Kapitel 13 - December måned - Vintersansning

49. Uge - 50. Uge - 51. Uge - 52. Uge

 

Tid og tidsintervaller

Hvorfor er det lyst om sommeren - og mørkt om vinteren? Det tænker man mere over, når det er mørkt, ens når det er lyst.

Men - tid måles astronomisk ved en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed efter solens og dermed stjernehimlens daglige bevægelser.

Registreringen af tid, selve tidsbegrebet, er dobbelt – den digitale tid og - den analoge tid.

Et tidsinterval er afstanden mellem to tider, målt i forbindelse med, at noget er i bevægelse.

Oplevelse af fysisk tid varierer meget, afhængigt af fysiologiske og psykologiske forhold. Det er konstateret, at den ændres ved skiftende temperaturer i omgivelserne og ved indtagelse af rusmidler. Psykisk er det velkendt, at det at vente på nogen ”gør tiden længere”, mens det modsatte er tilfældet ved lystbetonet syslen, ”tiden flyver af sted”.

Tidsbegrebet er meget svært for børn at forstå. Der er ingen naturlig sammenhæng mellem et barns aktivitet, opfattelse af den tid, der er gået, og den reelle tid, sådan som den måles med det vedtagne tidssystem.

Tidsbegrebet er dobbelt.

Derfor diskussionen om tidsretning og begrebet ”tidens pil” (som Albert Einstein indførte) – om tiden har en retning. I de almindelige fysiske systemer er det lige meget om tiden går fremad eller tilbage – systemerne er reversible – mens det til gengæld i biologiske systemer er oplagt, at der eksisterer en begyndelse og en slutning. Her har tiden en betydningsfuld retning – og man kan tale om et begyndelses- og sluttidspunkt for livet.

Det dobbelte tidsbegreb er - den digitale tid og - den analoge tid.

Den digitale tid er den diskontinuerte tid, der går og forbruges. Den vender ikke tilbage. Den er hugget i stykker og er små enheder, der ikke hænger sammen med noget omkring os. Den refererer kun til den endimensionale linie, ud ad hvilken tiden bare forsvinder eller går.

Den analoge tid er kontinuerlig og hænger sammen med dagens, døgnets og årets rytme. Den ”er” og refererer dermed til rummet, barnet er i.

Tiden som sådan går ikke – det er f.eks. dagen, der går. Den analoge tid fortæller hvor langt henne på dagen, man er.

Med indførelsen af digital tid, er børns forståelse af det analoge tidsbegreb blevet besværliggjort og forsinket – for det kræver talkendskab at forstå digital tid og det gør forståelsen af selve tidsbegrebet abstrakt.

Forud for aflæsning af tid på ure - nedskrivning af klokkeslet og regning med tid - må der derfor ske en direkte indlæring af tidsbegrebets karakteristika, som er:

• forskel mellem analog og digital tid
• tid som rytme
• forløb
• interval og bevægelsesbegrebet - om objekters konstans under bevægelse
• tid i forhold til aktivitet og passivitet (tiden står stille eller den flyver af sted)
• forskellen mellem at ”være i tid” og ”forbruge tid/tidsforbrug”.

Da børn indtil 6-7 års alderen tænker helt konkret og derfor altid er bundet fuldstændigt af det der foregår, kan legen med og læringen af tids og tidsintervaller for mange børn godt forekomme svær.

 

Årstiderne

En snemand sammen med nogle børn – om sommeren?

Ja, det er noget vrøvl, for snemænd hører vintrene til.

Til årstiderne hører der forskelligt tøj – og børnene leger forskellige lege.

Årstiderne har højtidsfester – og børnene lærer hurtigt, hvilken årstid de er født i.

Årstider er de perioder, hvor året inddeles efter Jordens skiftende stillinger i forhold til solen, nemlig forår, sommer, efterår og vinter. Som grænsepunkter regnes solhverv og jævndøgn. På den nordlige halvkugle er forårets længde normalt 92,8 døgn, sommerens 93,6 døgn, efterårets 89,9 døgn og vinterens 89 døgn. På den sydlige halvkugle er årstiderne forskudt to perioder i forhold til den nordlige, altså sommer, når der er vinter osv.

Det særlige ved tiden er, at den har med forandringer og bevægelser at gøre. Kalendersystemet er bestemt af den tid, det tager for jorden at bevæge sig rundt om solen, og dagens tid er bestemt af jordens drejen om sig selv. Det fysiske lys og mørke har med planeternes bevægelser at gøre, og vores timer til dag og nat er tilpasset derefter.

Årstiderne afløser hinanden og årene gør det samme.

Et årti er eksempelvis en periode på ti år, hvor det første årstal ender på nul.

Ifølge den Gregorianske kalender, som anvendes bl.a. i den kristne kultur, fandt århundredeskiftet sted nytårsaften, den 31. december 1999. Men vi gik ikke, som mange tror, ind i et nyt årtusinde, århundrede og årti.

Selv om kalenderne skiftede til 2000, gik vi først ind i det nye årtusinde året efter.

Forklaringen er, at der ikke i historisk tidsregning har været et år 0 (nul). Året før år 1 hedder "år 1 før vor tidsregning", eller "før Kristi fødsel". Tæller man efter, ser man let, at der siden begyndelsen af år 1 først er gået to tusinde år ved årsskiftet imellem 2000 og 2001.

Andre kulturer – f.eks. den muslimske eller den jødiske – benytter andre kalendersystemer, men dette er for vidtgående at komme ind på i denne sammenhæng.

Til årstiderne knytter sig især forskelligt vejr – forårsvejr – sommervejr – efterårsvejr – vintervejr.

Kan man lege med vejret? –

Både ja og nej, for man kan jo ikke bestemme over det. Det er muligt at snakke rigtig meget om det og nyde det, og at prøve at iagttage og opleve forskellig slags vejr ved at færdes ude i det. For børn eksisterer der egentligt ikke noget, som hedder ”dårligt vejr”, men noget som hedder ”forskellige slags vejr”.

Børnene ved godt, at noget vejr er farligt at begive sig ud i. De iagttager vejret in­stinktivt, registrerer skiftende vejr og bliver allerede i 4-5 års alderen forundret over det.

Derfor stiller de også spørgsmål om det.

Hvorfor har skyerne for­skellige former?

Hvorfor er nogle skyer mørke og andre hvide?

Hvorfor kommer der pludselig regnbyger, eller hvorfor sner det?

Hvorfor regner det, selvom solen skin­ner?

Hvorfor opstår der regnbuer?

Hvad er vind?

Hvorfor er der forskellige årsti­der?

Hvad er et lyn, og hvorfor rumler torden?

Hvad er tåge, og hvorfor bliver det tåget om aftenen og om morgenen?

Hvorfor er der koldt om vinteren og varmt om sommeren?

Osv.

 

Vintersolhverv

Du kan finde utroligt mange pragtfulde bøger om julen - den hedenske jul - den kristne jul - om den jødiske Chanukah - m.m.

Vintersolhverv er hvor lyset vender tilbage.

Vintersolhverv i Danmark er hvert år almindeligvis fredag den 21. december (ca. kl. 12.11).

Det fejres i mange danske børnehaver med en lille fest, hvor børnene hvor for sig tænder et lys og fortæller om, hvad de ønsker sig i det kommen lyse år.

Vintersolhverv er den dag, hvor antallet af timer med dagslys er årets mindste.

Efter vintersolhverv bliver dagene længere - lyset vender tilbage.

Vintersolhverv er derfor en glædens dag, fordi den er symbolet på lysets tilbagevenden i vort liv. Vintersolhverv er vikingernes jul, hvor de ikke fejrede men drak jól og havde midvinterblót, en ofring for at sikre frugtbarhed.

Solen når kun 10,5 grader over horisonten ved middagstid.

Efter vintersolhverv bliver dagene længere og længere, lysere og lysere, men stadig koldere og koldere indtil Kyndelmisse den 2. februar hvor temperaturen igen begynder at stige. Vis din glæde over dette skift til de længere dage, og fest med dine venner og bekendte - hold vintersolhvervsfester, mød hinanden på cafeer, restauranter og barer, tænd lys og glæd Jer som vore forgængere, vikingerne!

Vintersolhverv falder altid den 21. eller 22. december.

Så er dagen knap 7 timer lang. Til modsætning er dagen godt 17 1/2 time lang ved sommersolhverv i Danmark. Det præcise tidspunkt afhænger af hvor man er - dagen er længere i Gedser (det sydlige Danmark) end i Skagen (det nordlige Danmark).

Nordpå til Polarcirklen på 66 grader 33 minutter nord eller længere nordpå, vil der slet ikke været noget dagslys ved vintersolhverv, mens der er midnatssol ved sommersolhverv.

Ved Vintersolhverv er Jorden tættest på Solen i sin omløbsbane, men den nordlige halvkugle vender væk fra Solen og det er derfor sommer på den sydlige halvkugle som vender mod Solen.

 

Vinterdvale

Hvor er det dog dejligt at gå i dvale!

Vinterdvale  er overvintring i en dvalelignende tilstand, hvor livsfunktioner og aktiviteter nedsættes til et minimum. Det forekommer både hos dyr og mennesker.

Dvale eller hi er derfor en tilstand, som både mennesker, dyr og planter benytter til at komme igennem ugunstige perioder. Det kan f.eks. være perioder med tørke, mangel på føde, frostvejr osv.

Når lufttemperaturen om efteråret når ned på ca. 10 °C begynder f.eks. vores nærværende lille ven i haven - pindsvinet sin vintersøvn på et godt beskyttet sted

I dvaletilstanden nedsættes stofskiftet så der spares mest muligt på energien. Den brune bjørn går i hi og sover flere måneder hver vinter.

Mursejlerens unger kan gå i dvale, hvis det bliver dårligt vejr og forældrefuglene derfor bliver nødt til at flyve langt væk for at finde føde. Mange Mosarter kan tåle at blive næsten helt udtørrede.

De mest kendte dyr - som børn netop kender - Pindsvin, flagermus, hasselmus og birkemus går i dvale om vinteren. De har svært ved at finde mad nok om vinteren og går derfor i hi for at spare på energien. Grævlingen sover også om vinteren, men den går ikke i dvale. Grævlingen sover vintersøvn.

Dens kropstemperatur falder højst med 10°C, selv om der er frostgrader udenfor. Man kan forholdsvis nemt vække grævlingen under vintersøvnen. Den vil være lidt døsig, men kan godt koordinere sine bevægelser.

Hos dyr, som går i dvale, følger kropstemperaturen stort set omgivelsernes temperatur, så længe den er over frysepunktet. Dyr i dvale er i en dybere søvn, end når de sover almindeligt. De ændrer også deres hjerterytme og åndedræt.

Pindsvin hannerne går i hi sidst i september. De finder et roligt sted i læ for regn og blæst, samler lidt rede materiale og går i hi. Hannerne har haft hele sommeren til at spise sig tykke og kan derfor gå tidligt i hi.

Hunnerne derimod har passet ungerne og går i først hi omkring midten af oktober. Ungerne er små og uerfarne med hensyn til at finde føde. Derfor tager det længere tid for dem at blive klar til at gå i hi. Ungerne går først i hi i løbet af november måned.

Man ved endnu ikke helt, hvad der bestemmer, hvornår pindsvinet går i dvale, men det har sikkert noget med lyset og fødemængden at gøre.

Ved at gå i dvale sparer pindsvinet en masse energi. Pindsvinets krop stilles på "stand by". Når et pindsvin sover almindeligt slår hjertet omkring 147 slag pr. minut. I dvale kan dets hjerteslag falde helt ned til omkring 5 gange pr. minut. Åndedrættet ændres også.

Et pindsvin, som hviler sig om sommeren, trækker vejret ca. 25 gange i minuttet. Et pindsvin i dyb dvale har lange perioder, hvor det slet ikke trækker vejret. Perioderne kan vare en til to timer.

Når pindsvinet ikke har trukket vejret i lang tid, trækker det vejret 40-50 gange i løbet af 3-5 minutter, inden det igen holder en længere pause.

I naturen tager det normalt 12 timer for et pindsvin at vågne af dvalen. Hvis et pindsvin skal vågne hurtigt, bruger det mere ilt og dermed mere energi. Man må ikke forstyrre et pindsvin i hi. Hvis det forstyrres i utide, er det ikke sikkert, at det har energi nok til at klare resten af vinteren i dvale. Det er ikke ualmindeligt, at et pindsvin taber sig 25-40%, mens det er i dvale.