Musik-klog – Musisk viden
Er at udtrykke rytmer, tomer, klangfarver og melodier
Musik er fyldt med kontrasterne – ensomhed og fællesskab – glæde og sorg – lyst og smerte.
Den har optaget os på magisk vis siden tidernes morgen og indgår som evig rytme i både vores liv, bevidsthed og eksistens.
Musik bliver ofte skabt af en enkelt person alene, fordi vedkommende er inspireret til kreativt at videregive den til andre.
Musik skabes også sammen med andre, meget ofte i glæde og i nuet. Den skabes ud fra lyst, så det er lyst og samvær, der driver mennesker til at optage musikken i sig.
Fællesskabet om musik er fundamental. Mange mennesker kan på en gang nyde, deltage og dele oplevelsen mellem sig.
Musik er også fordybelse, hvor tiden bliver brugt til at øve sig på sit instrument – ofte isoleret og dybt optaget af instrumentets muligheder. Udforskningen af instrumentet og egne færdigheder veksler mellem improvisationer, hvor mulighederne afprøves, testes og indøves gennem repetition, mange gentagelser.
Men fordybelsen er også meget ofte bundet til den koncentration, som skal til for at lære af en person, som er dygtigere end en selv.
Gennem musik udtrykkes de højeste og dybeste følelser, fordi det er at fortælle en historie uden ord.
Historien skal desuden formidles gennem rytmer, tomer, klangfarver og melodier, så mange gange skal den der formidler musikken optræde – måske endda være entertainer.
10 Musikkloge lege- og læringskategorier
Musik kloghed – musisk intelligens udvikles gennem lege og erfaring med
- Lytte
- Synge
- Danse
- Spille
- Rytme og puls
- Tone og melodi
- Klang
- Dynamik
- Sammenspil
- Fornemmelse intuition
Børn der leger som om de er musikkloge
- foregiver at de vil være en slags sangere, musikere, komponister og de er altid meget aktive og også ofte meget kyndige lyttere til musik
Disse børn sig derved til at kunne
tænke i rytmer og melodier, og de har en evne til at opfatte og bruge toner,
rytmer og klangfarver.
De har brug for
At være sammen med personer, som kan rytmisk lege, synge og spille med dem og give dem adgang til musikinstrumenter, samspil, fællessang, baggrundsmusik og lydkulisser.
De vil elsker
at synge, fløjte, rappe, tromme med hænder og fødder, spille på instrumenter og lytte til musik.
De er gode til
at opfatte lyde, huske melodier, lægge mærke til rytmer og høre det for det ”indre” øre.
De bliver stimuleret til udvikling af musikkloghed
Ved at komme til koncerter, få adgang til fælles og individuel musikudfoldelse og følelsesmæssige
musiske og rytmiske stemninger.
Udfordringerne
For forældre vedkommende gælder det om at skabe adgang til instrumenter og undervisning.
I en forbindelse er det vigtigt at opfordre og opmuntre til øvning, uden at pace.
Desuden at udvide barnets musikalske horisont ved at lytte til forskellig musik og gå til koncerter, så der skelnes mellem den levende musik og den indspillede – og herved skabes grobund for at barnets kritiske sans udvikler sig.
For børnehaven vedkommende skal leg med musik og rytmer være i fokus, så det bliver en del af barnets identitet og personlighed. Sang og musik skal være en glædelig del at dagligdagen og derved tilføre det enkelte barn mange smukke sange, toner og melodier, som det kan gå og nynne og glæde sig over.
Der skal altid skabes adgang til rytmeinstrumenter og alternative instrumenter af forskellig slags – genstande med klang og toner og ting med lyde i.
Børnene skal desuden have kendskab til sangene i de kendte børnesangbøger.
For skolen vedkommende er morgensangen med de klassiske samler, nationale og universelle kulturelle sange en utrolig vigtig del af sang og musikformidlingen.
Sang og musiktraditioner skal læres gennem gentagelser i forbindelse med højtider og særlige nationale og internationale mærkedage. Det kan ske gennem et kendskab til sangene i højskolesangbogen.
At skabe en musikkultur på skolen kan etableres gennem samarbejde med offentlige musikskoler – men vigtigst af alt er det at prioritere musikundervisningen ligeså højt som alle andre skolefag.
Grundvilkårene
Et naturligt forhold til at udøve musik - lyst til musik og sang - støttende voksne – og ubetinget plads og rum til udfoldelse, er de gundvilkår, de må opfyldes.
- Barnet skal have plads til at lege med musik og sang
- Barnet skal have plads til at udforske stemmens udtryksmuligheder
- Barnet skal have plads til at forstå musikkens forskellige lag
- Barnet skal lære at forstå og tro på sine egne præstationer
- Barnet skal have tid og rum til at udforske instrumenter
- Barnet skal opleve anerkendelse
- Barnet skal lære at tro på at musikudøvelse er prisværdigt
- Barnet skal have plads til at tænke abstrakt
Legetøj og redskaber, der stimulerer musikkloghed
- Musik- og rytmeinstrumenter
- Mobiler
- Rimespil
Lytte
Billedet viser et barn, som i musikken genfinder en bestemt lyd fra et bestemt instrument.
Denne slags lytte leg er den første form for at gå på opdagelse i musikken og derved komme frem til en erkendelse af tonernes sammensathed – at lyden fra de forskellige instrumenter ”taler” sammen - og danner det musikalske budskab i enhver sang, melodi eller komposition.
Det er vigtigt at kunne høre efter – evt. sætte sig ned - og lytte til musik og sang og det kræver både koncentration, vedholdenhed og udholdenhed.
Børn skal lytte og høre grundigt efter –
- for både at kunne nyde musik og sang og
- lære hvad der sker i sangen eller musikken ved at skelne mellem de mange forskellige instrumenter, klange og udtryksformer.
At lytte kan være en meget aktiv handling.
Passiv lytning til musik er imidlertid også vigtig, idet baggrundsmusik kan være inspirerende og medvirke til at den som passivt lytter derved udvikler kreative tanker og ideer.
Musik opfattes forskelligt og sætter forskellige tanker i gang.
Særligt den klassiske musik rummer mange historier.
Lad børn lytte til et stykke musik samtidigt med, at de tegner den ”historie” de hører.
Ældre børn kan skrive historien ned.
De yngste børn er meget interesseret i de forskellige lyde fra de forskellige instrumenter, hvad lydene minder dem om og hvilke effekter lydene har. Det er den rene leg at lære børnene at lytte og derefter at kunne skelne mellem de forskellige musikinstrumenter.
Synge
Sang er naturligvis beslægtet med tale.
Nogle børn taler på en syngende måde, hvilket kan skyldes den lokale dialekt, eller at den måde et barn taler på kan blive bestemmende for, hvordan barnet kommer til eller kan synge.
Sang er barnets og det voksne menneskes lyst og trang til at give luft og udtryk for sine følelser. Det gælder uanset om man bliver inspireret af en sangs tekst, som man så får lyst til at synge - eller man bliver overvældet af en stemning og spontant skaber en melodi, måske med sin egen umiddelbare tekst.
Små børn sidder ofte under deres leg og synger ved at fabulere med både eksisterende og spontane tekster og melodier. Meget tit synger de handlingen i en leg eller de opfinder eller digter en handling, som legen indordner sig under.
Denne frie form for improviseret sang (kaldet spontansang) er den mest spontane udtryksform, som findes i menneskets måde at kombinere og bruge tale, tekst, rytme, lyd, klang og melodi.
Den mest enkle form herfor finder man stadig anvendt hos de oprindelige folk og måden hvorpå de giver udtryk for spontane følelser, men den findes også i sangkonkurrencer og -dyster, optrin og ved ceremonier og lignende begivenheder.
Alle børn kan lide at synge, så det bør være naturligt at synge ved enhver lejlighed – eller endog spontant at videregive informationer og meddelelser gennem improviseret sang. Yderligere kan bestemte sange medvirke til at børnene på en melodisk og legende måde kan lære sig bestemte færdigheder og derved erhverve sig ny viden.
Børn elsker at eksperimentere med stemmen; hviske, råbe, høje toner, dybe toner osv. Man kan sagtens tale med børn om, hvad stemmen er for noget og hvad den kan bruges til.
Hvis man leger med korsang i familien, er det vigtigt, at man giver det enkelte barn mulighed for at blive hørt, så det bliver trygt ved deres egen sang- og talestemme.
Vanskelige sproglige, grammatiske eller matematiske remser og tabeller kan mange børn bedre huske og senere anvende, når de læres at kende gennem takt, rytme og melodi.
Danse
Billedet viser 2 som danser – og ingen tvivl om, at de har det sjovt. De kan sikkert godt lide hinanden, da man danser bedst sammen med dem man kan lide.
- Dans, digtning og sang giver hver for sig udtryk for følelse og stemning - og bliver derfor meget tit brugt sammen, når et barn både synger og digter en tekst og en melodi og danser samtidig.
- Børn danser gerne alene – og alene dansen er derfor udtryk for den dansendes personlighed.
- I dansen sammen med en anden skal man både vise sig frem og finde bevægelsernes udtryk i rytmisk form sammen med den man danser med.
- I dansen sammen med mange andre følger man bestemte regler for den pågældende dans eller de dansende følger en fordanser, som markerer bevægelserne.
I dans følger man en melodi og en rytme fra et instrument eller et orkester eller en gruppe, og melodien og rytmen bestemmer derfor det man føler og skal udtrykke i sin dans.
Det er derfor meget vigtigt, at børn får mulighed for at danse frit og spontant og derved lege med kroppen til forskellige former for musik.
Det er gennem disse lege at børn senere hen får interesse for at eksperimentere og at lære forskellige dansetyper og fysiske og følelsesmæssige udtryksformer.
Børn elsker at danse stop-dans.
Stop-dans er en leg, hvor man danser, når musikken spiller - og stopper dansen når musikken stopper. Stop-dans kan leges på mange forskellige måder.
Prøv - at børnene selv spiller trommer til, dans som forskellige dyr - eller prøv at give dansen forskellige karakterer.
Hvordan danser man når man er f.eks. flov, skør eller forelsket?
Vi kan danse både i glæde og i sorg. Derved er dansen en menneskelig udtryksform, som kan bruges til at vise følelser.
Spille
Billedet viser nogle børn, som spiller på forskellige instrumenter.
At spille er at udføre, opføre, fremføre eller skabe noget med et musikinstrument – men at spille kan også være at lege, agere, immitere eller simulere.
Når det drejer sig om at kunne spille en melodi på et rigtigt instrument, kræves der træning, øvelse og ofte hjælp fra en anden, som i forvejen er øvet og dygtigere (eller blot en god formidler og inspirationskilde) end den, som skal lære det.
Man kan også lege eller simulere, at man kan spille og spiller et instrument, selvom der måske bare er tale om et legetøjsinstrument eller en luftguitar, som ser ud som om det er virkeligt. Men det er bare leg med foregivelse eller simulering og har derfor intet med rigtig musikudøvelse at gøre.
Det er vigtigt, at ethvert barn lærer at kunne spille på et musikinstrument, fordi legen og glæden ved at kunne skabe en melodi er en menneskelig udtryksform.
Koncertsituationen kan være grænseoverskridende for både børn og voksne, så jo mere og jo tidligere man vænner sig til den, des tryggere bliver situationen - og man bliver bedre til at optræde.
Snak med børn om, hvad de forventer af dem, der optræder - og ikke mindst, hvad de optrædende forventer af publikum.
En berømt pædagog fra det forrige århundrede har sagt, at alle mennesker bør lære 2 ting her i livet - et håndværk og - at kunne spille et instrument – for derved er man i stand til at forene både praktiske og musiske færdigheder, hvilke er et udtryk for det sande menneske.
Rigtigt.
Børn elsker både praktisk arbejde og at synge og spille – meget gerne sammen med forældre eller andre voksne.
Rytme og puls
Billedet viser to børn, som sammen leger og øver sig i at finde rytmen.
Rytmik kaldes både
- den gren af musikvidenskaben, der omhandler rytmens love og virkninger, og
- de musiske lege, som eksperimenterer med forskellige rytmeformer.
Udgangspunktet er, at en række lydindtryk af konstant styrke og tempo bliver opfattet gruppevis, da hvert andet eller tredje slag forekommer stærkere betonet end de øvrige.
Flere tempogrupper efter hinanden skaber derved en overordnet takt, som man må lære for at kunne spille og synge sammen – og for at forstå et stykke musik.
Rytme er derfor en praktisk nødvendighed, der ordner tonernes varighed og derved muliggør, at flere stemmer kan virke sammen i en helhed.
Rytmer kan udover at angive tempo også være sarte og poetiske og derved skabe smukke og harmoniske følelser.
Puls er ”musikkens hjerteslag”, stød, en banken, en dunken eller slåen i en bestemt rytme, som både kan være regelmæssig eller uregelmæssig. Men skal man holde en bestemt regelmæssig rytme, må rytmens puls være regelmæssig som et urs tikken.
Puls kan være vanskellig at forklare.
Lad børnene løbe på stedet og derefter finde deres egen puls - og forklar derefter, at musikken også har en puls eller et hjerteslag.
Lad herefter børnene lytte til musik, hvor pulsen er tydelig - og lad dem eksperimentere med at finde pulsen ved enten at klappe, stampe eller spille til.
Børn holder meget af en gennemtrængende puls i musikken og de lærer meget hurtigt pulsslagene, som de nyder og leger med at kunne slå eller gå eller hoppe i takt til.
Tone og melodi
Billedet viser nogle børn, som leger og eksperimenterer med toner.
Det kunne godt se ud på billedet som om nogle af tonerne ikke er harmoniske, men de vil hurtigt finde ud af, hvordan de kan hjælpe hinanden med at finde et fælles udgangspunkt.
En tone er en musikalsk brugbar klang.
Tonerne samles i ”toneslægter”, som igen tilkendegiver hvilken ”skalatype” der ligger til grund for ”tonearten” som f.eks. mol og dur.
Det tænker børn imidlertid ikke så meget over, for de bruger bare umiddelbart tonerne til at gengive enten en sang de har lært, eller de improviserer spontant nogle nye melodier.
I deres egne sange er de ligeglade med om der er ”tonalitet” i sangen eller melodien (hvilket er princippet om at en melodis toner skal stå i forhold til et fast centrum og at harmonierne skal stå i forhold til en ”tonica treklang”, hvorfra selve melodien er opbygget).
Det er både befriende og utrolig smukt som voksen at få lov til at lytte til børn, der umiddelbart skaber deres egne toner, sange og melodier, uanset om de indeholder harmoni eller toneart.
Begrebet ”programsang” kommer af ”programmusik”, hvori barnet synger og skaber en melodi om et på forhånd givet emne, en begivenhed eller historie. Begrebet bliver også kaldt for ”fortællesang”.
Nogle børn i 3-5 års alderen kan spontant synge om et hvilket som helst emne, man giver dem. Det forhindrer dem ikke i at blande flere forskellige sange, melodier og tekster sammen med deres egne improvisationer.
For at hjælpe børn med at lære at kende forskel på høje og dybe toner, kan det være nyttigt at gøre klangen visuel.
F.eks. kan man kigge ned på strengene i et flygel, når der spilles på det.
Her er det meget tydeligt at de høje toner stammer fra de korte strenge.
Har man ikke tilgang til et flygel, kan man bruge en zylofon, hvor de høje toner stammer fra de korte stave.
Større børn kan sagtens høre forskel på mol og dur klange. Spil musik for dem med udpræget mol eller dur karakter - og lad dem sætte ord på, hvori forskellen ligger.
Den slags improvisationer er noget af det ypperste indenfor tone skabende virksomhed.
Klang
Billedet viser, at børn finder det både underholdende og interessant at lege og eksperimentere med klange og lyd.
En klang er en klingen, ringen, en tone, akkord eller harmoni, de hastige og periodiske svingninger, som øret opfatter eksempelvis når en streng, en stemmegaffel eller en orgelpibe sættes i vibration.
En klang kan
være af forskellig styrkegrad bestemt af den energi, hvormed eksempelvis stemmegaflen sættes i bevægelse
- have forskellig klanghøjde (tonehøjde) bestemt af den hurtighed hvormed eksempelvis en streng på en guitar svinger
- have en klangfarve, som - når man lytter nøje efter - kan bestå af en hel serie af overklange eller overtoner (overtonerne eller deltonerne er meget ofte noget svagere end selve grundtonens klang).
Børn elsker at lege og eksperimentere med klangfarver og hertil kan man stort set bruge alle former for redskaber og instrumenter, skrot og genbrugsting, bare det er muligt at få en klang eller lyd ud af genstandene.
Børn synes den akustiske musik er spændende.
Hvis man har tilgang til et flygel, elsker børn at ligge under det eller røre ved det og mærke vibrationerne, mens der spilles på det.
På den måde kan man gøre klangen fysisk.
Prøv at præsentere forskellige typer instrumenter for børnene og lad dem sætte ord på, hvordan de klinger.
Med ældre børn kan man tale om lydbølger.
Denne leg giver børnene fornemmelse for både de musiske, rytmiske og dramatiske muligheder for at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Dynamik
Billedet viser nogle børn, som i et dynamisk fællesskab leger og eksperimenterer med rytmik og dans.
Har børnene bare lidt øvelse i at anvende rytmikinstrumenterne, går de meget gerne selv i gang med den rytmiske leg.
Ved dynamik forstår man de forskellige styrkegrader i musikken, der anvendes under udførelsen af en enkelt melodi, rytme eller en større komposition.
Disse dynamiske styrkegrader, som kan anvendes på mange forskellige måder, betinger derved melodiens eller kompositionens virkning.
Mange kendte stykke klassisk musik har forskellige dynamiske udtryksformer, som selv helt små børn finder interessante, eksempelvis mange af Mozarts værker eller i den historiefortællende musik som f.eks. ”Peter og ulven”.
Der er ikke brug for noder i den rytmiske og dynamiske leg, som er musisk fri og spontan. Under legen stopper børnene tit op og giver hinanden anvisninger om, hvad og hvordan de ønsker rytmen, så deres dans eller spil kan blive så udtryksfuld som mulig og som de hver især selv ønsker den.
Børn elsker at spille på rytme instrumenter.
Dog kan det være svært at kende forskel på at spille på instrumenterne og slå på dem. Prøv at lade børnene skiftes til at dirigere de andre.
Hvis dirigenten sidder på hug, spilles der meget svagt - og hvis dirigenten står på tæer, med armene oppe over hovedet, spilles der kraftigt.
Man kan også tegne en bølget linie på en tavle og lad børnene spille den som indføring til at snakke om nodesystemet.
Dynamisk rytmisk dans og rytmik er fysisk udfoldelse – og glæden herved.
Sammenspil
Billedet viser nogle større børn, som virkelig har glæde af at spille sammen og derved oplever fornøjelsen ved sammenspil.
Sammenspil læres kun ved at man har nogle at øve sig sammen med.
Derfor er sammenspil også forudsætningen for det sociale musikalske samvær, som opstår og er så givende for mange børn og voksne.
Det drejer sig om glæden ved at få musikalske oplevelser gennem fælles anstrengelser.
Sammenspil er de forskellige musikeres (eller bare de som tilfældigt spiller sammen) evne og vilje til at ”spille sammen og improvisere” i en indbyrdes skabende og kreativ orden.
Man skal være en nogenlunde trænet musiker og sanger for at kunne det, men glæden ved sammenspil er uforlignelig, når den går op i en højere enhed af intensivitet, inderlighed, kreativitet, skønhed og udtryksfuldhed.
De yngste børn kan lege og lære de første begreber i sammenspil gennem de musiske lege og aktiviteter, som foregår i en musikalsk legestue.
Den form for socialt samvær, som børn sammen oplever gennem musiske og rytmiske aktiviteter, skaber desuden venskaber børn imellem, som påvirker dem til at udvikle nye sider af deres musikalske verden.
For at få en sammenspils situation til at fungere optimalt, er det vigtigt at den enkelte forstår de andres roller i orkesteret.
Med et meget simpelt nummer eller melodi, kan man have glæde af at bytte pladser i orkesteret.
Her kan den enkelte forklare de andre om sit instrument og om hvilke forholdsregler, man skal tage.
Børn udvikler også i høj grad deres sociale kompetencer i en sammenspils situation – man lærer at vente på hinanden og at ”indordne” sig efter de andre instrumenter – f.eks. ved ikke at spille for højt eller lavt.
Fornemmelse og intuition
Billedet viser nogle børn, som synger i kor.
Selv helt små børn fra 3 års alderen elsker at synge sammen.
Det er ikke korsang, da det lille barn på egocentrisk vis synger for og med sig selv.
I disse tidlige musiske oplevelser drejer det sig meget mere om, at de små børn synger hver for sig på samme tid – og i en samlet flok.
Det er ikke alene fornøjeligt og underholdende, men også lærerigt, for børnene får i den forbindelse den første erkendelse af begreberne periode, melodi, rytme og harmonisering.
For på længere sigt at kunne erkende og benytte denne viden, er fornemmelse og intuition herfor meget vigtig.
Musisk og rytmisk fornemmelse og intuition er nødvendig, når børn skal lære både rytmisk og symfonisk samspil.
Det drejer sig om at opfatte, sanse, mærke og bemærke de musikalske former, uanset om det er en melodisk viseform, tema med variationer, rondo- og sonateform eller senere cykliske og kontrapunktiske former i de mange forskellige medspils- og modspilssituationer.
Periodefornemmelse er fornemmelse for, hvornår en ny periode i musikken begynder. F.eks. at man fornemmer hvornår omkvædet skal synges eller spilles – eller hvis man skal spille i den i den anden halvdel af et vers – at gå i gang med at spille på det rigtige tidspunkt og stoppe igen på det rigtige tidspunkt.
Man kan lege og træne børns periodefornemmelse ved at høre forskellige enkle musikstykker.
Lad børnene markere, når de fornemmer at et nyt eller anderledes stykke i musikken begynder – eventuelt ved f.eks. at spille med på omkvædet på rytmeinstrumenter.
Med ældre børn kan man dele musikken op i A- B- og C-stykker som indføring til formhøring.
Musisk fornemmelse og intuition er en forudsætning for at kunne både lege med og lære samspillets kunst – og det læres bedst gennem leg fra børnene er helt små.
En anden og meget vigtig ting er desuden, at børnene derved får fornemmelse for musisk disciplin, som er en nødvendighed for at kunne spille og synge sammen.
Det er en legende måde til at lære at respektere og at vise hinanden hensyn.
Musik-klog videns skema
|
|
Lege og tilegne sig færdigheder og forståelse |
|
Sang |
|
|
Spil |
|
|
At skabe |
|
|
Bevægelse |
|
|
At lytte |
|