Dannelseshjulet

I Steenholds Barndomskanon er alle de faktorer, der indgår som grundlag for et barns liv og udvikling, sammenfattet i denne oversigt: Dannelseshjulet.

Som tidligere nævnt danner dette hjul basis for alle de andre “hjul" og benyttes på vidt forskellig vis, som for eksempel:

I vores børnehave har hvert barn sit eget hjul. Vi bruger det til samtaler om barnet. Hjulet er ikke entydigt psykologisk, men det er et redskab, der kan bruges til - fordomsfrit - at se “det hele barn.

Det kan således bruges til at afklare, hvilke  oplevelser og hvilken erfaring der bedst egner sig til at give det pågældende barn gode vækstbetingelser.

Dannelseshjulet kan opfattes som en værktøjskasse, der rummer inspiration til den pædagogiske disposition for arbejdet med børn.

Det henviser de voksne til mange af de ting og begreber, der skal bringes i spil, for at  barnet kan gå på opdagelse og lære nyt.

 

Om dannelse

Jørn Martin forklarer, at “dannelse" udvikles på baggrund af viden, færdigheder og de holdninger, der udvikles gennem forskellige oplevelser og deltagelse i processer og forløb.

Vi gennemlever både tilfældige begivenheder og tilrettelagte lærings- og opdragelsesforløb. Vores adfærd og vores sansning i disse forbindelser gør os herefter i stand til at hente viden, dannelsesviden og -erfaring.

Hermed skabes grundlaget for udvikling af det enkelte menneskes personlighedsudvikling, i en dyb forankring i fællesskaber.

Men ellers har han en yderst pragmatisk holdning til begrebet og giver begrebet følgende ord med på vejen:

Dannelse udvikles overhovedet ikke udfra den faktuelle viden, et menneskebarn tilegner sig gennem barndommen.

Den skabes, når barnets klogskab bliver omsat til livsduelighed, empati og ansvarlighed for det samfund, det skal leve i som voksen!

Begrebet dannelse er bare skabt af "den kreative klasse" for at undertrykke ganske almindelige mennesker!

Udvikling af dannelse kan hverken planlægges eller formgives ud fra samfundets normer, lære- og læseplaner, opdragelses- eller lærde undervisnings- eller samfundssystemer.

Dannelse skal indsamles af hvert barn, af hvert enkelt menneske.

Dannelse er meget mere end bare udvikling og akademisk uddannelse! Dannelse kan ikke "påfyldes"! - - så det er ikke gode testresultater, eksaminationer, timer, ord og tegn der er afgørende for, om livet lykkes.

Dannelse kan ikke lovbestemmes eller formaliseres af skiftende ministre eller statslige uddannelsesplanlæggere på statslige institutioner ud fra såkaldte mål- og testbare public management systemer til opstilling på regneark - til senere evaluering af evidens.

Dannelsesprocessen er totalt frisat fra alle former for nyttige kalkulationer, prognoser og statistiske og økonomiske beregninger.

Dannelsen afhænger ene og alene af trygge sociale og demokratiske fællesskaber, fornuftig institutionspædagogik i børnehave, skole og frit foreningsliv, samt i bestræbelserne for lighed mellem deltagerne. 

Dannelse kan heller ikke indfanges af forkromede modeord som "resiliens, målstyring, systemisk, inklusion, kreativitet, innovation, kompetence, omstillingsparathed, fremadrettet personlighedsdannelse m.m." formuleret af "den kreative klasse"-  (Jørn Martin kalder den for den krævende klasse) - og selvhøjtidelige dannelsesapostle

Børn og voksne er dannede, når de af egen drift viser, at de har mod, vilje og energi til at bruge deres kloghed, og forstand sammen med andre - ofte uden lærdes og bedrevidendes overordnede ledelse - men samtidig også har mod til at erkende, at de ikke ved eller kan alt!

Dannelse er derfor en livslang proces - for man kan altid lære mere!

Dannelse bygger på den erkendelse, at livet og verden ikke altid er farlig og aldrig er ligegyldig, at det sociale liv ikke føles som en spændetrøje, men derimod udgør en utrolig mulighed for åben og nysgerrig dialog med andre søgende.

Dannelse hører livet til og er givetvis sin egen begrundelse, ligesom kunsten, glæden og kærligheden!

Dannelse er afkaldet på at være snæversynet og uværdig!

 

Hjulene - Jørn Martins narrative modeller

I sine bøger benytter Jørn Martin sig af hjulene til på en komprimeret måde at skitsere væsentlige aspekter af børnenes liv i videste forstand. Han beskriver dem således:

Hjulenes kerne

En kort gennemgang:

Kernen i ethvert hjul/kugle/model er - Identitet og Adfærd.

Markeret med blåt og rødt .

Kernen er markeret med en kraftig lilla farvecirkel, der skal illustrere en kommunikativ forbundenhed til de dannelsesroller og -elementer - der knytter identitet og adfærd til samværet med andre mennesker, dyr, redskaber systemer og natur - og til aspekterne.

De kraftigt optrukne, kommunikative linjer mellem de forskellige punkter i hjulet, samt skæringspunkterne i kommunikationslinjerne er ligeledes markeret med den lilla farve.

Identitet

Personlig identitet er at være identisk med sig selv.

Med andre ord: identitet er det, som opfattes som identisk med en selv og derfor er genkendeligt som værende ”mig”.

Alle har en livshistorie, der for den enkelte skaber sammenhæng og mening.

Den kan være kort eller lang. Det afhænger selvfølgelig af, hvor gammel man er.

Måske er livshistorien hos et barn endnu ”kun” under opbygning og udvikling, men identiteten udspringer af selve historien. 

Det enkelte menneske kan beskrives udfra forskellige tilstande og funktioner og roller, der har rod i dets værdier, holdninger, mål for tilværelsen, drømme, ønsker og forhåbninger.

Den personlige identitet kan i større eller mindre grad rumme evnen til at kunne leve med modsigelser og modsætninger, og dermed at kunne se en sag fra to - eller flere - sider.

Det enkelte menneskes ønske er naturligvis at lykkes på sin måde, ved at realisere sine drømme og ved at skabe sit eget liv. Vi ønsker at blive respekteret for det, vi er, og for de værdier, som betyder noget for os.

Identifikation

- foregår i forbindelse med oplevelsen af mange situationer, episoder, tilstande og processer.

På baggrund af disse lever den enkelte sig symbiotisk helt ind i en anden person i en sådan grad, at vedkommende nærmest overtager dennes egenskaber, opfattelser, holdninger, synspunkter, adfærdsmønstre og attituder.

Det første aspekt i forbindelse med identifikationen er, at personen overtager så mange træk som muligt fra den anden - men personen prøver også på at leve sig helt ind i den andens handlinger, følelser og drømme.

Det andet aspekt handler om det helt lille barn, hvor identifikationen sker under den første form for tilknytning til en af forældrene gennem tilfredsstillelse af behov, kærlighed, hvile, tryghed, nænsom pasning og pleje osv. Der sker her også en tilpasning til den voksnes rolle og magt.

Men den egentlige identifikation dannes imidlertid ført, når barnet træder ud af denne symbiose og gradvist får mulighed for og støtte til at relatere alle disse påvirkninger til helt egne og personlige tanker og følelser!

Barnet knytter sig altid naturligt til den voksne i et afhængighedsforhold. Identifikationen er derfor  en "Her er jeg, hvor er du?" proces, og bliver derved den vigtigste faktor ved barnets personlighedsdannelse.

Barnet får identitet ved at identificere sig med et eller flere mennesker i dets nærhed, som regel forældrene, som de beundrer eller ser op til, og som de er afhængige af. Men der kan også være gode identifikationsobjekter blandt andre børn, blandt familiemedlemmer, pædagoger og lærere.

Ved at iagttage og efterligne (imitere) andre, som det beundrer og holder af, tilegner det enkelte barn sig langsomt sin personlige identitet og lærer derigennem sig selv og sine stærke og svage sider at kende.

Barnet bliver ”klog” på sig selv.

Identitet og viden

Børn vil gerne ”vide noget”!

De vil vide noget om alt det, de ser - den fysiske natur fyldt med forskellige genstande.

De vil også gerne snakke om og tænke over det, de opdager. Og de vil gerne lege og eksperimentere, handle og udføre projekter med opdagelserne.

Gennem perceptionen - sansningen - får vi mulighed for at finde os selv, finde ud af tingene, få identitet. På basis af perceptionen får barnet mulighed for at agere - aktion og reaktion - være aktiv, gøre noget, reagere, udføre projekter. Når vi sanser, får vi mulighed for at mærke os selv og verden, finde ud af tingene, få erkendelse og derved opnå en identitet.

Adfærd er at handle og agere, at være aktiv, reagere, "gøre noget" - på basis af perceptionen, sansningen.

Det enkelte menneske - det enkelte barn - er både ubevidst og bevidst om de sanser, der påvirker det. Men det er længslen efter at finde forklaringer eller få noget opfyldt - at finde de universelle love og kunne danne nogle almene generaliseringer, samt at kunne forstå og forklare enkeltstående hændelser, der er den bagvedliggende urkraft.

En bestemt adfærd, bestemte handlinger eller resultater og konsekvenser af handlinger har altid til hensigt at vække andres opmærksomhed, tanker og følelser om noget bestemt. Den, der handler og udviser en bestemt adfærd, udtrykker både bevidst og ubevidst en bestemt intention eller et bestemt ønske, som er rettet mod noget bestemt eller mod en anden person.

Adfærden bliver dermed tegn i en kommunikation med et budskab, der har til hensigt at nå en afklaring eller et bestemt mål. Tegnet skal helst forstås, fortolkes og derefter føre til en reaktion eller udførelse og dermed helst få en betydning. Betydningens effekt og konsekvens kommer naturligvis kun til udtryk, hvis budskabet bliver forstået og omsat af modtageren på afsenderens betingelser.  Men det er ikke altid tilfældet.

Perception

Jørn Martin skriver underfundigt om perception:

Perception er - det forløb eller den proces, der medfører, at vi kommer til at opdage og opfatte os selv, andre mennesker, genstande, hændelser og situationer, ord og begreber samt alle mulige meddelelser fra omgivelserne.

Perception er - selve opfattelsen, som findes i bevidstheden i nøjagtigt det øjeblik, hvor bestemte følelsesindtryk m.m. tilføres eller sanses af personen.

Desuden er perception en ”oplevelse”, som stammer fra personens følelsesmæssige, tanke- og erfaringsmæssige bearbejdning af alle de sansede indtryk, som personen får og har fået i kontakten med omgivelserne.

Generelt medfører oplevelser altid, at personen får en erkendelse af nye skabende muligheder og kræfter - som endnu ikke helt er opdaget og erkendt - idet de sansede oplevelser også tilfører personen både kropslig og følelsesmæssig erfaring.

Pludselig ved man hvad man ved!

Vi bombarderes hele tiden med forskellige påvirkninger udefra, men det er langt fra alle de stimuli, indtryk, tegn, der rammer os, som vi bliver bevidste om.

Når vi opfatter eller sanser en bestemt påvirkning, er det, fordi vi som bekendt har forskellige modtagestationer i vores krop, som er bygget til at modtage ganske bestemte indtryk.

De stimuli, indtryk, tegn, signaler, vi modtager, er tilsammen med til at skabe grundlaget for vores bevidsthed - eller måske rettere med til at give os orientering i vores verden.

Tegn og signaler fra omverdenen optages af ”specifikke og specielle” sanseorganer, som så sender impulser til bestemte dele af hjernen, hvor tegnet og signalet bliver bearbejdet og behandlet, så det til sidst ender med at gøre os bevidste om dette eller hint.

På den baggrund reagerer vi - agerer og handler.

Hvis en valmue f. eks udsender farven rød, sker der først det, at lysbølger med en bestemt bølgelængde sendes ind i vores øje og dér stimulerer de sanseceller i vores nethinde, der giver signal til hjernen. I en del af hjernen bliver signalet registreret, men ikke nok med det:

Vores hjerne foretager også en nøjere vurdering af signalet!

Når den efter en del ”mødeaktivitet” mellem diverse nerveceller er blevet enig med sig selv om, at farven er ”rød”, sender den beskeden videre til andre dele af hjernen, som tager beskeden i nøjere ”øjesyn” og sammenkobler f.eks. beskeden med en i forvejen eksisterende viden om, hvilken farve valmuer plejer at have, hvor de plejer at vokse, om det passer med årstiden osv. osv.

Når alt dette så at sige er ”sanset”, kan man sige til sig selv, at - ”det var det”!

Det kan være at det lille barn gerne vil glæde sin mor og derfor plukker en buket valmuer.

Det kan være, at et større barn, der allerede tidligere har prøvet at plukke valmuer, allerede har erfaret, at sådan en buket ikke holder ret længe, hvorfor det er ret omsonst at slæbe blomsterne hjem, og at det er langt bedre at lade dem stå og pynte på marken!

Det kan også være en voksen, der enten kommer til at tænke på kunstværker med valmuer, eller birkesrundstykkerne søndag morgen - eller måske tænker på et land, hvor der vokser valmuer - og opiumsproduktion (i øvrigt med valmuer med en helt anden farve!).

Sagt på en anden og kortere måde:

• Vi registrerer - med vore sanser
• Vi registrerer og fordøjer, perciperer - med vores hjerne
• Vi handler, agerer - med vore tanker og vores krop.

Adfærd

Adfærd er et menneskes - både synlige og usynlige - handlinger og aktioner, måden personen opfører sig på.

Man kan så spørge, om det enkelte menneske er ansvarlig for sine egne handlinger?

I den forbindelse nævner Jørn Martin  David Humes berømte dilemma, som lyder: Enten er vore handlinger årsagsbestemte, og så er vi ikke ansvarlige for dem, eller også er de et resultat af tilfældige begivenheder, og i så fald er vi heller ikke ansvarlige for dem!

Skismaet heri er, at den moderne biologiske forskning har opdelt mennesker, som tror på en genetisk determinisme og mennesker, som tror på frihed.

Uanset hvilket udgangspunkt, man har, bliver vores handlinger altid udført som et resultat af og en reaktion på en masse sansede indtryk.

Aktionen eller reaktionen, som ses som en given adfærd, foregår her og nu. Reaktionen på bestemte sansede indtryk behøver imidlertid ikke altid at være den samme, skønt de sansede indtryk er de samme. Mennesker handler også frit og kan frit vælge, om det vil følge et mønster eller "prøve nye valg" for at opleve og eksperimentere med, hvad der sker.

Hvilket naturligvis er risikofyldt, men det giver erfaring - og oplevelse!

Undertiden kommer der forsinkede reaktioner - eller personen vælger bevidst at handle, agere eller reagere på et senere tidspunkt.

Vi sanser, opdager, får ny viden - og reagerer på det - hver især på vores egen personlige måde.

Ethvert menneske er unikt!

Adfærd knytter sig til personlighedsstrukturen, som omfatter alle stabile elementer ved en persons måde at bruge sig selv på og ved en persons helt unikke og personlige adfærd og opførsel. Jeg bliver "klog" på mange forskellige måder - og reagerer klogt! - og fornuftigt! - fordi jeg tror, at det er den bedste måde at reagere på.

Når vi opsøger og handler sammen med andre, når vi færdes i naturen og i vores urbane, menneskeskabte verden, fyldt med menneskeskabt infrastruktur (skilte, bygninger, kort, reklamer osv.), handler vi forskelligt.

Den måde, mennesker reagerer på - den adfærd, de udviser i kontakten til andre - må tolkes for at kunne forklare og få os til at forstå enkelthændelsernes betydning heri.

Vedr. den urbane verden gælder noget andet. Her skal et fænomen først sanses, tolkes og forstås ved at vi får begreb om, hvor konkret og realistisk (sandt/falsk) fænomenet er, og hvilke potentielle muligheder det indeholder. Og ved at vi overvejer, hvilke relationer vi ønsker at have til fænomenet.

At forholde sig

Det enkelte menneske er henvist til at forholde sig til den nærmeste omgangskreds, der har både direkte og indirekte betydning.

Det gælder naturligvis først og fremmest de nærmeste personer i omgangskredsen, men også andre mennesker, dyr som har betydning, den natur det og det enkelte menneske er afhængig af, forholdet til redskaber, deres brug og formåen - samt til de systemer, der sætter rammerne for ens liv.

 

Dannelsesroller

I et af Jørn Martins andre hjul - Fortællehjulet (se dette) - indgår der en oversigt over "funktionsroller", som både børn og voksne kan indtage - eller prøve på at udfylde.

Men her nævnes de fem basisroller:

• Vejleder/Mester - er den person, som (i sin rolle eller sit erhverv) opdrager, hjælper, vejleder, informerer og rådgiver inden for f.eks. det sociale, det fagligt eller åndeligt område. Vedkommende anerkendes som særlig fremragende inden for et eller flere bestemte område - og er en meget vigtig person.
• Organisator - er den person, der er i stand til i lydhørhed at planlægge og arrangere den praktiske gennemførelse af forløb eller dirigerer begivenhederne.
• Skaber - er den person, som er i stand til og kan handle kreativt eller skabe noget fantasifuldt i de situationer, hvor det er nødvendigt.
• Aktør - Inden for psykologi, sociologi og pædagogik fremtræder en person ofte som flere personer, med hver sine målrettede og bevidste handlinger. Dette skal ses i modsætning til såkaldt 'spontan adfærd'.

Analyse af aktørers motiver og handlinger er kernen i anvendelsen af den sociologiske handlingsteori og til beskrivelse af det enkelte individs (aktørens) målrettede handling. Den danner således grundlag for en forståelse af samfundet.

Aktørens tilsigtede og utilsigtede valg og handlinger medvirker både til at  fastholde gamle og til at skabe nye handlingsregler, sociale institutioner og andre samfundsmæssige strukturer.

• Publikum - er en (ofte større) samling tilskuere eller tilhørere, der ser på og iagttager og lytter ved et arrangement eller ved en begivenhed - det være sig en teaterforestilling, en koncert, en kunstudstilling eller en sportsbegivenhed.

For et publikum er der altid ganske bestemte regler og normer for adfærd og opførsel, som læres gennem deltagelse.

 

10 Dannelseselementer

Disciplinering

Ordet disciplin har egentlig tre betydninger:

1. om discipliner, f. eks under et fag
2. om undervisning - en discipel, en der får disciplineret undervisning
3. om orden (og disciplin), og reglementer herom, som den kendes fra skolen, samfundet, forretnings- og

Disciplinering er også øvelse i vedholdenhed og udholdenhed.

Disciplin kan fremkaldes ved tvang, men den kan også være udtryk for en selvvalgt holdning. Det forudsætter imidlertid en fuldstændig overensstemmelse mellem omgivelsernes, gruppens eller samfundets og personens ønsker og mål.

(Disciplinering tilfører især social, personlig og eksistentiel viden m.m.)

Former

Formerne, hvorunder selve dannelsesforløbet foregår, kan enten være frie og utvungne i et åbent samvær og miljø - eller adskilte og isolerede, foregå i en uvis eller utryg ramme, være uproduktive - men også være regelbundne og underlagt disciplinering.

(Formerne tilfører især eksistentiel, personlig og social viden m.m.).

Fremstilling

Er det at gengive, omtale eller skildre noget med praktiske og anvendelige redskaber, både sproglige, kunstneriske eller andre virkemidler.

(Fremstillingen tilfører især sproglig og rumlig viden m.m.).

Konflikt

Er i det hele taget spørgsmålet om, hvilke "sammenstød" der kan anvendes for at løse de uoverensstemmelser, der kan opstå, og som forventes løst gennem forhandling.

(Konflikter tilfører især social og personlig viden m.m.).

Konkurrence

I hvor høj grad skal konkurrence-elementet benyttes for at fremme udvikling og dannelse, herunder evt. belønning og straf som metode?

(Konkurrence tilfører især social og faglig viden af forskellig slags  m.m.).

Kontrol

Er selve undersøgelsen eller overvågningen af planer og processer, hændelser og forløb, der udøves for at sikre, at alt er i orden, og at der ikke foregår noget uønsket eller ulovligt.

(Kontrol tilfører især social og matematisk viden m.m.).

Lidenskab

Hvilke følelser er det fordelagtigt af benytte? For der skal også være plads til voldsom følelse, som er svær at kontrollere, og som ofte giver sig udslag i uhensigtsmæssig adfærd.

(Lidenskab tilfører især eksistentiel viden m.m.)

Mestring

benyttes for at forstå og kunne beskrive alt det, der skal undersøges, opdages, læres og forstås i forbindelse med leg og læring, samt hvordan det er at udvikle sig til et helt menneske.

(Mestring tilfører især personlig viden m.m.).

Samtidighed

Er det at to eller flere begivenheder indtræder samtidig, så oplevelser og begivenheder kan gå op i en højere helhed og derved skabe både glæde, indsigtsfuldhed og bevidsthed.

(Samtidighed tilfører især fysisk, matematisk og musisk viden m.m.).

Udsagn

Et udsagn er en påstand, og den skulle gerne være sand, sandfærdig og legitim - med mindre udsagnet eller påstanden ikke skal bruges til at lege med, - eller det falske udsagn indgår i en fortælling.

(Stærke udsagn tilfører især intuitiv og sproglig viden m.m.)

 

Aspekterne

Det fysiologiske aspekt

Fysiologien beskæftiger sig med, hvordan organismen fungerer, og fagområdet grænser mod både anatomi og biokemi. Nervesystemet, fordøjelsen, stress og vores sanser er blandt emnerne i fysiologien.

Der er stor sammenhæng mellem de fysiologiske og de psykologiske processer - især hvad angår forståelsen af hjernens betydning for psykiske processer og forholdet mellem hjerne/psyke og kroppens perifere fysiologi (psykofysiologi).

Fysiologisk psykologi er især nært tilknyttet videnskabsområdet neurofysiologi.

Det neurologiske aspekt

- er den disciplin, som beskæftiger sig med undersøgelse og behandling af sygdomme og skader i nervesystemet.
I pædagogikken drejer det sig om viden om, hvordan hjernen optager, lagrer, genfinder og bearbejder information.
Pædagogisk og psykologisk søger man i vid udtrækning at finde praktisk anvendelse for neurofysiologisk viden for at kunne tilrettelægge praktiske læringsplaner og programmer, samt intellektuelle og kulturelle træningssystemer.

Det biologiske aspekt

- er, 1. liv - 2. videnskaben om livet.
Liv i biologisk belysning vedrører den kropslige eller fysiologiske side af livet i modsætning til det psykiske, sociale, kulturelle og åndelige fænomener.
Videnskaben om livet indbefatter videnskab om livsprocesser i det hele taget, om adfærd og om sjæleliv.
Denne brede tilgang står i modsætning til - på den ene side forskning om den rent fysisk-kemiske natur - og på den anden side om de sociokulturelle aspekter ved levende væseners liv.

Det fysiske aspekt

Den fysiske tilstand vedrører kroppens forskellige behov: Det nederste niveau i behovspyramiden rummer de basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse, udtømning af affaldsstoffer og sex. Sex indgår dog kun i forplantningsøjemed, ikke som en nydelse.
Det er kort og godt behovet for at opretholde og forsvare den menneskelige organisme. Først når disse behov er dækket, melder behovene på det næste niveau sig.
Hvis man er meget sulten eller tørstig, tænker man ikke på andet, og man er ikke motiveret for at få tilfredsstillet andre behov.

Det psykologiske aspekt

Psykologiens rolle indgår her i den pædagogisk-psykologiske praksis.
Pædagogisk psykologiske aspekter spiller en central rolle i forhold til udviklingen af integrerende og såkaldt "inkluderende læringsmiljøer" i dagtilbud og skoler. For er inklusion at forstå som "lighed" - eller som "lige muligheder?" På hvilke betingelser fordeles i så fald disse muligheder? Er det ud fra et psykologisk aspekt eller en social og demokratisk tilgang?
Jørn Martin stiller derfor spørgsmål ved selve begrebet inklusion og anvendelsen af det i praksis.

 

Vidensområderne

Her er de 10 videnkompetencer - for oversigtens skyld indsat i de 6 læreplansområder, der pt. 2017 anvendes i de danske dagtilbud.

I læreplanerne for dagtilbud anvendes begrebet "kompetence", der imidlertid i praksis vanskeligt lader sig definere og derfor skaber forvirring, mener Jørn Martin.

Jørn Martin erstatter i stedet ordet med "indsigt" - som "kendskab og kundskab", der for de fleste erhverves gennem leg, aktivitet og eksperimenter, oftest og bedst sammen med andre.

Indsigt niveauet er naturligvis forskelligt fra barn til barn, afhængig af både personlighed og omgivelsernes vilkår.

Alsidig personligheds udvikling

– hvor 3 delområder forekommer

• Personlig indsigt
  (blive personligt vidende - jeg-klog)
  selvindsigt og evnen til at handle på en måde, der er tilpasset omgivelser og begivenheder

• Eksistentiel indsigt
  (blive eksistentielt vidende - livs-klog)
  evnen til at erkende situationer og episoder, hvor etiske, æstetiske og religiøse faktorer er i indbyrdes balance
• Intuitiv indsigt
  (være intuitivt vidende - fornemme-klog)
  evnen til at fornemme hvad der (sikkert) vil ske, at tankelæse og tænke synkront.

 

Social indsigt

(blive social vidende - os-klog)

• evnen til at skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker – og at kunne samarbejde.

 

Sproglig indsigt

(blive ord-klog)

• der styrker udviklingen af sproglig intelligens - evnen til tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære andre sprog.

 

Krops- og bevægelses indsigt  

(blive fysisk vidende - krops-klog)

• der styrker udviklingen af fysiske kompetencer.

 

Naturen og naturfænomenerne – hvor 2 delområder forekommer

• Natur indsigt

(blive natur vidende - natur-klog)

lære at finde og kende tinge i naturen – og at aflæse naturens kræfter og forstå, hvorledes disse påvirker menneskers livsvilkår.

• Matematik indsigt

(blive matematisk vidende - tal-klog)

tælle, sortere og klassificere ting fra naturen, bruge matematik i praksis – men også lege med tal - ligninger - geometri - topologi.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier - hvor 2 delområder forekommer

• Rumlig indsigt

(blive rumlig vidende - billed-klog)

opfatte og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt.

• Musisk indsigt

(blive musisk vidende - musik-klog)

opfatte og udtrykke rytmer, toner, klangfarver og melodier.

 

(Se Videnshjulet - Bogen Børn og klogskab)