KONVENTET

KONVENTET 1 Døden

KONVENTET 2 Livet

KONVENTET 3 Gensynet

Jørn Martin Steenhold:

KONVENTET 1 Døden - 2 Livet - 3 Gensynet - 4 Flugten - (Indtil videre!)

1 + 2 udkom 2020

3 Gensynet udkommer efteråret 2021

4 Flugten udkommer 2022

242, 350, 390 og 350 sider. - forlaget excellent play & SAXO PUBLISH

Priser vejl. fra 179 til 199 kroner.

SAXO Distribution.

- er skæbnefortællinger om tilværelsens ironi på godt og ondt.

Alle fortællingerne foregår i et magisk-realistisk univers, hvori alting kan ske.

Eller rettere - hvor alting kunne ske, for alle personerne, der henholdsvis fortæller om sig selv, samt de der omtales eller berettes om, er døde - med den livserfaring, det rummer.

Eneste levende er forfatteren selv, Jørn Martin, der er pålagt at være referent i KONVENTET og at nedskrive alt, hvad der berettes og alt, hvad der foregår.

Læseren vil møde utrolige, smukke, grusomme og rørende beretninger, der ofte er uden bestemmelse af tid og historisk rum, hvilket så også gør beretningerne uafhængig af etiske og moralske love, regler og normer.

Alles liv og skæbner er både indblandet i og afhængig af hinanden - overordnet styret af tre meget aktive skæbnegudinder for henholdsvis Døden, Livet og Friheden. De styrer begivenhederne og nærmest driver referenten igennem beretningerne.

Miljøerne beskrives med en skøn blanding af grovkornede poetiske, filosofiske og humoristiske ytringer.

Læs disse underfundige mesterfortællinger med et glimt i øjet.

Introduktion til romanserien

Filosofien bag beretningerne i KONVENTET

Indledningen til romantrilogien
Forfatterens relation/leg til/med teksterne/referaterne
Filosofien bag beretningerne i KONVENTET

Realisme

Den magisk realisme (- som baggrund for KONVENTET)
Noetik (- som baggrund for KONVENTET)
Noetik og Livologi (- som baggrund for KONVENTET)

Udenfor de litterære beskrivelsesrammer for KONVENTET:

Om - Biografi
Om - Selvbiografi / Autobiografi
Om - Autofiktion
Om - Performativ biografisme
- og lidt om andre tidstypiske litterære genrer

Jørn Martin Steenhold

Filosofien bag beretningerne i KONVENTET er:

Viden, erkendelse, erfaring, udtryk, tolkning, fortolkning.

Indledningen til romantrilogien KONVENTET er følgende:

Til læseren - til orientering.

Af en tilhører, som havde lyttet til en af mine fortællinger - eller rettere, forelæsninger - om mit forskningsprojekt om børns indsamling af viden -

"Det hele barn - Det hele menneske"

(om børns sansning, viden, erfaring, udtryk, tolkning og fortolkning af barndom)

- blev jeg bedt om, nærmest befalet til, at påtage mig rollen som referent ved et snarligt indkaldt konvent, hvor alle deltagerne hver især skulle berette om deres liv og gerning, med de konsekvenser det kunne indebære.

Jeg skulle som referent give læsere af referaterne kategorier til at forstå den verden, de befinder sig i.

Kvinden, der opfordrede mig, kendte jeg ikke, og jeg havde aldrig set hende før. Det vakte naturligvis min dybe interesse.

Jeg accepterede på stedet!

Hvad konventets emne, formål og hensigt var, fik jeg intet at vide om.

Jeg fik at vide, at jeg snarest ville få en meget kort besked om, hvor konventet skulle foregå, og ellers skulle jeg blot forberede mig på at være klar med meget kort varsel.

Pludselig en nat blev jeg uden varsel hentet ind til KONVENTET.

Da jeg kom ind i salen, opdagede jeg, at alle deltagerne var døde - selv om de optrådte lys levende!

Jeg var den eneste levende!

Her er mine referater fra møderne i konventet.

Referenten / Forfatteren og teksterne/referaterne

Således tillader jeg mig at introducere baggrunden for indsamlingen af de referater, der er sammenfattet i de indtil videre 3 bind, som jeg kalder KONVENTET.

Jeg var uden forudgående forbindelse til de fortællere, der beretter om deres liv og død. Jeg havde end ikke mødt dem før i levende live, da flere af dem har levet i en anden tid end den tid, jeg kalder min.

Alligevel lykkes det for mig at knytte både gode og personlige forbindelser og kontakter til dem, således at en gensidig tillid kunne opstå.

Den tillid fik jeg mulighed for at udbygge gennem flere indgående samtaler med fortællerne, dels i pauserne, dels før gudinde Liv, der var en ret brutal ordstyrer ved det første møde, lukkede den første samling i konventet.

Desuden var jeg så heldig også at møde flere kendte, nu afdøde forfattere, som jeg i mit liv har beundret og lært meget af ved at læse deres bøger.

Det er ikke alle forundt i levende live at møde afdøde og samtidig både få en litterær samtale med dem, foruden at få nogle gode råd og anbefalinger.

Men det blev mig forundt, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Filosofien bag beretningerne i KONVENTET

Filosofi betyder som bekendt kærlighed til visdom! (Viden).

Siden Platon har man sagt, at filosofien udspringer af undren, undren over livet, tilværelsen og naturens mangfoldighed og storladenhed, fra det mindste til det største.

Hvis man spontant undrer sig over, hvordan man kan vide "noget" -

- hvor "det hele" kommer fra?

- - hvad der gør "det gode" godt?

- - - "det sande" sandt?

- - - - "det skønne" smukt?

- - - - - hvorfor der i det hele taget findes "noget" snarere end "intet"?

- er man allerede godt i gang med at filosofere.

Mennesker undres spontant ved at sanse og derved erhverve sig viden, erfaring med alt det, mennesket nysgerrigt opdager og undres over blandt andre mennesker og i naturen.

Mennesker får følelser og forundres spontant og konstant herover.

Hvor grækerne og Platon således mente, at filosofien udspringer af undren, mener mange af de moderne filosoffer i vor tid imidlertid, at filosofien udspringer af - skuffelse.

På den ene side

- skuffelsen over, at der ikke gives os nogen retfærdighed.

At alt er relativt, at intet kan være sandt, at intet kan være godt nok og at skønhed lige så godt kan være hæsligt.

(Spørgsmålene om - det sande, det skønne, det gode og menneskers oprigtighed.)

På den anden side

- skuffelsen over, at der ikke er nogen Gud.

Guds fravær og død trækker tæppet væk under mennesket, der nu pludselig står uden garanti for, at noget som helst i livet, i verden, har nogen mening.

Menneskene og alt det hele i verden kan jo bare vise sig at være en kosmisk tilfældighed eller et udslag af naturens og universets blinde kræfter.

Nutidens filosoffer ser en stor risiko i kølvandet på især den religiøse skuffelse, som mange, både troende og ikke troende - efter deres bedste mening - mener let kan føre til nihilisme, den rene benægtelse af mening for den enkelte.

(For hvad er så "mening" for fællesskabet?)

Mange af vor tids filosoffer skelner derfor mellem to former for nihilisme,

der er opstået efter dette totale kulturelle meningstab.

Det drejer sig om:

Den aktive nihilisme
- der svarer på meningsløsheden ved at ville forandre eller i visse tilfælde destruere den nuværende verden og genskabe en ny på utopisk vis.

Denne form for nihilisme forekommer indenfor både idealistiske, dybt religiøse og stramt ideologisk orienterede grupper. Den eksisterer i alle samfund.

Den passive nihilisme
- som imidlertid også forekommer - og den er langt mere udbredt.

Den passive nihilisme søger at forlige sig med tomheden og meningsløsheden ved tabet af mening, mål, fællesskab og ritualer ved ganske simpelt at -

- lukke øjnene og gøre det enkelte menneske/individ til en egocentrisk, egoistisk ø.

1) New Age og den vestlige (europæiske) buddhisme er et godt eksempel på passiv nihilisme, da den østlige tradition i Vesten ofte bliver til en form for forsøg på individuel egocentrisk selvcentreret selvindsigt og selvudvikling.

2) En anden er det nostalgiske (tillukkede og sig selv nok) samfund (nationalstat som delstat), der finder det fremmede uvelkommen og det forhenværende kvalitativt og kvantitativt tilstrækkeligt -

3) - eller hvor mennesker i "øen" totalt henfalder til "håbet" om fremtiden og det kristne religiøse budskab om "frelse og evigt liv" -

4) - gennem "håbet" om at få adgang til himlen gennem et martyrium

5) - eller gennem troen på genfødsel, reinkarnation

6) - eller ved optagelse i et himmerige - (måske på jorden)

7) - eller at ens støv blot vil blive optaget i naturens og universets store kredsløb til evig tid.

Eller - utallige varianter af disse opfattelse!

Vedr. den religiøse skuffelse

Hvis nu den religiøse skuffelse (indenfor hvilken religion, det end kan være) alt for ofte ender i en af nihilismens mange blindgyder, hvad kan da være alternativet?

I alt fald ikke nogen form for militant naturalisme eller ateisme, der ellers er yderst populær i disse år.

(Især repræsenteret ved filosoffer som Sam Harris, Richard Dawkins, Christopher Hitchens).

Det evigt selvoptimerende og "sig selv først og nok" individuelt fuldkomne menneske (barn / ung / voksen), der både er befordret og tvunget af tidsånden til at være fuldkommen, perfekt, være den dygtige, med perfekt udseende, være som de utopiske idealer på plakaterne i det offentlige rum - formår ikke at være "etisk" - da det hverken opdager manglen i sig selv eller sårbarheden hos den anden.

Dette fører naturligvis til civilisationssygdomme som mindreværd, eksistentiel ensomhed, depressioner, fortvivlelse, magtesløshed, livslede og træthed m.m., der bliver formuleret og forklaret i et utal af psykiatriske diagnoser.

Den vestlige kultur indebærer imidlertid også en slags "tro for de troløse", idet den politiske skuffelse over verdens manglende retfærdighed prøver på at finde håb i etikken.

Denne - etiske fordring og erfaring - blev filosofisk først fremført af især Martin Buber, Edith Stein, senere Emmanuel Levinas, Walter Benjamin og Hanna Arendt som -

en etisk fordring i mødet med den andens sårbarhed.

(I dansk filosofi finder man denne tilgang så tidligt som hos Ludvig Feilberg, senere formuleret på forskellige måder af Sløk, Løgstrup og Ole Jensen.)

Der er altså - her og nu - et kæmpe filosofisk behov for at formulere:

et anderledes syn på "det enkelte menneske - på selvet, subjektet, som et utilstrækkeligt, lidet væsen i universet, der slet ikke formår alt!
samt at opstille en endelighedens filosofi, netop på basis af menneskets ufuldkommenhed!

Mennesket må trods alt forstå, at

det som naturvæsen ikke kan være herre over hverken natur og kosmos, eller
- at mennesket skulle være "guddommeligt" og særligt forud bestemt til at vide på forhånd, hvad det skal gøre i livet, hvad det bør gør eller hvordan det bare skal eller bør se ud.

Men - (trods disse mest individuelle begrænsninger)

at mennesket alligevel, efter bedste evne, må leve op til og prøve på blot at være "menneske", der ydmygt virker for at prøve på at forstå,
at det drejer sig om at anerkende og respektere alt liv,
at det enkelte menneske - trods alt - både er enestående som individ og som (livs)vigtig art - og
at mennesket er dybt interessant for alle andre individer og væsener på kloden og i kosmos.

Disse udsagn indgår i de mange beretningerne fra KONVENTET.

Jeg har hermed kort redegjort for, hvorfor teksterne i KONVENTET kom til at fremtræde i de 3 - 6 bind. Herefter redegør jeg for de fortællermæssige rammer.

Realismen

Generelt kan man opfatte digtning som en form for virkelighedsskildring:

Ord betegner (bl.a.) virkelighedselementer, og især dramaet viser os personer, der handler og taler.

Aristoteles bestemte i den forbindelse digtning som mimesis, virkelighedsfremstilling.

Realistisk er således den litteratur - der beror på, at læseren, tilhøreren eller tilskueren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen.

I det perspektiv kan digtning kaldes realistiske, men ikke al digtning, fordi f.eks. myter, eventyr og nogle typer af lyrik væsentligst peger i andre retninger.

Med god grund kan betegnelsen dog også bruges om så forskellige værker som satirer, middelalderens komiske fortællinger, nyere tids komedier, noveller, pikareske romaner, borgerlige dramaer og fortællinger om menneskers vilkår - på godt og ondt.

Den magiske realisme

- er en litterær genre inden for realismen, der, trods at den dog tidligere har været anvendt, genopstod i 1970- og 1980'erne med udgangspunkt i værkerne af latinamerikanske forfattere som Gabriel García Márquez, Jorge Luis Borges, Isabel Allende og Miguel Ángel Asturias.

Grundlæggende er de magisk realistiske fortællinger præget af socialrealisme kombineret med
fantastiske og ofte meget dramatiske begivenheder
skrøner
drømme, poesi og poetiske forestillinger
fabulationer
overjordiske, urealistiske hændelser og andet -

fra både de folkloristiske, eventyrlige, religiøse og mytologiske genrer.

Magisk Realisme genren
kendetegnes endvidere ved, at det magiske er en integreret del af realismen - ofte understøttet af underliggende symbolmønstre og tegn.
Der reflekteres ikke over, at handlingerne i fortællinger kan krydse grænsen mellem magi og realisme - fortid og fremtid.
Alt vises/fortælles imidlertid fra et realistisk synspunkt.

(Den japanske forfatter Haruki Murakami hører til denne kategori. Et af hans hovedværker er Kafka on the Shore fra 2002, inspireret af David Lynch. I irsk (gælisk) litteratur forefindes Máirtin Ô Cadhains roman: Kirkegårdsjord.)

Nordatlantisk, skandinavisk magisk realisme

De magiske træk - deler den sydamerikanske litteratur med den noget ældre såkaldte "Nordatlantiske magiske realisme", hvis fremmeste repræsentanter er Halldor Laxness (Island), William Heinesen (Færøerne), Per Lagerkvist (Sverige), Tarjei Vesaas (Norge).

Alle henter de stof helt tilbage i den fælles norrøne sagalitteratur og folkloristik.

Af nutidige danske forfattere er især Ib Michael og Peter Høeg inspireret til magisk realisme.

Særlig karakteristik af magisk realisme i litteraturen og i KONVENTET:

Den magiske realisme rummer især og principielt følgende karakteristika: Historiske virkeligheder - beskrives med tilsyneladende magiske eller uforklarlige hændelser.

Eksistentielle hændelser i menneskers liv - overskrider både det guddommelige, det universelle og det kosmiske, og bliver derved "ufattelige".

Fantastiske begivenheder - bliver beskrevet i en hverdags tone.

Fysiske og forklarlige love - overskrides, men uden at bryde realismen.

Magisk realisme i KONVENTET trækket især også på det videnskabelige begreb "Noetik":

Noetik

- anvendt i KONVENTET - er videnskaben omkring det at kunne ændre ting ved hjælp af tankerne. Intuitivt fornemme en klarere og tydeligere erkendelse at tingenes tilstand.

Det er også kendt som tankelære og erkendelseslære. Tankens magt! Noetisk videnskab er et meget gammelt bekendtskab. Den moderne noetiske videnskab baserer sig på fire forskningsområder med en lang række empirisk beskrevne resultater:

Fysisk forbundenhed på tværs af tid og rum
Kvantefysikkens opdagelse af nonlokalitet, det vil sige at energiens mindste enheder (kvanterne), befinder sig i øjeblikkelig forbindelse med hinanden, selvom de befinder sig i hver deres ende af universet.
Nyere forskning viser, at molekyler, planter og dyr også formår at udveksle information på tværs af tid og rum.
Psykisk forbundenhed på tværs af tid og rum
Parapsykologisk universitetsforskning og praksis viser, at telepati er muligt blandt mennesker.
Universets processer fungerer i og som en helhed
Astronomerne påpeger hvorledes universets udviklingsprocesser synes at være harmonisk samstemt for fremkomsten af liv. Dette begrundes i opdagelsen af, at omkring 30 (indtil videre) naturkonstanter samvirker og danner den helhed, som skaber det fysiske kosmos, vi lever i. Lovene er grundlaget for, at energi i det fysiske univers forandrer sig via kosmisk betinget årsag og virkning.
Evolutionære processer
Alt i naturen er genstand for evolutionær forandring. Materien, livet og bevidstheden er genstand for evolutionær forandring. Universel og kosmisk uforanderlighed eksisterer ikke.

Et hvilket som helst nyt verdensbillede må derfor som et mininumkrav kunne rumme disse 4 videnskabelige erkendelser.

Vedr. Noetiske verdensbilleder i nye tids- og forskningsperspektiver?

Tilsammen indikerer disse fire forskningsbaserede erkendelser behovet for - en debat om nye verdensbilleder.

Dette har ikke alene intellektuel interesse, da menneskets forhold til kosmos er grundlaget for menneskers livsfilosofier og valg af værdier.

Begrundelsen for en debat om nye verdensbilleder er derfor følgende:

Vestens kulturer er i høj grad præget af naturvidenskabernes gamle verdensbillede, hvor verden opfattes som en stor maskine, hvor menneskets bevidsthed er bundet til hjerneprocesser.
Det medfører en opfattelse af verden som primært bestående af død materie, hvor menneskets bevidsthedsliv er en midlertidig undtagelse, og hvor der ikke findes noget naturgivent formål med livet og verden.
Selvom disse "gamle" naturvidenskaber har fremmet menneskets selvstændighed, medfører de også en fremmedgørelse, hvor menneskets bevidsthedsliv er noget andet end det fysiske univers, det lever i.
Forestillingen om, at man kun lever én gang, har fremmet bestemte kortsigtede prioriteringer, konkurrence og overlevelsesidealer, hvilket har forstærket magtkampe mellem mennesker, og forhindret derved dannelsen af en fælles global og kosmisk identitet.

Verdensbillederne (A til D) har skabt store problemer globalt og er desuden heller ikke længere tidssvarende, fordi de ikke kan redegøre for flere af videnskabernes nyere centrale erkendelser.

De fra 1) til 4) nævnte noetiske erkendelser:

(Om: Fysisk forbundenhed / Psykisk forbundenhed / Universets processer som en helhed / Evolutionære processer)

Støtter derimod udviklingen af nye verdensbilleder med et noetisk indhold - hvor alt i verden er levende og kosmisk forbundet på tværs af både - tid og rum - og - væren og tid.

Et verdenssamfund med viden om dette, bør bestræbe sig på et mere globalt og kosmisk betinget samarbejde og skabelsen af et især økologisk bæredygtigt verdenssamfund for alt liv.

Det centrale spørgsmål bliver derfor: Er mennesket forbundet med alt i naturen?

Noetisk livsfilosofi - baserer sig på den nyeste forskning, som påviser at menneskers bevidsthed er forbundet indbyrdes med hinanden og med naturen - på tværs af tid, rum og eksistentiel væren. Denne erkendelse har naturligvis store konsekvenser for nutidens mennesker og fremtidens samfund.

De forskellige og efterhånden mange noetiske videnskaber undersøger og formidler derfor viden om alt dette, især med henblik på at fremme menneskehedens bevidsthedsklima og globale samfundsudvikling.

Fokus er i forskningen er på, hvordan denne viden om vores fælles forbundenhed så kan fremme en bæredygtig udvikling for hele menneskeheden - og den klode, mennesket bebor.

En global økologisk bæredygtig udvikling synes at være det 21. århundredes største udfordring!
Dette vil formentlig ikke lykkes uden en udvikling af en tilsvarende bæredygtig bevidsthed herom!
Derfor er der behov for at anvende de noetiske videnskabers indsigt om menneskets forbundne natur. For at sikre menneskets fremtid.

Et tidligt litterært skandinavisk eksempel herpå er den danske ingeniør Ludvig Feilbergs værk: Psykologi og levelære. Træk herfra indgår i KONVENTET.

Noetik og Livologi

(Livologisk filosofi)

Et begreb sammensat af to ord – “Liv” og “Logi”:

Hvordan får vi det bedste ud af livet ved at udnytte vores iboende potentiale og ved at bruge vores ressourcer til at skabe universel lykke for både os selv, for andre og for klodens mange levende væsener og organismer?

Livoligi er en (ældgammel) filosofiske retning, der med god vilje også kan betegnes som en moderne form for dels (*)panteisme og dels (**)pansofisme - dette - at danne sammenfald mellem og - at blive ét med natur, liv og kosmos i et stort og omfattende perspektiv.

De væsentligste grundprincipper herfor er:

Det er ikke meningen, at du skal leve et liv i frygt.
Du skal tage imod dine udfordringer.
Det er meningen at du skal erkende og mærke frygten og overvinde den.
Du er kun ligeså stærk som det, du overvinder.
Med livets mange udfordringer bliver du kun stærkere.
Du bliver kun så dygtig som du udfordrer dig selv til.
For at nå et sted hen, må du tage udgangspunk fra, hvor du står.
Du bærer altid andre menneskers skæbner i dine hænder.
For at forstå dette, er din ydmyghed og kærlighed overfor dine medmennesker, overfor alt liv og universets love, en betingelse.

Fortællingerne fra møderne i KONVENTET - 1 Døden - 2 Livet - 3 Gensynet - vender gang på gang tilbage til disse ovenstående udsagn.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

(*) Panteisme

- (Græsk: πάν ( 'pan' ) = alt og θεός ( 'teos' ) = Gud) der bogstaveligt talt betyder "Gud er Alt" og "Alt er Gud". Det er det synspunkt at alt består af en altomfattende iboende abstrakt Gud; eller at universet, eller naturen, og Gud er identiske.

Mere detaljerede definitioner plejer at fremhæve den idé at naturlove, eksistens, og universet (totaliteten af alt der er, var og vil være) er repræsenteret eller personinficeret i det teologiske princip om en abstrakt 'gud'.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.

(**) Pansophism

- in older usage often pansophy, is a concept of omniscience, meaning "all-knowing". In some monotheistic belief systems, a god is referred as the ultimate knowing spirit. Someone who is pansophical is someone who claims to have obtained omniscience.

It also has to do more specifically with pedagogic ideas of universal wisdom (pansophia), as it occurred in the educational system of universal knowledge proposed by John Amos Comenius, a Czech educator.

"Comenius's second great interest was in furthering the Baconian attempt at the organization of all human knowledge.

He became one of the leaders in the encyclopædic or pansophic movement of the seventeenth century" from the article on Comenius.

Kilde: Encyklogedia Britanica.

Indhold

KONVENTET 1 - Døden

Til læserne - Til orientering

1 Indkaldelsen

2 Forsamlingen

3 Sange til tiden

4 Den syngende pige

5 Den lille digter

6 At forråde kærligheden

7 Om døden ved sværdet

8 Kvinden

9 Om døden ved forbrænding

10 Den brændte pige

11 Den grædende fisk

12 Det underfulde

13 Fortabelse

14 Om døden ved drukning

15 Alene i verden

16 Alle gode gerninger

17 Sangen om det onde

18 Sangbunden

19 Mellem øjeblikkene

20 Den dobbelte klangbund

21 Den omvendte dom

22 Udfrielse

23 Det omvendte omfang

24 Modsætningsloven

25 Det lige livsløb

26 Fortabt forsoning

27 Den døde skifting

28 Lyksalig - Ulyksalig

29 Dødens gudinde

30 Færgemanden

31 Fortabelse

32 Hjemfærd

33 Hjemkomst

34 Forklaring

35 Sammenfald

36 Lillesøsteren

37 Døden uden anledning

38 Den feje kryster

39 Forklarelse

40 Sommerfuglen

41 Himmerigets have

42 2 såkaldte hyldestdigte

43 Det der findes - Den kloge digterindes monolog

Afsluttende bemærkninger til KONVENTET 1 - Døden

KONVENTET 2 - Livet

Til læserne - Til orientering

44 Ankomsten

45 Det 2. Konvent

Klokkefrøen

46 Klokkefrøerne

47 At kysse frøerne

48 Opstandelsen

49 Om døden ved klokkefrø-syndromet (Syndroma Bombina)

50 Om kys og slik

51 Dødens gudinde og Livet

Fortabte sammentræf

52 Fortabte sammentræf

53 Om kærlighed

54 Det første møde

55 Det andet møde

56 Det tredje møde

57 Det fjerde møde

58 Fratrædelse på moralens vegne

59 Bemærkninger om kærlighedens væsen - I

60 Bemærkninger om kærlighedens væsen - II

61 Forberedelse til himmelfærd

62 Bortgang og afrejse

63 Tro, håb og kærlighed

64 Der blev (atter) klaget over mig

65 Om Nellys Petersens første digtsamling

Fnuggen

66 Kærfnug

67 Venskabet

68 Stranden og strandengene

69 Den bløde eng og gården

70 Kilden og bækken

71 Ellefolket

72 Mosen og sumpskoven

73 Søen og åen

74 Skovene

75 Heden

76 Linka, Primer og Chausseur

77 Glæden ved at blive fundet

78 (Lidt forklaring)

79 Viola

Fnuggen

80 Det ondes omfang

81 Fortvivlelse

82 Om døden ved knivstik

83 Mette Fnugs unge liv

84 Et møde og tilbageblik

85 Mette Fnugs voksne liv

86 Den første begivenhed

87 Den anden begivenhed

88 Forfald, affald og glemsel

89 Kommentar ang. den lille digters endeligt

Fnuggen

90 Besøg og opklaring

91 Arven efter Fnug

Nelly Petersen

92 To nekrologer over Nelly

92.1 Mosterens nekrolog

92.2 Tidsskriftet Litteratursiderne

93 Nellys ophav

94 Nelly, salmedigter og lyriker

95 Den poetiske virkelighed

96 Faldet

Nelly Petersen

97 Slutspillets punktum

98 På rejse med Gud?

99 Det der tabes

Gudinde Dødens monolog om tiden og døden

100 Poetisk bortgang

101 På gensyn

Afsluttende bemærkninger til KONVENTET 2 - Livet

KONVENTET 3 - Gensynet

Til læserne - Til orientering

102 Ankomst - 3. Konvent

Postløberen

103 Postløberen

104 Kvinden i æblehaven

105 Det sidste løb

106 Døden - Livet og Friheden

107 Det ubetinget gode

108 Gudinde Friheden

109 Undladelse

110 Den kvindelige filosof

111 Om virkelighedens vilkår

112 Foragt

113 Introduktion til perfiditet

114 Grænser for frihed

115 Den 1. Indsigelse

Violinisten

116 Violinisten

117 Talentets rækkevidde

118 Mig, Beethoven - og Arnold

119 Misklang og kontrapunkt

120 Den glidende finale

121 Reprise

122 Håndkirurgisk gensyn

123 I musikken fortaber man sin sjæl

124 Lyttende høring

125 Domsafsigelse og slutspil

125.1 Musikalsk møde

125.2 Brev vedr. Jakob Karneol

Selvfølelsens vilkår 1-10

126 Mig og den, jeg er - Selvfølelsens vilkår - 1

127 Hensynsfuldhed - Selvfølelsens vilkår - 2

128 Forfatter blev jeg aldrig - Selvfølelsens vilkår - 3

129 Forgæves opsøgte jeg Gud - Selvfølelsens vilkår - 4

130 Pause og eftertanker - Selvfølelsens vilkår - 5

131 Hvornår falde ørerne af? - Selvfølelsens vilkår - 6

132 Til forsvar for en lyttende - Selvfølelsens vilkår - 7

133 Sct. Peters bekendelser - Selvfølelsens vilkår - 8

134 Sct. Peters frelse - Selvfølelsens vilkår - 9

135 Oder til afsked - 1 - Selvfølelsens vilkår - 10

136 Oder til afsked - 2 - Selvfølelsens vilkår - 10 afsluttes

137 Den 2. Indsigelse

Om privilegier og gudindernes tillid til mig

138 Den 2. Indsigelse: Brevet

Sort stof, energi, hastighed og bebrejdelser

Kvinden der mistede blodet

139 Kvinden der mistede blodet 1 - Selma, beskyttet af guderne

140 Kvinden der mistede blodet 2 - Selma, benådet af gudinder

141 Kvinden der mistede blodet 3 - Bemærkninger til Selma

142 Om døden ved overskåret halspulsåre

143 Bebrejdelser og påskønnelse

Referentens forhold til Selmas beretningen

Marie

144 Marie - Maries tegn og nådegaver

145 Marie og pligten - Maries arbejde

146 Marie og virkeliggørelsen - Maries fuldbyrdelse

147 Om tegn og livstegn - og om involvering i andres liv

Englene over Fanefjorden

148 Englene over Fanefjorden - Tvillingeengle

149 Mesteren - Pigernes tegn

150 Da mesteren skabte universet - Englenes fald fra det høje

151 Tilbageblik og bemærkninger

Graverens 3 åbenbaringer

152 Graverens første åbenbaring

153 Graverens anden åbenbaring

154 Graverens tredje åbenbaring

155 Friheden og - Den 3. Indsigelse

156 Den 3. Indsigelse - Anmeldelsen

Afsluttende bemærkninger til KONVENTET 3 - Gensynet

Navne

... på deltagere og indkaldte fortællere, samt omtalte ved konventets møder:

Med henvisning til referaterne.

Aaliyah Hofer, fløjtenist - ref. 125.2

Ambrosius, vægtæppemaler og stilladsbygger - ref. 148-150

Anirut Worawat, dr. patolog, Thailand - ref. 82

Anna Klindt Sørensen, billedkunstner - ref. 91

Anne Magdalene, kaffehusejer - ref. 125.1

Anne Marie, møllekone - ref. 73

Antons bror - ref. 73

Augustin, helgen og kirkefader - ref. 148-150

Augustin, billedmester - ref. 148-150

Arnold Bartók Jensen, pianist - ref. 116-126

Arnold Schönberg, komponist - ref. 116

Art Tatum - jazzpianist - ref. 131

Barbie - dukke - ref. 93

barnepige (Karens), sygeplejerske - ref. 21-25, 58

Bela Bartók, slavisk komponist - ref. 116

Berura Hofer, oboist - ref. 125.2

Birgitte Christensen / Birgitte Kærvig - ref. 66-77, 80-83

bisp Svend - ref. 149

brevdue, talende (Helligånden) - ref. 137,138,139

Brian Max Jensen, teolog, ph.d., domprovst, forfatter - ref. 65,

brødrene Svip og Gloøje - ref. 69

bøddelen - ref.: 141, 144 - Se senere

bøgetræer, afvisende - ref. 74

Carl Nielsen, dansk komponist - ref. 125.2

Charon - færgemand - ref. 8

Chasseur - St. St. Blichers hund - ref. 76-77

Chela Hofer, clarinetist - ref. 125.2

Christer Svenson, professor/litteraturkritiker fil.dr. et ph.d. - ref. 98, 101

Clarice Jacobsen, cellist - ref. 125.2

Claude-Paul Taffanel, fransk komponist - ref. 125.2

damer, kværulantiske, der klager over mig - ref. 45, 64,

Darius Milhaud, fransk komponist - ref. 125.2

Deganya Hofer, fagottist - ref. 125.2

den brændte pige - ref. 10

den kloge digterinde - ref. 43

den kvindelige filosof - ref. 6, 50, 53, 59, 106, 110-111, 125, 132

den lille digter - ref. 5, 6, 14, 15, 34, 39, 40-42, 45, 88-89

Dmitrij Sjostakovitj, russisk komponist - ref. 116

dommeren - ref. 21-25, 34, 39, 60, 89, 107, 122, 125, 133-134, 141

Dorrit Holmefjord, billedkunstner

dørmand, vagtmand, udsmider - ref. 4, 44, 62, 126, 141

egern, frækt - ref. 72

egetræer, talende - ref. 47, 74

elledreng - ref. 68-70 - 72

ellefolket - ref. 71

ellepiger - ref. 70

elletræ, talende - ref. 71

Emmanuel Lévinas, filosof - ref. 94

engle - ref. 131, 148-150

Erik - dansk billedkunstner og skuespiller - ref. 96

Ernest Hutcheson, australske pianist - ref. 120

Espen Dam, redaktør saxo publish - ref. 151

Ewald Tang Christensen, dansk folkemindeindsamler - ref. 78

Familien - ref. 16, 19, 21, 133

forbrændt pige - ref. 10

Frédéric Chopin, polsk komponist - ref. 116

færgemand - den nye - ref. 33

færgemanden - ref. 30-34

færgemandens kone - ref. 30, 33

færøsk digter og oversætter - ref. 93

gartner, forhutlet - ref. 21-22, 58

gedde, talende - ref. 73

George Frideric Handel, tysk/engelsk komponist - ref. 125.1

Gilah Hofer, hornist - ref. 125.2

Grete Rebers, Grethe Reberg, borgfrue - ref. 144-146

graveren - ref. 152-154

grumslinge, smælem - ref. 76

grædende fisk - ref. 11-13

græsk helt og soldat - ref. 7-8

græsk helts kvinde og godsbestyrer - ref. 8

grønlandske fangere - ref. 31

Gudinde Døden

Gudinde Friheden

Gudinde Livet - Liv

gærdesmutte, talende - ref. 73

Haldor Laxness, islandsk forfatter

Hanne Pia Larsen, graver Fanefjord Kirke - ref. 151

havfrue - ref. 11-12, 146

Heinrich Biber, violinist, komponist - ref. 116

Helligånden, talende brevdue - ref. 138, 139, 155

Hieronymus, vægtæppemaler og stilladsbygger - ref. 148-150

Indsigeren, NN - ref. 115, 137-139, 155

Inger Christensen, dansk digter

Jakob Karneol, violinvirtuos - ref. 116-126

Jean Sibelius, finsk komponist - ref. 116

Johan Sebastion Bach, tysk komponist - ref. 119-120, 125.1

Johnny Jensen - Fnugs adoptivsøn - ref. 87

jordemoderhjælper Hildebjørk - Færøerne - ref. 93

jordmoder Tora - Færøerne - ref. 93

Joseph Haydn, komponist - ref. 119

Jørn Martin, gudindebenådet referent - og vist nok også forfatter

kaptajn, canadisk, indbildsk (Labrador) - ref. 32

kaptajn i Rederiet - Fnugs fars trofaste ven - ref. 81, 85

kaptajn Kærvig - Fnugs far - ref. 81, 85

Karen - ref. 16-20, 54, 67-77, 80-81

Karens datter - ref. 16-26

Karens far - ref. 16-20, 52-62

Karens mor - ref. 16-20, 52-62, 80

Karens storesøster - jurist - ref. 84

Karens søskende - ref. 17, 54

Karlheinz Stockhausen, tysk komponist - ref. 125

katolsk biskop - ref. 53, 58

katolsk præst - ref. 52-62

Kerberos, dødshund - ref. 8

Kiftki Omar (Ömer Ciftci) - ref. 37-38

Klokkefrøen - ref. 43, 45-49,

klokkefrøer - talende/syngende - ref. 45-49, 124

Koichi Yamamoto, japansk stjernedirigent - ref. 120

konen på Enggården - ref. 69

kvinde alene i verden - ref. 15,

kvinde ved verdens ende - ref. Se senere

kvinden, der mistede blodet - ref. 139-141, 143

kvinden - med den tabte selvfølelse - ref. 126-136

Kærvig-malerne - ref. 90-91

Lars Ringgaard, billedkunstner - ref. 151

Lars Pryn, musikpædagog

Laurentius, helgen og martyr - ref. 148-150

Laurentius, motivmaler - ref. 148-150

Lennard - svensk skuespiller - ref. 96

lille dreng med hund - ref. 45, 59, 79

lillesøsteren - Mortens lillesøster - ref. 36

Line, min egen elskede yngste datter

Linea Bjerrum Nielsen, sprogvejleder, forfatter - ref. 93

Linka Smælem - ref. 75-78, 86

Liesgen, kaffedrikkende sopran - ref. 125.1

litteraturforsker/professor (indbildsk) - ref. 50, 53

Ludwig van Beethoven komponist - ref. 116-118

Luciano Berio, italiensk komponist - ref. 119

lægen, Peter - ref. 7, 9, 14, 43, 49, 82, 124, 142

Magdalene, tvilling, ornamentmaler og engel - ref. 148-150

Maria, tvilling, ornamentmaler og engel - ref. 148-150

Marie - ref. 144-146

Marie, skuespiller og elev på Statens Teaterskole - ref. 96

Mette Fnug / Mette Kærvig - ref. 65-78, 80-87

Mig-kvinde, som egentlig hedder Maj - ref. 126-136

Mira, min egen elskede ældste datter - ref. 126

mor med to små børn - ref. 52-62

Morten - min yngste søn - ref. 35-39

mosekoner, ellekoner - ref. 72

Mus - Karens kæreste - ref. 18-19

Naja og Maja Kærvig - Fnugs børnebørn - ref. 90-91

Nelly Petersen, digter - ref. 44-45, 53, 59, 61, 65, 88-98, 136

Nellys mor - Gerda Petersen ref. 93

Nellys moster - Lis Petersen - ref. 93

Se indsigeren.

norsk savværks ejer i Canada - ref. 33

Otto Mortensen, dansk komponist - ref. 125.2

Paul Ricoeur, filosof - ref. 92.2

Paul Taffanel, fransk komponist - ref. 125.2

Peiter Smælem - ref. 75-78

Per Lagerkvist, svensk forfatter

Peter Eie Christensen, børn & unge læge (Omtalt mange steder)

Peter (Pjotr) Iljitj Tjajkovskij, russisk komponist - ref. 121

plejehjemsbestyrer i Randers - ref. 86

primer, præst - ref. 76,

præstekone, Beate - ref. 152-154

postløberen - ref. 103-105, 131,139,

prostitueret, ældre - ref. Se senere

Ragnhild Söderbergh - sprogforsker, forfatter - ref. 93

Randi Hansen - Fnugs adoptivdatter - ref. 87, 90-91

rektor - rektor på Forfatterskolen - ref. 95

Remmos Noid - adfærdsforsker - ref. 112, 114, 117, 131-132, 137,139, 141, 143-144,

Sct. Peter, dørmand, vagtmand, udsmider - ref. 4, 44-45, 62-63, 80, 126-137, 141

Selma - ref. 139-143

skifting - ref. 27-28

skråler - en degn - ref. 76

slattenlangpat - ref. 71

SLEM - kendt performans gruppe - ref. 96-97

smælem - ref. 76

Sommerfuglen - ref. 40-41

Steen Steensen Blicher, dansk præst og forfatter - ref. 76-78

stikkeren - ref. 124, 141

store Ivan - ref. 133-134

stum pige - ref. 149-150

svaner, talende - ref. 68

Svenska anställda vid IU&KL, KU - ref. 101

sygeplejerske, barnepige for Karen - ref. 21-25, 58

sygeplejerske på håndkirurgisk afdeling - ref. 122, 124

syngende pige - ref. 4

sømanden - ref. 131, 134-136

Søren Jensen, kirkeværge Fanefjord Kirke - ref. 151

Søren, dansk dramaturg og instruktør - ref. 96

Søren Eichberg, dansk komponist - ref. 119

Tarjei Vesaas, norsk forfatter

Tomaso Albinoni, italiensk komponist - ref. 120

Thomas, tvivler og præst - ref. 152-154

Tsibya Gazit, min datter Miras veninde - ref. 125.2

to meget gamle mennesker, kone og mand - ref. 25-26

Troldungen - Karens øgenavn - ref. 16-20,

tvillinger - ornamentmalere og engle, 14-årige piger - ref. 148-150

vagabonden - ref.: Se senere i KONVENTET 4

vandriske, gryntende - ref.

veninder, to ældre damer - ref. 45, 62, 64, 89,101, 116, 125, 143

Vibeke Larsen, psykolog

Vincenzo Bellini, italiensk komponist - ref. 120

vind, falsk, der ikke kan styre sig - ref. 73

Viola - hund - ref. 45, 59, 79

Waltraut Schlüsselhofer / Wilma Hofer - ref. 119-126

Wilhelm Furtwängler, tyske dirigent - ref. 118

Wilma Hofer, oboist - ref. 119-126

William Heinesen, færøsk forfatter, digter, maler

ærkeenglen Gabriel - ref. 61

åmanden - ref. 73

Indsendte kommentarer

INDBYDELSE:

Som læser af romanerne KONVENTET (du forbliver anonym)

er du velkommen til at sende mig kommentarer til referaterne i bøgerne:

jmsteenhold@privat.dk - Mærk: konventkommentar

____________________________________________

Kommentar med henvisning til: Referat 45 - Det 2. KONVENT

To ældre damer kom direkte hen til mig efter en oplæsningsaften i en læsekreds og sagde til mig:

- Der er lige et par ting, vi vil sige til dig, sagde de nærmest i munden på hinanden, samtidig med at de stirrede alvorligt på mig.

- Vi har læst bogen KONVENTET 1 Døden med referaterne fra det første møde. Vi synes du skulle skamme dig over at skrive så barske ting, som du gør i den bog.

- Vi ved som flittige læsere af romaner i vores læsekreds, at det ikke er noget problem for forfattere at fortælle frygtelige historier. Vi ved naturligvis også, at mange forfattere får stor anerkendelse for at skrive om forfærdelige, perverse og svinske ting. Vi mener, at det er modigt gjort af nogle af dem. Men vi synes, at det er meget ubehageligt, når historierne drejer sig om de afdøde sjæle, som er her i forsamlingen. Det er måske ikke forkert at skrive sådan, men vi undrer os alligevel over, hvorfor netop du gør det?

De fortsatte: - Du ser ud som en rar, høflig og venlig mand, og det ser også ud som om du oprigtigt tager del i fortællernes sorg og fortvivlelse. Du græder endda, når du lytter til dem, skriver du om dig selv.

Men du må ikke fortænke os i, at vi tænker på, om der er et eller andet galt med dig!

Kommentar med henvisning til: Referat 64 - Der blev klaget over mig

(Det efterfølgende behøvede ikke at komme med ind i det endelige referat - men her bringer jeg det alligevel:.)

- - -

Hertil vil jeg vil alligevel anføre, at alle tilsyneladende ikke er og var tilfredse med mine referater. Bl.a. blev der klaget over mit sprog i referaterne.

Det gælder især fra det første møde i konventet.

Jeg vil påpege, at jeg har forsøgt at nedskrive beretningerne så tæt på den fortælleform og med det sprog, fortællerne selv personligt har benyttet.

Nogle fortællere har været mundtligt stærke og nærmest professionelle, andre har været nervøse, utilpas ved at stå foran en forsamling, andre både bange og angst i mødet med gudinderne og tilhørerne.

Nogle fortællere har bare "jappet af" i et stammende, klodset, usammenhængende og dårligt sprog.

Derfor har beretningernes kvalitet været forskellige. Det har jeg forsøgt at rette op på ved at gøre de skriftlige beretninger mere mundrette i sprog og form. Nogle få af disse har derfor - ganske bevidst fra min side - fået en lidt "slingrende" fremstillingsform.)

- - -

Selve sagen om klagerne:

På et tidspunkt lagde jeg mærke til, at de to ældre kvinder, der havde klaget over sproget i mine referater fra beretningerne i det første konvent, var gået op til Gudinde Døden.

De havde nejet ærbødigt for hende og derefter talt med hende i længere tid. Undervejs i samtalen, som jeg ikke kunne høre, havde de ofte set hen imod mig.

Hvad de havde talt om, erfarede jeg senere, da gudinden kaldte mig op til sig.

Jeg forventede, at jeg ville få at vide, at jeg nu fremover kun skulle være referent og ikke længere også være en slags ordstyrer i konventet.

Det var, hvad jeg håbede på.

Men det var noget helt andet, gudinden orienterede mig om. Hun fortalte mig behersket og stille, at damerne havde rettet en alvorlig klage imod mig.

De fandt mig meget upassende, syg i hovedet og forstyrret, fordi jeg havde udgivet bogen med beretningerne fra den første forsamling i konventet.

Jeg havde brugt grimme og upassende ord og beskrevet nogle af fortællerne på en modbydelig og nedladende måde, mente de.

Jeg havde desuden været uhøflig overfor den lille digter ved det første møde, men især overfor præsten, der for kort tid siden blev sendt ud i regnen - uden paraply.

Det var deres klagepunkter.

Derfor ønskede de, at jeg blev fjernet som referent, så en mere høflig, pænere skrivende og mere nobel personlighed kunne indtage min position i stedet.

Jeg blev slået med tavshed over det, Gudinde Døden fortalte mig.

Umiddelbart derefter fik jeg desværre på en ikke særlig pæn måde også sagt, at - damerne kunne rende mig i røven!

Jeg refererede jo præcist, hvad fortællerne fortalte. Og det var, hvad jeg havde fået besked på af Gudinde Liv, at jeg skulle gøre.

Jeg gjorde min pligt og hvad jeg ellers havde fået besked på. Jeg bestræbte mig virkelig på at leve op til Gudinde Livs tillid til mig. Desuden var referaterne fra den første forsamling også allerede udgivet i bogform. Damerne havde endda selv læst dem, og anmelderne have alle været tilfredse med referaterne.

Kommentar med henvisning til: Referat 101 - På gensyn

Pludselig stod de to damer foran mig, der havde kritiseret mig adskillige gange og endda ville have haft mig fjernet som referent.

Gudinde Døden fik dem gentagne gange ret bastant sat på plads. Men nu stod de altså her igen og jeg forberedte mig så småt på atter at modtage sure påtaler, bebrejdelser og tantede forklaringer på, hvordan jeg burde opføre mig - og hvad jeg skulle og måtte nedskrive fra mødet.

Til min store overraskelse stod de begge og smilte venligt og hjerteligt til mig. Her stikker noget under, var min første tanke.

En af dem begyndte:

- Kære Jørn Martin. Du har vel ikke noget imod, at vi siger kære, vel? For vi er blevet enige om, at vi ikke har behandlet dig pænt. Vi har bebrejdet dig en hel del ting, og det fortryder vi nu. Vi havde ikke taget i betragtning, at du er udvalgt af gudinderne til at være referent. Det er noget særligt, det ved vi nu. Vi ved også, at det nok ikke er så let for dig at huske at få skrevet alt det ned, som folk fortæller om. Det er sikkert ikke så nemt for dig. Vi har hørt, at du som barn var ordblind og at din dansklærer, hr. Larsen i skolen allerede da havde opgivet dig, allerede i 2. klasse.

De fortsatte:

Vi vil derfor gerne sige undskyld til dig, fordi vi har behandlet dig mindre pænt.

Vi håber at du vil tage imod vores undskyldning!

Jeg så op på dem. De stod alvorligt tavse og uden at smile og så forventningsfuldt ned på mig.

For at sige det lige ud. Jeg var faktisk målløs.

Jeg så på dem, holdt en længere pause uden at svare dem. De blev synligt nervøse og så skiftevis bort og tilbage på mig.

- Tak fordi I undskylder. Ja, det sagde jeg.

Det tager jeg imod, men jeg kan nok alligevel ikke helt glemme jeres opførsel overfor mig. Men jeg vil føre jeres undskyldning ind i referatet.

Men ellers - skal jeg sætte jer på listen?

De så lettede på mig. Trak vejret dybt og begyndte atter at smile til mig, selv om det så lidt påtaget ud. Men ja, de ville gerne på listen og berette om "noget", som de sagde stille, ved det næste møde - Gensynet.

Gad vide, hvem der har noget i klemme ved de gensyn? Ja, det tænkte jeg og pakkede mine referater sammen og tog træt hjem til den lille ø, jeg bor på.

(Uden at det naturligvis på ingen måde skal føres til referat, tænkte jeg her til sidst, at - tanterne kunne rende mig i - - - - - !!!)

- fortsættes med flere kommentarer!

Anmeldelser og omtale

PRESSEMEDDELELSE:

Jørn Martin Steenhold - KONVENTET

KONVENTET 1 Døden

Udkom 15. februar 2020

250 sider - Kr. 199,- vejledende

KONVENTET 2 Livet

Udkom 1. oktober 2020

350 sider - Kr. 249,- vejledende

------------------------------------------

KONVENTER 3 Gensynet

Udkom 1. november 2021

390 sider - kr. 299,- vejledende

------------------------------------------

KONVENTET 4 Flugten (Udkommer 2022)

- er skæbnefortællinger om tilværelsens ironi på godt og ondt. Alle fortællingerne foregår i et magisk-realistisk univers, hvori alting kan ske.

Eller rettere - hvor alting kunne ske, for alle personerne, der henholdsvis fortæller om sig selv, samt de der omtales eller berettes om, er døde - med den livserfaring, det rummer.

Eneste levende er forfatteren selv, Jørn Martin, der er pålagt at være referent i KONVENTET og at nedskrive alt, hvad der berettes og alt, hvad der foregår.

Alles liv og skæbner er både indblandet i og afhængig af hinanden - overordnet styret af tre meget aktive skæbnegudinder for henholdsvis Døden, Livet og Friheden.

De styrer begivenhederne og nærmest driver referenten igennem beretningerne.

Miljøerne beskrives med en skøn blanding af grovkornede poetiske, filosofiske og humoristiske ytringer. Læs disse underfundige mesterfortællinger med et glimt i øjet.

Fra lektørudtalelsen på det første bind:

KONVENTET 1 Døden:

. . . Bogen er en slags dekameron med etiske spørgsmål og liv og død som gennemgående tema. . . Fortælleglæden er stor og læseren bliver bragt fra det ene realistiske og magiske univers til det andet. . . Det er de dramatiske og dybt rørende begivenheder, der driver fortællingerne frem. . . Flere af historierne vil egne sig til oplæsning, og ellers henvender bøgerne til læsere, der er åbne overfor fortællinger med et filosofiske lag.

saxo publish & forlaget ExP

Til anmelderen: Er de tidligere fremsendte bøger blevet væk for dig, fremsender vi gerne et eksemplar til anmeldelse. Send os en mail herom - jmsteenhold@privat.dk

ANMELDELSE:

Jørn Martin Steenhold - KONVENTET

KONVENTET 1 Døden
KONVENTET 2 Livet
KONVENTET 3 Gensynet

Mesterlige skæbnefortællinger

i et magisk-realistisk univers.

En nutidig Blicher med både tilbageblik og fremsyn.

KONVENTET - 1 Døden - 2 Livet - 3 Gensynet - (3 bøger)

- er skæbnefortællinger og fortællinger om skæbnens ironi på godt og ondt. Alle fortællingerne foregår i et magisk-realistisk univers, hvori alting kan ske.

Eller rettere: Hvor alting kunne ske. For alle personerne, der henholdsvis fortæller om sig selv, samt de der omtales eller berettes om, er døde - med den livserfaring, det rummer.

Eneste levende er forfatteren selv, Jørn Martin Steenhold, der er pålagt at være referent i KONVENTET og at nedskrive alt, hvad der berettes og alt, hvad der foregår. Mangfoldigheden og formen i de indtil nu mere end 150 referater af beretninger i de tre bøger er derfor stor og rummer variationer mellem både poesi, prosa, digte og faglitterære og filosofiske udsagn.

I referaterne læser vi om mange forskellige skæbner.

De rummer eksempler på både børns, unges og voksnes utrolige liv og gerninger.

F.eks. om den lille intuitive pige, der gennem sange forudsiger andres skæbner, om en færgemands utrolige liv. Om ensomme menneskers livskampe og længsler efter kærlighed. Om en helts kamp for at være et ordentligt menneske. Om to børns ubrydelige venskab indtil døden, og om unges lidelser i deres længsel efter at finde deres identitet. Og mange andre.

Miljøerne beskrives med en skøn blanding af grovkornede, poetiske og filosofiske ytringer, hvor læseren bliver bekendt med både usædvanlige og ligefremme beskrivelser af levede liv - indeholdende erfaringer med lykke og ulykke, kærlighed og had, omsorg og svigt, ret og uret, godhed og ondskab, skønhed og hæslighed.

Underfundig er forfatterens specielle beskrivelser af kvinder og kvindeskæbner, deres liv, drømme og håb i den periode og under de vilkår, de foregår i. Hans naturbeskrivelser er unikke, originale og fyldt med poesi.

Forfatteren gengiver desuden de enkelte fortælleres historier i hver enkelt fortællers eget personlige sprog.

Automatisk kommer man til at tænke på Blichers A Bindstouw, hvor noget lignende forekommer.

Forfatteren har da også ladet sig inspirere heraf, og det er lykkedes over al forventning. Det høje sproglige fortælleniveau hos både Blicher og forfatteren, på trods 150 års forskel, lader sig let sammenligne.

Og mon han ikke også har ladet sig inspirere af Edgar Lee Masters Spoon River Anthology. Steenholds beretninger er blot meget mere varierede, omfattende, poetiske og desuden både humoristiske og underfundige.

Man er ikke i tvivl om, at forfatteren selv nyder sin rolle som udvalgt referent. Det er de voldsomme, sanselige og poetiske oplevelser i begivenhederne, der driver fortællingerne frem.

Fortælleglæden er stor og den lyser ud af beretningerne.

Især når han også selv, som det sker både humoristisk og selvironisk, bliver involveret i og derfor blander sig i begivenhedernes gang i fortællingerne.

Referaterne fra de mange beretninger må hver især betegnes som mesterfortællinger, og værket, som - indtil videre - er i tre bind på tilsammen mere end 1000 sider, er et modigt og fornyende indslag i rækken af nye, danske udgivelser (2021).

Værket formår at bryde monotonien i de efterhånden mange trivielle udgivelser af autofiktion og performativ biografisme. Desuden egner de enkelte fortællinger sig, med deres begrænsede længde, fortrindeligt til oplæsning. De enkelte bøger og de forskellige fortællinger kan sagtens læses helt uafhængigt af hinanden.

Som læser kan man kun ønske sig, at forfatteren vil fortsætte som referent, hvad han har lovet læserne, så flere af disse pragtfulde fortællinger kan blive nedskrevet fra møderne i dette utrolige KONVENT, for derefter at blive udgivet i flere bøger fra hans hånd.

Det vil være en berigelse for enhver læser.

Jørn Martin Steenhold:

KONVENTET 1 Døden - 2 Livet - 3 Gensynet

1 + 2 udkom 2020 - 3 Gensynet udkommer efteråret 2021

242, 350 og 390 sider. - forlaget excellent play & SAXO PUBLISH

Priser vejl. fra 179 til 199 kroner. SAXO Distribution.