Fjerde uge

Mærkedag:

Nævnes bør årets længste dag, søndag d. 23. juni
Skt. Hans – onsdag d. 24.

Særlig begivenhed:

Uge 26 kan ombyttes med uge 25

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Tal og mængde
Natur
Tal-klog

Aktiviteter:

Saml ting og vis hvad du samler på
Børnenes forskellige samlinger skal udstilles i kasser.
I naturen er det let at finde mange forskellige mængder af sten, kogler, æbler, blade osv.
Legetøj kan sorteres i mængder – dukker, dyrefigurer, redskaber, biler, huse, våben osv. – forskellige former for byggeklodser og alle naturens produkter, frø frugter, blade osv.

Men vigtigst af alt – børnene må gerne fortælle historier om alle de ting, de leger og regner med. Historierne om tingene er begyndelsen til, at barnet lærer at forklare, hvad der sker, når man leger og regner med mængde og tal.

Kreativitet:

Male på sten og blade
Børnene indsamler mindre og større sten og blade.
De maler på det indsamlede med akrylmaling. Når det er tørt, limes bladene på papstykker til collager – stenene udstilles i kategorier.

Ugens leg:

Klunse

Legebeskrivelse:
Børnene står overfor hinanden eller i en kreds, og hver deltager har fire eller fem småsten. Børnene skal gemme et antal småsten i den ene hånd, og herefter skal deltagerne skiftes til at gætte på, hvor mange småsten, der er i alt. Den, der gætter rigtigt, må lægge en sten, og legen fortsætter. Når man ikke har flere sten tilbage har man vundet, og resten af børnene fortsætter legen, indtil der kun er én deltager med sten tilbage.

Aldersgruppe: Minimum 4 år
Antal deltagere: Minimum 2 personer
Rekvisitter: 5 småsten pr. deltager

Rim:

Tælle til en
Tælle til to
Osv.

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer talkloghed
Konstruktionslegetøj generelt
Tal og lotterier
Geometriske klodser

Historie:

Lille Gris kører til havet - af Guido van Genechten
Lille Gris fører toget, der kører ham og hans venner ned til havet, hvor de nyder en dejlig dag på stranden.

Min lille tællebog - af Roger Priddy
Introduktion til at lære at tælle fra 1-100, hvor mange ting der er, eller hvad der er ens eller forskelligt, simple læg-sammen stykker, geometriske former m.m.

Olines venner - af Tatiana Lyng Pedersen
Oline møder sine venner, og lærer børnene om farver og tallene 1-10.

Tal-leg - af Mette Jørgensen
Bogstavleg: Billedbog med remser, vers, myldrebilleder og ordpusleri samt eventyret Pandekagen med illustrationer i teksten af nogle af ordene.
Tælleremser, billed-gåder og tal-historier giver i leg med ord og tal den første viden om tallene.

Blomst:

Engelsk græs - Arméria marítima - Rosetstillede, smalt linieformede blade. 10-30 cm høje skafter med blomsterhoved omgivet af hindeagtige svøbblade. Honningsød duft. Almindelig på strandenge og sandbakker. Blomstrer juni-juli.

Urt:

Lindetræ – træet vokser overalt, pluk blomsterne – de dufter godt og kan stilles frem som duft urt eller koges til te.

Dyr:

Ged – Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller geden og de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden.
Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret..

Fugl:

Husskade - 48 cm. Meget almindelig ynglende standfugl. Lever af insekter, larver, orme, snegle. Tømmer småfuglenes reder for æg og unger og tager også kyllinger. Bygger som regel i høje træer i nærheden af huse og gårde. Den store solide rede er lukket foroven og plejer kun at have ét indgangshul. Fra sidst i april til først i maj lægger skaden 6-8 grågrønne æg med mørke pletter.

Ødelægges reden, kan skaden lægge ét eller to kuld til. I de senere år har skaden bredt sig meget.

Insekt:

Skarnbasse, Geotrúpes sercorósus - 14-20 mm lang. Meget almindelig i skove og haver, hvor den ofte ses på vejene i sin søgen efter gødning, som den graver ned og lægger æg i. Træffes ofte flyvende i lune sommeraftner.

Husk:

Mængde og tal

En mængde kan være mange ting – bunke, stabel, antal, stime, flok, portion og forsamling. Vi benytter os af at fortælle i ord om mængdens større – f.eks. en større mængde – og i tal ved at fastslå hvor mange ting, enheder eller elementer, der er i den pågældende mængde – f.eks. fugleflokken er på 10 fugle, en lille flok fugle.

Tal er betegnelsen for de naturlige, hele og positive grundtal (kardinaltal) som 1, 2, 3, osv. – og talrækken er desuden udvidet med et 0.

For børnene i 5-7 års alderen begynder erkendelsen af mængde- og antalsbegrebet med, at enhver mængde eller ethvert tal kan defineres ved summen af mængdens eller antallets elementer.

Dette er grundlaget for erkendelse af tallenes indhold –

1. det samme som deres reference til mængdens størrelse  
2. det samme som elementantal
3. det samme som grundtal – eller kardinaltal.

At begynde at regne med tal er fuldstændig meningsløs, hvis barnet ikke først har lært tallenes indhold.

• Derfor skal børnene lære at kende forskel på små mængder og kunne overskue mængder på to, tre, fire og kunne tælle sig frem til mængder på op til ti.
• Det næste er at de skal kunne kende forskel på to mængder af forskellig størrelse.
• Til en begyndelse drejer det sig om legen med at inddele ting i grupper, således at grupperne bliver ens. Grupperne kan eksempelvis bestå af klodser i forskellige farver, hvor der skal være lige mange røde og blå klodser i hver farvegruppe.

I naturen er det let at finde mange forskellige mængder – mængder af sten, kogler, æbler, blade osv. Legetøj kan sorteres i mængder – dukker – dyrefigurer – redskaberne biler, huse, våben osv. – forskellige former for byggeklodser – og som nævnt alle naturens produkter, frø frugter, blade osv.

Men vigtigst af alt – barnet må gerne fortælle historier om alle de ting, de leger og regner med. Historierne om tingene er begyndelsen til, at barnet lærer at forklare, hvad der sker, når man leger og regner med mængde, og tal.

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

For de fleste børn er dette den sidste uge før ferien.

Månedens potteplante i feriemåneden:

Hibiscus - Hawaiiblomst
Vanding: Holdes jævnt fugtig om sommeren, mere tør om vinteren
Gødning: Gødes regelmæssigt om sommeren, men gødes ikke om vinteren
Anvendelse: Meget lyst, gerne fuld sol. Sommer ved stuetemperatur, vinter køligere.
Kan anvendes ude om sommeren på et beskyttet sted
Oprindelse: Asien

Månedens potteplante er børnevenlig og hårdfør – og kan uden problemer udplantes, så børnene kan få stiklinger med hjem. Børnene skal have hjælp til at passe deres egen plante – som kan afleveres i børnehaven igen og ombyttes med en anden plante.

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Ord på natur
Sproglig udvikling
Ord-klog – Natur-klog

Aktiviteter:

Ethvert fænomen i naturen bliver forklaret med ord,
som udtrykker fænomenets tilstand.
Eksemplerne nedenfor gør netop, at de udvalgte ord i de små historier om naturen og naturfænomenerne - tingene, situationerne og hændelserne - hver især får sin egen karakter og betydning.
Børnene skal lære ordene, og de læres bedst ved at vise billeder af fænomenet – og fortælle historier herom.

• Vejret kan være meget forskelligt - bestemt af årstiderne, og alle mennesker har en holdning til vejret - forskellig alt efter hvor man opholder sig på kloden.
• Varme er det modsatte af kulde og kan være fugtig eller tør.
• Kulden er det modsatte af varme og kan være let eller hård, tør eller fugtig.
• Tørken er en tilstand forårsaget af for meget varme, og den kan være voldsom og katastrofal.
• Vinden kan blæse på mange måder, voldsom eller let, fra orkan til blide, milde vinde.
• Vandet er varmt eller koldt, drikkeligt eller udrikkeligt, salt eller ferskt, hårdt eller blødt – og der kan være vandmangel eller oversvømmelse.
• Sne falder til jorden på mange forskellige måder og findes i mange forskellige former.
• Regnen kan falde voldsomt eller let, fra kraftig monsunregn til let støvregn, kan forårsage store oversvømmelser, men kan også være en velsignelse for både mennesker og dyr.
• Landskaberne er forskellige fra verdensdel til verdensdel, fra egn til egn og kan være frugtbart eller goldt.
• Kysterne og strandene ser ud som havet vil det, for bølgerne former kysterne og strandene gennem mange år.
• Havene kan være store eller små, og bølgernes højde og voldsomhed er bestemt af vindens kraft og styrke.
• Skovene kan være ufremkommelige eller åbne og lyse, så det er let at nyde at vandre igennem dem.
• Engene kan være tørre gule strandenge eller fugtige, grønne og frodige enge med saftigt og tykt græs.
• Moser kan være utilgængelige og farlige, dæmoniske og lumske, men også fristende at færdes i.
• Klitter kan være store som ørkener eller små som sandbjerge og små runde høje, bevokset med marehalm.
• Bjergene kan være høje og ufremkommelige, men nogle bjergkæder er åbne med smukke dale.
• Universet. Universets lyde skulle være frygtelige og uforklarlige, mens stjernernes sange er blide og smukke.

Kreativitet:

Kul fra bål
Bålpladsen er blevet brugt flittigt den sidste uges tid og bliver måske stadig brugt.
Opsaml kolde kulstykker fra bålet og lad børnene tegne med det på hvide papstykker eller papir.
Du kan også skære lige grene af i passende stykker og lade dem forkulle over bålet , og – når de er kolde - benytte dem til tegnepind.
Daggammelt franskbrød kan bruges som ”viskelæder” – ifølge 1400 tals kunstneren Cennino Ceninis.
Virkningen ved at viske i kultegningen kan blive smuk.

Ugens leg:

Historie og viderefortælling

Legebeskrivelse:
En af deltagerne starter en historie, og efter tur skal de andre deltagere fortælle videre på historien.

Aldersgruppe: (4) 5 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 3 personer og en voksen
Rekvisitter: -

Rim:

Bro, bro brille
Klokken ringer elleve
Kejseren står på sit høje hvide slot
Så hvidt som et kridt
Så sort som et kul
Fare, fare, krigsmand
Døden skal du lide
Den, som kommer allersidst
Skal i den sorte gryde
Første gang så la’r vi ham gå
Anden gang gør vi ligeså
Tredje gang så tager vi ham
Og putter ham i gryden

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer naturkloghed
Naturdele
Puslespil med dyr, planter og redskaber

Historie:

Sne - af Shulevitz.
Drengen og hunden oplever den uforfalskede glæde over den første sne. Snevejret forvandler langsomt den lille grå by til en farverig by med blå himmel.

Børnene ved Yangtze Kiang
Svend Otto S. berømte billedbog om floden, der skaber oversvømmelse, og om hvordan beboerne takler situationerne, med børnene i centrum.

Det gale vejr - af Peter Mouritzen
Når nissen, der maler byens vejr, får nykker, går alt galt i Bindegal By. Solen bliver grøn, månen blå og skyerne får papnæse på. Om der er mening med galskaben??.

Blomst:

Ranunkel lav, Ranúnculus repens - 20-45 cm høj opstigende eller opret stængel. Furede blomsterstilke. Almindelig i grøfter, skove, på marker og enge. Blomstrer maj-juli.

Urt:

Hybenrose – vokser i haver og hegn, skov og eng – pluk de fine blomster, som dufter godt og brug dem friske til te, rosenolie og rosengelé.

Dyr:

Hund - Tilhører den gruppe af husdyr, som er kendt af alle. Fra børnene er helt små, skal de have legetøj, som forestiller hunden og de skal lære, hvad den siger, lege og efterabe lyden.
Ligeledes skal børnene have fold-ud-bøger eller andre små bøger med billeder af dyret.

Fugl:

Flagspætte, stor - 25 cm. Almindelig ynglefugl i skovene. Danmarks almindeligste spætte. Spættens stemme er et kort skarpt skrig; men om foråret kan man høre hannens lokketone, som den frembringer ved en vedholdende trommen med næbbet mod en udgået gren. Navnet hentyder ikke til Dannebrogs farver; men fuglen kaldes også flekspætte, og flek hentyder ligesom resten af ordet til den plettede fjerdragt. Flagspætten lever mest af insekter, larver og koglefrø. Den mejsler reden ud i træstammerne med sit kraftige næb; en kort vandret gang fører ind til et stort hulrum inde i veddet, hvor fuglen lægger sine æg på et underlag af bløde træsplinter.

Insekt:

Snudebille, Platyrrhínys resinósus - 9-12 mm lang. Denne og de følgende 14 arter hører til snudebillerne, hvis navn kommer af det snudeformede forlængede hoved. Kan træffes hele sommeren, som regel siddende ubevægelig på stubbe eller stammer af løvtræer, især bøg. Den lever vistnok af svampe.

Husk:

Mange mennesker er af den opfattelse, at al menneskelig erkendelse og vurdering er et resultat af den årsagsbestemte natur og at naturen og virkeligheden derfor må bemærkes og gengives i alle ting og objekter, fænomener, situationer og hændelser - i alle tænkelige detaljer.

For at kunne udtrykke sig herom, er det derfor vigtigt at kunne sætte ord på alle de varierede forekomster, som viser sig - når alt kommer til alt – at være naturgivent. 

Ethvert fænomen i naturen bliver forklaret med ord, som udtrykker fænomenets tilstand.

Eksemplerne nedenfor gør netop, at de udvalgte ord i de små historier om naturen og naturfænomenerne, at tingene, situationerne og hændelserne hver især får sin egen karakter og betydning.

• Vejret kan være meget forskelligt, bestemt af årstiderne – og alle mennesker har en holdning til vejret, som er forskellig alt efter hvor man opholder sig på kloden.
• Varme er det modsatte af kulde og kan være fugtig eller tør.
• Kulden er det modsatte af varme og kan være let eller hård.
• Tørken er en tilstand forårsaget af for meget varme og den kan være voldsom og katastrofal. 
• Vinden kan blæse på mange måder, voldsom eller let, fra orkan til blide, milde vinde.
• Vandet er varmt eller koldt, drikkeligt eller udrikkeligt, salt eller ferskt, hårdt eller blødt – og der kan være vandmangel eller oversvømmelse.
• Sne falder til jorden på mange forskellige måder og findes i mange forskellige former.
• Regnen kan falde voldsomt eller let, fra kraftig monsunregn til let støvregn, kan forårsage store oversvømmelser, men kan også være en velsignelse for både mennesker og dyr.
• Landskaberne er forskellige fra verdensdel til verdensdel, fra egn til egn og kan være frugtbart eller goldt.
• Kysterne og strandene ser ud som havet vil det, for bølgerne former kysterne og strandene gennem mange år.
• Havene kan være store eller små og bølgernes højde og voldsomhed er bestemt af vindens kraft og styrke.
• Skovene kan være ufremkommelige eller åbne og lyse, så det er let at nyde at vandre igennem dem.
• Engene kan være tørre gule strandenge eller fugtige, grønne og frodige enge med saftigt og tykt græs.
• Moser kan være utilgængelige og farlige, dæmoniske og lumske, men også fristende at færdes i.
• Klitter kan være store som ørkener eller små som sandbjerge og små runde høje, bevokset med marehalm.
• Bjergene kan være høje og ufremkommelige, men nogle bjergkæder er åbne med smukke dale.
• Universets lyde skulle være frygtelige og uforklarlige, mens stjernernes sange er blide og smukke.