Tredje uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Børneperspektivet – ugerne 45 – 46 - 47 Sociale kompetencer Os-klog
Aktiviteter:	Etnicitet Selv om alle børn er af forskellig race og tilhører forskellige folkeslag, skal de sammen bo på den klode, vi kalder Jorden. Nogle gange kræver det øvelse at lære det, men det er nu engang forudsætningen for folkelig sameksistens. Som pædagog må man udfordre børnenes etnocentriske holdninger i bestræbelserne på at udvide deres begrænsede omverdensorientering og –forståelse. Børnene skal have et betydeligt mere nuanceret syn på, hvordan en gruppe menneskers eksistens er og var i et bestemt geografisk område på et bestemt historisk tidspunkt. Etnocentriske holdninger: ”vi er de bedste, vi er de største, de stærkeste, ” osv. påvirker børn af etniske minoritetsgrupper både hvad angår deres etniske selvopfattelse – og forholdet til majoritetskulturen. Disse opfattelser af en kulturs bedreværd i forhold til andre kulturer bevirker, at ikke-europæiske kulturer, ud fra europæiske værdikriterier, desværre ofte bliver betragtet som underlegne. At lære om andre folkeslag er et særligt vigtigt emne i en interkulturel undervisning, som søger at udvikle børnenes forståelse for forskellige måder at leve på. Et etnisk tilhørsforhold er almindeligvis et opdelende forhold: Invitation. - Såfremt der ikke skulle være børns forældre, som er født eller opvokset i et andet land end Danmark, må du invitere nogen, som kan komme og fortælle og vise billeder fra landet, de kommer fra. Hvilket distrikt kommer du fra? Hvilken landsby? Hvilken dialekt taler du? Tilhører du et mindretal?
Kreativitet:	Vi bor alle på jorden På en globus placeres der flag på de steder, børnene har slægtninge eller måske har besøgt. Udstil forskellige ting fra de pågældende lande: Børnebilledbøger, beklædning, smag på maden, osv.
Ugens leg:	Hvem tilhører det? Legebeskrivelse: Hvert barn afleverer en lille ting fra dem selv - sok, bluse, hjemmesko e.l., som puttes ned i en papkasse med to huller i siderne. Børnene skiftes til at stikke arme ind i huller i siderne og føle på ting, som ligger i kassen. Barnet med armene i kassen skal beskrive, om tingen er varm, kold, blød, hård, rund, kantet, osv. for de andre deltagere, inden deltagerne i fællesskab gætter, hvis ting der gemmer sig i kassen. Aldersgruppe: 4 år og opefter Antal deltagere: Minimum 3 personer Rekvisitter: Papkasse, forskellige ting og sager fra børnene Bemærkninger: I stedet for børnenes egne ting kan alle mulige andre ting og så benyttes
Rim:	Petermester Snedkersen Plankede over kravleværket Brækkede ned og faldt halsen Så kom hospilancen Og kørte ham til ambutalet Der brev han et skrrev Og postede det i putkassen
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer os-kloghed Legetøj børnene skal deles om at benytte sammen Dyrefigurer/ bondegård og zoo m.m. Seriedukker og dyr Rekvisitter Samle- og bytteobjekter og kort
Historie:	En gris flytter ind - af Claudia Fries Fordomme. En enkelt og sød billedbog om hvordan fordomme og sladder kan trives, når man møder det fremmede - her i form af en gris, som flytter ind i opgangen. Livlige og farverige illustrationer yder sit til forståelsen og temaet. Mammuttærte - af Jeanne Willis Respekt for det anderledes. Hulemanden Ork lever i istiden. Han er træt af planteføde, han vil have kød. Han beder sine venner om hjælp til at fange en mammut til en tærte. Men mammutter har også venner. Katrines allerbedste ven - af Nicola Moon Respekt for det anderledes. Katrines bedste venner er tøjdyret Kanin og bedstefar. Hans bedste venner er Katrine og terrieren Snus. Da Snus bliver indlagt, får bedstefar lov at låne Kanin til trøst. Ordentlige Frederikke - af Jens Kovsted Orden og ansvar. Frederikke har svært ved at have orden i tingene - ligesom sine forældre. Først da hun opfinder sin egen hemmelige orden, kan de alle tre blive enige.
Blomst:	Nu er der næsten ikke flere blomster tilbage i naturen, så børnene skal ud i skoven og samle mos, grankogler og små stykker træ og andet, som skal lægges til tørre til vinter dekorationer.
Urt:	Kongepen, almindelig – vokser på sandede steder og på magre marker og grøfter – pluk bladene, brug dem i suppe
Dyr:	Hamster - almindeligt kæledyr i mange hjem – der må gerne komme en hamster på besøg.
Fugl:	Hættemåge - 38 cm. Danmarks almindeligste måge. Cirka 200.000 par koloniruger på øer, ved søer og i moser. De fleste hættemåger er trækfugle, som ankommer i marts og trækker bort i oktober-november for at overvintre langs Vesteuropas kyster. Om vinteren får vi besøg af talrige hættemåger fra landene omkring Østersøen. Mange af dem søger ind til byerne om vinteren. Hættemågerne gør ingen skade, idet de fortrinsvis lever af insekter, orme, snegle, muslinger og affald; af småfisk ernærer de sig hovedsageligt af hundestejler. I moser og ved søer findes reden på en tue eller sammenflydende rør; på holme og øer ved stranden findes reden imellem stenene, i gruset eller oppe i strandengene i græsset. Fra midt i maj til langt ind i juni lægger hættemågen i reglen 3 æg, der er grøngrå, olivengule eller lysegrønne i bundfarven, med brungrå og brunsorte pletter og skjolder. Borttages æggene lægger den kort efter et nyt kuld, og dette kan gentages et par gange; men sidste kuld er da i reglen kun på 1-2 æg. Om vinteren har hættemågen kun en plet bag øjet tilbage af den solbrune hætte.
Insekt:	Nu er de fleste almindelige insekter gået i hi eller har forpuppet sig. De ligger nede i jorden, under sten og fliser og bark og blade – og der skal de have ro til at hvile sig indtil foråret.
Husk:	Etnicitet Vis gerne billedet, - mange billeder, - der viser børn fra forskellige steder på kloden. De har alle det til fælles, at de er børn og skal vokse op til at samarbejde, vise forståelse for hinandens ønsker og behov – og få et godt og lykkeligt liv. Selv om de er af forskellig race og tilhører forskellige folkeslag, skal de sammen bo på den klode, vi kalder Jorden. Nogle gange kræver det øvelse at lære det, men det er nu engang forudsætningen for folkelig sameksistens. Etnicitet er hvad der karakteriserer og har med folkeslag eller race at gøre. Nogle grupper i samfundet udgør en etnisk minoritet, idet de er bosat i et andet land end det de oprindelig kommer fra. Etnocentrisme er en overdreven national- eller folkefølelse, som desværre kan vise sig som ringeagt for andre nationer eller folkegrupper. Skønt der er uenighed om selve definitionen af begrebet ”etnicitet”, betragtes etnicitet som både et individuelt og et gruppefænomen. Indvandrerne er i vid udstrækning organiseret på basis af etnicitet.