Femte uge

Mærkedag:

Ingen – med mindre du selv opretholder en tradition.

Særlig begivenhed:

Ugens tema:
Læreplansområde:
Kloghed:

Vores krop
Natur
Natur-klog

Aktiviteter:

Hvad kan vi med vores krop?
Menneskets krop forekommer biologisk set et trin mere kompliceret end pattedyrets krop. Men på det rent fysiske plan er mennesket faktisk slet ikke overlegent. I forhold til størrelse og vægt er det derfor altid interessant at se, hvad vi i det hele taget kan udføre og præstere med vores krop - i forhold til hvad dyr kan præstere.
Sammenligninger er interessante – i forhold til menneskets, dyrs, fugles og insekters kropsstørrelse og vægt – når sammenligningerne går på præstationer mellem hvad mennesker, dyr, fugle og insekter kan udføre.

Snak med børnene og lad dem efterligne dyrene.
På en tavle viser du billeder af forskellige dyr.
Hvem er bedst – dyret eller mennesket?

• Hvem kan løbe hurtigst – hvor hurtigt?
• Længst? – hvor langt?
• Hvem kan springe højest – hvor højt?
• Hvem flyver bedst?
• Hvem svømmer bedst – og hurtigst?
• Hvem kan dykke i længst tid?

(Eksempelvis kan græshoppen foretage ”syvmileskridt” – den lille udendørs edderkop kan springe højt op i luften og kan på mindre end et sekund spinde og smide et ”tyndt tov”, hvis den falder ud over bordkanten.)

Kreativitet:

Hvilket dyr vil du gerne være?
Hvert barn tegner eller maler sit dyr.
Hvis DU nu virkelig var det dyr, som det har valgt –
Hvad spiser DU så?
vor hurtigt kan DU løbe?
Hvor højt kan DU springe?
Kan DU flyve?
Kan du svømme?
Kan du dykke?

Ugens leg:

To fanger legen

Legebeskrivelse:
Et område deles i to felter og i hvert hjørne markeres et troldebo.
Der vælges en trold til hvert hjørne, og de øvrige deltagere fordeler sig jævnt i de to felter.
Troldene må kun bevæge sig inden for deres eget felt, og de skal fange de øvrige deltagere (menneskebørn) som må bevæge sig på hele banen.
Når troldene har fanget et menneskebarn, føres det hjem til troldeboet.
Når alle er fanget, tælles antallet af fangede op.
Den trold, der har fanget flest menneskebørn, har vundet.
De, der er blevet fanget først af hver trold, er nye trolde.

Aldersgruppe: 4 år og opefter
Antal deltagere: Minimum 12 personer
Rekvisitter: Kridt til deling af banen, markeringsbånd eller veste til fangerne.

Rim:

Tingelingelater
Tinsoldater
Blymatroser
Bom, bom, bom
Se til højre
Se til venstre
Hele regimentet drejer om
(Kan også benyttes som sangleg).

Legetøj:

Legetøj og redskaber, der stimulerer natur-kloghed
Anatomi puslespil

Historie:

Min første bog om kroppen
I bogen fortælles om kroppens fysiske funktioner, ligesom del-emnerne: "Kroppen har brug for mad", "Kroppen vokser" og "Vi skal passe på vores krop" også behandles på en enkel måde.

Blomst:

Blåhat, Knáutia arvénsis - har lilla blomster i et noget fladtrykt hoved. 20-80 cm høj. Almindelig ved veje og på marker. Blomstrer august-september –oktober.

Urt:

Peberrod – vokser vildt i grøftekanter, men bliver også dyrket – roden bruges til salat, te og som tilbehør til mad.

Dyr:

Halsbåndmus - Længde 9-13 cm, hale 10-14 cm, vægt 25-50 gram. Meget almindelig og vidt udbredt over hele landet. Den største mus af de mus, vi finder i landet – og den bliver undertiden forvekslet med rotte. Holder mest af skov og krat, men også i det åbne land. Nok den mus, som vi tiest får besøg af om efteråret og vinteren i vore huse.

Fugl:

Krage eller Gråkrage - 50 cm. Meget almindelig ynglefugl og også meget almindelig vintergæst. Den æder insekter, larver, orme, ådsler, mus, rotter, harekillinger, kyllinger, korn, kartofler, fugleunger og æg. Holder mest til i udkanten af skove og i parker.

Den bygger højt til vejrs i trækronerne og benytter ofte samme rede flere år i træk. Fra midten af april til ind i maj lægger kragen 4-6 grønlige æg med store gråbrune pletter. Den kaldes også gråkrage til adskillelse fra den helt mørke sortkrage, som er almindelig i Sønderjylland. De to racer avler ofte yngledygtigt afkom indbyrdes.

Insekt:

Guldøje, Chrysópa vulgáris - V. 12-14 mm. Meget almindelig fra maj-oktober i både løv- og nåleskove. Overvintrer ofte i huse. Æggene er stilkede og fæstet til et blad. Larven er ca. 7 mm lang og lever af bladlus, som den udsuger gennem de hule kindbakker.

Husk:

Vores krop

Nogle børn leger på stranden, ved havet. Det ene barn jubler mod solen og nyder givetvis sin krop, sanser vandet, vinden og solens varme.

At sanse og mærke tingene på kroppen er forudsætningen for at erkende sin krop og kroppens muligheder.

(Under jeg-klog har vi en beskrivelse af ”egen krop”, som handler om ansvaret for egen krop. Dette essays skildrer kroppen i en biologisk historisk sammenhæng.)

Men krop er natur og natur skal både bruges og beskyttes - for der skal helst være balance mellem menneskets sjæl og krop.

Mennesket (Homo sapiens) er den højst udviklede art af pattedyrene og udgør sammen med uddøde arter slægten Homo, der atter sammen med forskellige uddøde slægter udgør familien Hominidæ.

Mennesket er bl.a. karakteriseret ved en opret krop og gang, stort hjernerumfang (omkring 1400 ml), kraftig udvikling af visse hjernepartier, navnlig af synscentret (på bekostning af lugtcentret), et stereoskopiske syn, der sammen med den særlige udformning af hånden, (hvor tommelen kan modstilles de øvrige fingre), betinger muligheden for at kunne udvikle og anvende redskaber.

Menneskets krop forekommer biologisk set et trin mere kompliceret end pattedyrets krop.

Men på det rent fysiske plan er mennesket faktisk slet ikke overlegent.

I forhold til størrelse og vægt er det derfor altid interessant at se, hvad vi i det hele taget kan udføre og præstere med vores krop - i forhold til, hvad dyr kan præstere.

Sammenligninger er interessante – i forhold til menneskets, dyrs, fugles og insekters kropsstørrelse og vægt – når sammenligningerne går på præstationer mellem hvad mennesker, dyr, fugle og insekter kan udføre.

Hvem kan løbe hurtigst – og længst?

Hvem kan springe højest – eller hvem flyver bedst.

Hvem svømmer bedst – og hurtigst – og hvem kan dykke i længst tid?

Eksempelvis kan græshoppen foretage ”syvmileskridt” – den lille udendørsedderkoppe kan springe højt op i luften og kan på mindre end et sekund spinde og smide et ”tyndt tov”, hvis den falder ud over bordkanten.

Selv om mennesket med sin svage krop slet ikke formår så meget, har mennesket med sin tænkning og vilje overlevet både store og stærke dyr og vild og ”umenneskelig” natur gennem årtusinder – og har i de sidste 8.000 år været civiliseret. Men det er stadig med den samme krop og den samme hjerne, som dengang mennesket levede i naturen sammen med de vilde dyr.

Udover at mennesket bevæger sig, spiser, ånder og beskytter sig selv, vokser det også i højde og vægt – og vækst kan og må måles, så hvert enkelte barn får mulighed for at følge med i sin egen udvikling.

Mennesket er et socialt væsen, så derfor har alle mennesker brug for fysisk kontakt og kropskontakt – med andre mennesker – med dyr – med træer, planter og blomster – med jorden, græsset og vandet – med vinden og luften.

Prøv derfor at lade børnene sætte kryds ud for billeder opsat på en tavle –

- af forskellige personer i deres bekendtskabskreds

- af dyr de ser og kender til

- og af forskellige interessante genstande

Når de enkelte børn hver for sig har prøvet

- at omfavne

- at kysse

- at lugte til

- (og for nogle tings vedkommende måske også at smage på!)

personerne, dyrene eller genstandene - lad så børnene derefter fortælle om oplevelsen ved at gøre det, hvor dejligt det var og beskrive, hvordan det føltes.