Sansning
Vi udsættes for mange sansepåvirkninger,
- eksempelvis gennem iagttagelse, ved at se - foruden ved at høre, føle, lugte, smage, fornemme m.m.
Sansningen er noget vi oplever på egen krop - det ”legemlige” - den fysiske sansning - det ydre.
Det er ikke alle sansepåvirkninger, vi lægger mærke til. Vores registrering af det sansede afhænger af flere ting som f. eks præferencer eller hvad vi i øvrigt har fokus på i den givne situation. Dette kan være påvirket af vore følelser. (Man kan være i sine følelsers vold)
Både sanser og følelser kan samstemmes med andre personers sanser og følelser, så man får en oplevelse af at sanse og føle - mere eller mindre - det samme!
Men dette er ikke altid tilfældet med sådanne sjælelige oplevelser.
Det enkelte menneskes følelser er som regel så komplekse, at de ikke kan reduceres til de begrebslige kategorier eller en præcis sammensætning af disse.
Både sansning og følelse kan være frydefuldt:
- Derved bliver nydelse gjort til et livs princip, hvor livet gøres ”sanseligt” -
- i modsætning til ”det højere sjæleliv” - hvor intellektuelle tanker bliver en ”finere” betragtningsmåde på livet og tilværelsen - end det fysisk sanselige.
- Det moderne menneske må jo helst ikke - ukontrolleret - komme i ”sine følelsers vold”!
- Det gælder naturligvis også for børnene - men det tænker de ikke på i de øjeblikke, hvor både sansning og følelse opleves behageligt.
Jørn Martin erkender, at han i sine arbejder også kommer til at beskrive tingene på det, han kalder en “finere” måde.
Men det er i realiteten slet ikke muligt at undgå, siger han!
For det er ikke muligt af adskille sansning og følelse fra hinanden!
Det betyder jo så også, at både sanse- og følelsesmæssige oplevelser og erfaringer bibringer os viden, indsigt og erfaring.
Vi får ”sans for viden!” - gennem sansede oplevelser! - der stammer fra vores emotionelle og kognitive bearbejdning af de sansede indtryk, som vi får fra tingene - og fra det, der sker i omgivelserne.
Oplevelser har mange erkendelses- og skabende potentialer, idet de sansede oplevelser både medfører en kropslig og en følelsesmæssig erfaring, som kan forstærke den viden, som opnås gennem almindelige læreprocesser i vuggestuen, børnehaven og skolen.
Jørn Martin Steenhold - Sanser og sanselighed - Essays om den sansede viden
(SAXO Publish)