er at bruge matematiske begreber i praksis, men også at lege med talteori, ligninger, geometri og topologi.
• Musikalsk viden - er at opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier.
• Naturalistisk viden - er at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.
• Personlig viden - er at handle på en måde, der er tilpasset én selv.
• Rumlig viden - er at opfatte synsindtryk og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt.
• Social viden - er at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker – og at kunne samarbejde.
• Sproglig viden - er evnen til at tænke i tale og at samtale med andre, at kunne bruge ord og at have fornemmelse for at kunne lære andre sprog.

I vores tid, siger han, synes det, som om holdningen til viden befinder sig mellem to markante yderpoler, som på hver sin måde er yderst ekstreme.

• • På den ene side hævdes det, at Viden - består af rene fakta, - som udgør en fastlåst sandhed som gælder indtil den kuldkastes af videnskaben selv.
  • Alternativt hertil hævdes det, at Viden er tolkning, - da fakta om noget som helst overhovedet ikke findes – og selv dette er en tolkning.

Som nævnt er det to yderst ekstreme og modsigende standpunkter om viden.

Et eller andet sted, som godt kan være midt imellem, finder man vel så de nutidige holdninger om den menneskelige videns indhold og grænser.

Jørn Martin beskriver og fortæller om begrebet viden og børn - børnenes indsamling af viden i  bøgerne - Børn og klogskab  - og - Legende læring.

Han hævder, at da livet - for hvert enkelt menneske – og især for børn, som skal til at leve livet – består af en masse forskelligartede komplekse aktiviteter, afføder dette et naturligt et behov for at erhverve sig viden.

Denne viden bliver indfanget som et resultat af de hændelser, situationer og episoder, vi som mennesker kastes ud i.

Dette gælder både for det lille barn og for den erfarne voksne – og det gælder uanset, hvor komplekse de mange forskellige situationer og hændelser måtte være.

Han stiller et vigtigt spørgsmål om den viden, vi opbygger, nemlig:

Er den sand, er den sandfærdig, legitim og rigtig, og kan den anvendes i praksis?

Det er jo, som han siger, ubehageligt at stå med en slags viden, man har brugt et barne- og ungdomsliv på at have tilegnet sig, hvorefter man efterfølgende har fået at vide, at den for så vidt er rigtig nok - men den kan bare ikke bruges.

Men lige så slemt er det at være i besiddelse af en viden, der ubetinget er behov for, men som ikke må bruges.

Han fortsætter:

Det værste, der kan ske for et samfund, er at det udviser en så rigid opfattelse af viden, at der kun er én sandhed, der gælder – og at børn alene bliver vurderet efter deres evne til at gengive denne, gældende viden.

Derfor er det i dag særdeles vigtigt, at viden også indbefatter praktisk kendskab til, hvordan man kan finde frem til ny viden, som vi får brug for til at løse de praktiske opgaver og udfordringer i fremtiden.

At betragte viden som et resultat af en praksis - og vende tilbage til praksis - er derfor hans alt overskyggende udgangspunk­tet - og drivkraften i hans bøger.

Børn skal, som han siger, møde udfordringer indenfor det, de kender til, fordi viden opstår i mødet med konkrete praktiske aktiviteter.

Aktiviteterne kan så til gengæld være uendeligt mange, men de yder alle en garanti for udvikling, netop fordi de udfordrer til den kreativitet, der er drivkraften, når børn skal indhente ny viden. Jf. bogen: Legende læring i børnehøjde.

Jørn Martin Steenhold - Børn og klogskab - (SAXO Publish)

Jørn Martin Steenhold - Den kreative udfordring - Fortællinger om "Den pludselige indsigt". Om børns kreative leg, læring og dannelse. (SAXO Publish)