Anden uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Intuition Alsidig personlig udvikling Fornemme-klog
Aktiviteter:	At ha’ det på fornemmelsen Børn er mange gange dybt naive, spontane, uforudsigelige og foretager sig ting og handlinger, der ligger uden for det handle- og erfaringsmønster, man almindeligvis forventer fra dem. Men ikke desto mindre er det i disse situationer, at kimen bliver lagt til at handle intuitivt – tro på at man gør det rigtige – at man gætter rigtigt. Leg med fornemmelse. – Udvælg 6-8 små ting, en lille fjer, et søm, en lille dukke osv. og fortæl en lille god historie om hver ting: den lille fjer er fra en sjælden lille fugl, sømmet har engang siddet i et hemmeligt skab, hvor der boede en lille pige osv. - læg hver ting ned i 6-8 fuldstændig ens små kasser. Lad derefter hvert barn efter hinanden ”intuitivt” gætte sig frem til den historie, det gerne vil høre (og intuitivt tror er i kassen) – ved at udpege den kasse, hvori det tro, at ”historien” ligger.
Kreativitet:	Tegning med bind for øjnene Barnet får bind for øjnene og tegner en tegning. Når barnet har tegnet og fået bindet af, skal de fortælle, hvad der er tegnet.
Ugens leg:	Lomme-gæt Legebeskrivelse: Pædagogen har en (hemmelig) ting eller en genstand i lommen. Børnene skal, ved at spørge sig ind et af gangen, gætte hvad det kan være eller er. Den voksne svarer ved ja og nej. Aldersgruppe: 3 år og opefter Antal deltagere: Rekvisitter:
Rim:	Opfinder Olsen fra Opfinderland opfinder mer end en opfinder kan. (efter Halfdan Rasmussen)
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer fornemme-kloghed er: Gættespil Kimslege Billedfortællinger Specialredskaber
Historie:	Pigen der krøb - af Kim Fupz Aakeson Stærke følelser – fornemmelse, tilværelsens skæve vinkler. Hver gang pigen bliver genert eller ked af det, bliver hun mindre og mindre. Til sidst kan hun krybe i et musehul. Men provokeret af en kat genindtager hun sin plads i sit eget liv. Pigen der var bange for sin skygge - af Hanna Lützen Skygger skal ses, men ikke høres. Det er moralen i denne bog. Pigens skygge tårner sig op over hende i de voldsomme og til tider uhyggelige billeder. Men et besøg hos den skøre læge, Simon Frøjt, maner skyggen på plads, og pigen bliver hovedpersonen i sit eget liv.
Blomst:	Kaprifolie, vild eller Vedvindel eller Almindelig gedeblad, Slynger sig højre om op ad buske og træer og ses hele året. Vellugtende blomster. Almindelig i krat og hegn. Blomstrer juli-august.
Urt:	Grå bynke – vokser ved veje, i hegn og på diger – kun roden kan benyttes – til te. Vær opmærksom ved tendens til høfeber.
Dyr:	Markfirben - Længde 14-23. Ret almindelig på sydvendte skråninger, klitterræner og varme jorde, hvor æggene graves ned og udruges af solen. Ses fremme om dagen, hvor den jager insekter og andre smådyr. Kan - som andre firben - ved en voldsom muskelsammentrækning afstøde halen, når dyret forfølges. Forveksles ofte med Skovfirbenet, som er lidt mindre.
Fugl:	Musvåge - 50-55 cm. En af vore almindeligste rovfugle, meget almindelig på træk. Den findes i mange farvevariationer, fra ganske lyse til næsten ensfarvede mørke. Man hører ofte musvågens hæse, mjavende skrig og ser den kredse i luften på sine brede, udspilede vinger. Mange af ynglemusvågerne er standfugle, men der er også mange trækfugle, som er her fra februar-marts til sidst i oktober. Den lever mest af mus og andre små pattedyr. Den bygger ret højt til vejrs i træerne eller overtager gamle krage- eller rovfuglereder. Fra midt i april til først i maj lægger musvågen 2-4 æg, som varierer meget i farve; de er ofte grønlige eller gråhvide med større eller mindre grålige og rødbrune pletter eller også helt uden pletter.
Insekt:	Guldøje, Chrysópa vulgáris - V. 12-14 mm. Meget almindelig fra maj-oktober i både løv- og nåleskove. Overvintrer ofte i huse. Æggene er stilkede og fæstet til et blad. Larven er ca. 7 mm lang og lever af bladlus, som den udsuger gennem de hule kindbakker.
Husk:	Intuitiv tænkning - er en intellektuel betragtning og erkendelse, der giver en dybere og rigere forståelse af tingenes væsen. Tit er intuitiv tænkning en pludselig umiddelbar forståelse af en helhed eller en sammenhæng – og tænkningen kan være uden logik eller videnskabelig erfaring. Hvorvidt et barn kan erkende, om lyden eller hylet kommer fra en ugle eller et spøgelse, er et spørgsmål om at kunne genkende og erkende ud fra den viden om lyde og hyl, barnet har hørt om. Men muligheden for at erkende er afhængig af bevidsthedsniveau. En lav bevidsthed svarer til at være sløvt opfattende, med en lille horisont – en høj bevidsthed svarer til at være årvågen og skarpt reflekterende, med en stor og høj horisont. Med en høj bevidsthed er mennesket skabende, konstruktivt, tillidsfuldt – med en lav bevidsthed er mennesket traditionsbundet, stagnerende og angst for forandringer. Mange mener der findes henholdsvis en kvindelig mandlig intuition, som især viser sig gennem den måde, hvorpå vi bevidst ønsker at tage os af vore medmennesker på – og at den allerede udvikler sig i den tidlige barndom. Uanset om en pige eller en dreng udviser fornemmelse og intuition, er det mere et spørgsmål om at være opmærksom på, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse (alene eller sammen med andre), opdage noget nyt og ellers få mulighed for at kunne snakke fordomsfrit om det med andre. At hjælpe børnene til at turde benytte deres nysgerrighed, fornemmelse og intuition, og ellers bare få mulighed for at tænke kreativt og fordomsfrit – er naturligvis afhængigt af børnenes alder – men følgende skal i den sammenhæng fremhæves: Åbenhed overfor det nye og ukendte - At give slip på at være forud indtaget Selv at danne sig en mening - At give slip på andres påvirkning eller mening Man kan altid finde noget nyt - At give slip på egen viden (der kan jo være en højere sandhed end den man kender) Være opmærksom på de uanede muligheder - At give slip på tilknytning til eller identifikation med bestemte ideer eller viden Viden deler man med andre - At give slip på ønsker og begær om at opnå resultater Have respekt for alt levende - Balancere mellem intellektet og følelserne Nogle gange sker tingene af sig selv - Være åben for det uforudsigelige Alle børn vil gerne gå på opdagelse, så det må vi voksne hjælpe dem med. Vi skal sige som vismanden: ”Iagttagelse uden vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens” .