Formidling og sprog
Litteraturinteresserne
Han er dybt inspireret af de danske naturbeskrivende forfattere som Vagn Lundbye, Palle Petersen og Eigil Holm - foruden lyrikeren Henrik Nordbrandt.
St. St. Blicher og Evald Tang Kristensen bliv tidligt hans store interesse.
Skønlitterært var det især i første omgang de danske forfatterne i "det folkelige gennembrud" fra sidste århundred med deres sociale engagement, Jeppe Aakjær, Martin Andersen Nexø, Henrik Pontoppidan m.fl., der optog ham - senere forfattere som Johannes V. Jensen, Albert Dam, Poul Vad og Knud Sørensen - foruden de senere store socialrealistiske forfattere som Kirsten Thorup, Dea Trier Mørch og Martha Christensen m.fl.
Af danske børnebogsforfattere fremhæver han især Cecil Bødker (som vejledte ham med hans tidligste digte), Benny Andersen, Flemming Qvist Møller, Halfdan Rasmussen, Ib Spang Olesen og Ole Lund Kirkegaard - foruden Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner - men især Bjarne Reuters utrolige fortællinger om både børn og voksne.
Af udenlandske forfatterskaber var han som dreng optaget af forfattere som Jules Verne og H. G. Wells - senere som voksen er det især blevet William Gibson, Umberto Eco, Philip Roth, Amos Oz og John Erwin m. fl.
Teksterne
Det turde fremgå, at hans tekster befinder sig i krydsfeltet mellem fag- og skønlitteratur. Dertil kommer, at han formulerer sig i et meget frit sprog og i en fri essayform. Det betyder, at hans arbejder vanskeligt lader sig kategorisere såvel fagligt, som litterært.
Den vigtigste skelnen mellem skønlitteratur og faglitteratur er, at faglitteratur indeholder tekster, der beskriver "det praktiske”, hvorimod skønlitterære tekster har et såkaldt "kunstnerisk sigte."
Litterære tekster er almindeligvis underinddelt efter især sproglige og indholdsmæssige kriterier i lyriske, episke og dramatiske tekster - mens de tydeligt og klart formulerede praktiske tekster er inddelt efter sociologiske kriterier - (om samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de personer, der indgår i samfundet, og evt. hvilke organisationer de har funktion i) - f.eks. i pressens tekster, tekster i undervisningen, videnskabelige tekster, markedets tekster osv.
Jørn Martin præsenterer sine tekster i essay-form, hvor teksterne ofte fremstår som en blanding af fortælling, beretning og referat i en fri litterær form.
I mange af hans essays er der af og til indflette poesi.
I hans essays former er teksterne derfor ikke noget doktrinært, faglitterært, men kommer derimod ofte tæt på en skønlitteratur genre.
Der er således sjældent henvisninger til anden litteratur, forskere eller forfattere i hans tekster - og når det alligevel af og til sker, er teksterne oftest omskrevet i en sådan grad, at de ligger helt udenfor de faglitterære normer for en faglitterær tekst.
De sammenhængende essays i hans egne bøger - i den "Steenholdske" betydning - skal ikke forveksles med en lang og sammenhængende litterær afhandling. De har som hovedanliggende heller ikke en intention om at bevise noget eller fremme en bestemt filosofi, pædagogik, en bestemt partipolitisk målsætning eller et bestemt budskab - udover så absolut det folkelige og sociale engagement og opmærksomheden for børns vilkår og liv.
De er "udsagn" og har alene til hensigt at sætte tanker i gang hos læserne!
Hans essays er sjældent stramt komponeret - men ofte associative - da han altid optræder som iagttageren, der registrerer alt omkring sig og i sig!
Han mener, at det er legitimt at være subjektiv og - lidt egoistisk!
Egne barndomserfaringer om bestemte temaer har højere værdi end alverdens faglitterære filosoffer og pædagogiske profeters udlægning herom! - er hans evige omkvæd!
Noget af det charmerende ved hans essaysamlinger er, at man aldrig ved, hvad det næste essay rummer. Ofte går nogle af dem endda fra bagateller til virkeligt tankevækkende overvejelser.
De mange essays i hans bøger handler alle generelt om børns nysgerrighed og deres legende indsamling af viden - om børns utrolige opmærksomhed, om deres interesser, fortællinger og tegninger.
I dette viser børn, at de ved noget om tingene i denne verden ved især at fortolke viden gennem fortællinger og tegninger - samt ved at gå på opdagelse, undersøge, "forske", lege og eksperimentere.
Børn er opmærksom på alt, hvad der sker omkring dem.
De bemærker alle "tegn på ting", tegn ved elementer, tegn i situationer, i episoder og hændelser. De ser alt som sker.
Børnene ved faktisk meget mere, end de voksne tror, at de ved!
Derfor - fremhæver han - må man ikke alene skabe mulighed for, at børnene kan opdage og finde sanset viden, men især at de kan få mulighed for at omsætte denne viden i udtryk, der kan udvikle både tolkning og fortolkning af både viden og erfaring!
Derved får man "hele børn", der kan udvikle sig til "hele menneske!"