Billed-klog – Rumlig viden
- er at opfatte og udtrykke dele af den rumlige verden nøjagtigt
Rum er plads, en celle, et hulrum eller en åbning – og et rum, lokale eller værelse kan have en bestemt dybde, perspektiv og udformning og derved få en bestemt betegnelse, som eksempelvis kan være en hule, et kammer, en kahyt, et aflukke eller et gemme.
I lidt større perspektiv kan et rum også være et særligt område, en mindre eller større plads, et større areal eller et landskab.
Land omfatter fastlande og øer, hvorpå vi kan gå og bo.
Et landskab er et særligt område, en egn eller en provins - men kan også være et sceneri som har en bestemt betydning.
Landskaber er meget forskellige afhængigt af, hvor i verden vi befinder os – lavland, sletter, højland, bjergland osv.
Vi orienterer os, aflæser og gengiver rummets dimension, størrelse, form, farverne m.m. Det gør vi både ved mundtligt at fortælle om rummet, men også ved at berette om de særlige forhold, der gør sig gældende. Det kan være specielle detaljer, markante eller egenartede forhold, samt om de mennesker, dyr og genstande, som findes deri. Desuden kan vi gengive det vi ser som en skitse, et maleri eller en tegning.
10 Billedkloge lege- og læringskategorier
Billede kloghed – rumlig intelligens udvikles gennem leg og erfaring med
- billeder
- rum og lokaler
- landskaber
- farver
- form
- figurer
- klangfarver
- dimensioner
- tolkning
- størrelser
Børn der leger som om de er billede-kloge
- foregiver at de er malere, arkitekter, billedhuggere, fotografer, navigatører, stifindere og piloter.
Disse børn udvikler sig derved til
at kunne tænker i forestillinger, billeder og dimensioner og er følsomme over for mønstre, former og farver.
De har brug for
at være sammen med mennesker med sans for tegning, farver, maling, film, materialer til byggeri og puslespil.
De vil elsker
at udforme ting, tegne, male, visualisere, dagdrømme, skrible og bygge.
De bliver gode til
at forestille sig ting, navigere i rummet, læse kort og huske ting i billeder.
De stimuleres til udvikling af billekloghed
ved besøg på kunstudstillinger, museer, bevæge sig gennem landskaber, at gå i biografen og i teatret.
Udfordringerne
Hele livet igennem færdes vi i lukkede og åbne rum.
Vi bliver skabt i og tilbringer de første 9 måneder i et hermetisk lukket rum, hvortil kun lyde kan trænge igennem. Lydene er fostrets forbindelse til en verden, det ikke kan erkende – og navnestrengen er for fostret næsten som at holde et andet menneske i hånden, så det ikke bliver bange for at være alene i det lukkede rum, som en livmoder er.
Hvilket chok må det ikke være for det lille barn, der hidtil har hygget sig i det lukkede rum med dæmpede klange og lyde pludselig at være tvunget til at skulle kæmpe sig ud til et andet og fuldstændig uoverskueligt rum, hvor lyd og lys er voldsomt dominerende.
Alt er anderledes. En dæmpet klang bliver til en tone, ringen, akkord, harmoni eller klingen. En farve bliver til synsindtryk af lys, som hele tiden skifter styrke. Næsten hele tiden kan klangene knyttet til en farve – og en gennemtrænge farve kan knytte sig til en bestemt klang eller lyd.
Barnet bliver tvunget til at tolke sine omgivelser. En tolkning er en specifik forklaring, som fremstiller, klarlægger, udlægger eller gør rede for, hvordan noget bestemt kan tydes. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver tolkningen af hvordan noget kan tydes bestemt af den personlige viden og indsigt, men også af den korte livserfaring, social baggrund, køn og alder, som barnet har.
Der ligger et langt livs perspektiv i at tolke og erkende alt det nye, som desuden indeholder flere relative dimensioner, der også skal tages højde for.
Grundvilkårerne
Grundvilkårene for at gengive rummet og omgivelserne, så det kan genkendes, erkendes og sammenlignes - er at kunne tegne tegninger.
En tegning er lyse og mørke linier på en flade - og en tegning kan være færdig når den er tegnet. Senere kan den blive til et forarbejde, en skitse eller et studie - som senere bliver benyttet som grundlag og ide til noget andet, måske et billede, et maleri, en skulptur eller en figur.
I en tegning indgår størrelse, som angiver storhed, tykkelse, format, kaliber, kvantitet og mængde. Men tegningen skal også udtrykke storhed i længde, bredde, grad, udstrækning – foruden at der kan være vidde, mål og nummer.
Hertil kommer formerne, som er særlige tilsnit, støbninger eller skikkelser.
Formerne udtrykker også en særlig orden, kontur eller opbygning, karakter, præg eller system.
En form bliver derfor også en måde at eftergøre tingene på, idet man så vil benytte en skabelon for at kunne skabe en nøjagtig formgivet kopi.
Den bedste og stærkeste form for erkendelse og fornemmelse for rummelighed får børn ved at bevæge sig gennem landskaber – naturens egne rum. Dels ser og opdager børn uendelig mange ting på deres vej og vandring, med den fysiske erkendelse af landskabsrummet, dimensionerne, farverne, figurerne, størrelserne, formerne og klangfarverne skaber også de bedste forudsætninger for at tolke det sete og oplevede på egne præmisser.
At fortælle om en oplevelse er at sætte ord på hændelser og billeder, og jo mere barnet får lov til at øve sig og lege med at gengive oplevelse, jo bedre bliver det til at udtrykke sig.
Legetøj og redskaber, der stimulerer billedkloghed
Tegne-, farve- og formningsmaterialer
Optisk legetøj og redskaber til at bearbejde rummelighed
Mønster- og mosaikspil
Billeder
På billedet ser vi et barn tegne et uhyre. Et andet barn tror det kan se hvad det er - og gengiver tegningens motiv ved at lege uhyre.
En tegning er lyse og mørke linier på en flade - og en tegning kan være færdig når den er tegnet, men kan også være et forarbejde, en skitse eller et studie, som senere bliver benyttet som grundlag og ide til noget andet, måske et billede, et maleri, en skulptur eller en figur.
Et billede søger med linier, farver, lys og skygge at frembringe et synsindtryk eller en illusion som ligner virkeligheden – eller måske et symbol eller en metafor på virkeligheden. Fladen billedet er placeret på kan være træ, mur, metal, lærred m.m.
Farverne kan være fremstillet af alt muligt forskelligt – naturfarver, vandfarver, oliefarver, flydende genbrugsprodukter m.m.
Et billede er derfor et fænomen, som man ved hjælp af synssansen kan iagttage.
Et billede er en afbildning, illustration, tegning – men kan også være et stik, fotografi, maleri.
Det kan også være en fremstilling, en beskrivelse, metafor eller symbol, et mønster, en ide, et indtryk eller en scene.
Den oprindelige og primitive form for tegning er mørke streger på en flade, som ofte var en klippevæg. De første billeder er omridstegninger udfyldt med hele farvetoner uden at der er angivet lys og skygge. Desuden er der heller ikke perspektiv i motiverne. Motiverne er scenarier fra hverdagslivet eller religiøst og kultisk symbolik.
Den billedkloge person gengiver på et stykke papir eller på et lærred det som vedkommende ser, tænker på eller drømmer om – uden at det nødvendigvis er en kopi af det som er set, drømt om eller tænkt på.
Små børn som eksperimenterer med streger eller farver på et stykke papir tænker overhovedet ikke på at der skal være et motiv eller en hensigt med det der tegnes eller males. Det drejer sig alene om at opdage stregernes og farvernes muligheder, at afprøve materialer og at eksperimentere.
Større børn fra 4-5 års alderen prøver imidlertid altid på at få tegningen eller billedet til at ligne det sete eller tænkte – og ofte er det også de voksne, som efter bedste evne prøver på at tolke tegningen eller billedet hen mod et motiv fra virkeligheden.
Det er dog vigtigt, at børn får mulighed for at eksperimentere med billeder, farver og materialer – hvilket de meget gerne gør sammen. Det der bliver produceret må for den sags skyld godt være et kollektivt produkt.
Dimensioner
På billedet ser vi et barn, som holder en lille model af det store hus i hænderne – og det lille hus er en tro kopi – blot fremstillet senere end det store blev bygget.
En dimension er en udstrækning i størrelse og omfang - men er også en udstrækning i rum og i tid.
Der findes flere dimensioner, 1. – 2. – 3. – 4. og måske en 5. – og måske en 6.
Et punkt har 0 dimensioner, dimensionen 0: er en position eller et bestemt sted.
En linie har 1 dimension: længden.
En flade har 2 dimensioner: længde og bredde.
Rummet har 3 dimensioner: længde, bredde og højde.
Tiden bliver ofte kaldt den 4. dimension: længde, bredde, højde, tidspunkt (hvor begivenheden skal ske).
Dimensionerne får gyldighed, når de indgår i en sammenhængende orden for en begivenhed, eksempelvis:
- hvis jeg fra (0: et punkt) skolen –
- går ned ad (1: længden) Skolegade –
- til (2: bredden) Skolegade nr. 81 –
- og går op på (3: højde) 14. sal –
- hvor vi skal møde min ven (4: tidspunktet) kl. 14.30
Det er spændende og interessant at lege med dimensionerne – især hvis man eksempelvis vil holde møde i fortiden (1812) eller engang i fremtiden (2190) – men da vi endnu ikke kan rejse udenfor vores egen tid, må det blive ved det – indtil videre. – Da mennesket er i stadig udvikling og har uanede muligheder (den menneskelige faktor som forudsætning for de andre dimensioner) – er den 5 dimension udviklings- og kulturdimensionerne, som mennesker der lever i en bestemt tid evigt vil være forankret til. Denne 5. dimension er:
- Læresystemerne - (hvad og hvordan lærer vi)
- Historierne - (mytiske beretninger om det guddommelige og om tilværelsens grundlæggende vilkår)
- De etiske fordringer - (forskrifter for den enkeltes og gruppernes liv)
- Ritualerne - (hverdagens og højtidernes faste holdepunkter)
- Personlige erfaringsmæssige oplevelser - (det enkelte individs forhold til gruppen)
- Organisationen - (planlægning, forberedelse og logistik)
- Det materielle - (værktøj, redskaber, produktion og opfindelser)
Farver
På billedet fortæller en pige, som maler et jordbær, at jordbær er røde og kan spises. Det er dog ikke tilrådeligt at spise andre ting, som er røde, bare fordi jordbær kan spises og smager godt.
En farve er synsindtryk af lys af en bestemt bølgelængde. Den oplevede farve afhænger derfor af bølgelængden (som opgives i nanometer (nm – 1nm er en milliardtedel meter).
Er bølgelængden på
760-630 opleves farven som rød
630-600 orange
600-560 gul
560-490 grøn
490-440 blå
440-400 violet.
I et prisme (eller et spektroskop) kan sollys spaltes op i et farvespektrum, hvor de nævnte farver kan ses – alle andre farver er en blanding af disse farver. Bliver samtlige farver blandet i det rette forhold, fås der hvidt lys.
Forskellige genstandes farve er bestemt af det lys, der tilbagekastes fra deres overflade.
En blå genstand er derfor en genstand, der opsuger alt lys undtagen blåt, som den tilbagekaster og som derfor opleves som hørende til den.
Børn vil meget gerne eksperimentere med prismer – og forundres over farvernes skønhed – og den altid eksisterende rækkefølge de fremkommer i.
Små børn på 4 års alderen kan sammenligne prismens farver med farver, de ser på genstande i deres omgivelser. Legen med prismens farver og omgivelsernes tilsvarende giver børnene sansende farveoplevelser, som de naturligt eksperimenterer med, når de lægger farver på papir, lærred eller andet materiale.
I praksis giver den danske billedkunstner og kunstpædagog Anna Marie Holm i sin revolutionerende bog - ”BABY-ART 0-3 åriges billedskabende virksomhed” - eksempler på, hvordan helt små børns leg og eksperimenter med farver og farvegivende materialer sætter sig spor i deres bevidsthed.
Legen med farver er en åbenbaring – og oplevelserne børn får ved at kunne forholde sig til farver gennem prismets farvespektrum motiverer til yderligere eksperimenter og lege, som er med til at lære dem om både naturfænomener, billedkunst og skønheden i naturen.
Figur
Alle genstande har en bestemt figur - og på billedet snakker et barn og en voksen om to forskellige figurer – et æble og en banan – og forskellen mellem de to er jo ret markant. Både barnet og den voksne har hver en figur af forskelligt udseende.
En figur er en genstand med en eller flere bestemt kurver, som bestemmer genstandens særlige udseende.
En figur har et mønster eller et snit, som er bestemt af kurver. En kurve er en krum linie, som kan være
Konkav – indadbuet (bananens venstre kurve), og begrænset af indadgående flader på forskellig vis, så den ved at være indadbuet kan være bikonkav, plankonkav eller konvekskonkav.
- Konveks – udadbuet (æblet), og begrænset af udadgående flader så det på den samlede flade buler udad.
Hvis figuren er helt plan, ligger alle dets punkter i et plan, f.eks. et keglesnit – eller som rundkurve, f.eks. en skruelinie.
En kurve kan i hvert punkt tilnærmes ved en ret linie (tangenten) eller en cirkel (krumningscirklen).
Studiet af kurver går ind under differentialgeometrien – og omfatter klassifikation af kurver, beregning af kurvers længde, arealet omsluttet af lukkede kurver m.m.
Kurver anvendes også grafisk til at illustrere et virkeligt eller tænkt begivenhedsforløb eller en sammenhæng, idet man aftegner den uafhængigt variable som ordinat.
Men det tænker børn overhovedet ikke på, når de leger med figurer og deres kurver – specielt når de bygger figurer med de specielle typer klodser, som har konkave og konvekse overflader – eller når de bygger bakker og dale i et landskab i sandkassen.
Legen med beregning af figurer og deres kurver begynder i sandkassen, hvor de små børn fra 4 års alderen sagtens kan se forskel på en større og mindre kurve – og begrunde forskellen.
Landskaber
På billedet ser to børn på en solopgang og nyder det smukke landskabssceneri. Det ses ved at de tager om hinanden. De står midt i naturen, midt i landskabet og er et med omgivelserne.
Land omfatter fastlande og øer, hvorpå vi kan gå og bo.
Et landskab er et særligt område, en egn eller en provins - men kan også være et sceneri som har en bestemt betydning.
Landskaber er meget forskellige afhængig af, hvor i verden vi befinder os – lavland, sletter, højland, bjergland osv.
Folk som har taget ophold i et bestemt landskab kommer gennem tiden til at kende det godt og kommer desuden til at holde af områdets karakter, som får betydning for deres karakter og kultur.
Der bliver skrevet sange og digte om landskabet, hjemegnen og særlige områder, som bliver hyldet for sin særegne og specielle natur og skønhed – og landskabet bliver tegnet og malet.
Landskabsperspektiv er, når man fra et bestemt sted, ofte fra højt punkt eller en bakketop i landskabet, kan få overblik over et særligt område, som man finder smukt, spændende eller interessant.
For børn er det meget vigtigt, at de ved at gå eller vandre gennem et landskab kan lære det at kende, for senere ved at iagttage udsigten over et landskab kan genkende bestemte steder.
I et landskab er der særlige holdepunkter, som kan være bakker, engdrag, åer, bække, søer m.m. Landskabet rummer desuden sit eget dyreliv, hvor dyrene bevæger sig rundt fra sted til sted. Modsat dyrene må planterne blive på de steder, hvor de vokser op.
Derfor kan et landskab have markante og karakterfulde skove, særlige træer på bestemte steder med både en historie og betydning, karakterfulde moser, søer og kilder med et rigt og varieret indhold af padder og insekter eller omgivet af en speciel og smuk flora, som børnene kan lære at kende.
Gode naturoplevelser medfører, at børnene husker bestemte scenarier og billeder, hvortil der knytter sig lyde, dufte, farver og historier. Det er disse oplevelser, som børnene senere anvender, når de gennem tegninger og malerier beskriver landskaber de kender.
Størrelser
På billedet ser du en lille dreng og en større pige stå med hver deres stige. Drengen har en kort stige, pigens stige er længere. Det gælder om at komme op på skabet for at hente en ”kagedåse” – med kager i.
Drengen får problemer med at kunne nå op til kagedåsen, fordi hans stige er for kort. Pigens stige passer i størrelse, bredde og tykkelse – så hun får fat i kagedåsen.
(De har i forvejen fået lov til at spise kagerne!)
Størrelse angiver storhed, tykkelse, format, kaliber, kvantitet og mængde – men kan også udtrykke storhed i længde, bredde, grad, udstrækning – foruden at det kan være vidde, mål og nummer.
Alle ting har en størrelse, men det er ikke altid at det største er det bedste til alle formål.
Alle ting har en størrelse, - så derfor er det vigtigt at vide, om en ting er stor eller lille nok til det, man har tænkt sig.
Det er ikke altid man kan vide det på forhånd, så derfor må man nogle gange prøve sig frem.
Nogle gange må man på forhånd sammenligne med andre ting for at være sikker.
Da pigen får kagedåsen ned, ser børnene at der er to kager i den – en stor og en lille. De beslutter sig for, at da pigen har den største stige og selv er størst, skal hun også have den store kage.
Drengen synes det er i orden, fordi tingene passer sammen: større stige, større barn, større kage – mindre stige, mindre barn, mindre kage.
Altså – tre ting som alle er store – men ikke har den samme størrelse - og tre ting som alle er små – uden at de er lige små.
Børn lærer meget hurtigt, at noget er større end – eller mindre end – noget andet.
I alle livets forhold indgår størrelsen på ting og genstande, antal på alle ting og at noget fylder meget mere end noget andet.
I naturen kan alle ting benyttes til at snakke om lille og stor, kort og lang, høj og lav, tyk og tynd osv.
Børnenes legetøj kan sammenlignes – og der skal sættes ord på størrelsen på legetøjet og de ting, man finder.
Tolkning
På billedet er en voksen ved at forklare to børn, hvad billedet forestiller. Eftersom han mener, at han ved alt om billedet og dets betydning, dets historie og alt om personen, der har malet billedet, kan han tolke det.
En tolkning er en specifik forklaring, som fremstiller, klarlægger, udlægger eller gør rede for, hvordan noget bestemt kan tydes – men det kan også være en vurdering eller analyse, en metodisk kritisk videnskabelig undersøgelse, som afprøver og bedømmer.
En tolkning af hvordan noget kan tydes er altid bestemt af den personlige viden og indsigt, men også af livserfaring, livssyn, social baggrund, køn og alder.
Andre kan derfor være enige, uenige – eller delvis enige eller uenige – med den som tolker. Hvem der så har retten på sin side – eller hvem der får ret, må altid stå sin prøve – dels gennem en nytolkning, dels ved at inddrage flere evt. sagkyndige personers vurdering og måske endnu flere aspekter af faglig karakter.
Små børn tager tingene – og tolkningerne fra voksne – for givet. De er nysgerrige, lytter og prøver på at sammenligne med andet, som de måske ved noget om. De vil altid prøve på at finde ud af, hvad nye historier og informationer kan bruges til.
Børnene (især større børn) kan imidlertid også have en anden opfattelse af det de ser, end den voksne har. Det er derfor vigtigt at få både små og større børn til at udtrykke deres følelser om billeder og kunst. Det kan kun ske ved at tage dem med på kunstudstillinger – hvor det både kan være ny og ældre kunst, de kikker på.
Børn er vant til at se på billeder – det har de gjort siden de første folde ud bøger, pegebøger og den første gang de blev placeret foran tv. Alle billeder, uanset om de bevæger sig eller ej, fortæller en historie, og nogle billeder fortæller en mere voldsom og dramatisk historie end andre.
Jo mere børnene bliver opfordret til at tolke det de ser, jo bedre bliver de til det.
Det er et spørgsmål om at respektere, at børnene måske har anden tolkning af billedet, end hvad den voksne giver udtryk for. Under alle omstændigheder er det historiefortælling – og børn holder meget af deres egne historier.
Form
På billedet kikker børnene på mange forskellige former – og de vil uden tvivl fortælle hinanden, at nogle af formerne ligner ting fra virkeligheden – eller ser ud som om. Børnene giver formerne ord og sammenligner nogle af formerne med andre tilsvarende former.
Form er et særlige tilsnit, en støbning eller en skikkelse – men kan også være udtryk for en særlig orden, kontur eller opbygning, karakter, præg eller system.
En form er en måde at eftergøre tingene på, idet man så vil benytte en skabelon for at kunne skabe en nøjagtig formgivet kopi.
Alle genstande har
- En form
- (Form – se: figur).
Når børnene oplever formerne ved at se på dem som konstante, bliver det kaldt for formkonstans – selv om billedet de ser, er snyd. Legen med formkonstans er interessant for børnene, idet de oplever at tingene ikke er som de ser ud til at være – da synet skaber en illusion.
Det kan de lege med i formgivning - som er det samme som design – på kreativt og måske kunstnerisk plan at formgive udformningen af en tegning, skabelon eller model til en brugsgenstand, som senere kan blive industriel formgivet og fremstillet.
Formgivning og design har i mange lande store traditioner, som er skabt på basis af leg og eksperimenter med forskellige materialer.
For at understøtte udviklingen og uddannelsen af gode formgivere og designere har man skabt skolefaget formning - som senere fik betegnelsen billedkunst. Faget har til formål at give børnene mulighed for at udvikle kreative egenskaber gennem fri tegning og fri formning med mange forskellige materialer, men desuden også at lære børnene fagets arbejdsmetoder, billedlære, formlære, materialekundskab og samarbejde om fælles opgaver.
Det vil være en ulykke for mange kreative børn og deres udviklingsmuligheder – også inden for andre skolefag - hvis dette fag bliver nedprioriteret eller ikke længere har og tillægges den samme betydning som f.eks. fagene matematik og sprog.
Klangfarver
Nogle klange er blide som en engels sang, andre klange er voldsomme og hårde som når en elefant tramper rundt i et glashus. På billedet spiller englen på triangel for at frembringe den blide hvide farve og ham som leger elefant spiller meget voldsomt på tromme fordi han gerne vil frembringe noget sort og mørkt.
En klang er en tone, ringen, akkord, harmoni eller klingen.
En farve er synsindtryk af lys af en bestemt bølgelængde.
En klang kan knytte sig til en farve – og en farve kan knytte sig til en bestemt klang eller lyd.
Et menneske forbinder klang eller tone med en bestemt farve – eller måske flere bestemte farver indenfor en bestemt farvehalvcirkel – et andet menneske knytter måske de samme farver til helt andre klange, toner og lyde.
Klange kan ikke have farve, da lyde er noget man lytter sig til (det auditive indtryk), mens farver er noget man ser (det visuelle indtryk). Det er høre- og syns sanserne, som det følsomme og sansende menneske prøver på at integrere ved at forbinde dem til hinanden.
Der er derfor en illusion - eller bare noget man forestiller sig - at en farve kan have en bestemt lyd – og omvendt. Men ikke desto mindre fortæller mange kunstnere, kreative personligheder og meget sansende mennesker om, at det forholder sig sådan – for dem.
En klang kan have en klangfarve, som – når man lytter nøje efter – kan bestå af en hel serie af de svage overklange eller overtoner, og det er især når det følsomme menneske registrerer dette – i sit indre eller for sit indre blik - at følsomme mennesker oplever synet af farver, når de lukker øjnene og lytter intensivt.
Det hører med til at være menneske at kunne gøre sig forestillinger og skabe smukke indre billeder, at kunne henfører sig til at være i et univers, hvor det skønne forener sig i tid og rum, i farver og toner – og hvor det skønne, sande og smukke forener sig med drømmen om det uopnåelige.
Mange børn mærker verden ved at gøre sig forestillinger om de utroligste ting, som bestemt ikke har noget som helst at gøre med virkeligheden. Ikke desto mindre påstår mange børn, at det for dem er virkelig.
Børn som kan sanse så stærkt må vi som voksne vise respekt ved at give dem plads og tid til at lege med deres forestillinger – men også så nænsomt som muligt stille dem i situationer, hvor virkeligheden bliver en spændende og interessant udfordring.
Rum og lokaler
På billedet står en person i et rum og kikker på et billede af et rum som er det rum personen står i.
Rum er plads, en celle, et hulrum eller en åbning – og et rum, lokale eller værelse kan have en bestemt dybde, perspektiv og udformning og derved få en bestemt betegnelse, som eksempelvis kan være et kammer, en kahyt, et aflukke eller et gemme.
I større perspektiv kan et rum også være et areal, en plads eller et særligt område.
Et rum kan have en mur – eller flere mure, som er skillerum og kan være bærende elementer i en bygning.
Skillerum kan også være flytbare således at de kan medvirke til at dele et større rum op i flere mindre.
Et rum kan være mere eller mindre rummeligt, afhængig af hvad formål det tjener. Det betyder, at rummenes mure eller vægge som rumdelere, indgår i hvordan vi opfatter rummets funktionalitet.
Mure og rum kan udsmykkes dekorativt i forhold til, hvad de skal benyttes til – eller stå golde og tomme for på den måde ikke at tiltrække sig opmærksomheden fra de aktiviteter, der skal foregå.
Det kan være op til brugerne selv at bestemme, hvordan rum kan indrettes i forhold til, hvad de skal benyttes til, men i uddannelsen af malere og skulptører, billedhuggere, arkitekter og indretningsarkitekter indgår disciplinen ”Mur og Rum”, som går ud på at eksperimentere med at finde de bedste måder for rums opdeling, udsmykning i materialer og farver – samt funktionalitet.
Skoler og børnehaver har mange rum og mure – og afhængig af arkitekternes personlige kreativitet og fantasi udstråler mange af disse bygninger både ”husrum og hjerterum” – mens andre bygninger forfejler deres formel og efterlader brugerne, børnene, pædagogerne og lærerne i et tomrum næsten uden muligheder for at kunne fungere i hverdagen.
Eftersom den pædagogiske praksis hele tiden forandrer sig, foregår der derfor hele tiden eksperimenterende forsøg på at finde de bedst egnede bygninger til skolerne og børnehaverne.
Billed-klog videns skema
|
|
Lege og tilegne sig færdigheder og forståelse |
|
Rumlige forhold |
|
|
Former omkring os |
|
|
Rumlige forhold - Udvidet ordforråd |
|
|
Størrelse |
|
|
Måleinstrumenter |
|
|
|
|
|
Ordforråd |
|
|
Ordforråd i forbindelse med sammenlignelige størrelser |
|
|
Geografisk |
|
|
At ”aflæse et billede” og at ”læse et billede”
|
Visuelle færdigheder
|
|
Farver |
|