Første uge

Husk – det vigtigste af alt – at lege.
Brug læreplanen som den er, eller opbyg og suppler med egne aktiviteter - eller fra databaserne. Planen er din.

Månedens potteplante:	Beloperone guttata - Populærnavn: Lykkeaks Moderat i vækstperioden, holdes lidt tørrere om vinteren Gødning: Jævnligt i vækstperioden Anvendelse: Lyst, men ikke i direkte sol. Stuetemperatur eller gerne køligere. Velegnet til udestuer eller udendørs på terrassen, når vejret tillader det. Oprindelse: Mexico Månedens potteplante er børnevenlig og hårdfør og kan uden problemer udplantes, så børnene kan få stiklinger med hjem. Børnene skal have hjælp til at passe deres egen plante – som kan afleveres i børnehaven igen og ombyttes med en anden plante.
Månedens træ / busk:	Skovfyr Ældgammelt træ, som vokser alle steder – og navnet betyder ild, og man har sikkert brugt dette træ til brænde i mange tusind år. I gamle dage mente man at forskellen på fyr og var, at der boede en sjæl i egetræet men ikke i fyrretræet. Vis gerne børnene forskellen på fyrretræsbrænde og egetræsbrænde.
Mærkedag:	Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.
Særlig begivenhed:	Måske fortæller du om de hellige tre konger – tirsdag d. 6. januar – og som ikke hedder Kaspar, Jesper og Jonatan – ifølge legenden hed de Kaspar, Melchior og Baltasar –.
Ugens tema: Læreplansområde: Kloghed:	Lytte til hinanden Sproglig udvikling Ord-klog
Aktiviteter:	Lyttefærdigheder Børnene lærer at identificere almindelige lyde i omgivelserne – ved at lege med og efterabe dem, fortælle om lyden og genkende lyde. De leger med at skelne lyd karakteristika: volumen, stemmeleje m.m. – hviske – råbe – tale sagte m.m. Børnene leger og lytter til lyde og skal huske en lyd eller en lyd sekvens. De skal lege og lære at identificere første og sidste lyd og/eller ord i en sætning (4-5 år) De skelner ord fra hinanden (4-5 år) – f.eks. mor/bror – mave/have m.m. De skelner første lyd i ord (enkeltvis) (4-5 år) – bogstav lyde.

Kreativitet:	Poetiske titler Mal billeder i farver, giv billederne mange forskellige titler. Hvad hedder billederne? Lyt til hinanden, fortæl hvorfor du har givet billedet denne bestemte titel og lyt til hinandens forklaringer.
Ugens leg:	Bogstaver i lommen Legebeskrivelse: Deltagerne får hver deres træ-bogstav i lommen. Deltagerne putter hånden i lommen og føler på bogstavet, mens de går rundt i lokalet mellem de andre deltagere. Når man møder en anden deltager fortæller man om sit bogstav uden at vise det. Efter et stykke tid mødes alle deltagere og sætter sig i en rundkreds og gætter hvilke bogstaver, der er i lommerne. Aldersgruppe: 5 år og opefter Antal deltagere: Minimum 6 personer Rekvisitter: Træ-bogstaver
Rim:	At stave til politi Poli 1 Poli 2 osv.
Legetøj:	Legetøj og redskaber, der stimulerer ord-kloghed: Historie- og billedbøger Skrive- og tegnematerialer Ord- og lydpuslespil
Historie:	Fino badino badulle - af Marianne Iben Hansen Børneremser der rimer med ord, der er sjove, nogle du kender, og nogle som - indtil du læser dem - slet ikke findes.
Blomst:	Isblomster Måske er der isblomster på ruden (ellers lav dem i fryseren) – se på dem med en lup - tegn isblomsterne – snak om hvor forskellige de er – hvor smukke de er.
Urt:	Fyr Vokser i haver, skov, klit - nålene plukkes – anvendes til te
Dyr:	Kamel Interessant dyr, som de hellige tre konger skulle have benyttet.
Bog:	Kamelen kom til sidst Det er ikke alle dyr, som er lige gennemtænkt. Kamelen er et af dem. De herlige illustrationer viser kamelen og dens anatomi, som den blev skabt af en bunke ben og klude. Men som Gud hvisker til kamelen: Der er skidt – og der er kamel.
Bog:	Suliman Ahmed Beduins eventyr - af Jan Mogensen Da den gæstfrie Sulliman og kamelen Laila kommer på genvisit hos den danske familie er gensynsglæden lunken. Alt ender dog med musik, fest og glæde.

Bog:	Hvordan man får sin kamel til tandlæge - af Sally Altschuler Drengen har store problemer med at få sin kamel til tandlæge. Hvordan kommer den ind i bussen og ned i tandlægestolen?
Fugl:	Musvit – 15 cm. Meget almindelig ynglefugl. Musvitten ruger i træhuller, i skoven eller i redekasser, men tager også til takke med murhuller, nedløbsrør, tagrør, pumper, postkasser og urtepotter. Den bygger sin bløde rede af mos, hår, uld og fjer og yngler i regelen to gange om året. Første kuld lægges fra først i maj til først i juni, andet kuld i juli, med 8-12 rustprikkede hvide æg i hvert. Musvitten æder insekter, larver, orme, frugter og frø. Hvis man hænger fedt, kødben eller mejseboller ud til den, kan man se den i haven eller på foderbrættet hele vinteren.
Insekt:	Insekterne hviler sig.
Husk	Ord-klog – Sproglig viden - er at kunne tænke i tale, bruge ord og have fornemmelse for at kunne lære nye ord og andre sprog Igennem opvæksten udvikler børn deres sproglige formåen ved at kommunikere med de voksne og børn, der er i deres omgivelser. De har løbende lært nye ord og vendinger gennem mange forskellige former for leg, historiefortælling, samtaler og at lytte. På samme måde har de gennem højtlæsning og fra egne forsøg på at læse og skrive fået erfaringer med skriftsproget. Den viden og de erfaringer, børnene har tilegnet sig både i hjemmet og i børnehaven sammen med andre børn, skal hele tiden videreudvikles og forfines. De mange varierede måder at benytte sproget på – den måde hvorpå vi taler til hinanden – for at vi kan komme hinanden ved - læres gennem lege og eksperimenter. Når mennesker vil hinanden noget godt og oprigtigt, er tiltaleformerne bundet til varme og venlige følelser. En dialog er en samtale mellem to eller flere personer, hvor den enkelte person både får tid, plads og råderum til at fremføre lange monologer som dele af selve dialogen. Men vigtigst af alt, i denne svære proces for børnene, er det, at de så tidligt som muligt (i 4 – 5 års alderen) får lært bogstaverne at kende. Børnene skal have bogstavkompetence – og det får de ved at lege med et bogstav som et tegn og derved lære, at det står for en lyd. Denne proces kan for nogle børn tage op til 2-3 år. Læsning er ikke kun at sætte lyde sammen til ord – lyde som i forvejen er symboliseret ved forskellige symboler i form af bogstaver for de pågældende lyde, som bliver sat sammen i den rigtige rækkefølge. Læsning kræver at kunne forstå. Børn lærer at læse og skrive ved at læse og skrive – og de fleste børn kan nemmest nærme sig skriftsproget gennem tegning og skrivning end gennem læsning – men det går langsomt og tager tid. Ord på lyd En lyd er elastiske svingninger, lydbølger i luftformige, flydende eller faste stoffer samt de sanseindtryk, som svingningerne forårsager. For et normalt menneske er frekvenser på mellem ca. 20 og 20.000 Hz hørlige. I lydlæren benyttes begrebet lydniveau, som er lydens intensitet divideret med en bestemt referenceintensitet. Da det menneskelige øre opfatter lydens intensitet forskelligt, afhængigt af svingningernes frekvens, benytter man et fysiologisk mål for lydstyrke, som kaldes hørestyrke. Hjernens indtryk af lydens styrke kaldes lydindtrykket. Modsat lyd er det lydløse og stilheden, hvor intet kan høres og hvori den mindste lyd efter lang tids total stilhed kan forekomme at være meget høj. Mellem den høje snak og larm, befinder stilheden og tystheden sig – som er tavshed i en atmosfære bestemt af den situation, den optræder i. Derfor kan tysthed både være umådelig smuk og forfærdelig grusom. I naturen er tysthed stille pauser mellem eksempelvis fuglenes periodiske sang eller sangens ophør om aftenen, før den fortsætter næste morgen. Børn holder meget af og leger meget gerne med lydbilleder, som er høreindtryk, der svarer til en frembragt lydforbindelse. Det er interessant at lytte til lyde, da de både skaber indtryk og måske er genkendelige – f.eks. fra en arbejdsplads, et marked, skolen el. lign. Både lydene i byen og på landet, samt hverdagens mange kendte lyde fra hjemmet, skal børnene lære at registrere og forklare – sætte ord på lydene. Men de forskellige sprog lyder også forskelligt. Især mange piger lader deres dukker snakke forskellige sprog, hvor pigerne i deres dukkesnak, uden at kunne tale sprogene, efterligner sprogenes lydmæssige opbygning og fonetiske udtryk. Nogle ord rimer eller passer sammen på forunderlig vis, så man næsten kan smage på ordenes lyde. I sammenhæng med andre ord kan de derved indgå i sproglige poetiske billeder, som både styrker børnenes sproglige fornemmelse og stilfølelse. Det er både interessant og sjovt at lege og eksperimenter med sproglyde, lyde som er en slags symboler, hvor der også er særlige tegn, som hver for sig symboliserer lydene.