Kanon for den 5 årige

Fra - Konventionen om Barnets rettigheder Artikel 14

1. Deltagerstaterne skal respektere barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed.

2. Deltagerstaterne skal respektere rettigheder og pligter for forældrene, og i påkommende tilfælde værger, til på en måde, der svarer til barnets gradvise udvikling af dets evner, at give retningslinjer til barnet med henblik på udøvelsen af dets ret.

3. Frihed til at udøve sin religion eller overbevisning kan kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov, og som er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, folkesundheden, sædeligheden, eller andre menneskers grundlæggende rettigheder og friheder.

 

5 år - Harmoni

Femårsalderen er en herlig periode, hvor de fleste børn er meget harmoniske og viser stor lyst til at hjælpe til derhjemme.

Det femårige barn er ansvarsbevidst og kærligt, og løser små opgaver med alvor og fornuft.

Barnet er meget optaget af andre børn. Over for kammerater og andre børn er det nysgerrigt og imødekommende.

Den femårige har behov for at blive bekræftet, tages alvorligt og blive elsket.

Barnet vil gerne vise, at det kan og ved noget.

Du vil sikkert opdage, at dit barn er i fuld gang med at udvikle sin selvstændighed og ansvarsbevidsthed. Det forstår de almindelige moralbegreber og diskuterer dem alvorligt med andre børn – og med voksne.

Barnet beskæftiger sig meget med spørgsmål om, hvad man må gøre, og hvad man ikke må gøre.

Nyd denne harmoniske tid og udnyt den til at styrke dit barns selvtillid, så meget du overhovedet kan.

Det er godt, hvis dit barn bliver “tanket op” med kærlighed og selvtillid nu, så I bedre i fællesskab kan tackle den vanskelige seksårsalder, hvor dit barn sandsynligvis vil føle stor usikkerhed omkring sin kunnen og omkring det at være for lille til nogle ting og for stor til andre.

 

5 år - Motorik, tid og kommunikation

Motorik

I løbet af femårsalderen bliver barnets motorik mere præcis.

Hænderne arbejder nøjagtigt.

De fleste femårige kan drible en bold med én hånd.

Det er sjovt at stå på et ben eller gå på tæerne – og det er let, for balance evnen er nu blevet rigtig god.

Opfattelsen af tid

Du har sikkert lagt mærke til, at dit barn nu tænker i årsager. Det ræsonnerer sig frem til sammenhænge.

Barnet har en stærk hukommelse og interesse for opfattelsen af tid, men en egentlig tidsfornemmelse har det ikke.

For barnet er det svært at kende forskel på, om noget skete i går eller for en måned siden.

Sprog

I børns leg opstår der hurtigt nogle indbyrdes forhold, som er bestemt af det barn (eller de børn), som kan fortælle om legens tema. Det barn, som fører ordet eller leder samtalen, styrer også legen – så længe det varer.

Barnet snakker med både forældre og kammerater.

Der eksperimenteres på livet løs med ord og vendinger.

Barnet efterligner de voksnes lange sætninger og evt. fremmedord, uden helt at forstå betydningen. Barnet involverer sig gerne i konversations- og fortælle lege, hvor det legende barn aktivt lytter til og taler med et andet barn, med en jævnaldrende eller med en voksen.

Mennesker, der taler sammen, bringer hinanden ind i en verden af viden og information. Det gælder også i leg!

Sammen med ordene har kropssproget også en betydning for samtalen eller historiefortællingen.

I børnefamilier bliver både kropssprog og ord brugt til at styre samværet. Et tydeligt eksempel ser du, hvis du serverer mad som dit barn er særlig glad for – eller som det netop ikke kan lide.

Konversations legen

I en konversations leg afsender og modtager børnene meddelelser.

Nogle af børnene har måske særlige evner for at berette eller for at være den gode, aktive og lydhøre lytter.

Fælles for dem er, at de alle aktivt deltager i legen og derved tilfører den forskellige værdier og muligheder.

Medier

Medierne spiller nu en stor rolle som historiefortæller.

Børnenes naturlige nysgerrighed gør dem til ivrige lyttere og tv-seere.

Mange femårige tror, at de ved alt i verden, og at alt er overskueligt. Derfor er mange af de ting, de ser i medierne, chokerende opdagelser og oplevelser for dem.

Det er vigtigt, at du ikke lader dit barn se tv-udsendelser alene. Hvis dit barn gerne vil se tv, vil det også gerne tale med dig om det, det har set.

 

5 år - Harmoni, kompetence, udfordringer og konkurrence

Mange børn i femårsalderen er meget harmoniske, glade og afbalancerede.

Det skyldes i høj grad, at de ofte oplever glæden ved at kunne klare stadig flere situationer selvstændigt.

De opfatter hurtigt og husker meget.

Det femårige barn ved allerede meget om, hvordan verden fungerer, og barnet suger al mulig viden til sig.

Jo flere ting dit barn kan klare selv, jo større selvtillid får barnet.

Selvtilliden styrkes af omgivelsernes ros og kærlighed.

Når barnet er dygtigt til noget, synes barnet at det er sjovt at konkurrere med andre børn:

• Løber jeg hurtigere end du gør?
• Hvem af os ved mest om hunde?
• Skal vi lægge arm – hvem vinder?
• M.m.

 

5 år - Loyalitet, hjælpsomhed, fantasi og fordybelse

Det bliver meget vigtigt for dit barn at få daglige opgaver derhjemme, f.eks. at hjælpe til med at lave mad og dække bord. Disse opgaver vil dit barn løse med stor omhu og pligtfølelse. Barnet har en udpræget retfærdighedssans, og det gør sig stor umage for at leve op til sine omgivelsers forventninger.

Måske er du endda så heldig, at dit barn gerne selv vil børste tænder og rede sin seng.

Barnet udviser stor ansvarsbevidsthed, når det løser opgaver – uanset, om det selv har valgt dem eller har fået dem pålagt.

F.eks. tager det sig kærligt af mindre søskende og bærer over med dem, hvis de ikke opfører sig, som de burde.

Hvis dit barn står over for et problem, kan det være en god idé at opfordre barnet til selv at løse det.

Spørg: “Hvad vil du gøre ved det?” i stedet for at sige “Lad mig ordne det for dig.”

Du får dit barn til at tænke kreativt, og barnet vil løse opgaven på egen hånd – måske på en helt anden måde, end du forventer.

Rigtigt! - Forkert!“ …og derfor nåede jeg altså ikke at spise min madpakke…”

Barnet i femårsalderen begynder at danne sig et billede af, hvad der er rigtigt eller forkert.

Man kan lave aftaler med hinanden. Hvis barnet misforstår en aftale, kan det finde på meget fantasifulde forklaringer og genfortællinger af situationen for at undgå en konfrontation.

Måske vil barnet hellere give lillebror, naboens hund eller sine dukker skylden end selv at få ballade.

Fordybelsen

Det kniber stadig med fordybelsen i opgaver, barnet får stillet af andre.

Mens barnet beskæftiger sig med en større opgave, kan det blive fascineret af en lille

delopgave eller noget helt tredje, som barnet så forfølger med ny stor begejstring.

Vær tålmodig – det er i denne tid, at barnets koncentration styrkes, så fordybelsen kommer efterhånden af sig selv.

 

5 år - Regler

Nu begynder regler og det at gøre ting i en bestemt rækkefølge nok at optage dit barn en hel del. Det betyder dog ikke, at barnet nødvendigvis følger reglerne.

Barnet tilpasser gerne reglerne til sin leg!

Barnet kommenterer sin egen og andres adfærd – på godt og ondt.

Det er spændende for barnet at holde øje med, hvordan de voksne opfører sig – og så efterligne dem.

I sin rolle leg afspejler barnet de voksnes adfærd og lærer, hvordan man opfører sig i sociale sammenhænge. Rollelege er sjove, fordi dit barn her kan gennemleve situationer fra hverdagen, så de bliver mere forståelige og nemmere at håndtere.

Barnet leger gerne i grupper og er meget optaget af, hvordan man opfører sig over for hinanden.

Regler i Spil

Spil er en sjov måde at lære regler og forholde sig til dem på. Barnet kan godt lide at spille sammen med voksne, som det så iagttager. Det er vigtigt at barnet forstår, at der altid er en vinder og en taber i ethvert spil – og at man ikke altid kan vinde.

Barnet skal også lære at forstå, at større børn er stærkere og derfor vinder bestemte spil.

I spil kan man hjælpe de yngre eller de små børn, så de også kan være med.

F.eks. kan man spille i hold, hvor de små kan se hvordan de store gør, inden de selv bliver aktive i spillet.

 

5 år - Leg og opfattelse af virkeligheden

Den fysiske leg

Når det gælder om at bruge kroppen, er børn meget forskellige. Nogle elsker at løbe, cykle, balancere, spille bold, tumle, m.m. Andre vil hellere lige vente og se.

Boldspil er en god måde at bruge kroppen på. Her får barnet rig mulighed for at eksperimentere med forskellige bevægelser, og legenes mange variationer styrker opmærksomheden og koncentrationen. Det giver også en oplevelse af glæde og fart at cykle uden støttehjul.

Og det giver selvtillid!

Rolle leg

Barnet elsker rolle- og gruppelege.

Fantasien og forestillingen om alle mulige forskellige situationer, episoder og redskaber bliver diskuteret og afprøvet.

Der bliver eksperimenteret med at lære grænserne at kende mellem det sande/falske, virkelige/uvirkelige, rigtige/forkerte, trygge/uhyggelige.

Realismen er stadig udgangspunkt for alle disse eksperimenter, men fantasien kommer ind i legene, når børnene fortæller, hvad man også godt kan gøre i de forskellige situationer, hvis man bare kunne flyve, gå på vandet, forvandle sig til en god fe, være Batman eller en bamse.

Børnenes fantasi er konkret hverdagsfantasi med erfaring fra den kendte hverdag, men der rejses mange gange ind i fremmede verdener.

I rolle legen begynder pigerne at instruere hinanden i, hvem der skal spille hvilken rolle, mens drengene går mere op i legens handling.

I den dramatiske leg leges dramatiske handlinger og episoder fra hverdagen eller tv. Endelig er der regellege vedrørende roller og spil: “Det må man godt – det må man ikke” m.v.

Når man spørger børn i fem seks års alderen, ved de helt bestemt, at “virkeligheden” findes. De beskriver ganske klart deres egen virkelighed på samme måde, som de også giver eksempler på noget uvirkeligt. På dette alderstrin har barnet allerede en bevidsthed om grundlæggende etiske og moralske begreber som godt/ondt, rigtigt/forkert. Derfor begynder barnet at filosofere over, hvorfor det hele er, som det er, og hvor og hvordan virkelighedens grænser måske kan overskrides.

Hvad er virkelighed – og hvor virkelig er den?

I femårsalderen vil dit barn sandsynligvis have en ubevidst fornemmelse af, hvad virkeligheden indeholder. Måske formoder barnet også, at der må være nogle huller i virkeligheden, som det er muligt at smutte igennem.

Det er spændende at lege og eksperimentere med virkeligheden, men det kan også være svært at overskue.

Virkelighedens kategorier drejer sig om:

• Bevidstheden om det enkelte menneske og dets følelser:

Jeg lever og er levende, jeg kan føle tingene omkring mig. Jeg er glad, ked af det eller sur, afhængigt af hvad der sker omkring mig.

• Bevidstheden om sociale forhold:

Jeg er sammen med min familie i samfundet, som fungerer efter nogle bestemte regler. Reglerne for både familiens og samfundets funktion kan altid diskuteres.

• Bevidstheden om eventyrets magi, en histories kunstneriske indhold og barnets overvejelser:

Jeg kan tage på rejser i fantasien og genfortælle, hvad jeg har oplevet.

Det har andre også gjort, så jeg kan lytte til, hvad de har oplevet – og sammenligne.

• Følelser, fornuft og ironi:

Jeg kan være egoistisk og kun tænke på mig selv; men jeg kan også hjælpe andre, når jeg føler, de har behov for hjælp.

Jeg kan tænke mig om, før jeg tager en beslutning og handler.

• Natten, dagen og øjeblikket:

Natten og dagen veksler, uden at jeg tænker over det.

Men pludselig i et sekund kan jeg føle, at jeg lever og at livet er dejligt.

 

5 år - Dreng eller pige 

Der findes ikke to børn, der er ens.

Det kan endda være vanskeligt at dele børn op i så simle kategorier som dreng/pige. For selvom de fleste piger har mange dukker og få biler og det for de fleste drenges vedkommende er omvendt, så kan en lille pige sagtens få mange gode legetimer ud af en plastikgaffeltruck, mens hendes bror leger med hendes dukker.

Når vi nu alligevel vælger at dele børnenes legeadfærd op i “typisk” drenge- eller pigeadfærd, så skyldes det, at de fleste børn i denne aldersgruppe trods alt bruger mest af deres lege tid på leg, der er typisk for deres køn.

De femårige retter opmærksomheden mod de unges og de voksnes verden med alle de muligheder og situationer, som for børnene på dette alderstrin er ret uoverskuelige.

Børnene vil gerne være ældre, end de er, og have magt over tingene.

Pigerne og drengene låner gode ideer fra hinanden – men kun til en vis grad.

Det er på dette alderstrin, at de anskaffer sig legetøj, som er direkte rettet mod deres eget køn.

Pigen og hendes leg

Pigerne finder sammen som bedsteveninder i meget tætte venskaber, der kan udvikle sig meget dramatisk, når pigerne bliver uenige eller måske endda føler sig forrådt, fordi veninden har fortalt en hemmelighed videre.

De ældste piger i børnehaven og de yngste piger i skolen bruger megen tid på at diskutere deres indbyrdes forhold, gerne mens de tegner, maler, klipper og klistrer eller leger med dukker.

Det vigtigste i legen er ofte selve iscenesættelsen og rollefordelingen.

Dette giver pigerne anledning til at drøfte hinandens situation hjemme i familien, samt indbyrdes forhold og konflikter i pigegruppen.

De mest efterstræbte roller, rollen som den almægtige og stærke mor, det uregerlige barn eller den dygtige og sjove hund bliver erhvervet af den, der har de bedste argumenter.

Piger leger med:

Voksne påklædningsdukker, baby- og barnedukker, dukkehus, dukkevogn, komfur med husholdningsredskaber. Og de leger at de sminker sig.

Drengen og hans leg

Omkring femårsalderen finder drengene sammen omkring ofte meget voldsomme fysiske lege, som kræver mange deltagere og megen plads. Typisk er det bande- og floklege som cowboys og indianere, røvere og soldater, gangstere på flugt fra politiet, osv.

Legene handler om at vinde eller tabe.

De handler også om at være med i eller uden for loven, normen og reglerne som insiders eller outsiders.

Legene er klart aftalte og oftest tilrettelagte på forhånd helt ned i de mindste detaljer. I drengenes lege forekommer der ikke så meget snak, men derimod er legene nok så voldsomme med hyl og skrig.

Når drengene snakker og diskuterer i legen, er det især for at afklare de rettigheder og pligter, som hører til de respektive gruppe- og rollebesætninger, som for eksempel: Er Batman stærkere end Action Man? Har politiet lov til at slå røverne? Må man skyde på en sherif?

Hvor længe skal man være “død”, hvis man bliver skudt?

Drenge i femårsalderen udforsker og styrker deres mandighed. De begynder at sætte hinanden på manddomsprøver med særlige krav om styrke og mod. I deres lege gælder det om at være stærkest, størst, hurtigst osv.

De største, hurtigste og stærkeste tilkæmper sig en plads som leder uden megen diskussion, mens de mindre drenge med særlige evner eller måder at udtrykke sig på får tildelt en særlig placering.

Lederen bliver hele tiden udfordret af de drenge, som er næsten lige så gode – eller som formår at opbygge andre normer for, hvordan man skal være for at få lov til at bestemme.

Også drenge kan slutte sig sammen to og to i dybe, tætte og følelsesmæssigt betydningsfulde venskaber.

Det sker typisk med udgangspunkt i fælles interesser og aktiviteter, og forholdet er åbent og fleksibelt med plads til andre og med flere venskaber ved siden af.

Drengene dyrker “maskuline” interesser som f.eks. teknik og mekanik, og de viser stor interesse for eksperimenter, opdagelser og opfindelser.

Drenge leger med:

Biler, maskiner, bondegård med dyr, bamser, pistoler, lyssværd, våbenkopier, monsterdukker, værktøjskasse/snedkerbænk.

 

5 år - Musik

Dans og musik giver skønne muligheder for at udfolde sig, uanset om dit barn er alene eller sammen med andre.

Barnets fornemmelse for rytme og samklang bliver udviklet samtidig med, at barnet har det sjovt.

Barnet har en udmærket hukommelse. Det lærer hurtigt tekster til sange og sanglege.

Sanglege er særlig sjove, fordi man her skal bevæge sig på en bestemt måde, samtidig med at man synger. Det vil sige, at man får lejlighed til at lave flere ting på en gang i stedet for bare at sidde stille og synge!

Det er også dejligt at høre musik, mens barnet leger, tegner eller kigger i en bog.

Der findes mange cd’er med populære både børne- og popsange, der kan køre i baggrunden.

Du vil blive overrasket, hvor mange sangtekster dit barn pludselig kan udenad, uden at I på noget tidspunkt har øvet dem.

Og mon ikke nogle af sangteksterne inspirerer dit barn til en tegning eller en historie?

Spil så forskellig musik som muligt for dit barn.

Barnet vil lynhurtigt vælge sine favoritter og spille dem igen og igen.

På den måde bidrager du på en nem måde til dit barns musikglæde og -forståelse.

 

5 år - Form, materiale og farve 

I femårsalderen vil barnet have, at det, der fremstilles, skal ligne noget bestemt.

Det gælder, uanset om det drejer sig om modeller af byggeklodser, sand og ler eller tegninger.

Barnet anstrenger sig for at gengive tingene så naturtro som muligt og er påvirket af alt, hvad det ser, og hvad der sker omkring det.

Barnet kan også godt lide at fortælle historier om brugen af materialet.

Det er særlig sjovt at lege med vand, fordi det ikke kan kontrolleres på samme måde som mudder og sand. Ler og dej er langsommere, mere håndgribelige materialer, som man kan forme figurer i.

Bliver figuren eller modellen meget abstrakt at se på, har barnet altid en forklaring eller en historie om modellen.

 

5 år - Ernæring og hygiejne 

Det er sjovt selv at lave mad. Og det behøver ikke at være særlig kompliceret.

F.eks. er pitabrød med forskelligt fyld både næringsrigt og sjovt, fordi barnet selv kan bestemme, hvad det vil putte i sit brød – f.eks. tomatskiver, hårdkogt æg, agurketerninger, ost, radiser, majs, ærter, reven gulerod, falafel, frikadeller eller små kød strimler.

Og det smager faktisk også rigtig godt uden fed dressing!

Femårige kan selv og vil selv. Jo mere børn kan og vil selv i et køkken, jo vigtigere er det at gøre meget ud af hygiejnen. Gør det klart for dit barn, at man ikke kan komme ind fra sandkassen og give sig til at ælte dej til et brød uden af vaske hænder først.

Hvis du er tilhænger af karklude, så vask dem hyppigt.

Køkkenrulle er at foretrække. Forklar dit barn om bakterier og risikoen for at få det dårligt, hvis man ikke holder køkkenet rent – og sig selv. Derefter vil dit barn sandsynligvis elske at “undervise” venner eller mindre søskende i køkkenhygiejne!

Vægt og energiforbrug

Der findes som bekendt ikke to mennesker, der er fuldstændig ens. Der findes heller ikke nogen regel for, at alle jævnaldrende børn spiser lige meget og vejer det samme. De har forskellig højde, forskellig forbrænding, forskellig appetit mv.

Men der findes statistikker over, hvad man i gennemsnit bør spise, og hvor meget man bør veje, når man f.eks. er fem år.

I Danmark vejer femårige

• piger i gennemsnit 19,1 kilo og indtager omkring 6.800 kJ.
• drenge i samme aldersgruppe vejer i gennemsnit 19,3 kilo og indtager i gennemsnit 7.100 kJ. til sammenligning. Så megen energi er der i 100 gram:
  • Æble 170 kJ
  • Gulerod 170 kJ
  • Sødmælk 270 kJ
  • Skæreost 45% 1500 kJ
  • Leverpostej 1200 kJ
  • Rugbrød 1000 kJ

Kilo Joule (kJ) er et udtryk for energi – både den energi, som kroppen optager, når man spiser og drikker, og den energi, som kroppen forbrænder, når man bevæger sig.