Kanon for legen - for vigtigst af alt er legen!

0 til cirka 12 måneder Fabulerings- og erfarings leg

Babypiger og –drenge udfører de samme funktioner for at finde ud af, hvad der sker med dem selv, og hvad omgivelserne rummer.

Babys legeunivers – som måske nærmere kan betegnes som et univers med hårdt arbejde for at finde ud af og opdage alt - er i sig selv et fantastisk eksempel på den vedholdenhed og udholdenhed, som små menneskebørn udviser.

Babyer har i den begrænsede lille verden, som en seng udgør, et stort behov for at røre sig. Derfor kan man kalde denne aktivitet for den første form for bevægelses leg. I løbet af nogle måneder er sanserne gradvist udviklede, så barnet reagerer på, hvad det ser og hører.

Omkring fem måneders alderen vil barnet gribe efter alt, der kommer i nærheden af det.

Babyen lærer at kende med munden og alt bliver undersøgt lige fra små genstande til at gribe om til fingrene, tæerne, puden, tæpperne.

I cirka syv måneders alderen er babyen interesseret i alle de forskellige ting, den får øje på. Alt, hvad barnet kan få fat i, bliver der først set grundigt på, derefter bliver der suttet på det, hvorefter der bliver banket med det mod bordet eller gulvet.

Bevægelige genstande og legetøj, små stabile trækdyr og bolde, bliver spændende på det tidspunkt, hvor barnet selv begynder at bevæge sig rundt alene, rulle rundt og kravle på gulvet.

På det tidspunkt bliver barnet klar over, at ting som kan bevæge sig af sig selv, er (måske nok må være) levende.

I slutningen af det første leveår kan barnet efterligne mimik og bevægelser, som andre udfører. At lege borte-tit-tit er den leg, alle børn helst vil lege. De har nu lært, at den, de leger med, ikke forsvinder, men kommer tilbage. Enkle rim og remser er barnet meget optaget af, og det prøver på at efterligne ord og lyde.

Det er ligeledes på dette alderstrin at den første enkle dukke vil vække stor glæde hos begge køn. I begyndelsen af det andet leveår bliver barnet interesseret i at stoppe ting ind i hinanden. Æsker, dåser, kurve bliver brugt til at stoppe ting ned i. Barnet vender med den største fornøjelse tingene på hovedet uden at gøre sig overvejelser over rækkefølge, farver og former på klodser og æsker.

Det er ligeledes på dette alderstrin, at barnet nok så charmerende tiltrækker sig forældrenes, familiens og omgivelsernes fulde opmærksomhed, når det begynder at kunne gå. Barnet vil også gerne have noget til at trække efter sig på gulvet, så trækdyr på hjul er et populært stykke legetøj.

Køkkenet og køkkenskabenes indhold er et eldorado af format! For børn mellem et og to år findes der intet bedre legetøj i verden, som er mere eftertragtet end gryder, kasseroller, grydelåg, skeer, spande, børster, støvklude, små håndklæder, osv.

Bedst af alt er det for barnet at kunne slå, hamre eller banke på noget med en grydeske, så det larmer tilpas.

Det er også på dette alderstrin, at billeder – især af ting som barnet kender fra omgivelserne – bliver interessante for barnet. Se-og-pege legene med en voksen som sammen med barnet ”læser” og fortæller om billederne, skærper barnets opmærksomhed overfor ord, billeder og begreber.

 

cirka 12 til cirka 24 måneder

Fabulerings- og erfarings leg

Alle børn er små intelligente mennesker, som individuelt viser deres omgivelser op-mærksomhed. Omgivelserne er imidlertid ikke indrettet på ens og samme måde for alle børn, så børnene tilegner sig derfor de efterfølgende færdigheder på forskellige tidspunkter. Derfor kan der heller ikke opstilles skemaer for ensartede udviklingsforløb.

De grundlæggende færdigheder som at sidde, kravle, høre, se, gribe og stå udvikler sig til, hvad man kan kalde for intellektuelle, motoriske færdigheder: barnet begynder at kunne lytte intensivt, iagttage opmærksomt, løbe langsomt og hurtigt, gribe/klamre og give slip, kravle både forlæns og baglæns eller ”møve” sig frem, flytte rundt på tingene og til dels kunne kaste med tingene. At kunne gribe kræver mere øvelse.

Verden ser meget anderledes ud for det lille barn, end den gør for den voksne. Det er den største udfordring for voksne at forstå, at der er denne forskel. Derfor er der heller ikke noget at sige til, at det kan være svært som voksen at forholde sig

hensigtsmæssigt til alle de forskellige situationer, som opstår. Det lille barn er ikke bevidst om alt det, der foregår omkring det, naturligvis. Jeg tror, det har en form for drømmeagtig bevidsthed, hvor nysgerrigheden er den totale drivkraft bag den stærke og intensive opmærksomhed, det viser sine omgivelser.

Barnet drømmer sig ind i en aktivitet, og omgivelserne bliver en del af selve situationen - uden nogen følelse af adskillelse. Det er derfor, at barnet – trods de komplicerede situationer, som det iagttager (selv dette at rede en dukkeseng) – kan koncentrere sig vedholdende i meget lang tid.

Ydermere omsættes dette, sammen med en utrolig nysgerrighed, vedholdenhed og konstant aben voksne og andre børn efter, til at barnet vil finde ud af, hvordan alt mellem himmel og jord forholder sig.

Det drejer sig om otte fantastiske, intellektuelt grundlæggende færdigheder, som er selve grundlaget for de interesser og sysler, som barnet er ubevidst om på dette tidlige tidspunkt i livet; men som det senere kommer til at omsætte og udvikle indenfor bestemte og særlige fagområder og jobs.

Man kan simpelthen ikke give det lille barn tid nok til at lege og udføre følgende sysler:

1. Rive papir i stykker og klemme det, så barnet mærker, at et materiale forandrer sig og giver lyde fra sig, når det bliver bearbejdet ved at blive delt i mindre stykker.
2. Eksperimentere med sand og vand, som giver barnet kendskab til grundlæggende eksempler på materialer af en flydende og fast form, som kan flyttes.
3. Skubbe ting foran sig og trække ting efter sig, således at større ting og genstande kan blive forskellige steder – og senere hentes igen.
4. Putte ting ned i noget andet, tage det ud igen og sætte det på noget andet er en leg, som giver barnet den grundlæggende erfaring med strukturelle mønstre og i, hvordan ting forholder sig til hinanden.
5. Stable (klodser oven på hinanden) og nitte (trække store perler eller elementer med huller i på en snor) er den første erfaring med at bringe ting i en vandret og lodret position.
6.  Se på konkrete og realistiske billeder fra barnets egen verden sammen med en voksen og snakke og synge om dem. Billederne giver barnet mulighed for at fantasere og genkalde sig situationer og episoder. Som et ikon er et billede eksemplet på at være et sted eller være tæt ved noget – uden at være det i virkeligheden.
7. Se på og lege med (kramme, kaste, putte ned eller væk) en simpel tøj eller sla-skedukke. Dukken er symbol på mennesket, og man kan være sammen med den så lang tid, man ønsker det.
8.  Lege med meget vellignende figurer af dyr, som barnet kender fra hverdagen. Dy-refigurer er erstatninger for og symboler på noget, som lever og eksisterer et an-det sted.

Vigtigst af alt er det imidlertid så tit som muligt at lade barnet sanse, opleve, mærke og føle verden, give det mulighed for at se, hvad der foregår i virkeligheden – sammen med forældre og søskende.

 

I de tre første år af børns liv

- er små drenge og piger interesserede i hinandens aktiviteter. Det er ikke hinanden, de er interesserede i; men hvad den eller de andre gør, hvad de har af legetøj og ting, og hvordan de bruger dem.

De eksperimenterer med alle former for genstande og med alt det traditionelle legetøj, uden at gøre sig de store overvejelser over, om det er beregnet til piger eller drenge. Bare det er nyt, har interessante funktioner eller vækker genkendelsens glæde hos barnet!

Genkendelsen er rettet mod genstande og ting, situationer og handlinger, som børnene kender fra deres hverdag. For nogle børn forløber hverdagene mere forskelligt end for andre børn, men der er trods alt nogle oplevelser og rutiner, de fleste børn har tilfælles. Disse ting bliver der leget og eksperimenteret med. Mange af legene er ens for både piger og drenge, men du vil opdage, at de efterhånden bliver mere og mere forskellige.

De former for leg i henholdsvis pigernes og drengenes barndom, som vi vil se lidt nærmere på her, er knyttede til børnenes tidlige alder og udvikling – cirka to-tre år og opefter.

Fra to tre års alderen er det også efterhånden tydeligt, at legene direkte tager udgangspunkt i det legetøj, som er rettet mod et bestemt køn, og de fleste børn tillægger sig uden videre en adfærd, der passer til disse mønstre.

 

fra ca. 3 år - Det klassiske legeunivers

Jo mere vi er sammen…

Så længe børnene er små, er mange klassiske og traditionelle lege de samme for både drenge og piger. Når børn og forældre er sammen, bruger de megen tid og energi på snak og små samtaler, sange og historier. Det at I taler og synger sammen giver dit barn en masse viden om vidt forskellige ting!

Mange børn på alderstrinnene mellem to og fire år får stadig ofte lov til at sove hos mor og far. Børnene får godnathistorie og -sang og falder sikkert også i søvn, mens der bliver læst eller sunget. At lave mad og hjælpe til med rengøringen er for de yngste børn både en lege- og læreproces, som de gerne deltager i. For ældre børn forholder det sig anderledes. Mange opfatter det som en sur pligt.

At spadsere, at være på vandring eller bare at komme på besøg et fremmed sted skaber et nyt univers i sig selv. Desuden er det en spændende udfordring, når barnet skal lære at forholde sig til et andet eller nyt sted for kortere eller længere tid. Der er nye regler for, hvordan man skal opføre sig, og der er også altid nye mennesker, som barnet ikke kender. Kilderne til alle legene er hverdagssituationer.

For både drenge og piger er det vigtigste imidlertid det at være sammen med forældrene og med børn, som de kender – måske fra daginstitutionen - vuggestuen eller børnehaven.

Fra ca. 3-5 år i børnehaven

I børnehaven ser det tit sådan ud, at pigerne finder sammen i stærke grupper, mens drengene leger hver for sig. Drengene leger oftere alene, end pigerne gør. Hver dreng leger med sit legetøj, f.eks. biler, små redskaber og byggesæt, eller drengene leger motoriske lege – cykler, kører, klatrer, spiller osv.

Af og til får nogle af drengene lov til at komme ind i pigernes cirkel- og rollelege. Men drengenes roller er som regel ikke så spændende som pigernes!

Pigerne bruger drengene til f.eks. at spille den udearbejdende far, lillebror i barnevognen eller en slem hund, der helst skal blive i sin kurv. Pigerne vælger sig nogle gange “favoritdrenge”, som de kan acceptere i legene. Det er sædvanligvis drenge, som både forstår og har evnen til at kunne falde ind i pigernes særlige form for rollespil.

 

 

 

4-5 års alderen - Den "lille" store pigens og drengs lege

Når man leger at man er voksen.

Når dit barn er 4-5 år, får det stadig mange af ideerne til sin leg fra hverdagen derhjemme, i boligkvarteret, skolen og daginstitutionen. Også forholdet til andre børn spiller en vigtig rolle, og efterhånden får medierne stadig større betydning for barnets ideer til leg.

Nogle børn fortsætter med at bruge dele fra det klassiske lege univers, når de bliver større, men generelt er børnene færdige med at lege familielege.

De fem-seksårige går højt op i de unges verden og til dels de voksnes verden med alle de muligheder og situationer, som for børnene stadig er ret uoverskuelige. Børnene vil gerne være ældre, end de er og have magt over tingene. De forestiller sig, at de er ti år ældre – med alle de spændende ting, der hører til det at være teenager og “voksen”.

Pigerne og drengene låner gode ideer fra hinanden – men kun til en vis grad. Det er på dette alderstrin, at de anskaffer sig legetøj, som er direkte rettet mod deres eget køn – godt hjulpet på vej af medier og reklamer for produkter til deres alderstrin.

 

Når det “lille” store barn leger

I fem års alderen vil piger og drenge næsten det samme, nemlig klare sig selv, bestemme selv, finde sin egen udtryksform, finde et fællesskab med andre, drømme om at flytte hjemmefra, og opfinde en ny anderledes fremtid.

 

Pigerne følger med i alt nyt

Fra fem-seks års alderen begynder pigerne at danne deres netværk omkring en eller flere meget dominerende piger. De leger med kvindetraditioner, og denne leg ser forskellig ud fra generation til generation. Pigerne tager hele tiden nye ting og ideer med ind fra tv-serier, modeblade, ungdomsmagasiner, deciderede pigeblade og idoler.

Det gør, at to piger med en aldersforskel på et par år vil gå op i vidt forskellige medier og idoler, fordi disse ting skifter meget hurtigt. Men grundlæggende eksperimenterer de begge med, hvad det betyder at blive en kvinde – og hvad de vil bruge deres kvindelighed til.

 

Drengenes drøm om den nære fremtid

I seksårsalderen er det den nære fremtid, der optager drengen. Han drømmer om, hvad han “måske” godt kunne tænke sig at være, når han bliver stor. Drømmene tager afsæt i, hvad drengen kender fra sin hverdag og forskellige medier – især tv og bøger. Når han har drømmejobbet, skal andre mennesker beundre ham for hans dygtighed, klogskab og styrke.

Den fem- seksårige dreng udforsker betydningen af begrebet “mandighed” så ihærdigt og overdrevet, at hans drømme og fortællinger bliver til “sjap” med drengen selv i hovedrollen. Han ser sig selv som den stærke, ansvarsbevidste og solidariske, som alle andre lægger mærke til og beundrer.

Styrke, ansvarsbevidsthed og solidaritet er tre begreber, som den fem-seksårige ikke helt forstår betydningen af, men han viser begreberne gennem sin adfærd i legen.

 

Drengenes drøm om magt og sejr

Fra seksårsalderen finder drenge sammen i interessegrupper og “bander”. De leger med og omkring forskellige grundtemaer. Drengenes samvær får ofte en særlig mission. Drengene er optaget af at udforske og afprøve magtformer og viden.

De tildeler sig selv og hinanden roller i deres grupper, og de vælger en fast leder – eller en stærk dreng udråber sig selv til leder. 

Drengene organiserer sig i en rangorden, og der kan jævnligt opstå mindre kampe, når nogle andre drenge udfordrer lederen. Drengene diskuterer tit og ofte, hvor vidt den, der bestemmer, gør det rigtige eller det forkerte, uanset om vedkommende er god eller ond. At have magt og at udfolde magt er noget, som drengene beundrer, og for dem er sejr og magt to sider af samme sag.

 

Kanon for leg med eventyr

Eventyr universerne

Eventyr har nok i en eller anden form eksisteret næsten lige så længe som menneskeheden selv. De fleste kulturer har ældgamle myter og eventyr, der skal forklare, hvorfor man er til, og hvorfor man skal opføre sig på en bestemt måde. Eventyr fra fremmede kulturer er blevet gendigtet og omskrevet og indgår i dag i mange forskellige samlinger af alverdens eventyr. 

Eventyrene har ofte en grusom og vild handling, der sætter fantasien i gang. Både de ældste eventyr og de moderne bliver fortalt, skrevet om til film og vist i mange forskellige former og udgaver. Børnene optager eventyrene i deres lege, fordi hvert eventyr indeholder en historie om, hvordan det er at være i en situation, hvor det menneskelige overlever på trods af uretfærdighed og ondskab.

 

Pigernes eventyr univers

De fleste piger elsker at lege med eventyr, teater og drama. Fra seks- til otteårsalderen begynder pigerne at gøre sig forestillinger om, at det, som foregår i eventyrets verden, er noget ganske andet end det, der foregår til daglig.

Pigerne er meget bevidste om, at begrebet tid kan opdeles i fortid, nutid og fremtid, så det er derfor muligt at lege med tiden. I stedet for direkte at kopiere dagligdags begivenheder i nutiden begynder de nu at skabe fantasifulde scener, der bliver fortalt som et eventyr eller omsat til drama. De fortæller om, hvad der måske kan eller vil ske engang i fremtiden, og hvad der nok er sket engang i fortiden.

Det er dejligt at bruge legen til at drømme sig langt væk til et lille lykkeligt kongeslot! Her kan man få lov til at vokse op som prinsesse og blive behandlet som sådan. Og en skønne dag bliver man gift med den flotte kongesøn fra nabokongeriget. Hvad der så skal ske derefter, ja det må vi se til den tid! 

Når pigerne leger med eventyr, lever de sig helt ind i handlingen. De bearbejder livets store spørgsmål omkring kærlighed/had, tryghed/utryghed, harmoni/konflikt fred/ufred, samt længsel efter “et eller andet”. Pigerne kan på dette alderstrin skelne fuldstændigt klart mellem, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed. Fantasien eller drømmen om måske at være en forbyttet prinsesse er derfor næring for både dramatiske lege og dagdrømme. Pigerne kender efterhånden de fleste klassiske eventyr fra fjernsynet og historiefortælling. Temaerne i eventyrene – som bliver omsat i leg, sang og drama – er naturligvis ikke virkelighed, så pigerne har på dette alderstrin ingen problemer med at sætte  sig ind i hovedpersonens eventyr liv. I eventyrene bliver hovedpersonen ofte sat på flere prøver og må måske forlade hjemmet, f.eks. på grund af en ond stedmor. Hun må udvikle sig til at blive en meget stærkere person. Måske kommer der nogle små dyr eller en rigtig prins og hjælper hende, sådan som det sker i de gamle eventyr. I de moderne eventyr kan hun sagtens klare sig selv, men det er ikke let, selvom det sikkert alt sammen ender godt til sidst.

 

Historien fortæller om fortiden og fremtiden

Syv-otteårige piger kan udmærket godt forstå, at tid kan være rettet mod fremtiden eller fortiden. Det er stadig lidt svært for dem at få det store overblik over de historiske sammenhænge, men pigerne er meget interesserede i, hvad der er sket i fortiden. For eksempel spørger de: “Hvordan havde piger på min alder det for hundrede år siden?”

Pigernes forståelse af historiske temaer bliver større, jo mere det drejer sig om situationer i den pågældende periode, som pigerne let kan sammenligne med noget de kender fra deres egen hverdag. Særlig spændende begivenheder og samtidig livsnære hændelser som fødsel, skolegang, at være datter af en kendt person, at møde det kendte i en anden tid og meget mere omsætter pigerne gerne i deres leg og dramatik.

Hvis du gerne vil fremme din datters fornemmelse for historiske sammenhænge, kan du give hende meget simple historiebøger, der f.eks. handler om klædedragtens historie eller om, hvad man spiste i middelalderen. Måske kan I sammen fremstille tøj til hende, der ligner noget af det, hun har set i historiebøgerne. Eller I kan lave mad som i gamle dage.

 

Jeg rejser ind i en vanddråbe

Fra otte-ti års alderen begynder pigerne at lege med utopien. I den utopiske verden er opmærksomheden rettet indad mod naturen og sanserne. Hvis du har en datter, vil du bemærke, at hun begynder at opfatte naturen på en anderledes måde end hidtil. Hun er ved at blive bevidst om, at hun er en del af naturen. I sin fantasi kan pigen rejse ind i en fremmed verden, som f.eks. kan være befolket af smukke planter og dyr.

Ofte er det en rejse ind i det inderste af en smuk blomst, vanddråbe eller lignende, hvor hun giver sig selv mulighed for at opleve og sanse det utroligt smukke og fantastiske.

For nogle piger, der leger med den utopiske verden, kan det være svært at finde legetøj og genstande, der kan stimulere deres drømme og leg. Derfor vælger de ofte genstande fra naturen, der kan fungere som udgangspunkt for deres fantasilege.

 

 

 

 

 

Drengenes eventyr universer Drengenes leg med eventyr

Det er fra seks- til otteårsalderen, at eventyrene for alvor kommer ind i drengenes lege. Historierne i drengenes eventyr univers er meget anderledes end hos pigerne. Drengen i eventyret skal måske rejse ud i verden for at finde styrke. Han kan midlertidigt forlade hjemmet, mor og far, konge og dronning for at lære at klare sig selv, blive sat på prøve og kæmpe mod onde drager og kæmper. Senere, når han har udviklet sig til en stærk ridder, kan han vende tilbage til sit barndomsslot.

Drengen kan også ved en tilfældighed eller af ondskab blive forvandlet til f.eks. en frø, og han må gå forfærdelig meget igennem for til sidst at få sin “gamle” skikkelse igen. I mange eventyr skal en dreng finde de gode og slutte sig sammen med dem for derefter at kæmpe mod det onde. Med særlige våben eller magiske kræfter udfordrer han skurken – og sejrer efter at have gennemgået grufulde ting. Andre gange er han bare en lille dreng, som løser en gåde og får en præmie, f.eks. en prinsesse!

Legenes historier er store, stærke og voldsomme. De foregår i fortiden eller fremtiden, i en fjern verden langt væk fra vores dagligdag. Drengene prøver på at lære at forstå sig selv ved at se sig selv i heltens rolle. Motiverne til deres lege henter drengene fra heltehistorier om tapre mænd og krigere. Heltene kan også være børn, måske en lille og meget kløgtig dreng, som kan hjælpe en gammel konge, en general eller en kendt helt med at kæmpe imod de onde.

Krigen er ingen rigtig krig

At lege krig er en aggressiv leg, der ikke har noget med virkelig krig at gøre. Krigs legene har drengene for sig selv, for denne form for aggressiv leg gider pigerne ikke være med i. At krige i virkeligheden opstår på grund af misforståelser, forskelligheder og grådighed, forstår drengene ikke. De efterligner bare soldaterne, som de har set i krigsfilm eller i nyhedsudsendelser fra krigsområder.

Hvorfor skal drenge overhovedet lege krig? Hvor får de ideerne fra? Er det fjernsynets skyld alt sammen? Mange forældre – nok mest mødre – bliver bekymrede, når deres søn absolut skal kæmpe, slås, fægte og skyde. Men det er der ikke nogen grund til. For det, drengen afprøver, er jo ikke krig. Han afprøver nogle af de store temaer, der også beskæftiger os voksne: livet og døden, fangenskab og frihed, ensomhed og fællesskab, meningsløshed og mening, det gode mod det onde, rigtigt eller forkert og det skønne over for det grimme.

Leg med fremtiden

Som bekendt er det vanskeligt at spå – især om fremtiden! Det, at ingen ved hvordan verden ser ud om fem, ti, 50 eller 100 år, gør det spændende for både børn og voksne at drømme og forestille sig, hvordan ting mon bliver.

For en tiårig dreng er fantasier om fremtiden en fantastisk måde at afprøve, hvordan han gerne vil have, at hans eget liv skal blive, og hvor godt han kan tackle alle mulige situationer, der måtte komme, når bare han er voksen og endnu større og stærkere end nu!

Teknologien spiller en stor rolle i fremtidsdrømmene og i legene. Drengene opfatter fremtiden og science fiction som en udfordring, de må tage op og få det bedste ud af. I tiårsalderen har drengene som regel ingen fornemmelse for de ofte ret kringlede handlingsforløb i fortællingerne om fremtiden. Men de er fascinerede af de klassiske eventyr og historier som Star Wars og Star Trek og kopierer scenerne i deres lege. De pynter på historierne, og de digter nye eventyr, som de fortæller for hinanden. Når I skal bygge en rumstation eller et rumskib derhjemme, findes der mange forskellige måder at gøre det på. Selvfølgelig kan man bare vælge den nemme – og dyre – løsning og købe en fiks og færdig rumstation i en legetøjsforretning.

Men hvis din dreng virkelig skal sidde inde i et “rumskib”, kunne I jo tage et par gamle flyttekasser og bygge et rumskib af det. I kan beklæde det hele med sølvpapir og måske også lave en rumdragt i sølvpapir eller bruge en gammel gennemsigtig eller sølvfarvet regnjakke. Hvis din søn skal have en hjelm på hovedet, bør den for en sikkerheds skyld være forholdsvis åben og fremstillet af åndbart materiale som f.eks. pap.

 

Kanon for leg i pseudo universer, - hvad kan man bruge det til?

Når fantasien er “rigtig langt ude”

Når noget er "pseudo", minder det om noget, der er "rigtigt", men alligevel ikke er det! Jo ældre dit barn bliver, og jo mere det kender til historier og film, jo mere “langt ude” bliver dets fantasier. Barnet afprøver mere og mere de fantastiske, “vilde” historier, det oplever i f.eks. fjernsynets soap serier. Der kommer rigtig gang i disse fantasier fra otte-ti års alderen. “Langt ude”-historierne bruger dit barn til at drømme om, hvor fantastisk et liv det selv kan få, når det bliver stort. Barnet begynder at lege, at det har en helt fantastisk karriere og masser af penge, at det finder den eneste ene og kan leve et liv i luksus, omgivet af kendte og smukke mennesker. Når fantasien om det fantastiske liv er helt vildt overdrevet, har barnet skabt en verden, der ikke findes og for de flestes vedkommende aldrig kommer til at findes. Sådan en verden kaldes også for et pseudo univers, og det er lige netop sådan nogle “langt ude” universer, vi i det følgende vil se lidt nærmere på.

Pigerne, parodien og pseudo universerne

 De fleste piger drømmer nok på et eller andet tidspunkt om det perfekte liv. Og de fleste voksne ved nok, hvor få mennesker der faktisk kommer til at få et perfekt liv. Men alle har lov til at have deres drømme, deres fantasi og deres utopi. Og pigerne i otte-ti års alderen kan få megen tid til at gå med at leve i deres helt egen utopiske verden, hvor de drømmer om at have opnået alt, hvad man kan ønske sig.

Den utopiske kærlighed

Utopi er det fantastiske, ikke-eksisterende og uopnåelige. Pigernes utopier tager udgangspunkt i nøgleord som kærlighed, længsel, nærhed, harmoni, fred, sikkerhed og eksistens. I det utopiske univers findes der kun kærlighed og ingen konflikter. Naturligvis er pigen, sådan som hun leger det, meget smuk – og næsten uopnåelig, indtil den rigtige mand dukker op. Sammen oplever de den ubegrænsede kærlighed, hvor intet kan komme mellem det unge par, som selvfølgelig har smukke og intelligente børn!

Super-karrieren

Den fantastiske karriere som sanger er også en leg, som pigerne er vilde med at kopiere fra mediernes pop og idoldyrkelse. Popstjerner og skuespillere fylder meget i pigernes bevidsthed – allerede når pigerne er i seksårsalderen. Drømmer din datter også om at være berømt og succesrig, blive fejret af sine fans og forfulgt af sensationslystne journalister, gå i det smarteste, nyeste og dyreste tøj, eje flere  luksusvillaer og bo på de bedste hoteller når hun er på turné? En seksårig pige kan sagtens finde ud af at omsætte sine drømme i leg, teater og musikoptræden. Hun synger med på de nyeste hits og drømmer om selv at være den, der optræder.

Måske “nøjes” hun også med at lege, at hun er sit idols stedfortræder eller veninde, der er med til at opleve forskellige ting i stjernens spændende liv. Medierne er selvsagt med til at forstærke opmærksomheden omkring de kendte skuespillere og sangstjerner. Det samme gør forskellige dukker, der forestiller stjernerne. Pigen eksperimenterer og opfinder historier for at få en følelse af at opnå det uopnåelige – nemlig enten at være tæt på sit idol, eller selv at blive stjerne.

Det dekadente – kærlighed, rigdom og magt!

Når noget er blevet så forfinet, så overdrevet og “for meget”, at det ikke står i forhold til hvad der er rimeligt, kalder vi det dekadent og rynker som oftest på panden. Men måske drømmer vi alligevel i al hemmelighed om lidt af det dekadente. De små “store” piger opdager tidligt den dekadente verden, som tv-serier og dameblade opbygger specielt for kvinder. Den dekadente verden er spændende for pigerne, fordi den viser den mindre pæne side af drømmen om kærlighed og tryghed. Hovedpersonen i tv-serien køber, hvad hun har lyst til og misbruger kærestens, vennernes og familiens tillid. En seksårig pige kan godt opfatte denne adfærd og omsætte den til meget dramatiske rollespil, der rigtigt får følelserne i kog. At lege med det dekadente som begreb får pigen til at beskæftige sig med etik og moral. Hun ved jo godt, at kvinden på tv ikke opfører sig sådan, som man bør. Så når din datter f.eks. lader sin ene dukke opføre sig hensynsløst og selvglad over for en anden dukke, betyder det ikke, at din datter er blevet hensynsløs. Hun forholder sig til hensynsløshed og afprøver sin egen etik og moral.

Det søde liv

Glamour er fortryllelse, glimmer, glans og pragt i en perfekt verden uden konflikter. Når en pige skal drømme om det glamourøse liv, leger hun ofte med en dukke, der står for alt, hvad pigen gerne vil være – smuk, slank, smart i tøjet og klog. Hun omgiver sig med smukke eksotiske ting, klæder sig i flotte, kostbare lange kjoler eller elegante jakkesæt. Hun er intelligent og selvstændig… og single. Drømmene og legene med glamourdukken handler om det at bo i et stort hus med tjenestefolk og park, rideheste og hunde, en flot sportsvogn, sejlbåd og flyvemaskine. Alt er smukt og i skønneste orden.

Drengene, parodien og pseudo universet

Omkring seksårsalderen begynder de fleste drenge at lege med rædsel og hæslighed. Ikke fordi de forstår begreberne, men fordi de ved, at det giver respekt fra andre og større drenge! De voldsomme lege med monsterdukker og vold og gru har drengene for sig selv. Drengene identificerer sig med heltene, der under voldsomme kampe skal vise at de har magt og kontrol, styrke og handlekraft, selvstændighed og udholdenhed. Det store, kolossale og støjende dominerer i denne form for leg, og drengene har brug for megen plads til at gennemspille deres kampscener.

Legen er den eneste mulighed, drenge har for at eksperimentere med frygt, uhygge og hæslighed, som ikke har det mindste med den almindelige hverdag at gøre. Det specielt hæslige i historierne, som bliver omsat i leg, bliver beskrevet med ord som korruption og falskhed, utilregnelighed og forræderi, “smat” og blod, ensomhed og meningsløshed, tilintetgørelse og opløsning, udslettelse og glemsel.

Monstre, vampyrer og misdannede dyr og mennesker udgør det onde og indgår i de voldsomme lege, der altid ender godt. Efter en voldsom kamp smadrer helten al ondskaben – enten for altid, eller indtil drengene lader de onde figurer genopstå!

Lidt om det at få sin egen planet

 Når en seksårig dreng drømmer eller leger, at han egenhændigt efter hård kamp mod onde, ukendte rumvæsener finder en ny planet og opkalder den efter sig selv, kan det kaldes “soap heltemod”.

Drengens drømme og historier handler om “livet på flybasen” eller “rumstationen”. Han vil gerne være som heltene i de film, han har set, og føle glæden ved at besejre onde kræfter og have en heldig skæbne. Den seksårige helt omgiver sig gerne i drømme med tapre krigere eller computernørder. Måske er også en smuk prinsesse, drengens mor eller søstre med i fantasioplevelsen.

Eventyrer og videnskabsmand

I syv- til tiårsalderen begynder mange drenge at lege med drømmene om utopiske karrierer, dekadence og mandeidealer. Drømmen om den fantastiske karriere handler om, at drengen er ekstremt berømt for det gode, han har udrettet. Måske er han som voksen blevet videnskabsmand eller opdagelsesrejsende, og er netop kommet hjem fra en rejse til jordens indre. Drengen er bestemt ikke længere brandmand eller politibetjent, for det er jo bare almindelige helte – og dem legede man, at man var, før man kom i skole!