Anden uge 

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

 

Særlig begivenhed:

 

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Aflæse handlinger og mimik
Sproglig udvikling
Ord-klog

Aktiviteter:

Leg med mimik
Mimik er ansigtets udtryksbevægelser, som er et væsentligt og ofte ubevidst middel til kommunikation mellem mennesker. Mimik kan bruges bevidst og er den mest udtryksfulde del af kropssproget.

Når to børn opfører et rollespil, har de altid hver deres karakteristiske rolle, hvori der indgår forskellige replikker. Replikkerne bliver understøttet med mimik og attituder, der skal medvirke til, at de får den rigtige dramatiske opfattelse af, hvad der foregår i rollespillet.

Det er dog ikke alle børn, som er i stand til at understøtte deres replikker i et rollespil med mimik og kropssprog – og det er slet ikke alle børn, som kan aflæse handlinger eller forstå mimik.
Men det er morsomt at lege med det.

Gennem små rollespil skal vi lege, at vi

  • Dufter til en blomst
  • Smager på noget dejligt / surt
  • Ser sur / glad ud
  • Skælder en dukke ud (for den har gjort noget slemt)
  • Osv.

Rollespillene er en legende træning, som på længere sigt styrker børnenes evne til at kunne leve sig ind i andre menneskers situation – få empati og menneskelig forståelse.
Børn må gerne give udtryk for følelser og vise deres glæde ved alle de små og store gode oplevelser i livet. De må gerne i deres adfærd, opførsel og handlinger vise, hvad de står for, hvordan de har det, og hvad de ønsker sig i tilværelsen.
Ærlighed og oprigtighed må gerne være synlig i både handling og mimik.

Kreativitet:

Det fortællende i fællesskab
Børnene skal lave en stor fælles tegning på et stort stykke hvidt papir, som du lægger på gulvet.

Hvert barn skal lave mindst en tegning, som de skal fortælle om – og tegningen skal (helst) være en del af helheden.

 

Ugens leg:

Hviske-tiske leg

Legebeskrivelse:
Legen leges på et begrænset område. Blandt deltagerne vælges en fanger. Når fangeren har fanget den første, hvisker han eller hun et ord i personens øre – f.eks. ”hest”. Den fangede skal nu vise eller fortælle om ordet uden at sige det. Den fangede kan kun befries ved, at en af de andre deltagere gætter ordet.
Legen forsætter til alle børn er fanget eller man ønsker en ny fanger.

Aldersgruppe: 4 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 4 personer
Rekvisitter: -
Kilde: Opfundet af Kristian Dreinø og børnene i Fritten i Glud.

Rim:

Kik op
Der er en lop’
Kik ned
Der er en ged
Kik til venstre
Der er en svensker
Kik til højre
Der er en stodder

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed:
Historie- og billedbøger
Skrive- og tegnematerialer
Ord- og lydpuslespil

Historie:

Onkel Pedro kommer hjem - af Morten Ramsland
Sune bliver mobbet, men da han begynder at fortælle de andre børn om sin seje onkel Pedro, hører drillerierne op. Så da Pedro skal komme på besøg, kan Sune og børnene næsten ikke vente.

Blomst:

Vild kørvel – som vokser overalt – hvor du plukker blade og stilke – som bruges til salat, suppe og som krydderurt.

Urt:

Nødder og mandler – som må købes til formålet

Dyr:

Bæver – længde 95 cm, hale 35 cm, højde 35 cm – er den største af de europæiske gnavere. Pelsen er lang og tæt og varierer i farve fra brun, gråbrun og grå, hvor rygsiden plejer at være mørkest. Den lever enkelte steder i Danmark ved isolerede åer og skovsøer.

Fugl:

Dompap - 18 cm. En sjælden ynglefugl, men visse år er den en meget talrig vintergæst. Dompappen kommer hertil omkring oktober fra Nordskandinavien og rejser væk igen i marts-april. Den yngler på Bornholm og undtagelsesvis på Sjælland, Midtfyn og enkelte steder i Jylland.

Man ser den hyppigt i småflokke i træer og buske. Dompapperne er rolige fugle, og hvad de kan få fat i af knopper og frø ved at dreje hovedet og strække halsen uden at skifte gren, tager de med deres korte kraftige næb. Reden bygges som regel i unge graner; den består af kviste og er foret med rodtrevler.

De 4-6 blågrønne æg har sorte og violette pletter. Dompappens navn kommer af, at hannernes røde bryst og sorte hoved minder om tyske domprovsters kappe og kalot.

Insekt:

Insekterne hviler sig.

Husk: