Tredje uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Dronning Margrethes fødselsdag d. 16. – Der må flages.
Særlig begivenhed:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Figurer Kunstneriske udtryksformer Billed-klog
Aktiviteter:	Lege hvad der er helt og halvt Lege at et helt objekt er større end halvdelen af objektet Ved, at halvdelen af et objekt er mindre end et helt objekt Børnene skal lære at genkende en cirkel firkant rektangel trekant Benyt geometriske klodser, udklippede pap skiver - og mosaik puslespil
Kreativitet:	Figurer udfyldes med farver Alle genstande har en bestemt figur - snak med børnene om de forskellige figurer – f.eks. et æble og en banan m.m. – og forskellen mellem de to er jo ret markant. Børnene kan tegne forskellige figurer efter skabeloner og farvelægge dem med forskellige farver. Børnene skal derved lære navnene på forskellige figurer.
Ugens leg:	Svingfigur Legebeskrivelse: Blandt deltagerne vælges en køber og en sælger. De øvrige deltagere er figurer. Sælgeren svinger figurerne rundt og slipper når der er kommet fart på. Figurerne står stille i den position de er landet i og beslutter sig for en rolle eller egenskaber lige inden eller efter de er landet. Køberen besigtiger figurerne og beslutter sig for hvilken han eller hun vil købe. Sælgeren kan tænde og slukke figurerne ved et tryk på hovedet så køberen kan se, hvad figurerne er eller kan. Figurerne opfører sig anderledes, når de kommer med køberen hjem, og køberen vil have figurerne byttet. Variation: Køberen skal gætte hvad figuren forestiller for at få mulighed for at købe den. Aldersgruppe: fra 3 år Antal deltagere: Minimum 4-5, maksimum 24 personer Rekvisitter: -
Rim:	Toben sad på Treben og gnavede på Etben så kom Firben og tog Etben fra Toben men Toben tog Treben og slog til Firben så Firben tabte Etben
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer billedkloghed Tegne-, farve- og formningsmaterialer Optisk legetøj og redskaber til at bearbejde rummelighed Mønster- og mosaikspil
Historie:	Gerda Flues forfærdelige køkken - af Cato Thau-Jensen Det er virkeligt ulækkert, når Gerda bager kage til sin kæreste hr. Kakerlak. Der bliver ikke sparet på edderkopper, snudebiller og snotungefedt, når monstermixeren drøner derudaf.
Plante:	Brændenælde - 30-150 cm høj. Matgrønne blade. Almindelig i skove, ved gærder og på øde pladser. Blomstrer juli-august.
Urt:	Løgkarse – Vokser ved skov og krat – du kan bruge bladene til salat og sovs, når de er kogte.
Dyr:	Rådyr - Skulderhøjde 65-75 cm – normalvægt 20-25 kg. Almindelig og vidt udbredt i det meste af landet. Ses både i skovene og i det åbne landskab, på marker og heder. Om vinteren ses den ofte i små flokke. Om foråret danner de ældre bukke territorier – og i forårsmånederne ses de derfor ofte sammen to og to. Æder træs, grønne blade, lyng og bark, men om efteråret også frugt og grøntsager.
Fugl:	Landsvale - 19 cm. Den almindeligste af svalerne. Kommer hertil fra Sydafrika omkring første maj og trækker bort i slutningen af september. Landsvalen er let kendelig på den kløftede hale med de to yderste meget lange halefjer. I godt vejr flyver svalerne højt; men når barometerstanden er lav, og insekterne holder sig nær ved jorden, flyver svalerne også lavt. Den skålformede rede bygges af jord, dynd og strå og fores med fjer og uld. Den anbringes ofte på bjælker i lader, stalde, skure og på lofter. I begyndelsen af juni lægger landsvalen 4-6 æg med rustrøde pletter. Som regel lægger den to kuld.
Insekt:	Citronsommerfugl - Gonópteryx rhámni - V. 27-30 mm. Hunnens vinger er hvidgrønne. Almindelig udbredt, især på skovenge, hvor den flyver fra april til august-september og igen efter overvintring i det tidlige forår. Larven er ca. 50 mm lang. Puppen er fastgjort til underlaget med bagkropspidsen og en spindetråd om kroppen.
Husk:	En figur - er en genstand med en eller flere bestemt kurver, som bestemmer genstandens særlige udseende. En figur har et mønster eller et snit, som er bestemt af kurver. En kurve er en krum linje, som kan være Konkav – indadbuet (bananens venstre kurve), og begrænset af indadgående flader på forskellig vis, så den ved at være indadbuet kan være bikonkav, plankonkav eller konvekskonkav. Konveks – udadbuet (æblet), og begrænset af udadgående flader så det på den samlede flade buler udad. Hvis figuren er helt plan, ligger alle dets punkter i et plan, f.eks. et keglesnit – eller som rundkurve, f.eks. en skruelinie. En kurve kan i hvert punkt tilnærmes ved en ret linie (tangenten) eller en cirkel (krumningscirklen). Studiet af kurver går ind under differentialgeometrien – og omfatter klassifikation af kurver, beregning af kurvers længde, arealet omsluttet af lukkede kurver m.m. Kurver anvendes også grafisk til at illustrere et virkeligt eller tænkt begivenhedsforløb eller en sammenhæng, idet man aftegner den uafhængigt variable som ordinat. Men det tænker børn overhovedet ikke på, når de leger med figurer og deres kurver – specielt når de bygger figurer med de specielle typer klodser, som har konkave og konvekse overflader – eller når de bygger bakker og dale i et landskab i sandkassen. Legen med beregning af figurer og deres kurver begynder i sandkassen, hvor de små børn fra 4 års alderen sagtens kan se forskel på en større og mindre kurve – og begrunde forskellen.