Legeforskning

Legeforskningen og principperne har Jørn Martin Steenhold beskrevet i mange bøger. (Se bibliografien).

Ganske kort - - omfatter denne introduktions til forskningen følgende områder:

1. Definitioner
2. Leg som en livsproces
3. Legen - eksistentielle og de sociale eksperimenter
4. Legen - og de fem betingelser
5. Legen og forudsætninger for vækst
6. Leg og behov
7. At kunne lære og forstå
8. Leg og projekter
9. Leg er historiefortælling
10. Leg og dannelse
11. Litteraturhenvisninger

 

Definitioner

Ifølge Ordbog over DET DANSKE SPROG er "leg" en virksomhed, som foretages som tidsfordriv, for morskab, til (fælles) underholdning uden nogen egentlig nytte eller alvorligt formål, men efter visse regler, ofte som en fri efterligning af voksnes formålsbestemte virksomhed.

Denne definition er i sig selv både fejlagtig og problematisk! Til dens undskyldning kan kun fremhæves, at formuleringen er udarbejdet i en tid, hvor viden og indsigt om fænomenet leg stadig var begrænset.

Det er forlængst påvist, at børns manglende mulighed for at lege med andre (soci­allegen) og med spændende ting og genstande, medfører manglende evner til som voksen at tilpasse sig en social gruppe og udvikle konstruktive samarbejdsproces-ser, hvori man udveksler og deler redskaber og viden. Alene denne viden gør ovennævnte ordbogsdefinition nærmest pinagtig.

Eneleg er lige så vigtig som den sociale leg. Eneleg indebærer et be-hov for udbud og variation af forskelligt legetøj, hvorimod sociallegen indebærer et behov for udbud og variation af forskellige lege samt af legetøj, som flere børn kan lege sammen med på samme tidspunkt.

Enhver leg indeholder en "tekst" - i forskningen omtalt som legens tekst:

En handling, hvori deltagerne legitimt og ærligt kommunikerer angående le­getøjets og legens forskellige udtryk, indhold og sammenhængende sagsforhold, hvor kommunikationen systematisk sammenføjet bliver til rele-vante meddelelser og derved er kontaktskabende, ærlig og interessant for de legende.

Play and the person-at-play
The external border for the eco-social environment contains 5 levels
Event - Personality - Reification - Time - Space

 

The internal intersections contain the universal pragmatic concepts:

• Understanding
• Truth
• Truthfulness
• Legitimacy
• Will
•   Internal and external intersections

• Channels of communication and communicative factors The core of the text (and poetic function)

 

Leg er en livsproces

- som aldrig slutter. Leg er at leve i overensstemmelse med det at være menneske. At lege og at være menneske har den samme betydning. Leg vil blive ved med at foregå, så længe der er mennesker til. Legen er akkurat som et menneskes hjerte - holder hjertet op med at slå, dør mennesket. Der kan være mange årsager – såvel som der kan være mange årsager til, at et menneske holder op med at lege! Et menneske, som holder op med at lege og drømme, er på en måde afgået ved døden, fordi der ikke længere er noget liv og måske ikke engang et håb.

Mennesket leger med tanker og ting, hvorved det hele tiden sætter sig selv i en ny og anderledes situation. Det legende menneske reproducerer hele tiden sit liv ved at være undrende, nysgerrig og eksperimenterende. Leg er at eksperimentere med livet og alle livets facetter. Som et menneske udvikler legen sig: den fødes, vokser op, når et klimaks og dør!

Akkurat som i et menneskeliv – et menneskes udvikling og tilværelse fra fødsel til død - foregår legen på mange forskellige planer. Mange begivenheder, drømme og situatio­ner møder et menneske fra fødsel til død. På samme måde er det med legen: mange tusinde temaer, historier og begivenheder om livet og tilværelsen omkring barnet bli­ver der tænkt på og eksperimenteret med i legen.

Alene de først ti år af et barns liv vil barnet i en blanding af korte glimt og længere scenarier have leget, drømt og tænkt på omkring 100.000 - for barnet alvorlige, spændende, voldsomme, behagelige og glade - situationer og episoder. Ikke en eneste af alle disse mange situationer, som barnet har set, oplevet, fået fortalt om, tænkt på, drømt om eller leget med, er uundværlig for barnet, for at det kan få et indtryk af det liv og den tilværelse, det er blevet født ind i. Ved at lege og være optaget af en ting prøver det legende barn at skabe sin egen udgave af tilværelsen og at forstå den. Den skal så koordineres med omgivelsernes – og det er et livslangt projekt for ethvert menneske.

Den legende følger på denne måde hele tiden sin egen udvikling. Stopper legen, stop­per udviklingen. Hvis barnet ikke får lov til at lege og samtidigt får at vide, at det ikke er elsket, bliver det trist, aggressivt og asocialt. Bekymrede menneskebørn, som ingen holder af, leger ikke, fordi de bruger al deres tid til at tænke på deres ulykke­lige og umenneskelige situation.

At skabe og at udvikle gør til gengæld de frimodige og glade børn (og voksne). Leg kan imidlertid udviske spændingsfeltet og afstanden mellem bekymring og glæde, så tro og håb kommer ind og viser vejen frem til en forventning om, at det nok skal gå alt sammen.  Det sker dog kun, hvis barnet får mulighed for lege med sine bekymringer og tanker sammen med andre børn og voksne, så de på den måde snakker sammen om tingene. Legen har derfor en livsvigtig betydning for det enkelte barns udvikling. Hvis det lille barn ikke får lov til at lege, vokser det op til at blive et forkvaklet voksent menneske.

 

Legen, de eksistentielle og de sociale eksperimenter

Legen er det største af livets eksistentielle eksperimenter: at vi fra helt små lever for at være sammen med andre og nyder at være sammen med en eller flere særligt udvalgte, som vi elsker og holder af og leger godt sammen med. Vi er født med en so­cial drivkraft, og den eksperimenterer vi med i legen.

Legen indeholder mange tusinde drømme, historier, temaer og scener, der bliver leget med for at lære livet at kende. Derved bliver legen en forudsætning for at kunne lære og forstå, hvad der foregår i den legendes egen tilværelse og i den legendes om­givelser. Leg er også den mest direkte måde, hvorpå den, som leger, kan skabe forbin­delse til andre.

Som tidligere nævnt skaber barnet sin egen udgave og forståelse af tilværelsen ved at lege og være optaget og være nysgerrig. Barnets egen opfattelse af verden skal så koordineres med omgivelsernes – og det er som sagt et livsprojekt. Det er et smukt og menneskeligt træk, at vi kan variere vores måde at opføre os på overfor de forskellige mennesker, vi møder i forskellige sammenhænge. Det lærer vi især i legen.

Børns nysgerrighed sætter sig igennem i legen. De bruger legen til at få noget at vide om andre og til at give noget af sig selv. I legen oplever de vekselvirkningen mellem at give noget selv og få noget af andre: forudsætningen for at modtage og give kærlig­hed.

Børn er nysgerrige, de undersøger og stiller spørgsmål og forventer præcise og over­bevisende svar. Når et barn spørger om noget, kan man ikke snyde. Børn har ingen fordomme, og de vil forstå. Under en legs forløb viser der sig altid et eller andet nyt. Noget sker, nogle spændende eller markante ting bliver dannet, skabt eller opfundet. Igennem legen finder børnene meget hurtigt ud af, at nogle af disse ting gentager sig, når man leger.

Det bliver man bliver nødt til at forholde sig til – og det drejer sig om følgende:

• På et eller andet tidspunkt i legen må barnet erkende, hvorvidt legen er god eller dårlig, om det skal stoppe eller fortsætte, m.m. (legens erkendelse).
• Der er altid situationer i en leg, hvor man bliver uenige om et eller andet, kommer i modstrid med hinanden om beslutninger og regler, hvem der skal bestemme, hvad vi skal gøre, m.m. (legens konflikt).
• På nogle tidspunkter i legen er det hele bare så godt og dejligt, interessant eller spændende, så barnet glemmer sig selv og bliver ”høj” i legen. Legen får præg af lidenskab og dybe følelser (legens lidenskab).
• De legende konkurrerer også indbyrdes - bevidst eller ubevidst. Leger man med sig selv, konkurrerer man sikkert også med sig selv om at gøre noget bedre eller mere sikkert. Måske er legen en form for venlig kappestrid (legens konkurrence).
• Gennem legen tilegner de legende sig evnen til at beherske eller styre tingene, le­getøjet eller situationen. De lærer gennem legen at mestre og kunne noget be­stemt (legens mestring).
• Nogle gange kommer legen slet ikke til at foregå i den særlige atmosfære, som passer til denne særlige leg. En leg, som skal foregå roligt, ender med at blive en vild leg, eller omvendt. Nogle gange er det sjovt, andre gange er det ikke rart (le­gens orden og/eller anarki).
• Andre gange er det nødvendigt at vise, hvordan det hele skal foregå i legen, for at legen i det hele taget kan blive leget. Det er nødvendigt at vise og forklare, de­monstrere og præsentere nogle ting for dem, man leger med (legens fremstilling og/eller demonstration).
• Der er altid nogle grænser og rammer, vi skal acceptere for at lege sammen, og nogle regler, som vi skal overholde, indtil vi måske finder på nogle andre regler. Selvom vi selv bestemmer, hvordan alt skal foregå i legen, skal vi være enige om grænserne, rammerne og følges ad (legens disciplinering.)
• Der er bestemte former, som vi kan lege under. Alt kan være tilladt og fuldstæn­digt frit. Vi kan også give plads til, at vi aldrig ved, hvad der vil ske og lege i det uvisse. Vi kan have meget faste regler eller ændre dem hele tiden, m.m. (legens form).
• Til sidst er der tiden og rummet eller pladsen, hvor legen foregår. Det drejer sig om den tid, legen tager, men også om legens historisk tidsdimension (at det kan være en gammel leg, vores oldeforældre legede, eller at vi leger, vi er i middelal­deren). Legens rum er både legens frirum, naturen eller haven eller den plads eller det værelse, hvori legen foregår (legens tid og rum).

 

Legen og de fem betingelser

Legen er underlagt fem betingelser: den 1) tid og det 2) rum, den foregår i, de 3) mennesker/personligheder, der leger, den 4) begivenhed, som har medført, at vi leger lige netop denne leg, og de 5) ting der bliver leget med – legetøj, redskaber eller gen­stande.

Legene reproducerer sig selv konstant i nye og forskellige udgaver. Legene er ukon­trollable på grund af de mange usynlige situationer og tilstande. Det er umuligt at be­stemme, hvornår en leg er fantasi eller virkelighed. Det skyldes både legetøjets og andre tilfældige genstandes skiftende betydning og karakter for de legende. Derfor kan en leg ikke gentages.

Enhver leg er enestående og unik, fordi nogle af betingelserne altid vil være ændrede eller anderledes, næste gang man prøver at lege den pågældende leg. Den legende har fået erfaring med sig fra den første oplevelse og fra de personligheder og det lege­tøj, der er blevet benyttet. Legen ændrer sig også hele tiden, fordi bør­nene/deltagerne vender og drejer legen for at finde nye sider og indfaldsvinkler ved den historie, som de legende lader legen fortælle.

Den mest unikke genstand, som mennesket har kendt i sin udviklingshistorie, er den harmoniske og totalt runde kugle – eller kopien af den, bolden. Den kan bevæge sig af sig selv, når man skubber til den, eller såfremt den bliver placeret på et skråt plan. Bolden fascinerer det legende menneske. Derfor kan man som eksempel sammenligne en bold med en leg:

• Legen er som et ”rundt atom” – en kugle eller en bold.
• Den kan være stor som den store leg, lille som den lille leg.
• Bolden har en skal, som tydeligt viser dens størrelse og muligheder – akkurat som legen har nogle grænser og regler bestemt af de legende.
• Indholdet i bolden - den historie der bliver leget i en leg - kan være sammensat af mange forskellige ting og små elementer.
• Legen kan være harmonisk og uendelig smuk, akkurat som den runde bold eller kugle.
• Legen kan, som bolden, blive punkteret og derved miste sin harmoni og runde form, blive akavet, ligge stille, være ubevægelig i en aflåst tilstand og stilstand.
• Hvis der sker forandringer - hvis indholdet flytter sig – bliver både legens og bol­dens tyngdepunkt ændret, og der kommer bevægelse – bolden begynder at rulle – legen flytter et andet sted hen eller ændrer sig til at blive en anden leg.
• Både legen og bolden er underlagt de samme vilkår – den tid der bliver leget i, ste­det eller rummet hvor der bliver leget, de legende og deres alder, køn og person­lighed og den situation eller det tema, som bestemmer selve legen.

 

Legen og forudsætningen for vækst

Viden om leg er kun meningsfuld, når vi ved noget om dem, som leger. Den legende er altid et barn af den tid, det er født ind i. Derfor leger barnet med de begivenheder, problemer, redskaber og elementer, som det kender. Under legen prøver det på at forandre det, der bliver leget med, fordi det på et eller andet tidspunkt gerne skal passe til fremtiden. Børn har fremtiden og livet foran sig, så de vil gerne finde ud af, hvordan tingene engang vil blive.

Voksne kan godt tilbyde børn at lære dem forskellige færdigheder; men alle disse forskellige fortræffelige færdigheder kan børnene som regel også lære gennem leg. Det er uheldigt og farligt at koble leg sammen med organiseret og styret læring. Leg er ikke noget, der kan dirigeres og styres og bruges som en form for redskab i en indlæringsproces. Hvis man gør det, er der ikke længere tale om leg, men om fri dres­sur.

Vigtigst af alt er det dog, at børn får lov til at eksperimentere og manipulere med både hinanden på gensidige betingelser og med legetøj, med spændende ting, gen­stande og redskaber. Børn skal have mulighed for at få svar på deres tusindvis af spørgsmål fra fornuftige og stærke voksne mennesker med en vilje til at koncentrere sig om børnene. Det skal være voksne, som har glæde og lyst til at svare på de spørgsmål, børnene stiller vedrørende det tema, den historie eller den situation, som de søger svar og løsninger på i øjeblikket.

Børn skaber de store dramaer i deres lege på basis af en situation, som altid er un­derlagt legens fem betingelser. Børn vokser med legen og med legenes mange opgaver og udfordringer. De skaber store og små historier, som tilsammen danner en ramme om det liv, de ønsker at skabe for sig selv – sammen med andre, udvalgte børn, som de deler interesser med, og som de holder af.

De skaber fremtiden i kraft af de muligheder, som det nuværende og især fremti­dens samfund stiller til rådighed. Det, der bliver stillet til rådighed i fremtidens sam­fund, er et overflødighedshorn af spændende og utrolige muligheder for vækst og udvikling – og motiverende udfordringer. Egentlig drejer det sig om at tilfredsstille nogle behov, som er alment menneskelige, og som har sit udgangspunkt i sund menne­skelig nysgerrighed.

 

Leg og behov

Alle mennesker har nogle fundamentale behov, som skal dækkes. Generelt drejer det sig om de såkaldte mangelbehov og vækstbehov. Mangelbehovene er

• Fysiske behov
  • at få varme
  • at sove trygt
  • at spise sig mæt
• Sikkerhedsbehov
  • at få faste rammer
  • at få beskyttelse
  • at få sikkerhed
• Sociale behov
  • at have kontakt med familie og meningsfæller
  • at høre til i en gruppe
  • at være en del af et fællesskab

Almindeligvis siger man, at mangelbehovene skal tilfredsstilles hos det enkelte men­neske, før det har overskud til at søge at få tilfredsstillet de såkaldte vækstbehov. Vækstbehovene er:

• Præstationsbehov
  • at få anerkendelse
  • at værne om sin identitet
  • at have sta­tus
• Selvrealiseringsbehov og leg
  • at skabe
  • at eksperimentere
  • at udvikle sig krea­tivt
  • at drømme og sætte sig mål.

For ikke så få år siden var mange af den opfattelse, at mennesker generelt (børn som voksne) ikke evnede at opfylde sine vækstbehov, før mangelbehovene var blevet til­fredsstillede. Derfor kom opfyldelsen af mangelbehovene også til at fremstå som primære behov, mens vækstbehovene stod for noget sekundært, som et menneske søgte efter at få opfyldt på et senere tidspunkt.

I dag og i fremtiden i de vestlige samfund kan vi tillade os at vende modellen for be­hovstilfredsstillelse om, fordi de fleste børn og deres forældre generelt automatisk får opfyldt de såkaldte mangelbehov.

Det bliver opfattet som en menneskeret, at alle og enhver kan stille krav herom. Herefter bliver tiden og overskuddet helt og holdent brugt til at koncentrere sig om at få tilfredsstillet vækstbehovene, som da også na­turligvis forekommer at være mere interessante for både voksne og børn. Det er på denne måde næsten blevet et krav, at ethvert menneske skal have mulighed for at udvikle sig kreativt og fagligt, eksperimentere og skabe til gavn for både sig selv og samfundet.

Samfundet bliver på dette grundlag tilført nye interessante ideer for vækst, fordi det enkelte menneske naturligt får mulighed for at sætte sig nogle individuelle og personlige mål, som vedkommende finder er interessante, spændende og motiverende at nå. Denne form for selvrealisering og leg – både alene og sammen med andre – er også motiverende for kreative og eksperimenterende aktiviteter generelt

 

At kunne lære og forstå

Børn er hidtil blevet undervist i basisfagene læsning, regning og skrivning (samt visse andre relevante tillægsfag) ud fra den betragtning, at her er der noget, alle skal kunne beherske for kollektivt at kunne deltage i dækning og tilfredsstillelse af man­gelbehovene for alle i samfundet. Det bliver håndhævet i samfundet igennem den lov­bestemte undervisningspligt i disse fag.

At kunne opfylde og tilfredsstille de mangelbehov, som ligger indenfor kategorierne sociale behov og sikkerhedsbehov, kræver, at man i det mindste kan tale sproget or­dentligt, læse, skrive og regne. Opfyldelsen af de fysiske behov i kategorien mangel­behov opfatter alle i samfundet jo som en menneskeret.

Ud over at kunne bruge færdighederne i basisfagene som vigtige redskaber til op­fyldelse af mangelbehovene generelt, egner færdighederne sig naturligvis også til at blive brugt til opfyldelse af vækstbehovene – ja, de er en naturlig forudsætning her­for. Det betyder, at de metoder, der tidligere er blevet benyttet til indlæring af ba­sisfagene, ikke længere kun er rettede alene mod tilfredsstillelse af mangelbehovene. I højere grad skal færdighederne læres, fordi spændende individuelle præstationer og selvrealisering er baseret på drømmen om at nå personlige mål, kreativ udvikling, at eksperimentere og skabe, m.m.

At lære basisfagene (og de andre nødvendige tillægsfag) for at imødekomme vækst­behovene kan derfor fremover ske på helt andre planer, på andre præmisser og med helt andre metoder – nemlig på basis af barnets personlige mål, ønsker, drømme og behov for eksperimenterende og skabende virksomhed.

Det kan ske gennem projek­ter, hvor leg og aktiv og interesseret deltagelse naturligt er til stede. Det betyder samtidigt, at den traditionelle undervisning, sådan som den foregår i skolen, skal æn­dres, så den bliver orienteret mod den frie og eksperimenterende leg baseret på bør­nenes egne, individuelle projekter.

Børn elsker bogstaveligt talt at lege ”gammeldags skole”. At lege gammeldags skole er imidlertid ikke det samme som at være underlagt den traditionelle form for undervis­ning, men at få lov til at lege og eksperimentere med den traditionelle metode. Derved kan selv denne metode – fra den tid da traditionel indlæring af basisfagene skulle imødekomme kravene om tilfredsstillelse af mangelbehovene – blive en del af det le­gende projekt ved at imødekomme vækstbehovene.

 

Leg og projekter

At planlægge og gennemføre sine egne projekter er ikke det samme som at tilegne sig viden gennem traditionel og styret undervisning – og senere hen gennem et autorise­ret uddannelsesforløb. Resultaterne er end ikke de samme, og metoden – selve pro­jektmodellen – til at nå målene med, er væsentligt anderledes. Gennem det ”at lege projekt” bliver der i højere grad overensstemmelse mellem på den ene side tilfreds­stillelsen af barnets vækstbehov – og på den anden side udviklingen mod fremtidens samfund.

Faktisk er det meget mere end det, for i fremtiden bliver der givet plads til, at viden og personlige, individuelle erfaringer skal  kombineres med en stærk individuel, per­sonlig og faglig fantasi på arbejdspladserne for at skabe nye former for værdier, både for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Det er indlysende, at viden erhvervet gennem deltagelse i udviklingsprojekter bliver omsat til personlig ud­vikling. Derved erhverver hver enkelt deltager i et projekt en ny, legaliseret form for kompetence.

Selvrealisering indgår i alle projekter. Projekterne skal udvikles af deltagerne selv, som bogstaveligt talt skal investere både sjæl og krop i gennemførelsen. Det er også indlysende, at glæden ved at erhverve sig viden og kompetencer lukker op for fantasi og ny skabende virksomhed – både hos gruppen og den enkelte.

Med den viden, vi har om menneskers udvikling, er det klart, at vi ikke kan nøjes med at interessere os for den traditionelle undervisning, for videregående uddannelser – hele forløbet fra førskole til voksen- og efteruddannelse. Det enkelte menneske skal være i stand til at kunne se ind i fremtiden og derved være med til at skabe ram­merne for de næste generationer ved at deltage i samarbejdende processer om ud­vikling og gennemførelse af projekter. At deltage i projekter, at sætte sig mål, krea­tivt at skabe og eksperimentere har hermed ikke blot fået den største betydning, for i fremtiden vil projekter få følgende betydning:

• Projekter bliver centrale led i det enkelte menneskes samlede livsforløb.
• Projektdeltagelse kommer til at kræve et bredere spektrum af kompeten­cer hos den enkelte.
• Projektudvikling bliver desuden også af individuel karakter.
• Viden erhvervet gennem projekter bliver nøglen til sikring af sammenhængskraf­ten i samfundet.
• Projekterne betjener sig i høj grad af informations- og kommunikationsteknologi.
• Projektudveksling bliver mere international.

Det er naturligvis ikke kun den rene leg - men legen er en forudsætning!

 

Leg er historiefortælling

Leg er at snakke og tale sam­men om livets små og store hændelser. Situationer, epi­soder og beretninger fra fortiden, hvad der sker her og nu med de legende, hvad der måske vil ske engang i fremtiden med dig og mig – udgør indholdet i historierne. De bliver suppleret med eventyr, myter, romaner, pc-spil, film/tv-serier, og trivielle hi­storier fra vores dagligdag.

I historierne er der hoved- og bipersoner, hvis totale situation - held, lykke og ulykke - kunne være noget, vi måske selv engang bliver udsat for. Man ved jo aldrig! Derfor er det spændende at lege, at man selv er hovedpersonen. Historierne i legene benyt­ter sig af sociale ritualer, som er de måder, hvorpå legedeltagerne leger sammen.

Historierne går ud på at afprøve virkeligheden gennem fantasien, at overveje hvad der kunne ske i ”det virkelige liv”, hvis de ting, historierne indeholder, pludselig blev til virkelighed. Facts, naturlove og beviselige sammenhænge i en historie bliver disku­teret og afprøvet i forhold til drømme, illusioner, fantasier og leg. Historiernes ind­hold og forløb er ”forklædte” episoder fra det virkelige liv. Derfor er det muligt at drømme og gøre sig forestillinger om sit eget liv og derved lege med historiens ind­hold.

I begyndelsen af legen med en historie skitserer de legende nogle klare udgangspunk­ter. Derefter bliver der åbnet for det uforudsigelige, for kaos, opløsning - og senere nyordning.

Når en historie senere bliver leget igen, bliver grænserne mellem det kendte og det ukendte og mellem virkelighed og fantasi afprøvet og diskuteret. De legende afspiller legen igen – men på nye måder – og repeterer derved de kendte og stabile normer og regler.

Den gode historie appellerer naturligvis til de legendes følelser. Især appellerer den til dette at kunne mestre en situation – på trods af at hovedpersonen i historien er på grænsen til ikke at kunne klare sig eller er meget tæt på en katastrofe eller kaos – uden dog reelt at være det! Leg med dukker indeholder et væld af disse situationer. I dukkeleg identificerer den legende sig med sin egen dukke samtidigt med, at ved­kommende skal sætte sig ind i de andre ”dukkers”, de andre legendes situation.

Se legeuniverserne under Barndomskanon og Legehjulet

 

Leg og dannelse – resultatet af at have leget

Hvilken slags menneske kommer der så ud af lige fra fødslen at have haft mulighed for at lege, drømme og frit fantasere, eksperimentere og skabe? Hvad kommer der ud af naturligt at have snakket med lyd­høre voksne om sine mål med små og store projekter for på denne måde at erhverve sig viden og færdigheder i livet?

Summen af alle de muligheder, der viser sig som et resultat af leg igennem hele barn­dommen, er, at man kan skabe kontakt til og forbindelse med andre - og derved danne sig sit eget indtryk af tingene i verden. Desuden er der også  al den viden og indsigt, som barndommens lege har tilført.

Det er jo ikke ”tom” viden, et barn erhverver sig, når det selv vælger sine aktiviteter og sætter sig nogle mål for sin syslen med ting og problemer – og for fremtiden! Ud over at erhverve sig viden og indsigt gennem legen, vil barnet senere som voksen finde anvendelse for sin viden og evne at påtage sig et ansvar.

Ansvar forudsætter altid frihed, men ender altid i en eller anden form for bundethed. Ansvaret vil automatisk komme til at omfatte alle de forskellige ting og aktiviteter, et menneske har fået vi­den om og erfaring med gennem barndommens lege. Alle de ting, et voksent menneske i sin barndom har leget med og drømt om at foretage sig og påtage sig som voksen, bliver omsat til gavn for både den pågældende person og for samfundet.

Udviklingen gennem barndommens leg til at være et dannet, ansvarligt, voksent men­neske sker, fordi følgende muligheder har været bragt ind i legene:

• At vælge – og turde vælge! - I den enorme videneksplosion, der sker i verden, er det totalt umuligt at rumme alt. Barnet må som et menneske med fremtiden foran sig kunne vælge til og fra – det skal kunne evne at vælge at forholde sig til en ting fremfor en anden. Barnet må så at sige skabe sit eget personlige værdisystem i en yderst kompleks verden.

Gennem legen erhverver barnet sig desuden evnen til at intervenere og vurdere muligheden for ”at turde tage chancer”.

• At forholde sig til personer, ting og problemer! – I tidligere samfund var mange ting givet på forhånd. Specielt børnene havde ingen mulighed for at foretage egne valg. Alt var på forhånd givet og valgt i hævd med de faste traditioner. Med et valg følger der naturligvis også altid en ”begrundelse” for valget. Gennem legen får børnene rig mulighed for at eksperimentere med spørgsmålet: Hvorfor valgte jeg, som jeg gjorde? Hvad var der sket, hvis jeg havde valgt noget andet?

Barnet leger og eksperimenterer med ”begrundelser” og erhverver sig hermed evnen til at kunne reflekterer over tingene.

• At være selv- og medbestemmende! – Ud fra barnets konstante leg med at reflek­tere ovre tingene, finder barnet frem til sine egne selvstændige meninger. De bli­ver yderligere afprøvet sammen med andres meninger i legen. At lege og eksperi­mentere med sin egen og andres selvbestemmelse er vejen til at kunne forstå og anvende de demokratiske spilleregler.

At beslutte sig for at ville bestemme over andre medfører desuden en forpligtelse overfor de yngre eller svage børn i fæl­lesskabet eller legegruppen.

• At undre sig og blive forundret! – Det at undre sig over, hvordan tingene hænger sammen, er ikke en naturlig tanke for alle børn.

Alle børn besidder imidlertid ev­nen til at undre sig. Denne måde at forholde sig til omgivelserne på er det meget vigtig at bevare gennem hele ens liv.

Desværre sker det alt for ofte, at barndom­mens spørgsmål: ”Hvorfor? – Hvordan?” stopper i voksenalderen, når voksne bliver tilpassede samfundets konformitet og vanetænkning. Børns spørgelyst er de rene lege og eksperimenter med det, de undrer sig over. De spørger til og leger med, hvad der kan være meningen med, og hvad indholdet er i tilværelsen.

• At have livsmod! – Lysten og modet til at ville erobre verden er en naturlig egen­skab hos det lille barn. Utrolig er det lille barns vedholdenhed når det drejer sig om at undersøge og afprøve tingene.

At være i besiddelse af livsmod handler i særlig grad om at være positiv og opsøgende i forhold til fremtiden, nærmest op­timistisk og forventningsfuld. Desuden er livsmod også at vise en sund og stærk vilje til at gøre noget for, at tingene kan udvikle sig, som man gerne vil have dem.

Livsmod bliver stimuleret af nysgerrighed og af mulighederne for at lege.

Det bli­ver også stimuleret ved at få succes med de ting, der bliver syslet med – de små og store projekter, at det man sætter i gang nytter noget, og at det kan lade sig gøre – foruden glæden ved nå et smukt resultat eller sine drømmes mål.

Disse ting er formidable forudsætninger for både alene og sammen med andre at kunne ”navigere” rundt, skabe sig en mening og medvirke til at forme fremtidens sam­fund - som af mange også bliver kaldt for ”et overfyldt rum”.

 

litteraturhenvisninger - Legen

 

Jørn Martin Steenhold

• 1978 Emne- og temaarbejde – (børnehavepædagogik)
• 1989 Legetøj og leg
• 1984 Legetøj og leg, livsform og livsstil
• 1997 For legetøjet
• 1999 Børns leg og drømmeuniverser – (bog om drømme og leg)
• 2000 Den rene leg – (bog om legen) - Aschehoug Forlag.
• 2001 PLAY -  (IKEA bog til forældre om børns udvikling og leg)
• 2002 De små zild – (bog om pigerne 6-12 år)
• 2006 Legetyper – (bog om legetyper)
• 2006 Legen i tiden - og i fremtiden
• 2007 Børn og klogskab
• 2015 Den kreative udfordring
• 2015 Barndomskanon
• 2015 Legenes kendetegn. Bogen om legens semiotik.
• 2016 Legende læring i børnehøjde