Viden om - sociale faktorer

- er at kunne skelne sindsstemninger og følelser hos andre mennesker - og at kunne samarbejde.

Sociale positive faktorer er alle de ting, som har indflydelse på, hvordan og hvorledes både det enkelte menneske og de forskellige grupper i et samfund har mulighed for at udvikle frihed og lighed – samt på at løse opgaverne med at hjælpe hinanden i både offentlig og privat regi.

Derved får alle medlemmerne i samfundet et socialt ansvar og sociale forpligtelser.

Der skal være en fælles vilje til at gøre noget for hinanden – især over de mennesker i samfundet, som af sociale årsager har behov herfor.

Man siger, at politik begynder i familien og i børnehave – for politik er den praktiske viden om, hvordan man skal opføre sig ordentligt overfor hinanden og om hvordan børn og voksne i fællesskab kan lede og styre tingene i hverdagen.

Hertil kræves der social moral – og moral er det børn lærer ved at være sammen med andre mennesker omkring hverdagens små og større problemer. Det er væsentligt og vigtigt at have gode regler og vane, når man skal være sammen med andre

mennesker. Reglerne anviser, hvad der er rigtigt og forkert, men også hvad der er godt og ondt.

Børn får viden og lærer at blive os-kloge, - når de leger at de er gode og kærlige forældre og kammerater, pædagoger, lærere, trænere, ledere m.m. - og ved at få mulighed for at være aktiv deltager i mange forskellige sociale aktiviteter og processer. Desuden ved at lege med dukker og dyrefigurer, rekvisitter og ved at samle og bytte ting.

Os-klog - er det barn, der kan samarbejde, genkende og skelne mellem forskellige positive og negative følelser og sindsstemninger hos andre, både voksne og børn.

Barnet er altid hjælpsom, udviser social ansvarlighed og påtager sig gerne sociale forpligtelsen og et moralsk ansvar. Desuden udviser barnet stor social forståelse og en vilje til udvikle demokrati og frihed.

 

Socialitet

Sociale positive faktorer er alle de ting, som har indflydelse på, hvordan og hvorledes både det enkelte menneske og de forskellige grupper i et samfund har mulighed for personlig udvikling, for frihed og lighed – samt på opgaverne med at hjælpe hinanden.

Derved får alle medlemmerne i samfundet et socialt ansvar og sociale forpligtelser. Der skal være en fælles vilje til at gøre noget for hinanden – især over de mennesker i samfundet, som af sociale årsager har behov herfor.

Samfundet består af forskellige samfundsgrupper. I en samfundsgruppe har alle visse veldefinerede træk tilfælles – og de forskellige grupper har igen nogle fælles træk, som gør at de indbyrdes udviser en social forståelse for hinanden. Forskellige sociale faktorer i familien (forældrenes barndom, uddannelse, arbejde, samliv, bolig, kost m.m.) kan ligge til grund for, at nogle børn i forhold til andre ikke får de sammen naturlige muligheder for en optimal udvikling (tryg og kærlig barndom, godt børnehave- og skolemiljø, sundt fritidsmiljø m.m.).

Men velfærdssamfundets social- og uddannelsesinstitutioner kan i de fleste tilfælde nå at kompensere og hjælpe disse børn.

 

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder er en række for mennesket naturlige rettigheder, som må anses at tilkomme ethvert menneske. De skal derfor respekteres og bevares af alle grupper, enhver nation og stat. Menneskerettighederne er også en lang række retskrav, som det enkelte menneske kan forlange overholdt af myndighederne.

Menneskerettighederne bliver imidlertid ikke betragtet som en retskilde til grundlag for en positiv rets udøvelse. Alligevel indgår rettighederne i alle civiliserede landes grundlove og blev også grundlaget for den europæiske konvention om menneskerettigheder fra 1953.

Menneskerettigheder burde være en selvfølge, men bliver ustandselig brudt i mange diktaturstater, hvilket medfører at mange mennesker flygter til lande, hvor frihed er en selvfølge. Børn lærer at forstå menneskerettighederne og menneskes ønsker om frihed ved at man snakker med børnene om, hvad der vedkommer dem. Det drejer sig således om nærvær, at lytte til hinandens ønsker om det gode liv, - men også om indbyrdes social disciplin og ubetinget hensyn overfor dem, som er lidende eller er i nød.

Der stilles derfor krav om at opføre sig ordentligt, om civiliseret og humanistisk adfærd og opførsel overfor alle, børn som voksne, i hverdagen, på arbejdspladsen, i børnehaven, i skolen og i samfundet i øvrigt.

 

Etnicitet

Etnicitet er hvad der karakteriserer og har med folkeslag eller race at gøre.

Nogle grupper i samfundet udgør en etnisk minoritet, idet de er bosat i et andet land end det de oprindelig kommer fra. Etnocentrisme er en overdreven national- eller folkefølelse, som desværre kan vise sig som ringeagt for andre nationer eller folkegrupper. Skønt der er uenighed om selve definitionen af begrebet “etnicitet”, betragtes etnicitet som både et individuelt og et gruppefænomen. Indvandrerne er i vid udstrækning organiseret på basis af etnicitet.

Etnocentriske holdninger: “vi er de bedste, vi er de største, de stærkeste, ” o.s.v. påvirker børn af etniske minoritetsgrupper både hvad angår deres etniske selvopfattelse – og forholdet til majoritetskulturen. Disse opfattelser af en kulturs bedreværd i forhold til andre kulturer bevirker, at ikke-europæiske kulturer, ud fra europæiske værdikriterier, desværre ofte bliver betragtet som underlegne.

Etnocentriske holdninger giver altid et fortegnet billede af såvel europæiske som ikke europæiske kulturer og deres historie. Som lærer og pædagog må man udfordre børnenes etnocentriske holdninger i bestræbelserne på at udvide deres begrænsede omverdensorientering og –forståelse. Børnene skal have et betydeligt mere nuanceret syn på, hvordan en gruppe menneskers eksistens er og var i et bestemt geografisk område på et bestemt historisk tidspunkt.

 

Politiske faktorer

Politik er læren og viden om staten - og om de politiske midler et land anvender for at nå sine mål. Målet for et land vil oftest altid være at have så god en politik, at der skabes lykke og fremgang for alle. Politisk uenighed drejer sig om de midler, man vil benytte til at skabe fremgang. De politiske faktorer – til at opnå fremgang og lykke for alle – er i vores tilfælde demokrati, lighed, retfærdighed og velfærdsstatens styrke, garanti og sikkerhed for at alle trives og har det godt.

Politik begynder i børnehaven. I velfærdsstatens børnehave sørger man godt for alle børn, støtter dem i deres individuelle udvikling, lærer dem at respektere andre og andres ejendom og finder frem til en retfærdig løsning på problemer og konflikter. Det gælder også konflikten om hvem der skal lege med bamsen.

Vi opfatter den demokratiske proces som den mulige løsning på alle de politiske problemer. I børnehaven og skolen er det imidlertid vigtigt, at den demokratiske opdragelse, som foregår i hverdagen, også må omfatte en solidaritetsfølelse for de børn, som har det svært og kan have vanskeligt ved at lære.

Denne solidaritetsfølelse kan komme til udtryk ved at vise hjælpsomhed med og forståelse for, at alle børn tilegner sig viden på forskellig vis – og at alle børn har forskellige læringsstile – og legestile. Dette er en af de væsentligste måder hvorpå lighed og retfærdighed kan blive en faktor i børnenes læring.

 

Ansvar

Ansvar og forpligtelse viser sig på tre måder:

1. Man forpligter sig til at sørge for, at noget bestemt ikke sker.
2. Man kan ved at have ansvaret også forpligte sig til, at noget bestemt skal ske - og
3. Man kan desuden ved at have ansvaret forpligte sig til at gøre eller udføre noget ganske bestemt, såfremt noget ganske bestemt pludselig sker.

Ansvar er desuden, at når man påtager sig og indvilger i at have ansvaret for noget bestemt, påtager man sig også en forpligtelse til at sikre, at tingene er som de skal være og ikke bliver anderledes, end alle forventer, de skal være.

Hvis man påtager sig ansvaret for noget, som allerede er sket, bærer man derved også ansvaret for, hvad der er hændt og man anses for at være årsagen til dette.

Børn skal lære at påtage sig ansvar i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Her er det første og største ansvar ubetinget at være hjælpsomme overfor yngre børn. Herfra går en lige linje til de næste ansvarsopgaver for børn, og det er at hjælpe til i hjemmet, passe på sine egne og andres ting, påtage sig ansvaret for små eller større opgaver i børnehaven og skolen.

Sammen med barnet kan man lave en ansvarsliste over opgaverne – og snakke om forpligtelserne.

 

Økonomiske faktorer

Nationaløkonomi søger at beskrive, forklare og finde årsagerne til de økonomiske tilstande og bevægelser i samfundet. Det er i en simpel form læren og viden om den økonomiske værdi. Alt har værdi og kan derfor værdisættes – d.v.s. at det er muligt at sætte en pris på tingene. Problemet er imidlertid, at prisen på en bestemt ting ikke altid er den samme - oftest pga. udbud og efterspørgsel.

Alle har en økonomi, som skal overholdes. Det drejer sig om - den enkelte persons økonomi, som også er det enkelte barns – familiens – nærsamfundets eller kommunens – regionens – nationens og landets - foruden den globale økonomi.

Børn fra 5-6 års alderen kan godt forstå de efterfølgende tre basale økonomiske faktorer, som har stor indflydelse på hinanden:

Den enkeltes - Det offentliges - Statens og erhvervslivets økonomi.

Institutions- og skoleøkonomi: Ud fra disse tre økonomiske grundfaktorer kan mange børn fra 8-10 års alderen begynde at forstå både familiens, deres klasses eller en skoles økonomi og budget.

De ældste børnehavebørn kan godt deltage i udvælgelsen af legetøj i forhold til hvor mange penge, der er til rådighed.

Er børn først blevet vænnet til at deltage i diskussionen om økonomi og budget, vil de som regel også automatisk udvise ansvarlighed og påpasselighed – alt afhængig af alder og udvikling.

 

Menneskers behov

Behov er trang, fornødenhed, nødvendighed og tarv, idet den der har behov for noget bestemt stræber efter at få behovet tilfredsstillet - men behov kan også være et udtryk for dagligt forbrug eller bare en spontan lyst eller indskydelse til at erhverve sig noget bestemt.

Alle mennesker har nogle fundamentale behov, som skal dækkes. Generelt drejer det sig om de såkaldte mangelbehov og vækstbehov.

Mangelbehovene er:

Fysiske behov - at få varme – at sove trygt – at spise sig mæt

Sikkerhedsbehov - at få faste rammer – at få beskyttelse – at få sikkerhed

Sociale behov - at have kontakt med familie og meningsfæller – at høre til i en gruppe – at være en del af et fællesskab. Almindeligvis siger man, at mangelbehovene skal tilfredsstilles hos det enkelte menneske, før det har overskud til at søge at få tilfredsstillet de såkaldte vækstbehov.

Vækstbehovene er:

Præstationsbehov - at få anerkendelse – at værne om sin identitet – at have status

Selvrealiseringsbehov – at lege – at skabe – at eksperimentere – at udvikle sig kreativt – at drømme og sætte sig mål.

 

Miljøfaktorer

Miljø – er de naturbestemte og sociale ydre omstændigheder, der præger et levende væsens tilværelse.

Miljø er også de fælles forhold der gør sig gældende for et menneske, en gruppe mennesker eller et stort antal mennesker, som er bosiddende i et bestemt område.

Børn bliver meget hurtigt bevidste om, at det er forbudt at efterlade affald i naturen, samt at man ikke må smide papir og skrald på veje og gader. Desuden kan de også ofte mærke og sanse, hvis omgivelserne, jorden, luften eller vandet, er forurenet.

Opdragelse til miljøbevidsthed begynder mens børnene er små. Voksne skal vise sig som gode eksempler ved at demonstrere, forklare og anvise, hvordan man beskytter sårbare miljøer – men også børnehaven og skolen skal demonstrere miljøbevidsthed.

Efterfølgende er børnene meget hurtige til at bringe deres viden med hjem til forældre og søskende og derved påvirke deres egne omgivelser i den gode retning. Det er vigtigt, at børnene allerede fra de er små får mulighed for at sanse den oprindelige natur. Det kan ske ved besøg, udflugter eller direkte længerevarende ophold med overnatning i et naturmiljø.

 

Moral og ansvar

Moral er det man lærer ved at være sammen med andre mennesker.

Hvad er det rigtige eller forkerte? – hvad er det gode eller onde? - hvordan skal man anvende det - når det bliver uddraget fra det man lærer eller erfarer i forhold til andre mennesker? - fra de forskellige situationer, man er eller har været i - og hvordan kan og bør man senere benytte denne viden i de beslutninger og handlinger, man derefter tager eller vil tage?

Ordene moral og etik bliver mange gange brugt i flæng, og det betyder også – næsten - det samme. Moral er det vi alle må lære af at være sammen med andre mennesker.

Etik er mere en vurdering af den enkelte persons individuelle handlinger på baggrund af vedkommendes individuelle personlighed – ofte ud fra en religiøs tilgang.

Hvad der er moralsk rigtigt lærer børnene gennem historier og fortællinger om, hvordan man skal opføre sig – hvad der er dydigt, korrekt, medmenneskeligt, pligtfuldt – men også ved at lytte til fortællinger og myter om alt det skønne, det sande og det gode – samt det modsatte!

 

Regler og normer

Regel er skik og brug - ofte en vane, undertiden en rettesnor og ledetråd, men kan også være en forskrift eller en vedtægt. Nogle regler er lov, hævd eller dogme. Regler anviser, hvad der er rigtigt eller forkert, men også hvad der er godt eller ondt.

At lære, forstå og at overholde regler tager tid – for der er ingen regel uden en undtagelse – og lige netop det kan være vanskeligt at forstå for både børn og voksne.

Fra 2 års alderen begynder børnene at forstå, at alting ikke altid er tilladt. Små børn opdager, at andre børn og de voksne bliver sure, hvis de gør noget forkert.

I lege og spil optræder fem grundtyper af regler:

- Vaneregler

- normregler

- rettesnorsregler

- vedtægtsregler

- lovmæssige regler.

Små børn skal til at lære at der er faste regler i spil – hvorimod en legs regler godt kan ændre sig. Der er desuden regler for de forskellige lege som leges på de forskellige alderstrin. Derfor tager børn meget ofte fejl af reglerne. Måske vælger de at gøre, hvad der passer dem bedst, og det bryder lidt ældre børn, som kender reglerne, sig bestemt ikke om.