Lørdagsprygl

”Stille og lunt lå København omgivet af sine volde og grave. Når byporten om aftenen blev lukket og den gamle konge fik nøglerne bragt, så kunne man roligt lægge sig til at sove.”

Sådan begynder Gudron Eriksens bog fra 1944 om Børnene fra Bjørnegade Nr. 5
Det har sikkert været fortrøstende ord til børn i 1944, midt under 2. verdenskrig, at høre om tiden i begyndelsen af 1800 tallet, om børnene og om de familier, i hvilken børnene befinder sig af forskellige årsagen.

Bøgerne om underne i Nyboder fra Frederik d. VI’s tid er imidlertid slet ikke kedelige. De fortæller om børn og barndom på en måde, der er meget nærværende for nutidens børn. Men vores børn af i dag undrer sig altid over, hvordan det var muligt at få lov til at slå børn – selv helt små børn – hvis forældrene bare var lidt utilfredse med dem.

De tre børn i Bjørnegade har hver sin personlighed, samt en mor og en far. Mor passer børnene, som ellers sagtens kan finde ud af at passe sig selv. Faderes arbejder sig overkanoner (altså, i marinen) og er faktisk en interessant mand, men også utrolig streng. Han har det imidlertid bare med at tæske alle tre unger hver lørdag – og kun når han er på langfart blomstrer den yngste af sønnerne på. Han klarer sig ikke godt i skolen – og så får vi eller i bogen en grundig gennemgang af den tids skoleforhold.

Selv for børn i dag er historierne både spændende og interessante. Mine børnebørn på 7 og 9 år levede sig helt ind i børnenes situation, deres lege, sorger og glæder.
Faktisk er bøgerne så fine tidsbeskrivelser, så de automatisk får børn, forældre og bedsteforaldre til at snakke sammen og udveksle erfaring, viden og anekdoter om at være barn i forskellige tider.