Kanon for den 7 årige

Fra - Konventionen om Barnets rettigheder Artikel 16

1. Intet barn må udsættes for vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, sit hjem eller sin brevveksling, eller ulovlige angreb på sin ære eller sit omdømme.

2. Barnet har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller sådanne angreb.

 

7 år - leg

Det syvårige barn kan lege på mange forskellige måder.

Mange af legene er fantasifulde, men tager udgangspunkt i virkelighedens og dagligdagens hændelser.

Andre lege er inspireret af historier, tegneserier, pc'spil og videofilm.

Nogle lege er forudsigelige og bygger på det gamle kønsrollemønster, mens andre lege har udgangspunkt i barnets fantasi. Helt andre lege bærer nærmest præg af at være små projekter, som kan være af vidt forskelligt indhold og er med til at fremme barnets udvikling.

Mange store emner bliver taget op – og børnene er så optaget af emnerne, at de ofte taber fornemmelsen for tid og sted.

 

7 år - Trivsel, frigørelse, modenhed og forelskelse 

Det syvårige barn går højt op i skolen. Alt, hvad der sker i skolen, er vigtigt og aktuelt. Barnet tager skolens aktiviteter alvorligt og fortæller på en nærmest “voksen”, seriøs måde om dem derhjemme.

At trives

Det er ikke et barns alder, der er afgørende for, om barnet er glad for at gå i skole.

Du kan bruge disse spørgsmål som en hjælp til – sammen med barnet – at vurdere, om dit barn trives i skolen:

• Er barnet glad for at være sammen med kammerater og familie, også når
• du ikke er der, og er barnet forventningsfuld ved mødet med nye mennesker?
• Er dit barn glad for at lege, er legene fyldt op med kreativitet og harmoni,
• og er det at lege noget som barnet bruger til at kunne gå på opdagelse og til at kunne eksperimentere med nye ting?
• Nyder barnet at hjælpe til derhjemme – og vil barnet gerne hjælpe andre børn?
• Er barnet interesseret og nysgerrig efter at lære noget nyt, når det bliver forklaret af andre voksne end forældrene?
• Viser barnet følelser – glæde, sorg, tristhed eller forventning – når barnet oplever noget nyt?
• Vil dit barn gerne høre historier, læse selv, skrive, tegne og male, samle på spændende ting og holde orden i samlingerne?

Dengang jeg var lille

Du vil opleve, at dit barn tager afstand fra små børns tiden og henviser til den som “dengang jeg var lille”. Det er vigtigt for barnet at markere sig som stort og stærkt. Men der opstår også situationer, hvor den syvårige stadig føler sig lille og svag.

Syvårsalderen er begyndelsen på en frigørelsesproces, der kan opleves som voldsom og selvmodsigende. Barnet ønsker at frigøre sig, men frigørelsen passer ikke sammen med modenheden – eller mangelen på samme.

Hvis I bliver uenige, kan du risikere, at dit barn truer med at løbe hjemmefra. Nu har det fået nok af dig, og det kan jo sagtens klare sig selv… Heldigvis bliver den slags trusler kun sjældent omsat til handling.

Men det er barnets måde at fortælle, at det har brug for omsorg og forståelse.

Hvor den seksårige tænkte: “Ingen synes om mig”, tænker den syvårige: “Hvem synes jeg egentlig om?”

Modenhed

Kammeraterne bliver efterhånden vigtigere for dit barn end søskende og forældre. Ja, faktisk kan barnet næsten få lyst til at bytte sin familie væk for alt muligt andet spændende!

Pligter i hjemmet, lektier og skoleaktiviteter bliver taget mere seriøst, og den syvårige har ikke så megen tid til at hjælpe derhjemme. Barnet kan ligefrem virke stresset på grund af alle de ting, det skal nå, og al den energi, der skal lægges i den nye frihed og uafhængighed.

Men selvom man har travlt med at vise, at man er barsk og stærk, er man nogle gange stadig lille – f.eks., når noget gør ondt, eller når det er mørkt og man er overbevist om, at der gemmer sig et par uhyrer under sengen.

Forelskelse

Det andet køn begynder at blive interessant for den syvårige, der godt kan gå og være lidt forelsket.

Uden at ville indrømme det, selvfølgelig! Med forelskelsen kommer forfængeligheden, så en skønne dag ser du måske din syvårige søn stå på en skammel i badeværelset og putte gelé i håret, fordi en af pigerne har sagt at det ser flot ud, eller din syvårige datter skal absolut have blusen med sommerfugle på, fordi hun så gerne vil danse med klassens flotteste dreng i musiktimen.

Men regn ikke med, at dit barn fortæller dig om sine hensigter! Drengen ordner bare sit hår, “fordi det ser sejt ud, og alle drengene i klassen har det”, og pigen vælger sommerfugleblusen, “fordi den er rar at have på”.

 

7 år - Stilhed, drømme og kærlighed 

Det kan vise sig at være ganske vanskeligt at få et syvårigt barn til at fortælle om sine problemer og konflikter. Derfor er det vigtigt, at forældre – og gerne også bedsteforældre – blot giver sig tid til at være sammen med barnet, lytte til det og snakke.

Alvorlige tanker, indtryk, overvejelser og drømme optager barnet uendelig meget.

At være sammen i stilhed og lytte til hinanden er for børn og forældre vejen til at få adgang til hinandens tanker og drømme. Når barnet ser nyheder og andre udsendelser på tv, kan det godt blive skræmt eller bekymret.

Det er fortsat vigtigt, at du er sammen med dit barn, når det ser tv, og kan forklare, hvordan tingene hænger sammen.

At Drømme og visualisere

At drømme om alt det der sker i hverdagen – om kammerater, situationer og episoder, om mor far og søskende – hører med til at være barn. For det syvårige barn er drømmene på vej til at blive en del af virkeligheden, og barnet er bevidst om, at drømme kan være nærværende, ja næsten virkelighed. Men “næsten virkelighed” er ikke virkelighed, selvom det kunne være dejligt hvis de gode drømme kunne blive til virkelighed.

Det, at den syvårige begynder at være bevidst om sine egne drømmes betydning, giver barnet nye kreative muligheder. Nogle børn begynder at lege målrettet med deres drømme. For selvom drømmene sikkert ikke bliver til virkelighed, er de i det mindste skønne.

Disse børn, siger man, visualiserer. Når man visualiserer, former man et præcist indre billede af en ønsket situation. Det kan bruges til at fremme forhold, der berører en selv – og omverdenen.

Den meget tætte forbindelse der kan være børn og børn imellem – mellem et barn og bestemte personer og i særlig grad mellem et barn og dets forældre – kan til enhver tid give sig udslag i, at parterne kan fornemme hinandens nærhed på selv stor afstand og især i særlige situationer.

Den dybe intensitet, der lægges i at visualisere en tanke eller drøm, er en kreativ proces underlagt andre love end dem der gælder i dagligdagen. Men alligevel er det dagligdagen for nogle specielt følsomme børn – og voksne.

Gi’ et knus!

Syvårige kan være ualmindelig hårde og unuancerede i deres bedømmelser. I sådanne situationer må du som voksen være stærk og nægte at lade dig underkende. Samtidig må du bære over med barnet, der jo taler og handler ud fra den begrænsede viden og erfaring, det nu engang har. Det er vigtigt, at du viser dit barn, at livet er meget nuanceret, og at forståelse og tolerance over for hinanden og andre er vigtig.

Knus og kærtegn er en vigtig måde at vise det på.

Stopper den tætte fysiske kontakt nu, kan den senere virke kunstig for barnet, og den indstilling vil det tage med sig videre i livet.

 

7 år - Personlighed, følelse og moral 

Af og til kan du nok komme i tvivl, om du har et barn eller en vulkan! Rastløshed og voldsom energi præger dit barns aktiviteter. Barnet er konstant i bevægelse. Det ser ud til at være umuligt at få det til at sidde stille og slappe af. Men selvom dit barn ikke har lyst til at holde pauser, er det nødvendigt at få det til at “geare lidt ned” af og til.

Personligheden træder tydeligere frem. Forældre og lærere kan begynde at se barnets særlige evner. Den konstante snak kører sideløbende med en opførsel, der til tider kræver stor tålmodighed fra omgivelsernes side. Især over for sine venner og kammerater viser barnet store følelsesmæssige udbrud i form af glæde og skuffelse.

Sådan skal det være – sådan skal det ikke være

Den syvårige ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derfor elsker barnet regler og ordninger, der skal overholdes – også i aktiviteterne derhjemme.

Bestemte opgaver, der skal udføres regelmæssigt, er derfor bedre end en daglig konfrontation. Barnet påpeger i ord den voksnes “forkerte” adfærd, og barnets uafhængighed giver sig udtryk i vaskeægte arrogance. Holdningen “Det ved jeg bedst” er noget, barnet typisk giver udtryk for, når det kommer til sammenstød med forældre og andre voksne.

Det kan være svært for barnet at håndtere sine store følelsesmæssige udbrud. Af og til kan barnet i den grad hidse sig op i en konfliktsituation, at det pludselig slet ikke kan overskue den. Og så kan barnet godt finde på at sige noget i retning af: “Kan vi ikke starte forfra i morgen?”

I andre situationer kan barnet vise langt mere moden adfærd. Det viser sin forståelse for andres følelser ved enten at give udtryk for medfølelse eller afstandtagen. Barnet er i stand til at vise medlidenhed, ømhed og omsorg over for venner og kammerater, forældre og små søskende. Jo mere det har lært om konfliktløsning, jo bedre er barnet til at løse mindre konflikter på en konstruktiv måde.

Syvårige har et klart regelsæt for, hvordan man bør gøre eller ikke bør gøre. Og børnene skelner imellem, hvad henholdsvis piger og drenge kan tillade sig.

 

7 år - Tillid og sprog 

Barnets usikkerhed over for andre mennesker og omkring, hvordan man opfører sig over for dem, er ved at aftage. Til tider kan barnet vælge at betro sig til andre voksne end far og mor.

Disse andre voksne betyder meget for barnet – for eksempel kan det være bedsteforældre, en voksen kusine, en babysitter eller en betydningsfuld lærer i skolen. Det er meget vigtigt for os forældre, at vi forstår at vores børn også kan have tillid til andre end os selv.

Det er nyttigt for vores børn, at de føler tillid til og kan lære af andre voksnes fortællinger om livet – og at livserfaring ikke kun er noget børn lærer fra deres forældre.

At tale sammen

Faktisk kan vi voksne begynde at benytte et bredere ordforråd, når vi taler med børnene. Ordforrådet er stort hos den syvårige. Barnet taler meget. Sproget ligner også mere og mere de voksnes.

Barnet genfortæller historier og eventyr med stor indlevelsesevne og remser digte op med samme begejstring.

Nogle syvårige børn er også så dygtige til at skrive, at de synes det er spændende at sende og modtage breve, postkort, sms'er e-mails.

 

7 år - Rastløshed, regler og planlægning

Hvem i alverden kan koncentrere sig om den samme ting i flere timer?

Sandsynligvis ingen, der er syv år gammel! Barnet er rastløst. Det bevæger sig hele tiden. Om morgenen er det som at trykke på en knap, så vågner barnet og kører derudad, indtil det igen falder i søvn. Ingen pauser, ikke et øjeblik til at standse op og tænke over noget.

Det er der ikke tid til!

Sidde stille ved et måltid? Uha, det er svært. Kan man ikke lige få en rug brøds mad i hånden og så igen skynde sig ud og cykle, klatre, løbe, springe, gynge, vippe, hoppe, snurre, sjippe?

Der er bare SÅ meget, der skal nås! Barnet snubler, rejser sig, løber videre, smækker med dørene, og meget mere. Energien bruges i voldsomme lege og konkurrencer. Hvorfor gå, når man kan løbe? Hvorfor stå stille, når man kan hoppe på stedet?

Hænderne bliver hurtigt “trætte”, når de skiftevis bliver brugt til at arbejde med tungt værktøj og lette tegneredskaber. Færdighederne mangler endnu, men jo mere barnet øver sig og udfordrer sig selv, jo hurtigere får det lært at udnytte sin energi.

Regler og planlægning

Legene bestemmes af komplicerede regler, der skal følges til punkt og prikke.

Selv det at “hinke paradis” foregår med sammenbidte tænder og et koncentreret blik. Hvis man rører stregen, følges nederlaget op af “Åh nej” råb, jamren og klagen, hvorefter man indædt håber, at det samme i næste runde sker for modstanderen.

Legene er en måde at øve regler på. Også samarbejdslege er meget aktuelle på dette alderstrin. Rollerne i legen deles op, og børnene leger ofte i grupper.

At lege sammen er noget, den syvårige oplever som en kompliceret proces:

• Hvem skal være sammen?
• Hvem skal måske holde hinanden i hånden?
• Hvem skal ikke være sammen?
• Hvem skal lave alt det sjove?
• Hvem skal lave det besværlige eller det kedelige?
• Hvem bestemmer?
• Reglerne bliver vendt og drejet, for alle skal jo være tilfredse.

 

7 år - Virkeligheden i barnets tale, lege og tegninger 

I sin tale og i sin leg er den syvårige meget optaget af virkeligheden.

Hvorfor er ting sådan, som de er?

Hvorfor gør drenge og mænd sådan, mens piger og kvinder gør sådan?

Legen spejler sig i virkeligheden

Udklædning, drama og teater er spændende for syvårige – både drenge og piger. Tøjet sætter fantasien i sving, og rolle legene giver mulighed for at være lige den, man har lyst til at være.

Desuden giver udklædningen mulighed for at lege i grupper.

Det er nemt at ændre sin rolle ved blot at tage en anden hat på. Syvårige drenge leger meget med systemlegetøj samt med store byggesæt og redskaber. De kombinerer og eksperimenterer, idet de bygger alt fra byggepladser til rumraketter.

Drengene leger helte og skurke, politimænd og røvere, de gode og de onde – og de gode og de stærke vinder altid.

Syvårige piger leger stadig med dukker – men dukkerne er kopier af idoler fra filmens og musikkens univers. Pigerne interesserer sig gennemgående mere for mennesker og deres forhold til hinanden. Pigerne leger familielege, efterligner hinanden og bruger karaoke-legetøj til at efterligne musikstjerner.

At tegne er at vise virkeligheden

I skolen får dit barn masser af inspiration til at tegne, male, modellere og meget mere. Det sammenligner sine billeder og figurer med klassekammeraternes.

Sandsynligvis vil der være lidt konkurrence mellem dem. Barnet tager det, det gør, meget alvorligt. Det går op i, om det lykkes at få tegningen til at ligne en rigtig flyvemaskine, at modellere det flotteste slot i ler eller at lægge den mest farverige mosaik.

Barnet vælger stadig stærke farver, men betragter dem mere og mere nuanceret.

Billederne skal ligne virkeligheden, derfor skal himlen være lyseblå og ikke lilla, solen kan ikke være grøn, og et træ kan ikke være blåt.

 

7 år - Dreng eller pige 

Drengenes udfordring

Drengene leger med systemlegetøj, der kan kombineres med mange andre ting. Drenge leger ofte mere fysisk aktivt end piger. De bruger megen tid på holdsport som f.eks. fodbold og holdspil som “røvere og soldater”, “cowboys og indianere” eller lignende.

Når drengene forsvarer deres holdning om et eller andet, sker det ud fra hvem der har ret, med klare udgangspunkter i de bestemmelser som eventuelt helten (eller en autoritet som læreren eller træneren) har opstillet som normen for korrekt opførsel.

Drengene både udfordrer og identificerer sig med voksne, fordi det er et mål for både deres spirende mandighed og for deres trang til oprør. I skolen begynder drengene at føre mange kampe både med og mod lærerne. I oprøret – som næsten altid udvikler sig til noget positivt – er der imidlertid også et ønske om at være en del af fællesskabet.

Drenges foretrukne lege og legetøj:

Biler, spil, tegne, farve, klippe, landbrug, våben, udklædning, monsterdukke, konstruktionslegetøj, værktøjskasse.

Pigemagt og kultur - Girlpower

Piger interesserer sig specielt for mennesker og eksperimenterer i deres lege med køn og roller. I deres rollelege benytter de sig gerne af udklædning og fantasifuldt tøj.

At iscenesætte – både deres krop og deres rum – har generelt en central plads i pigernes legekultur. De gør det for at etablere en fælles venindeidentitet, som er forskellig fra alle andres.

Det sker gennem fælles (hemmelige) symboler, som kun veninderne kender den fulde betydning af. Fællesskabet giver pigerne en dyb følelsesmæssig tilfredsstillelse og bekræftelse. Et særligt træk er pigernes æstetiske lege. Alt skal pyntes, “nipses” og også gerne udstilles – ofte på de utroligste måder. Dette træk udfolder pigerne også, når de dekorerer, tegner, fortæller historier eller syr mærker, perler og lignende på deres tøj. Pigekulturen i form af leg med kvindetraditioner, som har dybe rødder i den traditionelle kvindekultur, ser forskellig ud fra generation til generation. Desuden optager den hele tiden nye ideer fra medierne i form af fjernsynsserier, modeblade, ungdomsmagasiner, deciderede pigeblade og idol dyrkelse.

Pigers foretrukne lege og legetøj:

Påklædningsdukker, tegne, farve, klippe, spil, hoppe, sjippe, rulle, hinke, dukke, bamse, cykel, udklædning, mannequindukke, dukkehus, dukkemøbler, cd'er og dvd'er, sy, væve, male.

 

7 år - Aggressiv leg 

Mange voldsomme lege er også tumle lege

Det kan være svært at forklare, hvornår en leg bliver alt for voldsom for børnene, eller om børnene bare tumler og vælter rundt mellem hinanden.

• Er en leg aggressiv, når børnene leger voldsomt og larmende?
• Er det, når de vælter rundt i noget, som minder om et slagsmål og råber og skriger, eller når de tager tilløb til fysiske overgreb eller dynger hinanden til med eder og forbandelser?
• Hvor har børnene dog lært eller set alt det voldsomme – og hvordan skal vi voksne forholde os til det?

Aggressivitet, kontrol og selvkontrol

Det er forældrenes egne legeoplevelser og erfaringer både i barndommen og som voksne, der har indflydelse på, hvordan de opfatter børnenes leg – både den aggressive leg og andre former for leg.

Mange forældre tror, at drengenes krigslege og andre meget voldsomme lege gør drengene aggressive. Nogle (især mange mødre) tror, at drengene senere som voksne bliver voldelige og krigeriske. Undersøgelser har vist, at det modsatte nærmest er tilfældet.

Legene bidrager direkte til en følelsesmæssig og social udvikling. Voldsom leg hjælper børnene til at indse værdien af at indgå kompromis, at forstå lighed og gensidig hjælpsomhed. Drenge, som enten direkte bliver forhindret i eller ikke får lejlighed til at deltage i voldsom leg, får derfor ikke mulighed for at lære og at tilegne sig denne erfaring.

Det viser sig også, at nogle børn, som har tendens til at være meget aggressive, er langt mindre tilbøjelige til at kaste sig ud i voldsom leg, fordi de har en ubevidst angst for at miste selvkontrollen.

Et barns virkelige aggressioner, som kommer til at opstå under en voldsom leg, bliver desværre tit betragtet som børns mangel på selvkontrol. Men det kan også være resultatet af barnets manglende evne til at forstå andre børns former for kontaktforsøg, så det misforstår opfordringen til nærvær, interesse eller at røre hinanden.

At lege slagsmål eller slåskamp med andre børn, fingere overfald eller lege vold, er noget, drengene nærmest har eneret på. Undertiden sker der også uheld, så drengene kommer til at slå hinanden for hårdt. Men i de tilfælde bliver legen straks standset, og drengene prøver intensivt på at få etableret fred mellem hinanden.

Piger og drenge – og aggressiv leg

Opfattelsen af, hvad der er aggressiv leg eller egentlig aggressiv opførsel, er forskellig hos mænd og kvinder. Kvinder, der som børn har været involveret i aggressiv leg og leget med aggressivt legetøj sammen med brødre eller drengekammerater, er mindre tilbøjelige end kvinder, som ikke har leget aggressive lege, til at bedømme børns tumultagtige eller voldsomme legeepisoder som aggressioner.

I en undersøgelse om aggressiv leg og mænds og kvinders opfattelse heraf blev der vist et videoklip, hvor nogle drenge skød efter hinanden med legetøjspistoler og legede død – en klassisk leg, leget af generationer af drenge!

En af episoderne indeholdt en scene, hvori “den døde” ved at blive skudt på ny atter blev levende.

De fleste af mændene i undersøgelsen opfattede dette som leg – men kun 1/3 af kvinderne opfattede det på samme måde. Flere af kvinderne i undersøgelsen opfattede handlingen som afstumpet aggressivitet. Men drengene har garanteret moret sig i legen.

Drengene har således hovedsageligt eneret på de meget voldsomme lege. Pigerne kan af drengene kun få mulighed for at deltage i disse lege, hvis de udviser særligt meget mod, og såfremt de bliver accepteret af drengene. Men mange piger gider ikke lege disse lege, som de almindeligvis betegner som “barnlige drengelege”.

Pigernes særlige roller i disse aggressive lege er oftest slet ikke tildelt voldsomhed eller aggressioner, men er “særlige pigeroller” i en helt anden tilknytning til legen.

Voksne og børn – og aggressiv leg

Børn og voksne betragter voldsom leg meget forskelligt. Børn er meget bevidste om forskellene mellem aggressiv opførsel i en form for leg og så direkte vold. Desuden skelner de tydeligt mellem direkte slagsmål og det at lege slagsmål. Helt ned til fireårsalderen kan børn begynde at skelne mellem disse ting. Fra seks syv års alderen skelner drengene klart mellem direkte aggression og aggressiv leg.

Imidlertid er de fleste børn altid bevidste og enige om, at slagsmåls lege ved et uheld kan udvikle sig til et egentligt slagsmål, hvis et af børnene slår sig eller falder forkert. Men det sker kun undtagelsesvis i betragtning af alle de lege med overfald og slagsmål, som børnene leger. Lege, der indeholder slagsmål, udvikler sig imidlertid ofte til direkte aggressioner mellem børn, når voksne begynder at blande sig eller afbryder børnenes voldsomme leg.

Man må konstatere, at børn er ganske gode til selv at bedømme legekammeraternes direkte aggressive tendenser, mens legen foregår. Det er da også sædvanligvis de voksne, som forveksler slagsmåls lege med egentlig aggression, fordi mange voksne er mere opmærksomme på lighederne i stedet for på forskellene.

 

7 år - Projekter og kreativ leg 

Laver dit barn sine egne projekter, lærer det ting på en anden måde, end man plejer at gøre i skolen.

Når dit barn bliver voksent, vil der på arbejdspladserne sandsynligvis blive givet plads til, at man bruger sin viden og personlige erfaringer sammen med en stærk personlig og faglig fantasi.

Det udvikler nye former for værdier, både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Viden som man får ved at deltage i projekter, bliver omsat til personlig udvikling.

På den måde giver hvert projekt en ny kompetence til det enkelte barn.

Fremtidens projekter

Børn kan godt lide at lave projekter, for her kan man lave noget spændende sammen med andre og lære noget nyt.

Projekterne kan handle om alt muligt, f.eks. at gå i skoven og undersøge blade, grene m.m., at lave smykker, at cykle og lære færdselsreglerne, eller at lære hvordan dinosaurerne levede.

Det enkelte barn er glad for at lære noget nyt, og den nye viden åbner for ny fantasi og kreativitet. Med den viden, vi har om børns udvikling, kan vi ikke nøjes med at interessere os for den traditionelle undervisning, som foregår i den traditionelle skole.

Barnet kan være med til at skabe rammer for fællesskab ved at være med til at udvikle og gennemføre projekter.

I fremtiden vil projekter få stor betydning:

• At deltage i et projekt sammen med andre udvikler det enkelte barns evner.
• Støt altid barnets projekt og ide, drømme og mål.
• Viden fra projekter kan senere i livet være nøglen til at sikre, at samfundet fungerer.
• Nogle projekter betjener sig af informations- og kommunikationsteknologi.
• Projektudveksling er altid spændende snak – også blandt de helt små børn.

At lege i et projekt er naturligvis ikke kun leg – men legen er en forudsætning!

At klæde sig ud er et kreativt projekt

Det syvårige barn elsker at klæde sig ud og eksperimentere med sin personlighed.

Giv dit barn mulighed for at klæde sig ud sammen med sine kammerater. Har du gemt gammelt tøj, f.eks. fra din teenagetid?

Udklædningsmuligheden er med til at gøre det endnu sjovere for dit barns venner at besøge jer.

På den måde hjælper du dit barn med at pleje dets venskaber, og dit barn vil synes, at du er “god nok” i denne periode, hvor vennerne ofte kan synes vigtigere end familien. 

 

7 år - Selvtillid

Hvad kan du gøre for dit barns fremtid?

I fremtidens samfund bliver det endnu vigtigere at være fantasifuld og kreativ.

Man kan ikke gøre børn mere kreative ved at give dem f.eks. flere formningstimer i skolen. Kreativiteten skal have lov til at udvikle sig inden for alle fag, diskussioner, lege og eksperimenter.

Giv barnet et godt billede af sig selv:

• Værdsæt og ros dit barn for netop de evner, du gerne vil opmuntre.
• Barnet må gerne høre, når du roser det.
• Hjælp barnet til at se sig selv på nye måder. Hvis dit barn evt. finder det svært at dele, så giv barnet en pose slik, som det kan dele med sine venner. Senere vil barnet dele sin viden med andre.
• Husk de succeser, som dit barn opnår. Hvis barnet mister modet over sine “svipsere”, så mind det om alle de gode tidligere succeser. Hvad er det bedste forældre kan give deres børn?
• Først og fremmest kærlighed – og ubetinget tillid.
• Men der er en ting, der er lige så vigtig: tid – giv jer tid til at være sammen med børnene!
• Hvis du lytter til dine børn, når de er fem, seks eller syv, så er der en rimelig chance for, at de også lytter til dig, når de bliver femten, seksten eller sytten.