Anden uge
Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.
Mærkedag: |
Lille prinsesse Isabella har fødselsdag. Der må flages. |
Særlig begivenhed: |
Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition. |
Ugens tema: |
Højdeforskelle |
Aktiviteter: |
Jo højere man kommer op, jo længere er der ned. Rangordner objekter fra mindst til størst |
Kreativitet: |
Højdeforskelle og børn |
Ugens leg: |
Natur-vendespil Legebeskrivelse: Aldersgruppe: 4 år og opefter |
Rim: |
Lille Pylle lå på hylde |
Legetøj: |
Legetøj og redskaber, der stimulerer natur-kloghed og tal-kloghed |
Historie: |
|
Blomst: |
Tusindfryd – Vokser i haver og langs vejkanter – både blade og blomster kan bruges til te og salat. Vær opmærksom på, at vejkanterne eller haver kan være sprøjtet med plantegift. |
Urt: |
Fuglegræs – Vokser i skov og på mark – bladene kan anvendes efter kogning til salat |
Dyr: |
Skovmus - Kropslængde 8-10 cm – halelængde 15-25 cm. Meget almindelig og udbredt over hele landet. Er trods navnet meget talrig både på marker og langs hegn og på hedearealer. Mest aktiv om natten og kommer meget sjældent ind i husene om vinteren. Lever især af frø, spildkorn, ukrudtsfrø. Har i modsætning til markmusen og halsbåndsmusen gange under jorden, ofte helt ned til en meter. Forveksles ofte med markmusen, men kan kendes på de lange øre. |
Fugl: |
Solsort - 27 cm. Meget almindelig ynglefugl. Fra at have været en sky skovfugl for nogle årtier siden er solsorten blevet en halvtam byfugl, som kan finde føde i byerne året rundt og derfor er blevet standfugl; i hvert fald overvintrer langt de fleste af dem her i landet. Fra begyndelsen af marts til langt ind i juni kan man høre dens melodiøse sang, som vel nok er den smukkeste af alle fuglestemmer. Ligesom hos de andre drosselfugle, består føden af regnorme, snegle, larver, insekter, frugter og frø. Solsorten kan blandet andet bygge i små træer, hække, espaliertræer og træhuller. Den store rede består af strå, kviste og visne blade, dernæst en klinet skål af jord eller ler og indvendig fine rodtrevler, strå og græsblade. I april lægger solsorten 4-6 grønlige æg med rødbrune pletter. Den lægger to eller tre kuld årligt. |
Insekt: |
Bænkebider, Ligídium hypnórum - 10 mm lang. Hører til arten der er krebsdyr, og som hovedsageligt lever af henrådnende plantedele. Ligídium findes på meget fugtig bund i løvskove og bevæger sig med en - for bænkebidere - usædvanlig fart. |
Husk: |
Højde er afstanden fra en trekants toppunkt til dens grundlinie – afstanden fra en pyramides eller kegles toppunkt til dens grundflade – afstanden mellem to parallelle flader i et legeme – vinkelen mellem et himmellegeme og horisontens plan. På et landkort er der en kurve (ækvidistant kurve), som går gennem de punkter i terrænet, der har samme højde. Det er vanskeligt for et barn at erkende og vurdere højde. Højden bedømmer barnet konkret fra et punkt, som er stedet hvor det selv står - så rent logisk er det meget høje træ, som står lang væk, tilsyneladende ikke nær så højt som det træ, som er lige ved siden af barnet. Modsat dette at opfatte rum i erkendelse af 3 dimensioner, bliver erkendelse af en højde på eksempelvis et træ erkendt i forhold til omgivelserne. Herved kommer afstanden nemt til at snyde barnet i dets logiske vurdering af højder. Højde bliver derfor vurderet konkret og logisk ”nedefra”, fra bunden af bassinet, fra bygningens fundament eller fra træets rod og til overkanten af bassinet eller toppen af bygningen eller træet. Det hjælper ikke barnet at komme op i højde for at kunne vurdere højden på de omkringstående ting, fordi det er meget svært for mennesker generelt at vurdere dybde – og dybde er højde set ovenfra eller oppefra. Børn vil meget gerne berette om, at noget har en bestemt højde, men de udregner ikke en højde ud fra et konkret tal eller talbegreb, som de måske heller ikke er i besiddelse af. Som naturfolk sammenligner børn en højde på et objekt med andre og tilsvarende ting, de kender i omgivelserne. Det er muligt til enhver tid at snakke med børnene om højde og højdeforskelle, da børnene overalt i omgivelserne ser og bemærker højden på mennesker og objekter. I denne snak er det vigtigt hele tiden at anvende så mange forskellige udtryk som muligt – f.eks. højere end/lavere end, lige høje, højest/lavest, højest, næsthøjest osv. |